En ny kritisk rapport kaster lys på en skjult og potentielt problematisk praksis i EU’s mediestøtte, og den indflydelse denne støtte har på den offentlige debat
En ny rapport afslører et enormt og hidtil overset system, hvormed EU årligt fordeler næsten 80 millioner euro (600 millioner kroner) til medieprojekter i Europa. Rapporten, ’Bruxelles’ Mediemaskine: EU’s Mediestøtte og Formningen af Offentlig Diskurs’, præsenterer et kritisk blik på EU’s finansielle indflydelse på medierne og den måde, hvorpå denne støtte bidrager til at forme den offentlige debat. Fra EU siges det, at det handler om at fremme pressefrihed, men ifølge ifølge rapporten er formålet med den store mediestøtte ofte at fremme pro-EU narrativer.
Den massive støtte er i sig selv problematisk, da det skaber en tættere og i mange tilfælde semi-strukturelt forhold mellem medierne og EU-institutionerne.
Selvom EU’s mediestøtte ofte præsenteres som et redskab til at fremme objektiv journalistik og bekæmpe desinformation, afslører rapporten, at midlerne snarere bruges til at fremme EU’s egne politiske interesser. Medieprojekter, som modtager støtte, fremmer ofte narrativer om "europæisk integration", "afmystificering af EU" samt "bekæmpelse af ekstremistiske og euroskeptiske bevægelser". Dette gør, at medierne får økonomiske incitamenter til at gentage EU’s officielle standpunkter, især i geopolitisk følsomme emner som konflikten mellem Rusland og Ukraine. Som et resultat indsnævres rummet for uafhængig journalistik.
Et af de mest kontroversielle aspekter ved EU’s mediestøtte er programmer som Information Measures for the EU Cohesion Policy (IMREG), som siden 2017 har kanaliseret omkring 40 millioner euro til medier og nyhedsbureauer. Formålet har været at producere indhold, der fremhæver fordelene ved EU-politik. Men rapporten påpeger, at dette ofte sker uden tydelig offentliggørelse af finansieringen, hvilket kan betegnes som "skjult markedsføring" eller direkte "propaganda". Det er et forsøg på at forme den europæiske offentlighed og skabe en "følelse af tilhørsforhold" til EU – noget,der i virkeligheden er en ideologisk bestræbelse snarere end et demokratisk mål.
EU har også strategisk samarbejde med store nyhedsbureauer som sikrer, at EU’s politiske budskaber bliver videreformidlet til hundredvis af medier.
En anden tendens, der bliver kritiseret i rapporten, er, hvordan EU-finansieret undersøgende journalistik i høj grad fokuserer på lande uden for EU, mens EU’s egne interne skandaler sjældent bliver dækket.
EU’s egen politiske institution, Europa-Parlamentet, er også aktiv i at finansiere medier til at promovere sig selv. Siden 2020 har Parlamentets Directorate-General for Communication tildelt næsten 30 millioner euro til mediekampagner, der blandt andet sigter på at øge opmærksomheden omkring EU’s arbejde og legitimere Parlamentets rolle op til valgene.
Rapporten konkluderer, at EU gennem sine mediestøtteprogrammer systematisk arbejder på at skabe et mediemiljø, der fremmer EU’s politiske mål og legitimitet. I stedet for at støtte en uafhængig presse, synes EU at investere i at forme en mediediskurs, der støtter EU’s egne interesser. Dette rejser alvorlige bekymringer for pressens uafhængighed og for demokratiets sundhed, og rapporten opfordrer til en offentlig debat og en grundig granskning af de institutionelle bånd mellem politik og journalistik.
Rapporten er skrevet af den italienske, undersøgende journalist Thomas Fazi og udgivet af Brussels MCM. Rapporten kan downloades her. https://brussels.mcc.hu/uploads/default/0001/01/10af81f9f28a04dbcb2e9fb98bf28a7c9f16a07a.pdf