Radio og TV-Nævnet har nu besluttet, at der skal ske et udbud af ledig sendekapacitet til ikke-kommerciel lokalradio på FM-båndet.
Der har ikke været udbud af sendemuligheder for ikke-kommerciel lokalradio siden foråret 2018, og hver gang en interesseret har meldt sig hos Radio- og TV-Nævnet og udvist interesse for at starte en ny lokalradio, så er det blevet afvist af Nævnet, da et genudbud ville kræve store ressourcer. SAML har gentagne gange kritiseret disse afvisninger og har opfordret Nævnet til at udbyde den ledige sendetid.
Men nu sker det. Radio- og TV-Nævnet har på dets møde den 1. oktober 2024 besluttet, at der skal ske et udbud af de ledige sendetider, der findes på de ikke-kommercielle lokalradiofrekvenser i hele landet. Baggrunden for dette er, ifølge fuldmægtig Emil Beier Berndsen i Slots- og Kulturstyrelsen, at 2/3 af sendekapaciteten er ledig, og at man derfor har vurderet, at et udbud vil være på sin plads. Nu går man så i gang med at lave det nødvendige materiale til udbudsrunden, og på Nævnets kommende møde den 7. november vil tidsplanen blive vedtaget. Emil Beier vurderer, at ansøgningsrunden forventeligt vil løbe fra midten af november.
Der sker ikke noget udbud af ledig sendetid på lokal-TV nu, da sendetilladelserne til lokal-TV udløber ved udgangen af 2025.
11 10 2024
Den lokale radio i Fredericia, Radio Mælkebøtten, var udset til at blive udsat for kommunens sparekniv, men blev mandag reddet af et flertal i byrådet uden om borgmesteren.
I Fredericia kommunes kultur- og fritidsudvalg overvejede man at fjerne det årlige tilskud til Radio Mælkebøtten, som et led i en større sparerunde. Men sådan gik det ikke. Et flertal i byrådet – bestående af seks partier uden om Socialdemokratiet vedtog mandag at fjerne dette og andre upopulære spareforslag. Fredericia Dagblad kalder det et kup, og beskriver hvordan byens socialdemokratiske borgmester var sat uden for indflydelse.
Hvis Radio Mælkebøtten var blevet ramt af den kommunale sparekniv, så var der en reel risiko for at radioen var blevet nødt til at lukke. Så der er glæde nu på den lille radiostation, fortæller formand for radioen, Evald Lauridsen, til SAML Nyt, og understreger, at der er tale om et toårigt forlig.
Fredericia kommune oplyser til SAML Nyt, at den årlige støtte til radioen består af dels et huslejetilskud på 40.000 kroner inkl. moms og dels et tilskud til el og internet – i 2023 svarede det til knap 25.000 kroner.
11 10 2024
Lokale ikke-kommercielle radioer må ikke sende reklamer, men må godt have sponsorer. Radio FCMR i Frederikshavn har ondt i økonomien og satser nu på sponsorindtægter.
”Udgifterne til KODA og Gramex er steget gevaldigt, og faktisk går næsten alle pengene til at betale KODA og Gramex”, fortæller stationsleder for Radio FCMR, Gitte Hansen. ”Vi har haft underskud de sidste to-tre år, og har nu skåret sendetiden ned med seks timer, for at få det til at hænge sammen,” siger hun videre.
For at gøre ondt værre, så har mediekoncernen Nordjyske opsagt en samarbejdsaftale fra og med den 1. januar 2025, der betyder at Radio Nordjyske ikke længere vil blive udsendt på sendesamvirket Vendsyssel FM’s tre frekvenser, og dermed ikke længere vil betale en andel af udgifterne til at drive FM-senderne. Radio Nordjyske udfylder sendefladen på hverdage i dagtimerne, mens Radio FCMR sender fredag aften samt stort set hele lørdag og søndag. Det er et ret stort beløb, som Vendsyssel FM, dermed mister fra den 1. januar.
Den lokale radio i Frederikshavn har eksisteret i over 22 år, og har et godt forhold til lokalsamfundet. Gitte Hansen håber derfor, at det kan lykkes at skaffe nogle sponsorer, der kan sikre radioens fortsatte eksistens, og at man kan fortsætte med at sende god musik, personportrætter og underholdning til hele lokalområdet. Man er i gang med at henvende sig til lokale firmaer og handlende, som man tilbyder årsaftaler om sponsorering på mellem 2.500 og 5.000 kroner – og halvårsaftaler for mellem 1.500 og 3.000 kroner.
Det er helt nyt, så Gitte Hansen kan endnu ikke sige, hvordan resultatet bliver.
11 10 2024
Skal betale del af tilskud tilbage
Selv om Foreningen af Glade Lyttere på Amager har sendt mere lokalt indhold end krævet i loven, så skal foreningen betale en del af driftstilskuddet tilbage.
Radio- og TV-Nævnet har udtaget Foreningen af Glade Lyttere på Amager til en stikprøvekontrol. Foreningen er blevet bedt om at bekræfte at man sender i henhold til programvilkårene i stationens sendetilladelse, at man overholder bekendtgørelse 1516 af 29. juni 2021, at bekræfte at man selv producerer samtlige udsendelser – eller oplyse, hvem der har produceret udsendelserne, at oplyse om stationen samarbejder med andre stationer, at oplyse hvorfra stationen producerer og sender programmerne med videre. Derudover skulle der indsendes detaljerede programoversigter for to udvalgte uger af 2024, og der skulle indsendes programkopier af de lokale programmer for disse to uger.
Efter Nævnets gennemgang af det indsendte materiale, er der ingen bemærkninger – bortset fra, at der ikke er blevet sendt helt nok egenproduceret førstegangsudsendt lokalt indhold.
Foreningen af Glade Lyttere på Amager har i 2024 sendt cirka 72 minutters lokalt indhold hver uge – én enkelt uge dog væsentligt mindre. I bestemmelserne for lokalradio står der, at kravet er minimum 60 minutters lokal taleradio. Men de Glade Lyttere på Amager har i deres sendetilladelsesansøgning angivet, at de planlagde at sende 90 minutters lokal taleradio hver uge. Derfor falder hammeren, og Nævnet har dømt foreningen til at tilbagebetale 21.870 kroner. Der er ingen mulighed for at anke dommen til en anden eller højere instans.
11 10 2024
Radio- og TV-Nævnet har udtaget TV Nordkysten til en stikprøvekontrol. Tilsynet viste, at TV Nordkysten overholder vilkårene for deres programtilladelse.
Radio- og TV-nævnet har tidligere i år tjekket programvirksomheden og tilskudsforholdene hos TV Nordkysten, der sender lokal-TV for Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner, og Nævnet har nu truffet afgørelse i sagen. Nævnet konstateret at TV-stationen sender de antal krævede timers egenproduceret, førstegangsudsendt lokalt indhold optaget i sendetilladelsesområdet, og at TV-stationen dermed lever op til vilkårene i programtilladelsen.
11 10 2024
Mulighedernes land i det lokale
”Vi brænder for det lokale” lyder det fra Amager Radio, og noget af det allerbedste er, at der ikke er ret langt fra idé til handling.
Der er ikke et øjebliks tvivl hos Mette Hoffmeyer, der står i spidsen for Amager Radio: ”Det lokale ligger i vores DNA. Det handler om en lokal platform, hvor mulighederne trives, hvor vi er frie og fleksible”. Og netop på Amager er der en fantastisk baggrund for at være lokal. Her er man for alvor lokalpatriotiske, eller mere præcist ”ø-patrioter”, forklarer Mette Hoffmeyer, og tilføjer med et bredt smil: ”Næsten på grænsen til det provinsielle”.
