For 45 år siden og i en lang årrække var Mælkebøtten synonym med græsrødder og aktivister, der ville sætte skub i Fredericia. Siden 1988 har Radio Mælkebøtten været en velkendt og aktiv del af byens liv.
I 1960'erne og 70’erne var det ungdomsoprørets tid. Mange unge gjorde oprør mod autoriteterne. Således også i Fredericia, der dengang var en osende industriby, der kulturelt var stagneret og samtidigt præget af ’etaterne’ – DSB, postvæsenet og militæret.
’Mælkebøtterne’ var en flok unge, idealistiske og antiautoritære græsrødder, foreninger og enkeltpersoner, der ville sætte skub i byen og vise, at der også fandtes et andet Fredericia. Et Fredericia, der ikke var røg, krudt og kugler. Et Fredericia med fokus på kampen for fred, for sund mad, for miljøet, for fællesskab og kultur. Det blev til fredsaktiviteter, bogcafé, musikarrangementer, udlandsrejser i gamle busser, fællesspisning og sågar ejerskab af en bygning med byøkologiske lejligheder midt i Fredericia. I begyndelsen af 1980erne sprudlede de unge af ideer, som det formuleres i bogen ’Mælkebøtten i Fredericia’ af Jan Vesterlund. Foreningen Mælkebøtten, der blev stiftet den 30. september 1980, var en samlende kraft for en broget skare af græsrødder og venstreorienterede, der med deres aktiviteter fik gjort Fredericia til et nyt og andet sted.
Men det gik med Mælkebøtten som det gik med ungdomsoprøret. Det 'fadede ud' og falmede i løbet af 1980erne. De unge 'Mælkebøtter' var blevet ældre, havde fået job, var gået i gang med en uddannelse eller måske flyttet fra byen. Økonomien var også et problem og aktivitetsniveauet lavt.
Radio Mælkebøtten – et nyt frø
En af aktivisterne i Mælkebøtten igennem alle årene har været Evald Lauridsen. Han er i bogen ’Mælkebøtten i Fredericia’ citeret for at sige: ”Jeg håber, ånden er spredt. At frøene er spredt. Det er jo det, der er meningen med Mælkebøtten’.
Og det var præcist dét, der skete i 1987, da aktiviteterne ellers var stærkt dalende i Foreningen Mælkebøtten. Man såede et helt nyt frø. Man ville lave lokalradio.
Tanken var dengang som nu, at lave en brugerradio, hvor alle kunne og stadig kan komme til mikrofonen. Og den 1. november 1988 blev radioen en realitet; Radio Mælkebøtten sendte for første gang.
I de første år var der mange, der skulle deles om frekvensen 91,5 MHz i Fredericia. Evald Lauridsen fortæller til SAML Nyt, at der var syv forskellige stationer i de første år. Blandt andre det lokale dagblad (Radio Fredericia), et par kommercielle stationer (Radio Lillebælt og Fredericia Nat Radio) og en socialistisk lokalradio (Robin Hoods Venner Sender). Kommunen havde bevilget en halv million kroner til sendesamvirket og det gik først og fremmest til betaling af sender, senderantenne, installation og APL-forbindelser. Efterhånden døde de andre stationer én efter én, og Radio Mælkebøtten har nu igennem flere år været den eneste tilbageværende lokalradio i byen.
”Det gør, at vi føler os forpligtet til at blive et bredere græsrodsprojekt, og ikke et venstrefløjsprojekt”, lyder det fra Evald Lauridsen. ”Alle mulige kommer forbi”, siger han – men understreger, at radioen selvfølgelig altid har været og stadig er en ikke-kommerciel lokalradio.
Lidt senere – midt i interviewet – bliver Evalds ord om, at radioen er for alle da også bevist, da byens tidligere borgmester igennem 12 år lige dropper ind i Radio Mælkebøttens lokaler, fordi der er noget, han gerne lige vil ha’ sendt ud i æteren.
