Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil til april genfremsætte et lovforslag om moms på kunstnerisk virksomhed for at finansiere flere fængselspladser. Vedtages det, vil det få alvorlige økonomiske konsekvenser for de ikke-kommercielle, lokale radiostationer.
Lovforslaget om moms på kunstnerisk virksomhed – også kaldet ’kulturmoms’ – var ellers blevet nedstemt i juli 2022, men nu planlægger regeringen at genfremsætte forslag i Folketinget til april. Det sker for at finde 215 millioner kroner ekstra til at betale for udvidelser af det danske fængselsvæsen, oplyser altinget.dk. Der er med andre ord udsigt til, at kulturlivet skal pålægges en moms, der bl.a. skal finansiere etablering af to nye fængsler og ansættelse af flere medarbejdere i fængselsvæsnet.
Vedtages forslaget, så vil det betyde, at de vederlag som KODA og Gramex opkræver for at bruge musik i radioerne og på tv-stationerne vil blive pålagt 25 procent moms, og da de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer normalt ikke er momsregistrerede, så kan denne moms ikke refunderes. Dermed vil det i praksis betyde en stigning på 25 procent på de i forvejen høje udgifter til KODA og Gramex.
Baggrunden for skatteministerens forslag sidste år var en EU-dom mod rumænske rettighedsforvaltere om momsfritagelse. Ministeren mente, at det betød, at Danmark var nødt til at afskaffe momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed. En uvildig advokatredegørelse bestilt af Skatteudvalget slog dog fast, at EU-retten ikke tvinger Danmark til at opgive momsfritagelsen på kunstnerisk virksomhed, og med den redegørelse faldt forslaget i Folketinget.
Men nu er forslaget kommet på bordet igen. Det sker fordi en tværministeriel arbejdsgruppe vurderer det modsatte af sidste års advokatundersøgelse. Arbejdsgruppens vurdering er, at de danske momsregler er i strid med EU’s regler.
For at der ikke skal være tvivl om, hvad der er op, og hvad der er ned i denne sag, har Skatteministeriet nu taget kontakt til EU Kommissionen. Skatteministeriet oplyser til SAML Nyt, at man endnu ikke har modtaget svar fra EU, og at man ikke kan sige noget om, hvornår et svar kan imødeses.
Hvis det ikke er et krav fra EU, at Danmark skal indføre en ’kulturmoms’, så skal der iflg. altinget.dk findes en ny finansiering til flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.
Iflg. en pressemeddelelse fra Justitsministeriet er der et stort flertal for forslaget i Folketinget. Udover de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, så er SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti enige om aftalen.
I pressemeddelelsen fra Justitsministeriet omtales ’kultur-momsen’, der vil betyde indførelse af moms på kunstnerisk virksomhed, konsekvent som ”moms på tv-abonnenter mv”. Ordet ”kultur” indgår ikke en eneste gang i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.
10.03.2023
Jyllands-Posten går galt i byen
Lokalradioerne er ved at uddø skriver Jyllands-Posten i går torsdag. Men avisen fortæller ikke, at det bl.a. skyldes, at det ikke er muligt at få sendetilladelse, lyder det fra formand for SLRTV, Niels A. Holst.
Jyllands-Postens bringer torsdag den 9. marts en artikel med overskriften ”Lokalradioerne er ved at uddø, men i Nørre Snede stritter de imod”. Artiklen handler mest om Højderyggens Lokalradio og dets medarbejdere, men der fokuseres også på, at antallet af ikke-kommercielle lokalradioer er i tilbagegang. Mens der iflg. tal fra Slots- og Kulturstyrelsen i 2014 var 164 stationer, så er der nu i 2023 i alt 137 stationer.
En af årsagerne hertil er, at det ikke kan lade sig gøre, at starte nye lokalradioer.
Der har således ikke været udbud af sendemuligheder for ikke-kommerciel lokalradio siden foråret 2018, og hver gang – de sidste fem år – hvor en interesseret har meldt sig hos Radio- og tv-nævnet og udvist interesse for at starte en ny lokalradio, så har standardsvaret fra nævnet været: ”Radio- og tv-nævnet har noteret sig din opfordring på ny til at udbyde de ledige sendenet for ikke-kommerciel lokalradio. Imidlertid har nævnet for nuværende ikke planer om at foretage et genudbud”. Og begrundelsen er: ”Nævnet skal fortsat bemærke, at et udbud kræver en del ressourcer, hvorfor nævnet ved sin vurdering af et genudbud tillige ser på ressourceanvendelsen i forhold til antallet af ledige sendetilladelser og interessen herfor.”
For de ikke-kommercielle stationer er der ingen regler for, hvornår der skal være udbud af sendemuligheder. Kun at der kan ske udbud af sendemuligheder. I bekendtgørelsen på området står der, at ”Radio- og tv-nævnet kan undlade at udbyde de i henhold til stk. 1 ledige sendemuligheder”. Alle sendetilladelser udløber dog senest med udgangen af 2027.
”Det er klart, at antallet af lokalradioer falder, når nævnet ikke vil tillade nye stationer at åbne,” lyder det fra formand for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV), Niels A. Holst. ”Vi har mange gange fra SLRTV’s side opfordret nævnet til igen at lave en udbudsrunde med ledig sendetid, således at nye lokale, ikke-kommercielle radioer kan få en chance for at starte. Hvis opgaven er for ressourcekrævende for Slots- og Kulturstyrelsen, så foreslår vi, at man i stedet for et landsdækkende udbud, kun laver udbud af sendemuligheder i de lokalområder, hvor der er interesse for at starte nye lokalradioer”. Men det er indtil nu blevet afvist.
”Hvis der kom et udbud nu – fem år efter – så vil der højest sandsynligt blive godkendt flere stationer, så vi ville komme op på de cirka 160 stationer igen”, lyder fra Niels A. Holst. Han peger på, at i årene omkring 2014 var der jævnligt udbud af sendemuligheder, hvilket gav et mere stabilt tal. Nu har der altså ikke været udbud i fem år, og derfor er det helt forventeligt at antallet af lokalradioer falder.
Selv om Jyllands-Posten indgangsvinkel er at lokalradioerne er ved at uddø, så modsiges dette dog af kassereren fra Højderyggens Lokalradio, Peter Kempf: ”Vi lukker ikke. Vi håber på, at vi kan få fremgang, for vi vil gerne være et kulturelt fællesskab for kommunens borgere. Noget, som man kan lide at lytte til, og hvor man kan få de informationer, som man ikke lige får samlet op i de forskellige medier”
Per Jauert, der er professor emeritus på Aarhus Universitet på afdeling for medier, kommunikation og journalistik, maner også til besindighed. Han er ikke overrasket over, at der har været et fald på 17 pct. i antallet af lokalradioer de seneste 10 år. ”Jeg synes ikke umiddelbart, at det er voldsomt alarmerende, men der er en tendens til, at tallet vokser,” siger han.
Når der de senere år er blevet færre lokalradioer, så hænger det også sammen med, at en del radiostationer har opgivet at følge de stramme fortolkninger fra Radio- og tv-nævnet om definitionen på lokalt indhold. Gitte Thomsen, der er sekretariatsleder fra SAML, har flere gange hørt fra de radioer, der enten ikke orkede at søge om sendetilladelse eller har kastet håndklædet i ringen de senere år af denne årsag.
10.03.2023
I disse dage er det 40 år siden, at DR’s monopol på at sende radio- og tv fra 1925 blev ophævet. Den 5. marts 1983 blev der – efter to års venten – givet sendetilladelse til 20 lokale tv-stationer og 50 lokale radiostationer.
Allerede i maj 1981 havde Folketinget vedtaget, at der skulle gennemføres et forsøg med lokale græsrodsstationer, og man havde bevilget seks millioner kroner til forsøgene, der dog kun ville blive udbetalt, såfremt kommunerne støttede de nye radio- og tv-stationer med et tilsvarende beløb. Kommunerne var imidlertid skeptiske, og længe så det ud til, at man dårligt nok kom op på to millioner. Men byrådet i Århus kommune sikrede – efter mange måneders udvalgsbehandling – med en bevilling på 4,5 millioner kroner, at man nåede op på de seks millioner kroner fra kommunal side, og dermed at hele forsøget kom i gang.
Der var lagt op til, at der skulle gennemføres forskelligartede forsøg, men at det skulle begrænses til lokalområder, der var større end en boligkarré og mindre end et amt. Reklamer var forbudt, og man ville gerne have forsøg både med og uden medvirken af professionel arbejdskraft. Der blev talt om, at stationerne skulle være en slags ”æterens duplikator”, og at stationerne skulle give adgang til, at mediesvage grupper kunne få en talerstol. Formuleringen ”low power stations to low power people” blev anvendt.
Blandt de grupper der fik sendetilladelse, var en meget stor andel frikirkelige grupperinger. Der var også dagblade og kommuner, der fik sendetilladelse.