”Der sker noget, når man kører over broen til Amager, og netop dét, sender vi et program om: ’Mig og Amager’, hvor der stilles skarpt på, hvad det egentligt er der sker, når man kører over broen. Hvad vil det sige at være ’amarkaner’.”
Udover programmet om den lokale identitet er der mange andre programmer på Amager Radio, der handler om området. ”Der er ’Amagerpigerne’, som er et telefonprogram med masser af lytterkontakt, og hvor vi blander musik med lokale emner. Ofte ’glade’ emner”, understreger Mette. Det sker også, at man har besøg af lokale kunstnere i programmet. Familien fra Bryggen-Linse har også været gæst i forbindelse med TV3-produktionerne.
Mette Hoffmeyer opremser en stribe af andre programmer og indslag med fokus på Amager-øen: Der er korte lokale nyhedsblokke, og blandt de mange emner er Tårnby biavlere, Tårnby basketball, motionstræning på Amager Strand, den lokale harmonikaklub, Amager Fælled, personlige skæbnefortællinger fra lokalområdet – som den om kvinden med anoreksi, den lokale lystfiskerklub, om vinterbadere på Helgoland og et sjovt indslag om rikshaw-cykling med beboere fra et plejehjem; medarbejderen fra Amager Radio, der lavede indslaget havde selv en beboer fra plejehjemmet med ombord på cyklen. Amager Radio har også et godt forhold til kommunen; hver uge sendes programmet ’Kommunenyt’, og borgmesteren er af og til i studiet.
Og så er der også et af Mette Hoffmeyers egne programmer ’Mettes Mix’ hver fredag og søndag kl. 16.
Endelig fremhæver Mette programmet fredag eftermiddag, hvor et af medlemmerne fra Rockers By Choice, Per, der bor i Tårnby, spiller vinylplader. Ikke CD-plader, ikke noget fra nettet … udelukkende old school vinyl.
Sammenfattende siger Mette Hoffmeyer, at man faktisk er ret stolte af, at kunne lave så meget indhold uden at være 100 medarbejdere. Og hun og de andre medarbejdere i de fire foreninger er super glade for den gode respons, de modtager – blandt andet på radioens Facebook-side.
Amager Radio er fire radiostationer
Amager Radio – helt præcist ’Amager Radio – Øens Sendesamvirke’– er i virkeligheden ikke én radiostation men et sendesamvirke bestående af fire lokalradioer – med hver deres organisatoriske opbygning – egen bestyrelse, egen medlemskreds, eget regnskab, egen profil og forskellige målgrupper.
Sådan har det været i mange år – siden 1997 – men i 2018 besluttede man at skifte navn fra ’Station Amager’ til ’Amager Radio’. Der kom simpelthen alt for mange henvendelser fra folk, der havde fået stjålet deres cykler, haft indbrud og så videre. ’Station Amager’ var nemlig også navnet på den lokale politistation. Så siden 2018 har det fælles navn for de fire sendetilladelser i daglig tale været ’Amager Radio’ – ligesom man i helt gamle dage hed ’Radio Amager’, med en masse forskellige foreninger, der sendte på frekvensen.
De fire lokalradioer deler sendetiden mellem 06.00 og 18.30 således: ’Glade Lyttere’ kl. 6-9, ’Amager Frekvensen’ kl. 9-12. ’Station A/Øens Lokalradio’ kl. 12-15 og ’Tårnby Lokalradio’ kl. 15-18.30.
Historien
Der har været lokalradio på Amager siden maj 1984. De første par år på 100,3 MHz (sammen med Dragør) – men ellers fra marts 1987 på 103,4 MHz. Historien er dog en anelse indviklet. Her er bedste bud på, hvilke stationer, der har sendt hvornår:
– Radio Amager (fra maj 1984 frem til en konkurs august 1997). Fra 1991 til 1993 sendte man også i Brøndby på 95,2 MHz som Radio Amager/Brøndby.
– Airport FM, kommerciel station (fra december 1988 til maj 1994, hvor den blev til Uptown Amager)
– Amagerlands Lokalradio, en stort set ikke-kommerciel lokalradio (fra februar 1989 og til januar 2017)
– Uptown Amager, videreførelse på Airport FM’s sendetilladelse (fra maj 1994 til september 1997, hvor den blev en del af Station Amager)
– Radio Kongelunden, en Fælles Kurs-radio (fra begyndelsen af 1990 til slutningen af 1992)
– Station A, socialdemokratisk radio fra Kommunikationscentret på Østerbro (fra februar 1996; året efter en del af Station Amager)
– UCB (New FM), en kristen radiostation (fra august 1996). Sender stadig. Nu klokken 21.00-06.00.
– Station Amager (fra september 1997 – til navneskift til Amager Radio i 2018)
– Øen Amagers Lokalradio, i tæt samarbejde med Amagerlands Lokalradio (fra 2002 til 2016)
The Voice har også forsøgt at komme ind på 103,4 MHz, men uden held.
Uptown sluttede altså i september 1997 og – sammen med Station A – blev man til Station Amager. I mange år kom meget af udsendelsesvirksomheden på Station Amager fra Bent Hansens Kommunikationscentret på Østerbro, og det var ikke særligt lokalt. Det blev der så lavet godt og grundigt om på, da Kommunikationscentret blev lukket – og fra 2018, da man blev til Amager Radio.
Selv har Mette Hoffmeyer været radioaktiv i ganske mange år. Hun begyndte i Karlslunde i slutningen af 1980erne på Power FM (Power FM sendte fra marts 1989 til april 1994) med sit live-program ’Mettes-Mix’. Thomas, som var tekniker, kom dog ofte for sent, så Mette startede med radioindslaget ’Mens vi venter på Thomas’. Mette bad Thomas lære hende teknikken, så hun blev selvkørende og har siden altid selv styret teknikken, og – med en pause i 1990erne – har programmet kørt lige siden. Mette lavede også masser af direkte OB-radio fra blandt andet indkøbscentre og diskoteker.
Efterfølgende har Mette Hoffmeyer været rundt om mange projekter: lokal-TV-stationen Kanal København, MTV Productions, Metronome, eget produktionsselskab (med programmet ’Bag Ratttet’ på TV 2 Zulu) og flere år som journalist på blandt andet Se & Hør, Familie Journalen, Q-magasinet og Ugebladet Søndag samt et fagblad.
Mørke skyer
Nok er Mette Hoffmeyer grundlæggende positiv, og nok er der mange solstråleudsendelser på Amager Radio, men der er også udfordringer.
De tårnhøje vederlag til KODA og Gramex for at spille musik i radioen er en kæmpe udfordring. Det gør blandt andet, at man har valgt ikke at sende mellem kl. 18.30 og 21.00 Det er simpelthen for dyrt. Men at der nu er udsigt til, at betalingen til Gramex måske skal stige endnu mere, giver virkelig anledning til bekymring. Radioen lever udelukkende af driftstilskud fra Kulturministeriet, og dette tilskud er blevet udhulet år for år, da tilskuddet ikke pristalsreguleres. Omvendt er udgiften til KODA og Gramex bare vokset og vokset år for år.
