Radiolytningen er faldet i de seneste mange år – men betalingen for at spille musik i radioen er kun steget år for år. Nu sætter SAML foden ned og vil have genforhandlet aftale med KODA. Også betalingen til Gramex skal ned – mener både de ikke-kommercielle og de kommercielle.
Det er ikke nogen hemmelighed, at radiolytningen er faldet igennem mange år, selv om det helt aktuelt ser ud til at faldet er stoppet. Befolkningens forbrug af medier ændrer sig, og i de senere år er det først og fremmest nye medier som Tiktok, YouTube, Spotify, Instagram og Facebook samt forskellige streamingløsninger og podcasting, der har vundet frem – mens traditionelle medier som flowradio har mistet lyttere. Det gælder såvel for public service radio (DR) som for kommerciel og ikke-kommerciel radio. Generelt er radiolytningen de sidste 15-20 år faldet med omkring 30 procent. Samtidigt er de ikke-kommercielle lokalradioers driftstilskud udhulet med 30 procent, da disse tilskud ikke bliver pristalsreguleret.
Alt imens radiolytningen falder og driftstilskuddet udhules – så stiger vederlagsbetalingen til KODA og Gramex helt automatisk – år for år. Pengestrømmen fra de små lokalradioer til KODA og Gramex udgør nu en større og større procentandel af radiostationernes omsætning, og mens pengetankene i KODA og Gramex bugner, så er nogle radiostationer bukket under for de stigende priser for at spille musik; andre har helt fravalgt at spille ’beskyttet’ musik og spiller i stedet gammel, klassisk musik eller AI-genereret musik – og andre, som f.eks. Radio Storebælt og Radio Djursland, har skåret ned på sendetiden.
For at gøre ondt værre er der netop blevet pålagt moms på betalingerne til KODA og Gramex. Og de ikke-kommercielle lokalradioer er ikke momsregistrerede og kan derfor ikke få refunderet momsen. Med andre ord: En ren stigning på hele 25 procent for lokalradioerne.
Helt utidssvarende
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) mener, at de høje betalinger til KODA og Gramex er helt utidssvarende. De nuværende niveauer for betalingen er fastlagt i en tid, hvor radiolytningen var helt anderledes udbredt end i dag, og priserne tager udgangspunkt i, hvor mange mennesker der bor i ikke blot selve den enkelte lokalradios senders dækningsområde, men hvor mange indbyggere der bor i den kommune, hvor den enkelte lokalradio har sendetilladelse.
SAML mener at lokalradioerne skal betale mindre, da ’forbruget’ af radio er faldet. Mens det må være fair at de nye medier, hvor musikforbruget i stor udstrækning er flyttet hen, må betale noget mere.
SAML har derfor nu lige før sommerferien skrevet til KODA og bedt om en genforhandling af den nuværende rammeaftale, der blev indgået i 2018. En mødedato for forhandling er endnu ikke fastsat.
Betalingen til Gramex skal også ned
Også betalingen til Gramex er kun gået én vej, og det er op. Samtidigt med at radiolytningen er gået ned.
Senest er betalingen til Gramex steget med 25 procent, fordi der er blevet lagt moms på betalingen til Gramex. De små ikke-kommercielle lokalradioer kan ikke få momsen refunderet.
Vederlaget til Gramex for at spille musik i de lokale radioer er ifølge organisationen DILEM (Dansk Idébaserede Lokale Elektroniske Medier) tredoblet på de seneste 15 år. Samtidigt er radioernes økonomi i samme periode faldet i kroner og ører – og radioernes lyttergrundlag er faldet til en fjerdedel sammenlignet med 1987, hvor grundlaget for den aktuelle prispolitik blev fastsat. DILEM har i august 2024 rejst en sag i Ophavsretslicensnævnet mod Gramex, og foreslår nu i et udkast til forlig, at enten skal vederlaget til Gramex nedsættes til en fjerdedel af den nuværende takst – eller så skal ikke-kommercielle lokalradioer fast betale 10 procent af deres driftstilskud til Gramex. Og i øvrigt derudover 10 procent til KODA. Selv om SAML deler flere af DILEM’s synspunkter, så kan SAML – af en række årsager – ikke støtte den anlagte sag, hvilket er blevet meddelt Ophavsretslicensnævnet.
Også de kommercielle radiostationer er stærkt utilfredse med den høje betaling til Gramex. Ifølge et notat fra Bauer Media tidligere i år så er problemet, at Gramex ”som monopolaktør fastsætter priser, der er helt ude af proportioner både i forhold til andre lande i Norden, og i forhold til at skabe et sundt og bæredygtigt radiolandskab i Danmark til gavn for danske lyttere.” Bauer Media betaler over dobbelt så meget for dets radiostationer i Danmark som i Sverige, Norge og Finland. Mens Bauer Media betaler 26 procent af omsætningen til KODA og Gramex i Danmark - så er gennemsnittet i Norge, Sverige og Finland blot 12 procent af omsætningen. Og så er der tilmed udsigt til en yderligere stigning på 68 procent på Gramex-delen. Det skyldes blandt andet, at Danmark – som det eneste nordiske land – har besluttet at indføre en lovgivning, der pålægger danske radiostationer at betale vederlag til kunstnere i USA – uden at kunstnere i Danmark modtager tilsvarende betaling fra USA.
Bauer Media og Radio ABC gik tidligere i år til Folketingets Kulturudvalg med sagen. Det beskrives som ”et vink med en vognstang”. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt bemærkede, at han var opmærksom på problematikken, men slog også fast - over for Kulturudvalget - at det ligger uden for ministeriets kompetence, at føre tilsyn med Gramex’ prissætning. Han henviste i stedet til Ophavsretslicensnævnet.
Det er også SAML’s helt klare opfattelse, at vederlagsbetalingen til Gramex skal ned. Gramex har krævet en stigning i vederlaget på 30 procent over de kommende tre år – udover den allerede gennemførte forhøjelse på 25 procent – på grund af momsen. Igennem 2024 havde SAML en dialog med Gramex, hvor SAML – i stedet for en 30 procents stigning i vederlaget – krævede en 30 procents sænkning af vederlaget. Efter en del møder foreslog Gramex, at forhandlingerne skulle udsættes indtil der kom en afgørelse på den verserende sag, anlagt af DILEM i Ophavsretslicensnævnet mod Gramex, hvilket SAML naturligvis accepterede.
Så vidt SAML Nyt erfarer, er der ikke udsigt til en snarlig afgørelse i sagen mellem DILEM og Gramex. Kulturministeriet er i gang med at indhente nogle tal, som måske kommer til at indgå i et forlig mellem DILEM og Gramex. Der bliver således muligvis tale om et forlig mellem DILEM og Gramex – og ikke en formel afgørelse i Ophavsretslicensnævnet. Men det har altså stadig lange udsigter.