Der var afsat den svimlende sum af én million kroner til P&T for leje af et antal små 10 Watt mono-sendere. Til gengæld var der lavet en aftale med KODA om, at de kommende ‘nærradioer’ – som man mange steder kaldte de nye lokale radiostationer – kun skulle betale 2.800 kroner i vederlag årligt for at spille musik.
Den første station, der gik i luften med faste udsendelser, var Sct. Olai Senderen i Kalundborg. Det skete den 3. april 1983. Men det havde man ikke hørt noget om i hverken Danmarks Radio eller i Hvidovre, så da Hvidovre Nærradio gik i luften en måned senere – den 3. maj 1983 – hed det i TV-Avisen: ”Danmarks Radios monopol på radiospredning er nu brudt på legal vis af Hvidovre Nærradio – Danmarks første nærradiostation”.
Forsøgsordningen varede tre år, og blev i 1986 erstattet af en permanent ordning.
10.03.2023
Tilskud til projekter om sundhed
Community Media Forum Europe inviterer nu lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer til at ansøge om ’Community Media Production Grants’ med fokus på folkesundhed.
Produktionstilskuddene er en del af det europæiske E3J-projekt (European Excellence Exchange in Journalism) med Community Media Forum Europe (CMFE) og det østrigske COMMIT. Lokale græsrodsmedier i fire fokuslande inviteres til at præsentere deres produktionsforslag, og Danmark er ét af de fire lande; de øvrige er Østrig, Irland og Spanien.
I hvert land vil to stationer få tildelt et tilskud på 3.750 euro. De to heldige stationer kommer desuden på en to-dages workshop i Danmark, hvor der vil være fokus på, hvordan lokale græsrodsmedier kan lave gode programmer om folkesundhed. Efter færdiggørelse og godkendelse af produktionerne vil støttemodtagerne blive inviteret til at deltage i en konference i Wien i januar 2024.
Hvis man er interesseret, kan man finde de nærmere detaljer om blandt andet ansøgningskriterier og de informationer, der skal være med i ansøgningerne i pdf’en ’Call for Community Media Production Grants with a Public Health Focus’. Den kan rekvireres fra birgitte@empowerhouse.dk
Ansøgningsfristen er fredag den 31. marts 2023.
10.03.2023
Radiostøtteforening støtter plejehjem
Hvidovre Nærradios Venner har doneret 50.000 kroner til Hvidovre kommunes plejehjem.
To gange om måneden arrangerer Hvidovre Nærradios Venner banko i forsamlingshuset Kometen. Det går så godt, at støtteforeningen – ud over at støtte Hvidovre Nærradio økonomisk – også støtter forskellige humanitære institutioner med videre. Det kom senest Hvidovre kommunes plejehjem til gode, da foreningen forleden gav en donation på 50.000 kroner til plejehjemmenes bruger- og pårørende-råd, der skal bruge pengene på aktiviteter for beboerne.
Tidligere har Hvidovre Nærradios Venner blandt andet givet 50.000 kroner til Børne- og Ungdomsafdelingen på Hvidovre Hospital og 20.000 kroner til Børneinstitutionen Hvidborg.
10.03.2023
Færre har radioapparat i hjemmet
Der bliver flere og flere husstande i USA, hvor man ikke har én eneste radiomodtager. I 2008 havde fire procent af husstandene ingen radio. I 2022 var det 39 procent, der ikke ejede et radioapparat.
Der var engang, hvor ethvert hjem havde mindst én radio. De fleste havde flere. En transistorradio i køkkenet og på værkstedet, en clockradio i soveværelset, en ghettoblaster på børneværelset og måske et stereoanlæg i stuen. Sådan er det ikke mere. I hvert fald ikke i USA, hvor en undersøgelse fra Edison Research viser, at 39 procent af alle husstande i USA ikke ejer en eneste radio.
I husstande, hvor beboerne er mellem 12 og 34 år, har hele 57 procent ingen radio.
”Hvis man beskriver radio som kun at være en AM/FM-modtager, så har der været en tilbagegang,” siger Thomas DeVesto fra Como Audio til fagbladet Radio World, men hvis man udvider definitionen til også at omfatte digital radio og især streaming, så ser det anderledes ud.
Blandt andet så ser man, at smart speakers vinder frem. I USA er der nu 35 procent af husstandene, der har en smart speaker.
Hvor mange husstande i Danmark, der ikke har bare én eneste radio, vides ikke. Danmarks Statistik undersøger kun, hvor mange husstande der har en DAB-radio. Det toppede i 2013-2017 og igen i 2021, hvor der gennemsnitligt var 36,5 procent af husstandene, der havde en DAB-radio. I 2022 faldt dette tal til 31 procent.
10.03.2023
Indtil sidste uge var navnet ’LokalTVFyn’. Nu er stationen rebrandet og hedder i stedet NXTV. ”Det handler om at differentiere sig i forhold til det ’gamle’ lokal-tv og TV 2 Fyn for at nå vores målgruppe, der især er de unge”, forklarer adm. direktør for NXTV, Pernille Callesen Lorup.
LokalTVFyn gik i luften første gang i januar 2020, og allerede fra begyndelsen var det en flok unge medarbejdere, der ville lave tv især for den yngre målgruppe.
”Men hver gang vi er ude i marken, på reportage, så skal man igen og igen forklare, hvad lokal-tv er, og hvordan vi er forskellige fra de andre lokal-tv-stationer. Ikke mindst i forhold til Fynbo TV og TV 2 Fyn”, forklarer Pernille Lorup til SAML Nyt. ”Så er det meget bedre med et helt andet og smartere navn som NXTV, der er en forkortelse for ’The Next TV’, og som passer meget, meget bedre til målgruppen”.
NXTV er en ikke-kommerciel tv-station, der eksisterer i kraft af det årlige driftstilskud fra Kulturministeriet på 805.000 kr., men stationen finansierer også en stor del af udgifterne ved sponsor-indtægter – bl.a fra udenlandske sponsorer, og Pernille Lorup siger, at det også i forhold til sponsorerne er bedre med et navn som NXTV.
NXTV beskriver sig selv som ”historiefortællende superhelte”, der har en mission om at bringe de gode, lokale historier fra Fyn til live på både online-tv (især YouTube) og flow-tv. ”Vi tror på, at hvert kvarter, hver gade og hver person har en historie, der er værd at fortælle, og vi er her for at fortælle dem!”, hedder det på stationens hjemmeside.
Én af de ting NXTV gør meget ud af, er at dække de rigtigt mange festivaler, der finder sted på Fyn hver sommer. ”Lige fra den lille Frikadellefestival til den store Tinder Festival,” forklarer Pernille Lorup med et smil, og siger stolt: ”Og vi dækker næsten dem alle”.
Dækningen af disse festivaler er med til at udbrede kendskabet til tv-stationen og med til at skabe ”et fedt fællesskab med lokalsamfundet”, som Pernille Lorup udtrykker det. ”Vi er også meget til stede på de sociale medier, og så har vi en masse lokale samarbejdspartnere, som f.eks. Den Kongelige Balletskole og Kulturmaskinen i Odense”. NX-TV har i øvrigt et veludstyret mobilt tv-studie, som man sætter op i caféer osv., og som er med til at gøre stationen synlig i lokalsamfundet.
NXTV har fem fuldtidsansatte medarbejdere, to praktikanter og 26 frivillige. ”Så sent som i forgårs kom der to nye frivillige – begge journaliststuderende, der gerne vil ha’ noget på CV’et”, fortæller Pernille Lorup.
Og man gør meget for at stationens personale – både de lønnede og de ikke-lønnede – har et godt fællesskab og sammenhold. Én af hemmelighederne er en populær fredagsbar. I arbejdstiden.
De fysiske rammer er også attraktive. NXTV holder til i det gamle Toldkammer i hjertet af Odense – bare nogle få minutters gang fra banegården. ”Vi har super, fede lokaler,” siger Pernille Lorup. ”Det ligner et rigtigt mediebureau, og de unge her føler, at det er ligesom et professionelt medie; og så kan alle bruge alt udstyret”.
Udover at være adm. direktør for NXTV, så står Pernille Lorup også bag Eventyrfilm og Medieakademiet, der begge ligeledes har til huse i det gamle Toldkammer. Eventyrfilm er et ’full service’ videoproduktionsselskab, der især laver videoer til virksomheder. Medieakademiet er et projekt, der skal få flere kvinder i gang som fotografer, klippere og gaffere i den mere tekniske del af mediebranchen.
24 02 2023
Radio har genopfundet sig selv tidligere for at være dér, hvor lytterne er. Det kan gøres igen – og det er dét, der skal til, for at få bedre fat i de unge, så de igen lytter mere radio.
Udfordringerne er velkendte. Radiolytningen er faldet stille og roligt de sidste godt 30 år, og faldet er størst blandt de unge. Mens lytning til flow-radio udgør 16 procent af hele befolkningens medieforbrug, så står flow-radio kun for ni procent af de 15-31 åriges medieforbrug.