Og så er der usikkerheden og nærmest en frygt for Radio- & TV-Nævnet og deres regler. Er et indslag om partikelforureningen fra lufthavnen i Kastrup nu også lokalt nok. Det er jo ikke nok, at et indslag er produceret af lokale i lokalområdet og handler om lokale forhold. Det skal have særlig lokal interesse, og som Mette siger: ”Et indslag om partikelforureningen i Kastrup kan måske også interessere min bror i Jylland, og er dette indslag så lokalt nok,” og forklarer: ”Vi er jo ikke jurister, men bare en flok ildsjæle, der brænder for at lave lokalradio”.
Bliver ved
På trods af udfordringerne, så håber Mette Hoffmeyer, at hun stadig kan lave lokalradio som nu om ti år: ”Det er så fedt, at vi kan sætte os ned og få nogle gode idéer, som vi så kan realisere med det samme – ingen lange, tunge arbejdsgange, og vi skal ikke vente i månedsvis på, at for eksempel et nyt programtiltag kan gå i luften. Jeg elsker at have med mennesker at gøre, at skabe ting og fleksibilitet – og så er jeg ganske enkelt en lokal pige, der brænder for det lokale, sammenholdet i vores foreninger og dét vi kan sammen.”
27 09 2024
TV Storebælt, der er en del af Nærradio Korsør, er nu begyndt at producere udsendelser.
Tidligere i september måned er Nærradio Korsør – eller ’NRK Radio og TV’, som man kalder sig nu – begyndt at producere TV-indslag og -udsendelser under overskriften TV Storebælt. Der sendes indslag fra hele Slagelse kommune.
Udsendelserne vises via zometv.com og hver gang der kommer en nyproduceret udsendelse fremgår det af Nærradio Korsørs Facebook-side.
Da TV Storebælt ikke har sendetilladelse fra Radio- & TV-Nævnet, så kommer der ingen tilskudskroner fra Kulturministeriet. Men til gengæld er TV-kanalen så heller ikke underlagt de stramme regler, der gælder for området. Man kan i stedet frit gøre, hvad man vil.
27 09 2024
Alt i orden på Skive Lokalradio
Radio- og TV-Nævnet har haft udtaget Skive Lokalradio til en stikprøvekontrol. Tilsynet viste, at Skive Lokalradio overholder vilkårene for deres programtilladelse.
Radio-og tv-Nævnet har tidligere i år tjekket programvirksomheden og tilskudsforholdene hos Foreningen Skive Lokalradio, og nu har nævnet truffet afgørelse i sagen.
Skive Lokalradio har måttet afgive en række oplysninger og indsende materiale til Nævnet. Blandt andet har man skullet bekræfte, at radioen selv har produceret samtlige udsendelser på stationen eller oplyse, hvem der har produceret udsendelserne til radioen. Man har skullet oplyse om, hvorvidt stationen samarbejder med andre stationer, om hvorfra stationen producerer og sender programmerne samt hvorvidt stationen har udsendt programmer uden for tilladelsesområdet. Desuden har Skive Lokalradio skullet indsende programoversigter og optagelser af det, man har sendt igennem to tilfældigt valgte uger i 2024. Og redegøre for, hvorledes programvirksomheden i disse to uger opfylder kravet om lokalt indhold.
Nævnet har derefter gennemgået de to ugers udsendelser fra Skive Lokalradio og konklusionen fra Nævnet er, at Skive Lokalradio lever op til vilkårene i programtilladelsen.
27 09 2024
AMARC, der er en interesseorganisation for ikke-kommerciel lokalradio på verdensplan, har ligget ret stille de sidste par år, men nu sker der noget.
Association Mondiale des Radios Communautaires (AMARC) er en sammenslutning for ’community radio’ (græsrodsradio) bestående af knap 4.000 medlemmer og associerede medlemmer i 150 lande verden over. Organisationen repræsenterer kærneværdierne demokrati, mangfoldighed og ytringsfrihed. Et vigtigt fokus er også retten til at minoriteter og marginaliserede grupper i samfundet kan komme til orde. Den europæiske afdeling af AMARC har hovedkvarter i Paris.
Men der har ikke været den store aktivitet siden begyndelsen af 2022. I januar 2023 fortalte AMARC til SAML Nyt, at en af årsagerne var underbemanding, men præsident for AMARC, Michael Nicolai, oplyste, at man arbejdede på en reorganisering af AMARC for at kunne lancere nye aktiviteter.
Og nu oplyser AMARC altså, at man er klar til en relancering. En af de ting der sker er, at AMARC vil være til stede ved Francophonie World Summit 2024, som afholdes den 4. – 5. oktober i Paris. Et hold fra AMARC vil være til stede for at tale de ikke-kommercielle radioers sag og gennemføre interviews, som vil blive stillet til rådighed for fransksprogede medlemsradiostationer i Europa og resten af verden.
Næste år håber AMARC at kunne lave en stor begivenhed i maj måned for at markere 80-årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig. Her vil man fremhæve vigtigheden af mangfoldighed, gensidig forståelse og fred i vores moderne samfund.
Udover AMARC findes der en anden international organisation for græsrodsradioer – Community Media Forum Europe (CMFE), der har et noget højere aktivitetsniveau end AMARC.
27 09 2024
Nu kan der snart søges støtte fra Europa-Nævnet til debat- og oplysningsaktiviteter for 2025.
Europa-Nævnet, der årligt fordeler godt 20 millioner kroner igennem forskellige puljer, og hvis formål er at sikre oplysning og debat om EU, har tre forskellige puljer, som kan ansøges om fra primo oktober 2024, når der åbnes for ansøgninger.
Den pulje, der er relevant for ikke-kommercielle radio- og TV-stationer, er denne.
Ikke-kommercielle radio- og TV-stationer skal være særligt opmærksomme på, at dels kræver Europa-Nævnet en ret stor egenfinansiering, mindst 50 procent, og dels at egenfinansieringen IKKE kan tages af det driftstilskud, man får fra Radio- og TV-nævnet. Dette tilskud må ene og alene anvendes til stationens drift og ikke til at finansiere eventuelle andre projekttilskud. Det er dog muligt at medregne overhead omkostninger og frivillige-timer med i egenfinansieringen.
27 09 2024
For et år siden betalte 54 procent af podcast-lytterne for podcasts. Nu er det kun 51 procent. Men samtidigt er der flere, der lytter til podcasts.
Kun 16 procent af befolkningen i Danmark betaler direkte for at lytte til podcasts. Tæller man podcasts fra medier, som brugerne ellers betaler for (f.eks. dagbladene) med – så nærmer tallet sig 30 procent. Det fremgår af en ny undersøgelse som analysehuset Wilke har foretaget for nyhedsbrevet MediaWatch blandt 1.007 personer over 18 år.
Andelen af personer, der lytter til podcasts, men ikke betaler for det, er på et år steget fra 23 til 29 procent af befolkningen.
Andelen af personer, der lytter til podcasts og betaler for det gennem en abonnementstjeneste er derimod kun steget fra 10 til 12 procent, og udgør dermed nu en mindre del af de samlede podcastbrugere end for et år siden.
Andelen af befolkningen i Danmark, der ifølge undersøgelsen ikke lytter til podcasts er faldet fra 54 procent i 2023 til nu 49 procent.
Se også disse artikler om podcastlytningen i Danmark:
https://www.saml.dk/nyheder/#aftagende-vaeks-i-podcast
https://www.saml.dk/nyheder/#flerepodcast
27 09 2024
Radio- og TV-nævnet afviser at genoptage sagen mod Ø-tv, der med et tilbagebetalingskrav på over en halv million kroner nu går konkurs. Dermed sender Nævnet den eneste lokale TV-station på Bornholm i graven.