Det er fint, og Evald ser tilfreds ud. Men siger så eftertænksomt, at det i virkeligheden handler om at få fat i ”de stille mennesker”. De er de fleste, og deres historie hører vi aldrig. Kun hvis de bliver ’en sag’. Vi skal høre dem - de stille mennesker - fortælle om deres liv. Det skal ikke kun handle om dem, der har næsen fremme.
Lokalradio med nationalt og internationalt udsyn
En af de ting der adskiller Radio Mælkebøtten fra andre lokalradioer er det internationale udsyn. Selvfølgelig har radioen stort fokus på det lokale – ikke mindst på lokalhistorien, som er et markant fokusområde, og også på kommunalpolitikken – men man har tillige et stort internationalt udsyn.
Hver formiddag sender man således engelsksprogede nyheder fra FN og igennem en årrække sendte man en masse programmer om EU i forbindelse med et projekt af det EU-finansierede Euranet, hvor man fik aflønnet nogle medarbejdere af Euranet. Og det har også gået den anden vej; Radio Mælkebøtten har igennem mange år leveret indslag på engelsk og tysk til radiostationer som BBC, Deutsche Welle, Radio Netherlands, Radio Romania International og Radio Slovenia International.
På et tidspunkt besluttede man at stoppe med at sende de daglige nyheder fra United Nations Radio. "Men det skulle vi aldrig ha’ gjort", lyder det fra Evald. ”Vi fik tæsk af lyttere, der savnede indslaget, så det sender vi nu igen”.
Blandt de ’nationalt’ orienterede indslag som radioen sender kan nævnes en klumme fra Georg Metz. Et indslag man får i et samarbejde med Den 2Radio.
Det går egentligt ret godt
Evald Lauridsen, der er 85 år, har været med alle årene i Foreningen Mælkebøtten, og har stået i spidsen for Radio Mælkebøtten siden starten i 1988, selv om han mener, at ledelsen i begyndelsen var mere kollektiv.
Radioen holder til i lækre lokaler med vinduesparti ud til en befærdet gade i centrum af Fredericia. Der er skrivebordpladser, et godt afviklingsstudie og placeringen og butiksvinduet giver stor synlighed i byen. Alle i byen kender radioen, og der er både opbakning og tilskud fra kommunalbestyrelsen. Kommunen betaler huslejen, et par flex-jobbere og godt 100.000 kroner årligt for leje af sendeposition mv. ”Kommunen har været gode ved os”, lyder det fra Evald.
Det går med andre ord meget godt for radioen. Men noget er der sket igennem årene. Evald forklarer, at før i tiden var der efterkritik fra de mange frivillige på fællesmøder. I dag er det anderledes. For det første er det der med frivillighed ikke rigtigt oppe i tiden. Og folk forstår ikke længere, at en beslutning i fællesskab også er en beslutning som gælder for den enkelte. Det er som om nogle siger: Jeg er uenig. Så gælder beslutningen ikke for mig.
Positivt er det, at Radio Mælkebøtten har gjort og gør en forskel for mennesker, der af den ene eller anden grund har haft det svært og er kommet ud i ledighed. Igennem årene har der været 30-35 flexjobbere og langtidsledige – både unge og ældre – under forskellige ordninger i forløb på radioen, og stort set alle har været rigtigt glade for det og er efterfølgende kommet i uddannelse eller arbejde. Evald nævner flere, der er blomstret op efter at de kom på Radio Mælkebøtten, og har fået et godt liv bagefter.
Overordnet set, så ønsker Evald bedre rammer, og det skal ses i forhold til myndighederne i København. Bedre rammer for at sende ikke-kommerciel lokalradio lovgivningsmæssigt og en regulering opad af driftstilskuddet. ”Hvis vi bare kunne ansætte to faste medarbejdere, så ville det gøre en verden til forskel. Det er i bund og grund det der skulle gøres”, slutter Evald Lauridsen.
Teksten er ændret den 21 11 2025 bl.a. med præcisering af, at det er Radio Mælkebøtten, der har leveret indslag til bl.a. BBC og Radio Netherlands. Ikke omvendt.