Fred Jacobs, der er adm. direktør for Jacobs Media, har et bud på, hvad der skal til for at styrke radio og få fat i de unge. Han siger til fagmediet Radio World, at radiostationerne skal udnytte styrken i at være live, lokale og frie. ”De bør specialisere sig i udviklingen af personlighed. Og de bør møde lytterne, hvor de er”. Og så mener han, at radiostationerne skal bruge andre distributionsmetoder end de traditionelle og i stedet satse på at levere indhold og tjenester på andre platforme.
Øverste chef for NAB i USA, Curtis LeGeyt, slår fast, at dét der altid vil adskille radio fra andre medier er den tillid der opbygges til de lokale personligheder (studieværter), og dét at der sendes live – uanset om der sendes via traditionel FM-radio, eller om der sendes via stream eller podcast.
Men radioens fordel ved at være lokal og live er udfordret, fordi der sendes så meget forproduceret, voice-tracket og automatiseret radio.
Desværre er reaktionen på de faldende lyttertal, at spare yderligere på produktet. Altså endnu flere sendeflader med forproduceret, voice-tracket og automatiseret radio, og det er helt skævt, mener journalist og radio-futorolog James Cridland: ”Rigtige levende mennesker, der producerer relevant stof til publikum, er vejen fremad. ’Rigtig’ og ’relevant’ kan godt være live og lokalt, men det behøver det ikke at være.” Det bliver bare så meget vanskeligere at lave ’rigtig’ og ’relevant’ radio, hvis man bruger forproduceret, voice-tracket og automatiseret radio, mener han.
John Lund fra Lund Media Group efterlyser et paradigmeskifte, så man går væk fra at opfatte radio som noget, der bliver sendt fra en FM-sender til en FM-modtager. “I stedet skal radio opfattes både som indhold distribueret af en sender og over internettet, apps til mobiltelefoner, hjemmeside-streams og smart-højttalere.”
Et af de forhold, der kan fastholde og måske tiltrække flere unge lyttere, er den større mangfoldighed, som fremkomsten af mange nye, strammere formaterede radiokanaler på DAB+ har medført.
Fred Jacobs får det sidste ord. Han mener, at dét at få teenagere til at lytte radio er særligt udfordrende af den simple årsag, at mange radiostationer fejlagtigt og snæversynet har valgt ikke at konkurrere på dette område. ”Men generation Z er ikke aktiv anti-radio”, siger han og konstaterer, at der skal være noget interessant og relevant for de unge, for at de stiller ind.
24 02 2023
Nok med info. kun på hjemmeside
Radio- og tv-nævnet har imødekommet SAML’s anmodning om, at de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer kan nøjes med at lægge informationer om foreningerne ud på deres hjemmesider – i stedet for, at alle informationerne skal lægges ud på samtlige sociale medier og platforme.
Tilladelseshavere til de ikke-kommercielle radiostationer og de ikke-kommercielle tv-stationer i MUX1, er forpligtiget til at have en hjemmeside på internettet, hvor offentligheden kan finde oplysninger som f.eks. tilladelseshaverens navn, stationens navn, den fysiske adresse, kontaktoplysninger, beskrivelse af programvirksomhed og sendetider samt oplysninger om at tilladelseshaveren hører under dansk myndighed, og at Radio- og tv-nævnet er den kompetente tilsynsmyndighed.
Det har SAML det fint med; SAML anerkender helt igennem det hensigtsmæssige i, at informationer om tilladelseshavernes og dermed tilskudsmodtagerens organisation og aktiviteter er let tilgængelige for offentligheden.
Men SAML fandt det helt meningsløst, da nævnet i september 2022 ændrede praksis og krævede, at de ikke-kommercielle stationer skulle lægge alle disse informationer ud på samtlige de sociale medier, som den enkelte station måtte være til stede på og benytte sig af. SAML påpegede også, at dette krav ikke fremgår af de gældende bekendtgørelser og regler, der findes på området.
SAML har derfor anmodet Radio- og tv-nævnet om at ændre den nye praksis, således at det er fuldt tilstrækkeligt for de ikke-kommercielle stationer, at oplysningerne kun skal ligge på stationernes hjemmesider.
Radio- og tv-nævnet har nu valgt at imødekomme anmodningen fra SAML. Nævnet slår fast, at det ikke er nødvendigt, at de sociale platforme tillige indeholder de selvsamme oplysninger, så længe at disse er tilgængelige på hjemmesiden.
24 02 2023
Der er udsigt til, at de meget lange sagsbehandlingstider, som de lokale tv-stationer udsættes for i forhold til godkendelse af de årlige regnskaber, kan blive forkortet.
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) har opfordret Radio- og tv-nævnet til at ændre praksis i forbindelse med de ikke-kommercielle, lokale tv-stationers regnskabsaflæggelse over for nævnet.
Hvert år – senest den 30. juni – skal stationerne indsende regnskab til godkendelse, men sagsbehandlingstiden i Radio- og tv-nævnet er så lang, at svarene og godkendelserne først kommer sidst på året. Det betyder, at de lokale stationer ”sidder som på nåle”, og ikke ved, om de er købt eller solgt; om der er noget, der skal rettes op på, eller om der er andet. SAML har derfor opfordret til, at regnskaberne fremover godkendes løbende, efterhånden som de kommer ind. Præcist, som det foregik for år tilbage.
Men det afviser nævnet. Man vil fortsat godkende alle regnskaber samlet.
Til gengæld vil man fremover bestræbe sig på, at gennemgangen af regnskaberne sker så hurtigt som muligt. Man håber, at kunne behandle regnskaberne på ét af de førstkommende møder i efteråret, men det er under forudsætning af, at alle regnskaber er indkommet rettidigt, og at regnskaberne og ledelsesberetningerne er i orden – og uden væsentlige fejl og mangler.
SAML har også givet udtryk for undren over, at der fra sekretariatet for nævnet stilles spørgsmål i forhold til de tilskud, som nogle stationer modtager fra Europa-Nævnet. Det er tilskud, der gives til konkrete projekter efter ansøgning, og hvor der af Europa-Nævnet kræves en vis egenfinansiering. Der er fra sekretariatets side blevet spurgt ind til, om man bruger af sit driftstilskud til at dække udgifterne til egenbetaling. Tilskud fra Europa-Nævnet er også offentlige midler, og der stilles derfor også fra Europa-Nævnet store krav til afrapportering og aflæggelse af regnskab for hvert projekt, der er ydet tilskud til. Typisk vil egenbetaling fra stationerne være antallet af frivillige timer samt overhead brugt på hvert projekt.
Men her er der ikke noget at komme efter. Nævnet slår nemlig fast, at det har vist sig at være relevant, at undersøge forhold, som vedrører driftstilskud fra andre myndigheder, herunder tilskud fra Europa-Nævnet. Det sker for, at Radio og tv-nævnet får et fyldestgørende grundlag til at vurdere regnskaberne ud fra, inden de kan godkendes på baggrund af de forpligtigelser nævnet har med tilsynet.
SAML har desuden klaget over de meget lange sagsbehandlingstider i sekretariatet og Radio- og tv-nævnet, og givet eksempler på tilsynssager sidste år, der blev indledt i foråret og stadig ikke var afsluttede, da SAML sendte klagen over den lange sagsbehandlingstid i nævnet i slutningen af oktober. Nævnet var i øvrigt fire måneder om at svare på klagen over de lange sagsbehandlingstider i nævnet …
24 02 2023
Formand for Roskilde DampRadio er død
Formand for DampRadioen i Roskilde igennem de sidste 30 år, Louis Hansen, er død. Han blev 79 år.
Louis Selchou Hansen blev født på Christianshavn, var uddannet folkeskolelærer og cand. pæd. i historie. Fra 1980 til pensioneringen i 2003 var han skoleinspektør på Vor Frue Skole i Roskilde, og fra 2009 var Louis Hansen medlem af regionsrådet i Region Sjælland for SF.
Radiochef for DampRadioen, Erik Koefoed, skriver i et mindeord, at det er en af de helt store og gamle træer i skoven, der er faldet.
”Louis kom i DampRadioens bestyrelse i 1993, da et kaotisk forhold med en daværende bestyrelse, bragte radioen ud af kurs. Da en ny bestyrelse skulle træde til, fordi den forhenværende havde gjort sig skyldig i en række graverende fejl, meldte Louis Hansen sig straks, da han ønskede at støtte radioen. Og Louis Hansen har herefter været formand i alle 30 år, ” skriver Erik Koefoed.
Louis Hansen har således været med, da den lokale radiostation i Roskilde ad hele to gange blev tvunget til at flytte. Og Louis beskrives som den helt rette person til at klare disse udfordringer. ”Ganske enkelt; fordi Louis var en sand og brav kæmper”, skriver Erik Koefoed og fortsætter. ”Hele hans personlighed udstrålede af at være en kæmper. Det store hår og skæg. Den store krop og ikke mindst hans klare tydelige stemme, som i ethvert selskab altid markerede, at Louis var til stede.”