Det er snart slut med lokal-TV på Bornholm. Helt slut. Radio- og TV-Nævnet har nemlig pure afvist Ø-tv Bornholms ønske om at genoptage en tilsynssag, hvor Ø-tv føler sig meget dårligt behandlet af Nævnet. Ralf Skovgaard fra Ø-tv oplyser til SAML Nyt, at Nævnet har meddelt TV-stationen, at der ”ikke er grundlag for at genoptage sagen”, og i øvrigt, at Ø-tv ikke får medhold i noget om helst.
Nævnet afviser alt – og vil ikke mødes med Ø-tv
På grund af sygdom og tekniske problemer har Ø-tv kun – ifølge eget skøn – sendt 60 procent af den krævede sendetid i en længere periode i 2023. En tidligere medarbejder har udøvet hærværk ved at smadre den harddisk, hvor udsendelserne var gemt på, så Ø-tv kan ikke dokumentere, hvor meget man har sendt. Men det spiller ingen rolle i Nævnets afgørelse. Nævnet har afgjort, at Ø-tv har sendt nul procent af det krævede i perioden. Og dermed forlanger Nævnet 547.000 kroner tilbagebetalt.
Ø-tv var indstillet på, at betale cirka 200.000 kroner tilbage, fordi man erkender ikke at have sendt 100 procent, af det man skulle, men altså omkring 60 procent. Dette har Nævnet afvist.
At Ø-tv har sendt det lokalindhold de skulle per 15. marts 2024 og dermed overholdt sendetilladelsen til fulde siden da, spiller ingen rolle i Nævnets afgørelse.
Ø-tv har klaget over, at nogle af de forhold, som Nævnet har lagt til grund for deres afgørelse, ikke forinden er blevet oplyst til Ø-tv. ”Vi er ikke blevet hørt i disse ting, og vi ville ellers gerne have fremlagt vores forklaringer”, har Ralf Skovgaard tidligere oplyst. Men Ø-tv’s indsigelse mod dette forhold er også blevet fejet af bordet af Nævnet.
Et ønske om, at Ø-tv kunne få et møde med Nævnet, hvor Ø-tv kunne forklare og uddybe, hvad der er sket på den bornholmske TV-station er blevet afvist.
Ikke råd til retssag
Ø-tv føler sig meget dårligt behandlet af Nævnet, men der er ikke mere at stille op. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke ankes til en anden, højere instans.
Teoretisk kunne Ø-tv anlægge en retssag mod Nævnet for fejl i sagsbehandlingen og/eller brud på forvaltningsretlige regler. ”Men det har vi slet ikke råd til,” lyder det fra Ralf Skovgaard.
Kassen er tom og en konkurs er på vej. Processen med at lukke er nu gået i gang.
Læs også: Ø-tv skal betale halv million tilbage
13 09 2024
Mere taleradio på Christiania Radio
Christiania Radio har på en ekstraordinær generalforsamling i søndags valgt ny bestyrelse og besluttet at sætte mere fokus på taleradio fremover.
Der har været lidt udfordringer i samarbejdet mellem bestyrelsen og de øvrige, aktive frivillige i Christiania Radio, og et bestyrelsesmedlem og to suppleanter er udtrådt i utide. Derfor blev der søndag den 8. september afholdt en ekstraordinær generalforsamling i radioen. Det siddende formandskab dukkede ikke op til mødet, men de fremmødte valgte i enighed en ny bestyrelse: Robert som formand, Stephen som næstformand og Michael som kasserer. Det fremgår af et opslag på Christiania Radios Facebook-side.
En enig generalforsamling besluttede også, at sætte mere fokus på taleradio-formatet.”Vi vil være mere oplysende i forhold til kultur, politiske emner og general oplysning til borgerne om samfundet. Dertil vil vi være mere aktive i ’Ugespejlet’ i forhold til generel info omkring radioens aktiviteter og ugentlige programmer”, hedder det.
Endeligt blev det besluttet, at der skal være mere åbenhed om økonomien. Alle aktive medlemmer skal ha’ mulighed for at se en månedlig kontoudskrift, og posteringerne skal være klart formulerede og gennemsigtige.
Christiania Radio søger nye frivillige, som brænder for at lave ikke-kommerciel radio. Alle interesserede er velkomne til at dukke op på det månedlige radiomøde.
Christiania Radio, der også kalder sig ’Byens Skæveste’, sender mandag til fredag kl. 10.00-14.00, samt torsdag og fredag aften/nat 23.00-03.00 på FM 90,4 MHz. Man kan også lytte med via videosignal på radioens Facebook- eller Mixcloud platforme.
13 09 2024
Vandskade lukker Radio Rødovre
Radio Rødovre er midlertidigt lukket. Det skyldes en vandskade.
Radio Rødovre er blevet ramt af en vandskade, der har gjort det umuligt for stationen at sende. Det er sket den 6. august.
Stationsleder Torben Eilersen oplyser til SAML Nyt, at man arbejder på at komme i luften igen, men at man lige nu afventer en afgørelse på erstatning fra forsikringen.
Radio Rødovre, der kalder sig ’Danmarks bedste oldiesradio’, blev grundlagt i 1988, og er dermed en af ”de gamle”. Radioen sender ikke længere på FM, men kun som internetradio.
(Opdateret 18 09 2024. Oprindeligt stod der i artiklen, at Radio Rødovre sender på 105,9 MHz, men det gør radioen ikke længere).
13 09 2024
De ikke-kommercielle radio- og tv-stationer er omfattet af et nyt krav om registrering af lønmodtagernes arbejdstid.
Folketinget har tidligere i år vedtaget en ny bestemmelse i arbejdstidsloven, som følge af en dom ved EU-domstolen. Den nye bestemmelse medfører at arbejdsgivere skal indføre ”et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem”. De nye regler gælder for arbejdsgivere, der har lønmodtagere beskæftiget, uanset hvilken virksomhedsform/-struktur arbejdsgiver har. Dermed gælder de nye bestemmelser også for alle foreninger – herunder ikke-kommercielle radio- og TV-stationer – der har en eller flere lønmodtagere beskæftiget.
Gælder der overenskomst for den/de ansatte lønmodtagere, kan der heri være regler som medfører, at loven ikke finder anvendelse, men så vil der gælde minimum tilsvarende regler i overenskomsten.
Der findes mange edb-programmer til tidsregistrering, som man kan købe. Men har man blot én eller ganske få medarbejdere ansat, så vil de fleste sikkert kunne opfylde kravet i lovgivningen ved at bruge et excell-ark, som udfyldes dagligt i samarbejde med medarbejderen/medarbejderne. Hvis man har flere ansatte kan man eventuelt kontakte sit eget revisionsfirma, for at høre, om de skulle have et system, der kan bruges.
Der står i loven ikke noget om kontrol eller sanktioner, hvis en arbejdsgiver ikke lever op til kravet. Skulle Arbejdstilsynet komme på besøg, vil de formentlig kontrollere, om stationen lever op til kravet om arbejdstidsregistrering. Hvorvidt de kan udstede en bøde, er uklart, men det mest sandsynlige er, at arbejdsgiver vil få en påtale, hvis reglerne ikke overholdes.
De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2024.
13 09 2024
Sidste frist for at søge driftstilskud for de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer for næste år er mandag den 7. oktober kl. 14. Og der er ingen mulighed for dispensation.
