Nyhed
5 Minute Read

Første 'nye' stationer er i gang

20/6/2025

Senest den 1. juli skal de 22 nye ikke-kommercielle lokalradioer, der fik sendetilladelse i februar måned begynde at sende. De første er gået i gang.

Inden længe vil den dansk æter få nyt liv, når en række nye ikke-kommercielle radiostationer går i luften:

København: Polemic’en og Fakta/Friktion (102,9 MHz)

Holbæk: Booster Radio (104,7 MHz)

Stenlille og Dianalund: N-JOY Radio (95,8 og 105,8 MHz)

Ærøskøbing: Ø-radio og Radio Geopark (107,2 MHz)

Nordborg: SNR Sønderborg (99,5 MHz)

Aabenraa: Aabenraa Nærradio (91,1 MHz)

Aabenraa: SNR Aabenraa (91,1 MHz)

Haderslev: Radio Haderslev (98,6 MHz)

Esbjerg: Esbjerg FM (93,5 MHz)

Billund: SNR Billund (107,6 MHz)

Hedensted: SNR Hedensted (93,1 MHz)

Horsens: SNR Horsens (89,4 MHz)

Aarhus: Sydhavnsbølgen (98,7 MHz)

Kjellerup: Radio Centrum (105,5 MHz)

Viborg: Viborg FM (90,9 MHz )

Sallingsund: Radio Tilde og Sportsradioen  (99,7 MHz)

Mariager: Radio MFK (93,7 MHz)

Løkken: SNR Løkken (106,7 MHz)

Booster Radio i Holbæk begyndte at sende den 2. juni og sender nu alle hverdage kl. 08.00-10.00 på 104,7 MHz. Klokken 10 går Holbæk Radio i luften.

Ø-radio på Ærø oplyser på dets hjemmeside, at man begynder at sende den 1. juli. Hver søndag kl. 20.00-21.00 vil man sende taleradio, hvor man dyrker Ø-samfundet, Ø-kreativiteten, Ø-livet, Ø-arbejdet, Ø-stederne, Ø-turismen, Ø-farten, Ø-boen og Ø-historien. Klokken 00.00-02.00 er der musikradio.

Radio Geopark – ligeledes Ærø – begynder også at sende den 1. juli. Det lokale taleprogram – med afsæt i tematikker og historien omkring "Unesco Global Geopark Det Sydfynske Øhav" – vil blive sendt søndag kl. 19.00-20.00, mens der er musikradio kl. 02.00-04.00.

Radio SNR skriver på deres Facebook-side, at man har testet de nye frekvenser, ”og lyden og vores stream er nu slukket, indtil 1/7 hvor vi må tage dem i brug.”

Radio Haderslev er gået i luften og sender mandag-fredag kl. 09.30-12.00, lørdag kl. 09.00-12.00 og søndag kl. 08.00-12.30. Klassisk musik udfylder det meste af sendefladen, men lørdag 09.00-10.30 er der ’Nyheder og Rundt om Sønderjylland’ og søndag 09.00-09.30 er der ’Nyheder og Lokalkassen. Det er Søren Klinkby Hansen (Radio Globus), der står bag Radio Haderslev.

Radio Centrum i Kjellerup/Bjerringbro har sendt de første prøveudsendelser og forventer at begynde at sende i løbet af næste uge.

Radio Tilde i Skive er i fuld gang med indkøb af udstyr og har allerede produceret de første lokale indslag. Men er ikke gået i luften endnu.

Radio MFK i Mariager er for længst begyndt at sende.

‍

Tilmeld dig for de seneste nyheder

Hold dig opdateret med vores seneste nyheder og information.

Ved at klikke på Tilmeld bekræfter du, at du er enig i vores Vilkår og Betingelser.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.