Og Louis kendte til kampens anatomi. Som forhenværende skoleinspektør for Vor Frue Skole havde Louis prøvet at kæmpe dels for skolens eksistens og senere hen også for egen stilling som den ansvarlige for hele skolen.
Da Louis som pensionist forsatte ansvaret som formand for DampRadioen, sagde Louis altid, at denne gerning holdt ham i live.”
Louis Hansen efterlader sig hustruen Line, to børn og børnebørn.
24 02 2023
Så var der international radiodag
Radio er stadig det medie, der globalt når ud til flest mennesker. Den 13. februar blev den internationale radiodag, ’World Radio Day’, markeret verden over. Årets tema var fred.
Efter initiativ fra UNESCO og godkendt af FN’s generalforsamling i 2012, så markeres den 13. februar som ’World Radio Day’ nu hvert år. Udgangspunktet er, at radio er et stærkt medie, der har en unik evne til at nå mennesker overalt på kloden – ikke mindst udsatte mennesker og indbyggere i fjerntliggende samfund. Radioen kan nå alle – uanset lytternes uddannelsesniveau – med en bred vifte af programmer, synspunkter og indhold, skabe dialog og sammenhold, være en platform for en demokratisk diskurs og afspejle en mangfoldighed af holdninger og stemmer, der er nødvendige for at løse de udfordringer, mennesker står over for. Radio spiller også en afgørende rolle som katastrofehjælp og som kommunikationsmiddel i nødsituationer. Og så er radio et low-cost medie.
Overskriften for World Radio Day 2023 var ‘Radio og Fred’, fordi UNESCO ønskede at fremhæve radio som en søjle for konfliktforebyggelse og skabelse af fred.
Ifølge UNESCO så kan en styrkelse af radiostationernes journalistiske standarder og stationernes kapacitet betragtes som en investering i fred. Professionel radio bør adressere de grundlæggende årsager til konflikter, før de måske eksploderer i vold. Radio skal tilbyde en alternativ metode til konfliktforebyggelse ved at afdække interessesammenstød og frustrationer, ved at fjerne misforståelser og ved at identificere problemer med mistillid. Dette kan hjælpe til at modvirke had, ønsker om hævn, og det kan forhindre, at der gribes til våben og magtanvendelse.
UNESCO’s ønsker, at professionel, uafhængig radio styrker demokrati og danner grundlag for en varig fred.
Ingen danske radiostationer eller andre i Danmark markerede dagen – ifølge en oversigt på UNESCO’s hjemmeside.
24 02 2023
Undertekster laves med kunstig intelligens
SVERIGE: SVT Nyheter vil spare op mod 10 stillinger væk ved at erstatte undertekstere med kunstig intelligens.
SVT planlægger fra marts måned at afskedige nyhedsafdelingens otte-10 undertekstere og i stedet erstatte deres arbejde med AI-programmet Limecraft, der automatisk omdanner tale til undertekster. Derefter skal underteksterne dog ses igennem og rettes til af en journalist. Det skriver journalisten.se. Planerne møder irritation på redaktionerne på SVT Nyheter.
Limecraft er et belgisk selskab, grundlagt i 2010 og med bl.a. britiske BBC og ITV, nederlandske NOS og NPO, finske YLE og norske NRK som kunder. Limecraft findes i en gratis version, en ”pro version” til 85 euro om måneden og en ”team version” til 275 euro om måneden.
Formand for Forum for Billedmedieoversættere i Dansk Journalistforbund, Amalie Foss, er stærk modstander af de svenske planer. ”Det er en foragt for dem, der forbruger produkterne. Man siger, at man går efter at spare penge og tid, men man bruger en teknologi, fordi den er til rådighed. Den er langtfra operativ, som den er nu,” siger Amalie Foss til journalisten.dk. Hun laver selv nyhedstekstning for TV 2, og mener, at AI’en ikke kan forstå sammenhæng mellem billeder og tekst eller komplicerede formuleringer, og at der derfor kan opstå alt for mange fejl.
Hverken DR eller TV 2 anvender kunstig intelligens til tekstning.
24 02 2023
De eneste ’brugere’ af Radio og tv-nævnet, der selv betaler for administrationen af deres område er de ikke-kommercielle stationer. Det er ikke rimeligt, mener SAML. De ikke-kommercielle stationer bør også kompenseres for moms og energiudgifter – ligesom DR bliver det. Og så ønsker SAML, at puljen til ikke-kommerciel radio og tv bliver indeksreguleret. Endelig er der brug for en ændring i bekendtgørelse, så der kan dannes et landsdækkende teknisk sendesamvirke.
”Vi ser meget gerne, at de to millioner kroner, som Radio- og tv-nævnet tager til administration af vores område, i stedet bliver uddelt til de ikke-kommercielle stationer,” udtaler formand for SAML, Rui Monteiro om SAML’s ønsker for 2023 og forklarer: ”Der er ingen andre ’brugere’ af Radio- og tv-nævnet, der selv betaler til administrationen af deres ordninger.”
Rui Monteiro peger også på, at 2023 må blive året, hvor puljen til ikke-kommerciel radio og tv bliver indeksreguleret. Størrelsen på puljen er ikke blevet ændret siden 2007.
De ikke-kommercielle stationer bør også kompenseres for moms og energiudgifter – ligesom DR bliver det.
På tv-området har SAML gennem de seneste par år arbejdet med – i tæt samarbejde med tv-stationerne – at finde mulighed for at oprette et landsdækkende teknisk sendesamvirke.
Ifølge Rui Monteiro har situationen med coronaen i 2020 og 2021 forsinket dette arbejde en del. ”Men vi er nu nået dertil, at der er enighed om at ændre den nuværende regionale sendesamvirke-struktur til et landsdækkende samvirke, der kan varetage distribution af tv-stationernes digitale signal til MUX 1 samt det økonomisk og administrative arbejde, der i dag varetages af de regionale sendesamvirker”.
Et landsdækkende samarbejde vil lette arbejdet rundt omkring i regionerne betydeligt. I dag varetages dette arbejde af frivillige og tager dermed ressourcer fra arbejdet med det egentlige: at producere gode og seer-værdige udsendelser.
Der er dog en enkelt hurdle i forbindelse med at oprette det landsdækkende samarbejde. I bekendtgørelse nr. 1517 af 29. juni 2021 og i bekendtgørelse om ikke-kommercielt tv i MUX 1 § 23, stk. 8 hedder det nemlig, at signalerne fra de enkelte tv-stationer samlet skal leveres til den stedlige regionale TV 2-virksomhed.
”Dette vil vi gerne have ændret til, at signalerne fra de enkelte stationer samlet leveres til den aktuelle MUX 1-netværksoperatør, som pt. er DR/Cibicom”, forklarer Rui Monteiro.
Det landsdækkende samarbejde vil også kunne lette stationernes arbejde med at opfylde tilgængelighedskravene i forhold til AVMS-direktivet, hvilket først og fremmest vil sige tekstning af tv-udsendelserne. ”Tilgængelighedskravene er, selvom det er en løbende proces over tre år, et ret stort, tids- og ressourcekrævende arbejde for de enkelte tv-stationer”, slutter Rui Monteiro.
10 02 2023
På DKsyd i Sønderborg har bestyrelsen igangsat en ny strategiproces. ”Processen skal gerne lede os frem til den stærke fortælling om DKsyds virke i Grænselandet”, siger formand for DKsyds bestyrelse, Knud A. Sveistrup til SAML Nyt.
”Hos DKsyd har bestyrelsen igangsat en strategiproces, der skal forme de redaktionelle linjer de kommende år. Vi har behov for at få defineret, hvilke målgrupper vi vil producere til – med hvilket indhold, og hvordan vinkles fortællingen bedst muligt? Processen skal gerne lede os frem til den stærke fortælling om DKsyds virke i Grænselandet”, siger Knud A. Sveistrup.
Han oplyser videre, at DKsyd igennem Den Mobile Medieskole fra SAML har indgået en aftale med ekstern facilitator, der skal føre bestyrelsen frem mod gode fremadrettede beslutninger.
Knud A. Sveistrup tilføjer, at den sønderjyske lokal-tv-stations udfordring er, at man ikke har adgang til seermålinger for flow-tv.
Det er nemt at foretage målinger for web-tv, YouTube osv. ”Og det er jo fremtiden,” siger Knud A. Sveistrup. ”Men der er stadig behov for seermålinger for flow-tv; antal, demografi, mest sete redaktionelle kategorier osv. ”
Han efterlyser, at Radio- og tv-nævnet burde stille den facilitet i valid tilstand til rådighed.