Radio- og TV-Nævnet oplyser, at det nu er muligt, for de ikke-kommercielle lokalradio- og TV-stationer, der har programtilladelse fra Nævnet, at søge driftstilskud for 2025.
Tilskudsmodtagere for 2025 vil modtage tilskud og tilsagnsbrev medio/ultimo januar 2025. Al kommunikation vil foregå gennem tilskudsportalen. Det er en forudsætning for udbetalingen af tilskud, at finansloven for 2025 er vedtaget.
Ansøgning om driftstilskud for 2025 skal ske via tilskudsportalen, som findes på denne side og kan altså ikke ske på anden vis.
Fristen for at indsende en ansøgning er mandag den 7. oktober 2024 klokken 14.00, og den er endelig. Ansøgninger der indsendes efter dette tidspunkt vil ikke komme i betragtning.
13 09 2024
Bliv bedre til at lave podcasts
’Podcast Talent Camp’ er navnet på en bootcamp for postcasttalenter, der gennemføres i uge 42. Sidste frist for at søge om at være med er på søndag.
Nordic Postcast Academy, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Sound Hub Denmark, Lydens By samt underviserne Dorte Palle og Tor Arnbjørn, står bag, inviterer til ’Nordic Podcast Academy’ fra mandag den 14. oktober til fredag den 18. oktober på Struer Højskole. Det bliver en bootcamp for podcasttalenter, der er i gang med at springe ud i en hoved- eller sidekarriere som historiefortællere på lyd. På campen er der både holdundervisning og individuel sparring og vejledning. Man lærer om det skarpe koncept, idéudvikling, reportage, interview, manusskrivning, klipning, den gode vært, hvordan man arbejder med sit sprog og indtaler sin speak osv.
Der er plads til 12 deltagere på campen. Deadline for ansøgning er søndag den 15. september. Man kan læse mere – og ansøge om deltagelse – her.
13 09 2024
Niller døde inden jubilæumsfest
En af de store og markante personligheder i dansk lokal-TV, Niller Madsen fra Odense Ser Rødt, døde den 22. august og nåede dermed ikke at deltage i den store jubilæumsfest, hvor han skulle hyldes.
Niels Henrik ’Niller’ Madsen var i næsten 40 år frontfigur for den fynske TV-station Odense Ser Rødt. Niller beskrives som en ildsjæl, en lokal legende og en stor formidler, en ven af kulturen og som en forsvarer af de svage i samfundet; én der altid har kæret sig om dem på samfundets skyggeside, der ellers ikke havde en stemme i mediebilledet. Og som det hed fra TV-stationen tidligere på måneden: ”Niller Madsen har med en særlig vedholdenhed, kraft og power insisteret på at holde Odense Ser Rødt i live igennem alle årene og det er lykkes. I dag fremstår TV-stationen som et kendt, elsket og respekteret medie. Der er skabt et solidt netværk til lokalpolitikere, kulturlivet og civilsamfundets mange interesseorganisationer.”
Den 2. maj 2025 fylder TV-stationen 40 år, men på grund af Nillers fremskredne kræftsygdom blev det besluttet i stedet at fejre TV-stationens jubilæum og ikke mindst at hylde Niller allerede den 28. august ved et stort arrangement på Galleri Galschiøt.
Men Niller Madsen sov altså ind inden jubilæumsfesten. Festen blev gennemført alligevel som planlagt, og omkring 100 personer deltog. Der blev holdt taler og der var mad og drikke samt underholdning.
Niller Madsen efterlader sig to voksne børn og sin livsledsager gennem de sidste 23 år, Dorte Laursen. Niller blev 66 år, og bisættelsen fandt sted i går torsdag den 29. august fra Næsby Kirke.
30 08 2024
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har overtaget posten som kulturminister, mens Jakob Engel-Schmidt er på forældreorlov. Det sker frem til og med den 17. november 2024.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt er tidligere på måneden gået på forældreorlov, og mens han er det, så varetager uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund tillige posten som kulturminister. Begge er medlemmer af Moderaterne.
Mens Engel-Schmidt er tidligere medlem af Venstre, så var Christina Egelund oprindeligt medlem af Det Konservative Folkeparti (frem til 2010), og dernæst Liberal Alliance 2010-2019. I perioden 2015-19 sad Egelund i Folketinget, hvor hun var gruppeformand for Liberal Alliance. Hun blev ikke genvalgt i 2019, og forlod derefter Liberal Alliance. Sammen med Simon Emil Ammitzbøll-Bille stiftede hun partiet Fremad, der dog ikke opnåede at blive opstillingsberettiget. I efteråret 2020 forlod Egelund politik, men meldte sig siden ind i Moderaterne i 2022. Hun afviste at stille op til Folketingsvalget for Moderaterne. Dog sagde hun ja, da hun blev tilbudt posten som uddannelses- og forskningsminster i SVM-regeringen i december 2022.
Christina Egelund er matematisk student fra Hjørring Gymnasium og har læst litteratur og sprogvidenskab på Sorbonne i Paris. Har i alt tilbragt 10 år i henholdsvis Frankrig, hvor hun arbejdede som vekselerer og Canada. I Danmark har hun i ni år frem til 2015 drevet luksuscampingpladsen Jambo Feriepark ved Saltum Strand, som hendes familie har ejet siden 1996. Efterfølgende har Egelund arbejdet som public affairs director hos Rud Pedersen, som akademichef i Tænketanken Justitia og senest som særlig politisk udvikler hos Dansk Industri. Privat bor Christina Egelund i Aalborg.
SAML har ønsket Christina Egelund velkommen som fungerende kulturminister.
30 08 2024
Birgitte Bergman er ny kulturordfører, mens Mette Abildgaard er på barselsorlov.
Birgitte Bergman er ifølge MediaWatch tilbage i Folketinget, hvor hun bliver Det Konservative Folkepartis ordfører for kultur og kirke. Hun overtager Mette Abildgaards mandat i Folketinget under hendes barselsorlov.
I den periode overtager Birgitte Bergman ordførerskabet for kultur og kirke fra Helle Bonnesen.
De konservative har ingen selvstændig medieordfører, men medieområdet hører under kulturordføreren.
30 08 2024
Forhandlinger med Gramex fortsætter
SAML har afholdt forhandlingsmøde med Gramex. Forhandlingerne fortsætter i midten af oktober.
Repræsentanter for Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) og repræsentanter for Gramex mødtes den 16. august for at forhandle om Gramex’ ønske om en 30 procent stigning i betalingen over tre år – gældende med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2024.
Der blev udvekslet synspunkter, men man kom ikke så meget videre, fortæller SAML’s formand Niels A. Holst. Dog oplyste Gramex på mødet, at de har lavet en beregning på, hvad den ønskede stigning vil betyde for det ikke-kommercielle område, og at denne beregning er sendt til Kulturministeriets Ophavsretsafdeling, som er den Gramex hører under.
SAML på sin side lagde vægt på, at puljen med driftstilskud fra Kulturministeriet til de ikke-kommercielle stationer ikke er blevet pristalsændret i 20 år, og derfor er radioernes økonomi strammere end nogensinde.
Den nuværende takst for ikke-kommercielle lokalradioer blev forhandlet på plads i 2017. Her er det månedlige beløb til Gramex blevet pristalsreguleres hvert eneste år lige siden.
Næste møde er aftalt til den 15. oktober.
Læs også: https://www.saml.dk/nyheder/#saml-siger-nej-til-gramex og https://www.saml.dk/nyheder/#forhdl-med-gramex
30 08 2024
SAML har i flere omgange søgt at få svar fra Radio- & TV-Nævnet i flere konkrete sager. Men forgæves, Nu fortæller Nævnet hvorfor.
