I morgen lørdag afholder SAML den årlige mediedag – og søndag er der årsmøder i FAEM og SLRTV.
De ikke-kommercielle lokalradio- og lokal-TV-stationers paraplyorganisation Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) afholder i morgen lørdag den 26. april 2025 den årlige mediedag. Denne gang i Middelfart.
På programmet er blandt andet kunstig intelligens (AI),hvor der er oplæg af adjunkt Peder Hammerskov fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX og daglig leder af Canal6000 Frederik Riis. Dernæst sættes SAML’s mediepolitik til debatmed særlig fokus på forholdet til KODA og Gramex. SAML indledte sidste år forhandlinger med Gramex om vederlagsbetalingen, men disse forhandlinger ligger nu stille. SAML’s aftale med KODA er udløbet.
Søndag formiddag er der årsmøde i Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV) og årsmøde i Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier (FAEM). SLRTV og FAEM er pt. de to eneste medlemsorganisationer i SAML.