10 02 2023
Færre lokalradioer sender for kraftigt
Mens de kommercielle, lokale radiostationer i en del tilfælde overtræder vilkårene i deres tekniske sendetilladelser, så er der kun få ikke-kommercielle radioer, der gør noget forkert. Det fremgår af en rapport fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der også viser et fald i overtrædelser i 2022 i forhold til året før.
I tilsynene med de lokale radiostationer i 2015 og 2019 var der i halvdelen af tilfældene noget at komme efter. I 2020 blev reglerne for bl.a. sendestyrke overtrådt i 43 procent af tilsynene. I 2021 faldt dette til 35 procent, og i 2022 var det kun i 25 procent af tilsynene, hvor vilkårene for de tekniske sendetilladelser blev overtrådt.
Det er fortsat især sendeeffekten, det kniber med for stationerne at overholde. I 18 ud af styrelsens 24 tilsynssager i 2022 blev der sendt for kraftigt. I to af tilfældene var den gal med frekvenssvinget, og der var fire, der kørte med et for højt MPX-niveau. I tre af sagerne var to af vilkårene overtrådt.
De ikke-kommercielle radiostationer er mere ’lovlydige’ end de kommercielle, fremgår det også at oplysningerne fra styrelsen. Der blev gennemført 84 tilsyn med kommercielle stationer, og her var der noget at komme efter i 19 tilfælde. Til sammenligning blev 13 ikke-kommercielle stationer udsat for kontrol af styrelsen, og her var der kun noget galt i to tilfælde.
Bøden for at overtræde de tekniske vilkår i sendetilladelsen er på 10.000 kr., og styrelsen vil nu bede politiet om at bødeniveauet forhøjes til 15.000 kr. i gentagelsestilfælde.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil fortsætte det skærpede tilsyn med lokalradioområdet i 2023.
10 02 2023
En lokal tv-station i Østjylland har anmodet Radio- og tv-nævnet om at få lov til at få ændret programtilladelsen således, at stationen er forpligtiget til at sende mindst 80 procent lokalt indhold i stedet for 100 procent. Det blev et nej fra Radio- og tv-nævnet.
Foreningen TV RØST, der sender den ikke-kommercielle tv-kanal ’TV Kronjylland’ i Østjylland, havde anmodet Radio- og tv-nævnet om en nedjustering af foreningens forpligtelse til at sende lokalt indhold fra 100 procent til 80 procent.
Men det har Radio- og tv-nævnet afvist. Nævnet peger i sin begrundelse for afgørelsen på, at Foreningen TV RØST i januar 2020 fik sendetilladelsen i en skønhedskonkurrence, og at fire andre tv-kanaler fik afslag på baggrund af denne skønskonkurrence – netop i forhold til omfanget af lokalt indhold. ”Omfanget af lokalt indhold var afgørende for tildelingen af programtilladelser i regionen,” skriver nævnet i afgørelsen.
Alle foreninger, der modtog programtilladelse i region Østjylland, forpligtede sig til at sende 100 procent lokalt indhold, og nævnet vurderer, at en nedjustering af denne forpligtelse potentielt kunne have ført til, at en anden forening ville have modtaget programtilladelsen ved skønhedskonkurrencen.
Ved lokalt indhold forstås et programindhold, som handler om lokale forhold, og som derfor kan have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder. Ifølge reglerne på området skal de lokale tv-stationer som minimum sende 80 procent lokalt indhold.
10 02 2023
Skanderborg Nær Radio, Radio Skanderborg Retro og Radio Skanderborg Guld har fået Radio- og tv-nævnets godkendelse af, at det lokale indhold i udsendelserne skæres ned.
Skanderborg Nær Radio, Radio Skanderborg Retro og Skanderborg Guld – der sammen sender under navnet Radio SNR – havde i deres ansøgninger om sendetilladelse forpligtet sig til at sende seks timers lokalt indhold hver – udover, hvad der kræves af reglerne på området. Det behøver de tre sendetilladelsesforeninger nu ikke gøre mere. I stedet er de nu kun forpligtiget til hver at sende mindst én times lokalt indhold ugentligt. Én times lokalstof om ugen er minimumskravet for ikke-kommercielle, lokale radiostationer.
Radio- og tv-nævnets afgørelse begrundes med, at der ikke var konkurrence om udbuddet i sendenettet ’Aarhus 10 (Skanderborg Kommune)’, og at omfanget af lokalt indhold dermed ikke var afgørende for tildelingen af tilladelser i sendenettet.
Radio SNR sender på 101,5 MHz.
10 02 2023
Ny ansøgningsrunde til EU-midler
Frem til den 7. marts kl. 14 er det muligt for bl.a. lokale radio- og tv-stationer at søge om støtte fra Europa-Nævnet til projekter, der har til formål at oplyse borgerne om EU.
Europa-Nævnet – eller helt præcist ’Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa’ blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er ”at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed”.
Og nu er der netop åbnet for en ny ansøgningsrunde, hvor organisationer, bevægelser, institutioner, virksomheder og privatpersoner – herunder også ikke-kommercielle radio- og tv-stationer – kan søge tilskud i den såkaldte ’Pulje C’ til lokale, regionale eller landsdækkende oplysningsaktiviteter, der fremmer debat og oplysning i Danmark om EU.
Man kan læse mere her: https://slks.dk/tilskud/stamside/tilskud/europa-naevnets-pulje-c-1-runde-2023
10 02 2023
Seks gange om året kalder TV Vestsjælland til stor, lokal dansktop-fest. Senest i går torsdag, hvor knap 150 glade dansktop-fans var samlet i Boxen i Holbæk. ”Det er en dårlig forretning, men folk er glade, og det er godt tv,” lyder det fra Skjold Christensen, TV Vestsjælland.
’Dansktop Scenen’ er ikke nogen nyhed. Faktisk er det over 20 år siden, at det hele begyndte. Og det er et kæmpe arbejde, at stable det på benene, fortæller Skjold Christensen til SAML Nyt. Mindst to gange om dagen, 365 dage om året, tænker han på Dansktop Scenen. Men han erklærer uden forbehold, at han elsker det.
Udover at der er meget arbejde med arrangementerne, så er det heller ikke noget, TV Vestsjælland bliver rige af. Tværtimod. Der er mange udgifter lige fra trykning af plakater til honorar til teknikere og fotografer. Tidligere har kunstnerne optrådt gratis, men nu får alle et mindre honorar.
Det kostede 250 kr. at deltage i Dansktop Scenen i går torsdag mellem kl. 12 og 17, men så var der også både middagsmad og eftermiddagskaffe – foruden flere timers levende musik, og til sidst var der udtrækning af gevinster på indgangsbilletterne.
”Kunstnerne er dybt taknemmelig for at være med i Dansktop Scenen,” fortæller Skjold videre, ”og så får vi optaget tre timers godt tv i løbet af eftermiddagen med dansktop-kunsterne, der kommer både fra lokalområdet og fra resten af landet, og ikke mindst med det glade publikum til Dansktop Scenen”.
Selv om der er tale om en helt igennem lokal produktion, skal man dog som lokal tv-station være opmærksom på, at Radio- og tv-nævnet stiller meget høje krav til de lokale stationer. Nævnet har tidligere afgjort, at ”programvirksomhed med musikalske indslag kræver en redaktionel bearbejdelse, som gør, at de lokale forhold og særlig lokal interesse fremstår af programvirksomheden”. Lokale tv-stationer må altså ikke i den del af sendetiden, der defineres som lokal, sende lokale musikoptagelser – med mindre de indeholder en ”redaktionel bearbejdelse”.
10 02 2023
Der er fremgang i podcast-lytningen. Knap en tredjedel af befolkningen lytter til postcast mindst én gang om ugen. Samtidigt er radiolytningen stabil. Det fremgår af en rapport om mediernes udvikling fra Kulturministeriet.
Podcasts bliver stille og roligt en større og større del af hverdagen. I 2021 lyttede 30 procent af befolkningen på 12 år og derover til podcast mindst én gang om ugen. Det er en stigning fra 27 procent i 2020 og samtidig en fordobling i forhold til 2017, hvor 15 procent lyttede til podcast ugentligt.
Det er især den yngre del af befolkningen, der driver podcast-mediet frem, og særligt de 19-34-årige er storforbrugere. Hele 50 procent af aldersgruppen lyttede til podcast mindst én gang om ugen, og 30 procent lyttede mindst én gang om dagen i 2021.
I modsætning hertil har den daglige radiolytning i en længere årrække – stort set – kun gået nedad. Siden 2008 er den gennemsnitlige daglige lyttetid således faldet med i alt 29 minutter. Fra 2020 til 2021 er nedgangen imidlertid stoppet, og befolkningen lytter dermed fortsat til radio i 1 time og 42 minutter om dagen i gennemsnit.