I flere tilsynssager har SAML spurgt ind til en række konkrete forhold, men Radio- og TV-Nævnet har afvist at svare – bl.a. her og her.
Men hvorfor forholder det sig sådan? Dét har SAML nu fået svar på.
Udgangspunktet er, at Nævnet ikke udtaler sig ”om konkrete sager, der er behandlet og afgjort i henhold til forvaltningslovens regler, herunder sagsbehandlingen i forhold til afgørelsessager, idet oplysningerne er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser jf. forvaltningslovens § 2. ”
Det uddybes således: ”Rettighederne efter forvaltningsloven, herunder adgangen til de oplysninger, der ligger til grund for nævnets afgørelse, tilkommer således den, der er part i en afgørelsessag. Som part anses den eller de, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i den konkrete sag. Dette omfatter først og fremmest den, der er adressat for afgørelsen i sagen. Andre kan efter omstændighederne også anses for at have partsstatus, hvis de efter en konkret vurdering har fornøden væsentlig, individuel og retlig interesse i den pågældende sag. Efter fast teori og praksis anses interesseorganisationer, der varetager medlemmernes generelle interesser på et idealistisk, fagligt eller organisatorisk plan, imidlertid ikke som udgangspunkt for at være part i konkrete sager vedrørende interesseorganisationens medlemmer, og kan derfor ikke gøre rettighederne efter forvaltningsloven gældende. ”
Det er altså kun selve afgørelserne, der som udgangspunkt er tilgængelige på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, som Nævnet vil ud med. Ikke videre. Og ingen spørgsmål eller dialog om de trufne afgørelser.
30 08 2024
En journalist fra den københavnske lokal-TV-station 0 TV blev sat i politiets salatfad og fik en bøde på 2.000 for at filme en aktion i Folketinget. Nu ryger sagen i retten.
Lokal-tv-journalist Esben Maaløe fik for godt to år siden et tip om en protestaktion, som en gruppe kvinder ville gennemføre i Folketinget. Han tog ind og filmede aktionen. Men til sin store overraskelse blev han anholdt sammen med kvinderne, som han filmede, da de syngende blev eskorteret ud ad folketingssalen af Folketingets vagter.
”Jeg siger selvfølgelig, at jeg er journalist, og at jeg er der for at dække det. Men det ender simpelthen med, at de her damer inklusive mig bliver sat i salatfad og kørt til Bellahøj og afhørt. Og nu er det så besluttet, at man vil have mig i retten,” fortæller Esben Maaløe til journalisten.dk.
Esben Maaløe fik en bøde på 2.000 kroner for at filme kvindernes protest. Politiets begrundelse var: ”Efter forudgående aftale at have deltaget i forstyrrelse af en offentlig samling af Folketinget”. Men det gjorde Esben Maaløe ikke. Han sad stille på sin plads og filmede. Uden at synge eller ’protestere’.
Esben vil ikke betale bøden. Så nu ryger sagen i retten, hvor den skal behandles den 18. oktober, skriver journalisten.dk videre.
Sagen synes klar. Esben Maaløe havde dog det problem, at han ikke havde – og derfor ikke kunne fremvise – et pressekort. Det har han efterfølgende fået.
Man kan se 0 TV og Esben Maaløes fremstilling af sagen her: https://fb.watch/ugvVXptaeN/
30 08 2024
Danske musikere snydes for betaling
EU-kommissær siger nej til at lade Danmark opretholde gensidighedsprincippet. Dermed hælder EU kulturministerens forsøg på at sikre danske musikere betaling og danske radiostationer rimelige vilkår ned ad brættet.
Forhistorien er lang. Her er den korte version: Gensidighedsprincippet betyder, at Danmark kun betaler musik-vederlag til lande, der også betaler til Danmark. I september traf EU-domstolen, ved den såkaldte RAAP-dom, afgørelse om, at de enkelte EU-lande ikke selv må bestemme, om de vil have sådan et gensidighedsprincip eller ej. Det er kun EU, der må bestemme det. Danmark er derfor blevet tvunget til at ophæve den danske bestemmelse om, at der kun skal betales for musikken til de lande, der også samtidigt betaler til Danmark. Det er først og fremmest USA. Danmark skal altså fremover betale til amerikanske musikere, mens danske musikere må se langt efter penge fra USA. Samtidigt betyder det, at Gramex vil forhøje betalingen markant for de danske radiostationers afspilning af musik.
Det har ikke skortet på opfordringer til kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra forskellige organisationer og aktører i Danmark – herunder både SAML og Danske Medier – om at gøre noget ved den åbenlyse urimelige ophævelses af gensidighedsprincippet.
Ministeren var enig og lovede at kæmpe for sagen med nævn og klør. Han kaldte EU’s nye krav for ”hamrende uretfærdigt” og slog fast, at ”det går simpelthen ikke, at dygtige musikere snydes for betaling, mens vi samtidig sender en masse penge ud af landet. Så langt rækker flinkeskolen alligevel ikke,” lød det fra ministeren.
Engel-Schmidt har derfor siden april sidste år og frem til foråret 2024 på flere måder forsøgt, at få den ansvarlige EU-kommissær, franskmanden Thierry Breton til at give området frit for EU-landene eller søge at indføre gensidighedsprincippet i hele EU. Engel-Schmidt har understreget, at der var tale om en hastesag og skrev sidste år blandt andet til Breton: ”Derfor opfordrer jeg indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at vedtage et lovforslag med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at anvende gensidighedsprincippet. Hvis Kommissionen ikke finder en løsning i den nærmeste fremtid, kan det få omfattende konsekvenser for rettighedshavere i EU, brugere af indhold i EU og EU-medlemslande.”
I marts 2024 rykkede Jakob Engel-Schmidt for svar og nævnte igen de særdeles uheldige konsekvenser ændringerne vil medføre for brugerne – herunder især radiostationer. Ministeren anførte også, at Danmark ikke står alene i sagen. Det påpeges, at ”flere andre EU-medlemslande” også har opfordret Europa-Kommissionen til at gøre noget. Han kaldte situationen ”meget bekymrende” og sluttede af med: ”Det er derfor yderst presserende, at Kommissionen så hurtigt som muligt foreslår en lovgivningsmæssig foranstaltning, der vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende gensidighedsprincippet”
Nej – af hensyn til Det Indre Marked
Efter et år er der endelig nyt i sagen fra EU. Desværre dårligt nyt. EU-kommissionen oplyser til SAML Nyt, at man har undersøgt sagen grundigt, men konklusionen er: “Disse resultater har vist, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til at betaling af fonogramproducenter og udøvende kunstnere fra tredjelande. Meningerne om behovet for et regulerende indgreb på EU-niveau varierer, især hvis indgrebet ville omgøre Domstolens dom med risiko for at fragmentere det indre marked. I betragtning af at resultaterne af denne evidensindsamling er blandede og ikke entydige, vil Kommissionen ikke fremsætte et lovforslag om revision af direktiv 2006/115/EF under dette formandskab.”
Thierre Breton vil altså ikke hverken give landene lov til selv at bestemme, eller tage initiativ til at hele EU indfører gensidighedsprincippet.
Tavs kulturminister
SAML Nyt har i tre uger forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt til den kolde skulder fra EU-kommissæren, men ministeren er ikke vendt tilbage.
