Der bliver jævnligt spået død over lokalradioen. “Radioen er passé,” siger nogle. “Alt er online,” siger andre. Men virkeligheden er, at lokalradio stadig her i 2025 er levende og har mere værdi end nogensinde.
Mens mange kommercielle radiostationer kæmper for overlevelse i vores digitale tidsalder, lever lokalradioen – især den ikke-kommercielle – videre som en afgørende stemme i lokalsamfundet.
Radioens unikke styrke er det lokale fællesskab.
Fred Jacobs, en af de mest respekterede radioanalytikere i USA, skriver i artiklen ’Local Radio; Not Dead Yet': “Hvis radio har nogen chance for en bæredygtig fremtid i mediekaosset, må den finde sin ‘raison d’être’. Og hvis det ikke er det lokale, ved jeg ikke, hvordan problemet skal løses.”
Den pointe rammer også plet i en dansk sammenhæng. For netop det lokale er det, der gør en forskel i forhold til Spotify, podcasts,YouTube og sociale medier. I en tid, hvor meget medieindhold er globalt, filtreret og algoritmestyret, tilbyder lokalradio noget ægte: menneskelignærhed, lokalt engagement og en stemme, man faktisk kan møde på gaden.
Ikke-kommerciel lokalradio: Samfundets samtalerum
De ikke-kommercielle lokalradioer – drevet af frivillige ildsjæle og engagerede foreningsfolk – er måske ikke de mest polerede, ikke altid top-professionelle. Men de er ægte. De afspejler mangfoldigheden: lokale musikere, kulturforeninger, minoritetsstemmer, og ikke mindst lokale historier, som ingen andre medier dækker. Undertiden også nogle af de historier, som måske egentlig ikke er historier, forstået som nyhedshistorier.
Hvor de landsdækkende medier ofte jagter klik og seertal, så har ikke-kommerciel lokalradio tid – god tid – til samtaler, der betyder noget. Det kan være om alt fra nye tiltag i boligområdet til lokale klimaprojekter eller støtte til udsatte grupper.
Teknologi som allieret – ikke trussel
Jacobs peger på, at teknologiske skift som kunstig intelligens og streaming-tjenester har ændret medielandskabet dramatisk. Men i stedet for at se det som en trussel, begynder lokale stationer så småt at bruge teknologien som et redskab: podcast-versioner af udsendelser, live-streaming på nettet og sociale medier, der gør det lettere at nå nye lyttere – uden at miste forankringen i det lokale. Nogle stationer bruger tilmed teknologien (AI) til at producere al eller dele af den musik der spilles, og sparer dermed store beløb i forhold til KODA og Gramex.
Radioens sociale kapital
Lokalradioens rolle er i dag også social. Den er et mødested – som regel ikke fysisk, men især mentalt – hvor borgerne kan høre sig selv og deres naboer. Den styrker lokal identitet og deltagelse. Den giver unge en stemme, ældre et fællesskab, og borgerne en vej ind i kulturen.
I en tid med polarisering og afstand har lokalradioen en evne, få medier kan matche: at skabe samhørighed.
Hvis radioernelyder ens – bliver de irrelevante
Fred Jacobs konkluderer: “Hvis radio lyder ens overalt,er den på vej mod at være irrelevant.”
De ikke-kommercielle lokalradioers styrke er netop, at de ikke ligner de nationale kanaler og slet ikke de kommercielle lokalradioer. Ikke-kommerciel lokalradio er nærværende, personlig og alternativ. Og så er ikke-kommerciel lokalradio et demokratisk værktøj, et kulturelt fællesskab og et lokalt åndehul i en globaliseret og mere og mere poleret medieverden.