Det fremgår af rapporten ’Radio og Podcast’, som Kulturministeriet har udarbejdet bl.a. på baggrund af tal fra Kantar Gallup, og som er blevet udgivet i slutningen af januar 2023.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler: ”Rapporten viser, at det står godt til for lydindhold i Danmark. Der er flere og flere, der tager podcastmediet til sig, og nedgangen i den traditionelle radiolytning ser ud til at være stoppet for nu. En grund til det kan være, at lydindhold gør det muligt at fordybe sig, selvom hverdagen er travl. Vi kan blive klogere, mens vi for eksempel pendler til og fra arbejde, laver aftensmad eller gør rent. På den måde kan lydindhold være en god modvægt til clickbaits, hurtige nyheder og sociale medier.”
Rapporten viser desuden at 80 procent af al radiolytning i Danmark foregår på public service-radio i 2021. Det er en stigning fra 78 procent i 2020.
De ikke-kommercielle, lokale radiostationer nævnes ikke i ministeriets rapport, men de kommercielle radiostationer omtales. Bl.a. nævnes, at de lokale, kommercielle radiostationer samlet set tegner sig for 16 procent af radiolytningen i 2021 hos de 12-29-årige. Det er 6 procentpoint mere end blandt de 30-årige og derover, hvor de lokale, kommercielle radiostationer står for 10 procent af radiolytningen. Hele den 33 sider lange rapport kan læses her: https://mediernesudvikling.kum.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2022/Radio_og_podcast/Radio_og_Podcast_2022_3.pdf
10 02 2023
Lokale radioer ønsker opgør med regler for taleradio
”Hvor ville det være dejligt, hvis de stramme regler om taleradio blev slækket”. Sådan lyder det bl.a. i en rundspørge, som SAML Nyt har lavet blandt de lokale, ikke-kommercielle radioer. Bestyrelsesmedlem fra SAML, Niels A. Holst, istemmer: Vi har længe ønsket at få blødt de noget stive krav om taleradio op.
SAML Nyt har spurgt nogle af landets lokale, ikke-kommercielle radiostationer om forventninger til og ønsker for 2023.
Anton Andersen fra Radio Ringkøbing fortæller, at man står stærkt på radiobingo. ”Under corona-nedlukningen, hvor alle bankohaller var lukket, kunne spillerne få deres abstinenser udløst ved at spille radiobingo. Det ser heldigvis ud til, at de fleste fortsætter med radiobingo”, lyder det fra Anton Andersen.
Han fortæller videre, at radioen har et godt image, og giver som eksempel, at når man f.eks. afholder tombola til messer og byfester, og folk opdager, at det er til fordel for Radio Ringkøbing, så vil folk gerne være med.
Blandt udfordringerne er, at man har svært ved at sælge medlemskaber, at man mangler frivillige, og så ville det være rart, hvis tilsagnet om tilskud for det kommende år kunne komme lidt tidligere. ”Vi får beskeden få dage før pengene kommer. Indtil da ved vi ingenting”, lyder det fra Radio Ringkøbings Anton Andersen.
Det er også en udfordring at overholde reglerne om taleradio i forhold til de forskellige kategorier. Anton Andersen kunne ønske sig, at det blev lavet om, så taleradio er taleradio. Dermed ville alting være meget nemmere. I stedet for som nu, hvor minutterne med tale skal kategoriseres som nyheder, kultur, sport osv.
På RødovreKanalen 105,9 MHz synes man også, at det ville være dejligt, ”hvis de stramme regler om taleradio kunne slækkes, så der kan komme små musikpauser ind, når vi har gode og (sam)talende gæster i lokalradioen”.
Men ellers fortætter RødovreKanalen som hidtil – med fra 23 til 28 radioværter. ”Det er lysten, der driver værket hos alle. Der sendes alsidige musikprogrammer i alle genrer og ofte med gæster i studiet. Hver uge er der samtaleprogrammer om aktuelle emner, ofte med gæster fra lokalsamfundet. Vi støtter op om det frivillige foreningsarbejde og de lokale folkeoplysende og kulturelle aktiviteter”, lyder det fra RødovreKanalen, hvor man stadig synes, at det er sjovt at sende lokalradio.
Økonomien fungerer – takket være Kulturministeriets tilskud, suppleret med overskud fra lokal bankovirksomhed, hvor det også er frivillige, der trækker læsset.
Blandt udfordringerne for RødovreKanalen er, at flere radioværter er oppe i årene, og det er en udfordring, at få nye interesserede til radioen; specielt til faste ugentlige timer om dagen.
Fra Nørrebro Radio er kommentaren til fremtidsudsigterne for 2023 kort og præcis: ”Vindere er drømmere, der aldrig giver op.”
Niels A. Holst, der er formand for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer og bestyrelsesmedlem i SAML, siger, at det længe har været et ønske for SAML, at få blødt de noget stive krav til taleradio op. Det var også med i SAML’s medieudspil fra 2021.
Da reglerne blev fastsat i 2016 var det på baggrund af, hvordan den daværende Radio 24/7’s sendetilladelse var blevet til. Men Niels A. Holst gør opmærksom på, at siden har der været en ny udbudsrunde af den fjerde landsdækkende radiokanal, hvor reglerne blev lempet en del – bl.a. i forhold til musikindslag. Og desuden har DR slet ikke den slags krav.
Niels A. Holst fortsætter: ”I forhold til mangfoldighed og udfoldelse af de lokale, ikke-kommercielle radioers muligheder for at tilpasse sig lokale behov, så er det en gåde, at Radio- og tv-nævnet tolker det med taleradio så stramt, så der ikke engang må afspilles hele musikstykker som naturlige pauser i taleradioprogrammer”. Et stort ønske fra SAML for 2023 er derfor at få lempet reglerne for taleradio, så det mere passer til nutidens behov.
Et andet stort ønske fra SAML’s side til, hvad 2023 bringer er, at Radio- og tv-nævnet vil afholde lokale udbud af ledig sendetid, hvis der lokalt er et ønske om at udnytte den ledige sendetid.
Niels A. Holst peger også på, at 2023 må blive året, hvor puljen til ikke-kommerciel radio og tv bliver indeksreguleret. Størrelsen på puljen har ikke ændret sig siden 2007
De ikke-kommercielle stationer bør også kompenseres for moms og energiudgifter – ligesom DR. ”Og ikke mindst ser vi gerne, at de to millioner kroner, som Radio- og tv-nævnet tager til administration, i stedet bliver uddelt til de ikke-kommercielle stationer”. Som Niels A. Holst slår fast: ”Der er ingen andre ’brugere’ af Radio TV Nævnet, der selv betaler til administrationen af deres ordninger.”
Man kan med fordel læse SAML’s samlede medieudspil her: https://www.saml.dk/saml-medieudspil-2021/
I næste nummer af SAML Nyt ser vi på de lokale tv-stationers forventninger til 2023.
27 01 2023
Lokal tv-station har succes med live-udsendelser
Langt de fleste lokale tv-stationer sender forproducerede halvtimes-programmer. Men TV Kant i Løsning har stor succes med at sende direkte. TV Kant har i øvrigt også haft succes med at finde gode lokaler – nærmest gratis.
Hver tirsdag kl. 21.00-22.00 blænder TV Kant op for udsendelsen ’Ungetinget’, hvor en studievært debatterer politik med unge lokalpolitikere. Stationsforstander på TV Kant, Tommy Petersen, siger til SAML Nyt, at man har valgt at sende live for at få noget interaktivitet; for at få hul igennem til seerne ”. Og det lykkes faktisk ret godt. Den direkte udsendelse er klart den af TV Kants udsendelser, der giver flest reaktioner og tilbagemeldinger fra seerne, fortæller Tommy Petersen videre og uddyber: ”Vi får minimum 10-15 henvendelser fra seerne til hver udsendelse og det er mest via Facebook, at disse henvendelser kommer. Og det er meget tilfredsstillende; især fordi emnet unge og politik jo er en niche”.
TV Kant oplever også god opbakning fra lokalpolitikerne i hele dækningsområdet, som er det samme som TV Syds dækningsområde. ”Vi tager ofte udgangspunk helt lokalt i Løsning og Trekantområdet, men programmet kunne ikke lade sig gøre, hvis vi ikke brugte hele sendeområdet i Sydjylland”, forklarer Tommy Petersen.
Der er dog bestemt også udfordringer ved at sende direkte, erkender Tommy Petersen. Det er jo nødvendigt at holde debatten i gang, og man skal kunne klare uforudsete ting. Ikke mindst på det tekniske område kan det være svært – især pga. den begrænsede økonomi. Men det går bedre og bedre, og det giver noget ”awareness”, pointerer Tommy Petersen.
TV Kant er i øvrigt så heldig at bo gratis til leje. TV Kant har til huse i Løsning, på Løsning Station, der eksisterede som banegård og de sidste par år som trinbræt fra 1868 til 1974. Men stationsbygningerne stod og forfaldt, og på et tidspunkt solgte DSB bygningen til Hedensted Kommune for én krone, og så fik TV Kant tilbud om at låne bygningerne – gratis – mod at TV Kant selv renoverede bygningerne. Men det med ”gratis” er Tommy Petersen nu ikke helt enig i. Han siger ”nærmest gratis”, og understreger, at ”der er blevet puttet en masse frivillige arbejdstimer i projektet” på stationen.