16 08 2024
Radio- og TV-Nævnet har sendt et tilbagebetalingskrav på 413.000 kroner til Aarhus Studenterradio og frataget stationen sendetilladelsen.
Coronaen var næsten ved at tage livet af Aarhus Studenterradio. I en længere periode var man ikke i stand til at sende udsendelser på radioens FM-frekvens. Men i foråret kom man i gang igen for fuld skrue: Der blev gennemført en – som man skrev – fantastisk generalforsamling, valgt en ny bestyrelse sprængfyldt med energi og gode idéer. Der blev nedsat fem redaktioner, man begyndte at producere en masse forskellige programmer – men kun som podcasts. Entusiasmen, engagementet og optimismen var stor, og udover at lave podcasts, så ville man gerne i gang på FM igen.
Radiostationen skrev derfor et langt brev til Nævnet i forsøg på at finde en løsning, velvidende at man sikkert ikke slap for et tilbagebetalingskrav, fordi man ikke havde opfyldt betingelserne i sendetilladelsen igennem måske op til et par år om at sende på FM.
”Men der var ingen interaktion. Ingen e-mails. Ingen kontakt. Ingenting. I stedet kom der bare en opkrævning på 413.000 kroner i vores e-boks,” fortæller chefredaktør for Aarhus Studenterradio, Valdemar Møller Rygaard Lenschow til SAML Nyt.
Føler I jer dårligt behandlet af Nævnet?
Valdemar tøver med svaret. ”Jeg har det OK med det. Men det er godt nok ærgerligt”. Specielt er han skuffet over den manglende mulighed for dialog med Nævnet.
Aarhus Studenterradio betaler nu alle de penge, man har i kassen, tilbage til Nævnet. Det er omkring 100.000 kroner. Og i løbet af et par uger vil sendetilladelsesforeningen så blive tvangslukket.
Valdemar er nytiltrådt chefredaktør og har til Nævnet oplyst, at han er blevet fortalt, at der i hvert fald er blevet sendt noget på FM i 2022. Men i 2023 og 2024 har man kun sendt internetradio.
De manglende udsendelser på FM-båndet anser Radio- og TV-Nævnet som en så grov overtrædelse af programsendetilladelsen, at den inddrages, og samtidigt rejses der et fuldt tilbagebetalingskrav for 2022, 2023 og 2024.
Ny forening vil lave podcasts
På mandag stifter studenterne en ny forening, der vil fortsætte med at lave podcasts – men ikke programmer til udsendelser på FM-radio. Med et meget lavere budget som i første række baseres på kontingentindtægter fra den nye forenings medlemmer. Senere vil man prøve at søge tilskud fra nogle fonde.
16 08 2024
Radio- og TV-Nævnet nægter fortsat pure at svare på spørgsmål fra SAML i sagen om syv lukkede lokalstationer i Aarhus. ”SAML er ikke part i sagen”, hedder det fra Nævnet.
I den yderst spegede sag om lukningen af syv lokalstationer i Aarhus og krav fra Radio- og TV-Nævnet om tilbagebetalingen af driftstilskud for årene 2020, 2021, 2022 og 2023 på i alt 11,6 millioner kroner, har de ikke-kommercielle lokalradio- og lokal-TV-stationerns fælles interesseorganisation, Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML), bedt Radio- og TV-Nævnet svare på blandt andet, om de forskellige regnskaber fra de involverede lokalstationer for 2020, 2021 og 2022 dels er blevet indsendt til Nævnet, og dels, om disse regnskaber efterfølgende er godkendt af Nævnet.
Men det vil Nævnet ikke svare på. ”Radio- og TV-Nævnet kan ikke kommentere på konkret sagsbehandling, idet I ikke er part i sagen”, skriver Nævnet i et brev til SAML.
Nævnet bekræfter dog – ”på et overordnet plan”, at ”det bevilligede driftstilskud skal benyttes i det år, hvor det er blevet bevilget”.
Hvorfor Nævnet så forlanger tilbagebetaling af de bevilligede – og for længst brugte – driftstilskud, og hvordan det i det hele taget skulle kunne lade sig gøre; dét står hen i det uvisse.
16 08 2024
SAML mødes i dag til forhandlinger med Gramex. Gramex vil ha’ flere penge for musikken i radioerne. SAML afviser.
Repræsentanter fra SAML mødes i eftermiddag, fredag den 16. august 2024, med Gramex for at forhandle rammeaftale om betaling til Gramex for at spille musik på de ikke-kommercielle lokalradioer per 1. januar 2024. Gramex repræsenterer de udøvende kunstnere og pladeselskaber.
Baggrunden for mødet er ændringerne af udlandsbekendtgørelsen, der betyder at gensidighedsprincippet er blevet ophævet fra 1. januar 2024. Dermed skal Gramex nu opkræve vederlag for først og fremmest musik fra USA og sende pengene videre til USA.
Gramex lægger op til, at det skal være 30 procent dyrere for radiostationerne at spille musik. Det afvises entydigt af både de ikke-kommercielle stationers repræsentant SAML og af de kommercielle radiostationers repræsentant Danske Medier.
Gramex har et helt urealistisk billede af situationen, har Danske Medier tidligere sagt. Sagen er i stedet, at Gramex’ tariffer har været 30 procent for høje i 40 år.
Danske Medier: ”En radiostation har ikke skulle angive sin amerikanske musikprocent, men er bare blevet opkrævet den samme minutpris, hvad enten de sendte dansktop eller Nashville country. Det er uvist, hvad Gramex har gjort med pengene, men det er sikkert, at hvis den danske radio- og TV-branche bliver opkrævet 30 procent mere, så kommer der mindre musik i danskernes TV, færre radiostationer i radioen og dermed også samlet set færre penge til de danske kunstnere”.
SAML har også peget på, at der generelt lyttes mindre radio nu end tidligere, hvorimod brugen af nye medier er i stærk stigning. Derfor må det i højere grad være de nye medier, der skal betale.
SAML har tidligere holdt et forhandlingsmøde med Gramex i januar 2024.
Den nuværende takst for ikke-kommercielle lokalradioer blev forhandlet på plads i 2017 og trådte i kraft den 1. januar 2018. Aftalen betyder at radioerne (i 2024) skal betale 0,5519 kroner per 50.000 indbyggere til Gramex per minuts udsendelse af al musik. Om natten betales en tredjedel af denne takst. Det er en forudsætning, at radioen højst sender musik i halvdelen af den samlede sendetid. Beløbet pristalsreguleres hvert år.
Udover betalingen til Gramex, så skal radioerne også betale vederlag til KODA for at spille musik. KODA repræsenterer komponister, sangskrivere og musikforlag og opkræver en endnu højere betaling end Gramex.
Læs også: https://www.saml.dk/nyheder/#saml-siger-nej-til-gramex
16 08 2024
Fra den 1. januar 2025 vil foreninger kunne få en basal foreningskonto i banken gratis eller mod et rimeligt gebyr. Det sker for at lette foreningernes bøvl i banken.
Bøvl for de små foreninger – herunder for alle de små ikke-kommercielle, foreningsdrevne lokalradioer og lokal-TV-stationer – med banker og myndigheder er et velkendt og velbeskrevet fænomen. For snart to år siden viste en spørgeskemaundersøgelse, som Kulturministeriet fik foretaget, at især dét at have en foreningskonto i et pengeinstitut var noget af det, som var mest bureaukratisk og bøvlet – sammen med blandt andet ansøgning om tilskud og lokaler hos kommunerne. En række yderligere regler og krav blev også nævnt som byrdeskabende, blandt andet GDPR-reglerne.
