Der findes i Frankrig cirka 750 ikke-kommercielle lokalradioer. De fleste sender hele dagen, og så får de omkring 270 millioner kroner i årlig støtte af den franske stat.
Det franske radiolandskab er delt op i fem kategorier. Kategori A er de ikke-kommercielle lokalradioer (community radio) som sender til et større eller mindre lokalområde og ofte også specifikke interessegrupper: kulturelle miljøer, migrantgrupper, religiøse fællesskaber, studerende på universiteter (campus-radioer), civilsamfundsaktører osv. Programprofilen er typisk lokale nyheder og indslag, stærk fokus på kultur, en del niche-musik, programmer på andre sprog end fransk, uddannelse og socialt arbejde.
Stationerne, der i Frankrig kaldes ’radio associatives’, skal drives på et non-profit grundlag, men må gerne – i begrænset omfang – sende reklamer og sponsorerede programmer. Dog må maksimalt 20 procent af omsætningen komme fra reklamer og sponsorer. De fleste økonomiske midler kommer fra offentlige tilskud, donationer, medlemskaber og lokale fonde.
Den franske stat afsætter hvert år et beløb til Fonds de Soutien àl’ Expression Radiophonique (FSER), der hjælper de ikke-kommercielle radiostationer med økonomiske tilskud. Sidste år var der forslag om at nedsætte støtten til området, men i stedet blev de ikke-kommercielle lokalradioer tilgodeset med yderlige midler og en midlertidig forhøjelse ultimo 2024. Tidligere er der også gennemført en merbevilling for at dække omkostninger til at begynde at sende i DAB+.
Der er vilje til og politisk konsensus om at beskytte og sikre de ikke-kommercielle radioer, fordi de i Frankrig opfattes som vigtige for den lokale pluralisme, og den årlige støtte til området ligger på omkring 270 millioner kroner og har været svagt stigende igennem de senere år.
Den økonomiske støtte fra FSER fordeles på fire forskellige måder: Der er en fast årlig driftsstøtte til stationerne, der udbetales til alle ”berettigede” radioer ud fra en skala, der tager udgangspunk t i radioens samlede omsætning; store stationer får højere driftstilskud end små stationer. For det andet kan radioerne modtage projektstøtte efter en konkret vurdering. Beløbene varierer ganske betragteligt. For det tredje kan stationerne få tilskud til investeringer i udstyr – dog maksimalt 50 procent af, hvad udstyret koster. Og endelig - for det fjerde - er der et engangstilskud på 120.000 kroner, når en ny lokalradio starter.
De lokale, ikke-kommercielle stationer i Frankrig er dog også selv meget aktive med at skaffe indtægter. Ifølge en rapport fra FSER så udgør den statslige støtte i gennemsnit kun omkring 40 procent af omsætningen. Resten af omsætningen kommer fra reklamer/sponsorer (max. 20 procent af omsætningen), kommunale/regionale midler, medlemskontingenter, donationer og i nogle tilfælde også diverse aktiviteter.
Der er omkring 3.000 lønnede medarbejdere på de franske ikke-kommercielle lokalradioer, og det vurderes, at der er over 10.000 frivillige, ulønnede medarbejdere.
Der skal betales for at spille musik – også på fransk radio. Vederlagene beregnes først og fremmest på grundlag af radioens omsætning. En lille lokalradio med lav omsætning skal kun betale ganske lidt. En større station med lønnede medarbejdere skal betale en del mere. Hvis vi tager to eksempler, hvor der sendes til et lokalområde med 50.000 indbyggere og en musikandel på 50 procent, så skal en lille lokalradio (med fire timers daglig sendetid, ingen ansatte og en årlig omsætning på 180.000 kroner) betale cirka 15.000 kroner årligt til ophavsorganisationerne SACAM og SPRÉ for at spille musik. En stor lokalradio (der sender hele dagen fra kl. 06 til 24, har tre ansatte og en årlig omsætning på 1, 5 millioner kroner) skal betale 150.000 kroner for at spille musik.
De ikke-kommercielle radiostationer i Frankrig nyder både politisk og administrativ bevågenhed. Der er enighed, om at området er vigtigt for at sikre pluralisme og sikre lokalsamfundene dækning. Sektoren beskrives som relativ robust og stabil, men også økonomisk sårbar, da man er afhængig af offentlige tilskud og donationer.