Lokalt er det jo også lidt sjovt, at stationen nu både er ’Løsning Station’ og ’tv-stationen TV Kant’. Så lever man med at huset, der står lige op ad banelegemet, står og ryster gevaldigt, når der buldrer et godstog forbi.
27 01 2023
Måske nemmere for græsrodsradioer i banken
Der er måske udsigt til nemmere forhold for de foreningsbaserede, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer i banken. En vejledning fra Finanstilsynet åbner op for, at bankernes kontrol med deres foreningskunder kan lempes. Samtidig hedder det i regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering, at de frivillige foreninger ikke skal drukne i bureaukrati og høje gebyrer.
I regeringsgrundlaget hedder det bl.a. at ”regeringen vil arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og høje gebyrer” og helt specifikt: ”Regeringen vil hjælpe foreningslivet ved at igangsætte initiativer, der styrker frivilligheden, hindrer og afvikler bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv. Det skal f.eks. gøres lettere og dermed billigere for foreninger at oprette og drive konti.”
Den nye kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) sagde i forlængelse af dette, at han gerne vil ”pege på et par steder, som kræver et eftersyn. Det drejer sig blandt andet om hvidvaskningsregler og GDPR-regler, som ministeren mener ”spænder ben for det frivillige foreningsliv.” (Politiken 23. december 2022)
Men ifølge vejledningen fra Finanstilsynet, så er det helt op til bankerne selv at afgøre, om de vil gøre det nemmere for foreninger at oprette en konto, skifte kasserer eller ændre andet i samarbejdet med banken. Det eneste der er sket er, at vejledningen åbner for, at bankerne kan behandle foreninger som lavrisikokunder, og at de dermed kan nøjes med forholdsvis få oplysninger og dokumentation fra disse ”lavrisiko-foreninger”.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har lavet en guide til, hvordan man som frivillig forening kan forholde sig. Den kan læses her: https://dfs.dk/media/r2ud0q4a/dfs-raadgivningflyer-02-11-22.pdf
27 01 2023
Nye medier overhaler de traditionelle flow-medier
Sidste år – 2022 – er det første år, hvor befolkningen i Danmark bruger mere tid på de nye medier, så som streaming og podcasts, end på traditionelle medier så som flow-tv, traditionel radio og trykte aviser. Det fremgår af rapporten ’Medieudviklingen 2022’ fra DR. Andelen af personer, der hører radio i løbet af en uge, ligger dog stabilt på 89 procent, og dermed er radioen fortsat en af de medietyper i Danmark, der når bredest ud.
Den gennemsnitlige radiolyttetid i befolkningen er faldet fra en time og 42 minutter dagligt i 2021 – til nu en time og 32 minutter dagligt. Til sammenligning er det daglige forbrug af tv-streaming på en time og 52 minutter, og det daglige forbrug af flow-tv er på en time og 23 minutter. I 2021 var forbruget af flow-tv lidt højere end forbruget af tv-streaming; nu er det altså omvendt.
På radiosiden er det især public service-kanalerne DR, Radio 4 og 24syv, der har mistet lyttere i 2022. En del af forklaringen kan formentlig være, at corona-nedlukningerne har givet ekstralytning til public service-kanalerne i årene forud, vurderer Janne Bjørsted-Tandrup, Henrik Gregor Knudsen og Dennis Christensen i ’Medieudviklingen 2022’.
Selv om lyttetiden er faldet for radioen, så når radio fortsat mange mennesker. Ikke mindst den klart mest aflyttede radiokanal, DR P4, hvor 2,9 millioner lytter med hver uge. I gennemsnit lytter en borger til P4 i i alt 40 minutter hver dag.
Det er fortsat FM, der er langt den mest anvendte platform, og DAB+ går kun lidt frem. For DR’s kanaler blev FM brugt i 48 procent af lyttetiden (tre procent mindre end året før), DAB blev anvendt i 30 procent af lyttetiden (to procent mere end året før), mens lytning via nettet tegnede sig uændret for 21 procent af lyttetiden.
Mens lytningen til radiokanaler langsomt siver, stiger lytningen til podcasts. I 2022 lyttede 32 procent af befolkningen til podcasts hver uge. Det er en stigning på tre procentpoint i forhold til 2021. I 2022 var podcasten ’Genstart’ med et streamingtal på 711.800 næsten dobbelt så populær som den næstmest aflyttede podcast ’Mørkeland’ med et streamingtal på 419.500.
Et af de forhold, som ’Medieudviklingen 2022’ også nævner er, at stadig flere lyttere og seere fravælger mediernes nyhedsdækning. Tal fra Reuters Institute Digital News Report viser, at 20 procent af befolkningen i Danmark ofte eller indimellem aktivt undgår nyhederne. I 2019 var tallet 15 procent.
Sættes befolkningens samlede medieforbrug til 100 procent, så fordelte medieforbruget sig i 2022 således – med tallene for 2021 i parentes. Bemærk, at unge under 15 år og ældre over 75 år ikke tælles med af DR Medieforskning her:
Streaming af tv: 27 % (19 %)
Traditionelt tv: 22 % (27 %)
Radio: 16 % (18 %)
Sociale medier: 11 % (11 %)
Streaming af radio og musik: 8 % (9 %)
Spil og gaming på nettet: 6 % (6 %)
Trykte medier: 5 % (5 %)
Læse nyheder på nettet: 4 % (4 %)
De lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer omtales ikke med ét ord i DR’s 52 sider lange rapport ’Medieudviklingen 2022’.
27 01 2023
Nyhedsbrev fra DFS om folkeoplysning
Dansk Folkeoplysnings Samråd udsender cirka hver uge et nyhedsbrev med forskellige oplysninger om folkeoplysning. Det er gratis at abonnere.
Dansk Folkeoplysnings Samråds nyhedsbrev indeholder bl.a. nyt vedrørende relevante love og regler samt nyt om puljer, fonde og andre finansieringsmuligheder. Der gives eksempler på folkeoplysende aktiviteter og idéer til samarbejder og partnerskaber. Der er plads til debat om folkeoplysningens udvikling og fremtid, og endeligt er der også nyt om relevante seminarer, kurser og konferencer.
I det nyeste nummer fra i går torsdag kan man bl.a. læse om, at det nu er sidste chance i år for at søge DFS’ støtte- og udviklingspuljer samt Kulturministeriets udviklingspulje til lokal folkeoplysning.
27 01 2023
Lyttertal alligevel ikke som vinden blæser
I SAML Nyt 1 skrev vi, at 24syv (det tidligere Radio Loud) efter én målemetode havde 15.000 ugentlige lyttere. Efter en anden målemetode: cirka 260.000 ugentlige lyttere. Men nu har 24syvs direktør, der offentliggjorde de ellers uofficielle lyttertal, trukket i land.
Lyttertallet for 24syv var i 2022 – ifølge Kantar Radio-Meter – på 11.500 ugentligt i 2022. Men ifølge Gallup Lokalradio Index (GLI) skulle 24syv have haft cirka 260.000 ugentlige lyttere i 2022. De første tal er de officielle tal, men tidligere på måneden gik 24syvs administrerende direktør Lars Schmidt ud med GLI-tallene, som ikke er beregnet til offentliggørelse og som udelukkende er til internt brug.
På trods af massiv kritik af Schmidts brug af GLI tallene, så fastholdt han. Indtil nu. Journalisten.dk skriver, at der nu lyder nye toner fra Lars Schmidt: ”Efter en grundig og konstruktiv samtale i gruppen bag målingen er det nu klart for alle parter, at den mest valide måling af nationale radiokanalers lytning af flowradio stammer fra den officielle danske radiomåling, baseret på passiv måling af lytternes faktiske lyttevaner.” Og dermed, at 24syvs lyttertal er 11.500 ugentligt.
Styregruppen bag målingerne består af DR, Bauer Media, Radio4 og Danske Medier Research.
27 01 2023
Velkommen til SAML’s nye nyhedsbrev
SAML lancerer fra og med i dag nyhedsbrevet ’SAML Nyt’, der vil fortælle nyt fra og om de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer i Danmark og lidt fra udlandet, lidt mediepolitik og andet relevant mediestof. Nyhedsbrevet vil udkomme hver anden fredag – dog ikke i ferier og på helligdage.
SAML Nyt henvender sig dels til radio- og tv-stationerne selv, dels til politikere, dels til mediefolk og journalister samt alle med interesse for de lokale ikke-kommercielle elektroniske medier. Abonnement er ganske gratis.
SAML er en forkortelse for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet. SAML er den fælles landsorganisationen – også kaldet paraplyorganisation – for de lokale, ikke-kommercielle elektroniske medier, og består af organisationerne: Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-Stationer (SLRTV), International Association of Student TV and Radio Stations – Denmark (IASTAR), Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier (FAEM) og Lokal-TV og Værkstedssammenslutningen (LTVS).
Formålet med SAML er at koordinere aktiviteterne blandt de deltagende landsorganisationer ud fra ønsket om at styrke de ikke-kommercielle lokale elektroniske mediers vilkår bedst muligt. Dvs. at styrke ytringsfriheden og det lokale demokrati, styrke public service og public access i det lokale område, styrke mangfoldigheden af disse medier og at styrke det demokrati-skabende og folkeoplysende.
13 01 2023
Lokale tv-stationer i nyt distributionssamarbejde
De lokale ikke-kommercielle tv-stationer i Danmark indleder – så snart det bliver muligt – et nyt teknisk samarbejde om et landsdækkende sendesamvirke, der bl.a. vil lette arbejdet i de regionale samvirker, og som vil sikre stationerne et fælles ejerskab af og ansvar for udstyret. For at forslaget kan realiseres, skal Folketinget dog ændre en bekendtgørelse.
Bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Lokale Radio og TV Stationer, Gunnar Thomsen, forklarer, at det – i bekendtgørelsen om ikke-kommercielt tv i MUX-1 – fremgår af paragraf 23, at sendesamvirkerne skal levere et samlet signal til den stedlige regionale TV 2-virksomhed. Men SAML mener, at det er mere hensigtsmæssigt, hvis sendesamvirkerne selv kan bestemme, hvor de vil opsætte deres udstyr, der samler programmer fra de forskellige ikke-kommercielle tv-stationer.
Gunnar Thomsen uddyber: ”Vi vil samle alle sendesamvirkernes sendeudstyr et centralt sted, hvor der er adgang til udstyret alle dage døgnet rundt. Derudover er det planen at opgradere udstyret så alle sendesamvirkernes udstyr er teknisk ens. Med dette tiltag forventer vi at kunne levere en bedre service til sendesamvirkerne. Det er også planen at overdrage sendesamvirkernes administrative arbejde til det nye landsdækkende sendesamvirke.”
En endelig beslutning om dannelse af det landsdækkende sendesamvirke – herunder bl.a. om sendeudstyr og organisering – forventer Gunnar Thomsen vil ske i løbet af 2023.
13 01 2023
SAML byder ny kulturminister velkommen
Den 15. december 2022 fik Danmark ny kulturminister – Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne. Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) ønsker den nye minister tillykke med udnævnelsen og ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.
SAML vil følge genforhandlingen af den tidligere regerings medieudspil tæt, og håber at også de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer tænkes ind i arbejdet med at forbedre vilkårene for de lokale medier.
SAML har gennem de seneste par år arbejdet med at få oprettet et landsdækkende teknisk sendesamvirke for de ikke-kommercielle tv-stationer. Situationen med coronaen i 2020 og 2021 har forsinket dette arbejde, men der er nu opnået enighed om at søge at ændre den nuværende regionale sendesamvirke-konstruktion til et landsdækkende samvirke, der kan varetage distribution af tv-stationernes digitale signal til MUX-1 og det økonomisk og administrative arbejde, der i dag varetages af de regionale sendesamvirker. Det vil lette arbejdet rundt omkring i regionerne betydeligt.
SAML håber meget, at den nye kulturminister og medieordførerne får ændret den gældende bekendtgørelse på området, således at det bliver muligt, at oprette det landsdækkende samarbejde.
13 01 2023
Mediedag markerer 40 år med lokalradio/TV
De ikke-kommercielle radio- og tv-stationer samles i år til SAML’s årlige mediedag lørdag den 22. april 2023 i Middelfart. Ved mediedagen vil der især blive sat fokus på 40 år med lokal radio og lokal tv i Danmark.
Den 1. april 2023 er det nøjagtigt 40 år siden, at den første lokalradio i Danmark – Sct. Olai Senderen i Kalundborg – gik i luften, som en del af en ny treårig forsøgsperiode med nærradio, og det vil blive omdrejningspunktet for SAML’s mediedag den 22. april. Hvordan er det gået med de lokale radio- og tv-stationer igennem de sidste 40 år – på godt og ondt – og hvordan med fremtiden? Dagen efter – altså den 23. april 2023 – er der årsmøder i de forskellige organisationer, der er medlem af paraplyorganisationen SAML.
13 01 2023
De kommercielle og de statslige radiostationer får målt deres ugentlige lyttertal hos Kantar Gallup. Men der er meget stor forskel på, hvor mange der lytter – afhængig af målemetoden. MediaWatch kan nu afsløre, at 24syv (det tidligere Radio Loud) efter én målemetode har 15.000 ugentlige lyttere. Efter en anden målemetode: knap 260.000 ugentlige lyttere.
Der har været meget fokus på lyttertallene for 24syv, der sender på DAB+, og som selv kalder sig Danmarks modigste taleradio. Berlingske Media er nu hovedejer af stationen, der modtager 65 millioner kroner årligt fra den danske stat. Da stationen hed Radio Loud, var lyttertallene ofte så lave, at de ikke kunne måles af Kantar Gallup i de officielle Radio-Meter målinger.
Nye tal viser, at 24syv – iflg. Kantar Radio-Meter – stadig ligger på et meget lavt lyttertal: 11.500 ugentligt i 2022. Det er ikke meget forskelligt fra lyttertallene de to foregående år, da stationen hed Radio Loud.
Men 24syvs lyttertal måles også af Gallup Lokalradio Index (GLI). De offentliggøres bare ikke. Det er imidlertid lykkedes MediaWatch at få adgang til at se tallene fra GLI-målingerne fra 2022, og her fremgår det, at 24syv i første halvår havde 262.000 ugentlige lyttere og i andet halvår 256.000 ugentlige lyttere. Med andre ord – en kæmpe forskel.
De ugentlige Radio Meter-målingerne er baseret på, at 1.600 personers radiolytning registreres af en PPM-måler (Portable People Meter), mens de halvårlige GLI-tal baseres på interviews med cirka 8.000 personer.
Kantar Gallup ønsker ikke at kommentere over for Media Watch på, hvilken måling, der skal tillægges størst værdi, fordi tallene alene er til internt brug, og fordi radiostationerne selv har besluttet, at tallene ikke må videregives til eksterne parter.
Ingen ikke-kommercielle lokalradioer får målt deres lyttertal hos Kantar Gallup.
13 01 2023
Radio- og tv-nævnet holder otte møder i 2023
Lige som sidste år holdes der otte møder i Radio- og tv-nævnet. Til og med 2021 holdt man 11 møder årligt, men erfaringerne fra sidste år siger, at færre men længere møder fungerer bedre.
Det første møde i 2023 i Radio- og tv-nævnet finder sted den 26. januar og derefter holdes der møder den 3. maj, 22. juni, 29. august, 4. oktober, 9. november og 14. december. Det oplyser fuldmægtig Marie-Louise Nissen fra Slots- og Kulturstyrelsen til SAML Nyt.
På spørgsmålet om, hvorfor der kun holdes otte møder i 2023 – som i 2002 – lyder svaret: ”Der er forskellige grunde til, at antallet af møder er skåret ned fra 11 årlige møder til otte årlige møder. Én af grundene er, at det er fundet mere effektivt at afholde færre men længere møder.”
Dagsordenen for det kommende nævnsmøde den 26. januar offentliggøres ugen før nævnsmødet på styrelsens hjemmeside.
13 01 2023
Oplysninger om senderpositioner fjernet
NORGE: Sikkerhedssituationen i Europa får nu også konsekvenser for norsk radio. Tidligere kunne man finde de nøjagtige sendepositioner for sendestationer på en søgebase på nettet, men disse oplysninger er nu fjernet.
På den netbaserede søgetjeneste finnsenderen.no har man hidtil kunnet slå placeringen op af alle norske mobilbasestationer og radio/tv-sendere i Norge. Men af hensyn til sikkerhedssituationen kan man nu ikke længere finde disse oplysninger på tjenesten.
Nasjonal kommunikasjonsmyndighet (Nkom), som driver tjenesten, oplyser, at det sker, fordi man mener, at det ikke er rigtigt, at have den slags oplysninger tilgængelig i dagens sikkerhedssituation. I forvejen har Nkom blokeret for brugen af finnsenderen.no fra en del lande.
Oplysningerne om sendernes beliggenhed er dog fortsat tilgængelige for en eventuel fjende på bl.a. Google Earth/Google Maps, på fmlist.org og ligeledes har Norge selv givet alle oplysninger om sendernes beliggenhed til Den Internationale Teleunion (ITU), som alle regeringer og lande har adgang til.
I Danmark kan man lige nu ikke finde de præcise senderadresser for bl.a. DR’s sendestationer på de to søgedatabaser Frekvensregistret og Mastedatabasen, men det skyldes alene tekniske problemer, oplyser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til SAML Nyt. Fejlen er formodentlig opstået i forbindelse med overgangen fra Energistyrelsen til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
13 01 2023