Det siger regeringen nu, at man vil ændre på. Man vil gøre op med de mange regler, der spænder ben for frivillige, hedder det i en pressemeddelelse.
Det er meget besværligt for foreninger at have noget så enkelt som en bankkonto. Det skyldes EU-regler om hvidvask, som Danmark er forpligtet til at følge. Et tiltag i oktober 2022, hvor Finanstilsynet offentliggjorde en vejledning, der skulle gøre det nemmere for foreninger at have bankkonto, kom der absolut intet ud af. Der var kun tale om en vejledning, som næppe en eneste bank valgte at følge. Fordi det netop var en vejledning og ikke en forpligtende lovgivning. Regeringen vil nu evaluere denne vejledning – med henblik på eventuelle justeringer. Der lægges altså ikke op til et lovindgreb over for pengeinstitutterne.
Til gengæld lægger regeringen op til, at der skal (ikke ”kan”) tilbydes foreninger en ”basal foreningskonto”, der skal give foreninger mulighed for at indsætte og modtagne betalinger, lette administrationen og give adgang til en Nemkonto. Den basale konto skal tilbydes gratis eller mod et rimeligt gebyr, hedder det. Nu betaler foreninger rask væk op mod 10.000 kroner for en foreningskonto i banken. Når banken modtager en anmodning om at åbne en basal betalingskonto, skal banken hurtigst muligt og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst. Et lovforslag om adgang til basale betalingskonti vil blive fremsat i efteråret 2024 med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2025.
Et af de regelsæt, som frivillige foreninger også oplever som besværlige at efterleve, er de EU-retlige regler om databeskyttelse (GDPR). Om dette hedder det, at regeringen ”fortsat vil arbejde på EU-niveau for at lempe GDPR-reglerne for frivillige foreninger.”
16 08 2024
Odense ser Rødt inviterer til fejring af 40-års-jubilæum den 28. august. Der sker nogle måneder før selve dagen, da TV-stationens leder, Niller Madsen, er alvorligt syg.
Jubilæet er egentlig først den 2. maj 2025, men det kan ikke vente, fordi Niels Henrik ‘Niller’ Madsen er alvorligt syg af kræft, og han skal selvfølgelig opleve at holde jubilæum – med en hyldest af hans livsværk, Odense ser Rødt. Sådan lyder det fra den lokale TV-station Odense ser Rødt.
”Niller Madsen har været med i alle 40 år og har med en særlig vedholdenhed, kraft og power insisteret på at holde Odense ser Rødt i live igennem alle årene og det er lykkes. I dag fremstår TV-stationen som et kendt, elsket og respekteret medie. Der er skabt et solidt netværk til lokalpolitikere, kulturlivet og civilsamfundets mange interesseorganisationer. Men allermest har Niller fastholdt, at Odense ser Rødt skulle finde og fortælle historier om og med mennesker, som ikke altid bliver set og hørt i mediebilledet.”
Niller har været nomineret til årets fynbo med overskriften ’Niller har altid holdt med de svage’. Og i en artikel om nomineringen, nævner Niller selv, at Odense ser Rødt er vigtig i en tid, hvor mange ikke kerer sig om dem på samfundets skyggeside.
Niller beskrives som en lokal legende med en brændende mærkesag; social retfærdighed i en demokratisk verden. ”Vi kan ikke tælle de mange udsendelser og indslag, Odense ser Rødt har produceret, men der er kilometervis af hylder med arkiv, som fortæller historier med vigtige budskaber om social ulighed og kamp for bedre vilkår – for mennesker og kloden, ” hedder det.
Fejringen, der vil bestå af forplejning, underholdning og taler, vil blive afholdt onsdag den 28. august kl. 16-19 på Galleri Galschiøt, Banevænget 22 i Odense.
16 08 2024
Radio Odsherred havde i juli måned stor succes med at sende festivalradio fra Vig Festival. Igen.
Hvert år – i anden uge af skolernes sommerferie – siden 1996 har der været Vig Festival i den lille nordvestsjællands stationsby Vig, og hvert år har Radio Odsherred været på plads og sendt festivalradio under navnet ’Vig Festival Radio’.
Således også i år, hvor 17.000 gæster (dagligt) deltog i den fire dage lange familiefestival fra den 10. til den 13. juli. Og det gik super godt, fortæller Jonas Berg fra radioen. Han forklarer, at man opbyggede et afviklingsstudie og et redigeringstudie 50 meter bag festivalens hovedscene på en skole. Herfra blev der sendt live hver dag mellem kl. 9 og 24, og med forproducerede indslag og musik om natten.
Cirka 14 personer var involveret i festivalradioen. De var opdelt i teams, der havde forskellige opgaver, og Jonas Berg lægger ikke skjul på, at det er en større opgave at koordinere det hele. ”Der kan godt være lidt forvirring i starten, men så begynder tandhjulene at komme på plads – og så er det bare meget hyggeligt”, lyder det fra Jonas.
Man havde en række af de optrædende kunstnere i studiet til interviews. Alle var rigtigt positive og ville gerne være med. Nogle gange kunne der nærmest være flere kunstnere, der stod i kø for at komme i studiet. Der blev også optaget videoklips af interviewene; disse optagelser kan ses på Radio Odsherreds Facebook-side.
Derudover brugte man rigtigt meget, at sende medarbejdere fra radioen ud på festivalpladsen for at interviewe festivalgæsterne. Jonas Berg forklarer, at det foregik meget enkelt ved at bruge appen Cleanfeed på mobiltelefonen, en powerbank i lommen, en dongle med lydkort og så selvfølgelig med hovedtelefon og en mikrofon.
De fleste af lytterne er glade for Radio Odsherreds festivalradio, men der er dog også nogle af de faste lyttere, der synes at det bliver for meget snak, indrømmer Jonas.
Men hvem er målgruppen? Er det festivalgæsterne eller er det lytterne derhjemme, der gerne vil vide, hvad der sker på festivalen.
”En blanding”, svarer Jonas, ”men størstedelen er nok mest dem, der ikke er på festivalen”. Der kom flest lytterreaktioner fra folk, der sad i biler og i sommerhuse. Ude i lejrene på festivalen er der nok ikke mange der – som for efterhånden en del år siden – har en transistorradio med og sidder og lytter dér. Man kan selvfølgelig lytte til Vig Festival Radio på mobilen eller en smart speaker, men Jonas tror, at de fleste nok vælger at høre musik fra sådan noget som Spotify i stedet.
Hvordan bliver festivalradioen opreklameret?
”Vi har opsat nogle billboards i området og så er der nogle unge piger, der har opreklameret det på sociale medier som f.eks. TikTok”, svarer Jonas. Han ærgrer sig dog lidt over, at det er lidt svært at finde informationer om Vig Festival Radio på Vig Festivals hjemmeside.
Men alt i alt og i det store hele, så var det en stor succes. ”Og vi gør det igen næste år”, lover Jonas Berg.
02 08 2024
Uforståelig afgørelse fra Nævnet
Radio- & TV-Nævnet har i første omgang afvist at svare på spørgsmål fra SAML om de syv lukkede lokalstationer i Aarhus. Men nu beder SAML igen om svar fra Nævnet
Radio- og TV-Nævnet har stillet krav om tilbagebetaling af de fulde driftstilskud for årene 2020, 2021, 2022 og 2023 – i alt 11,6 millioner kroner – over for fire aarhusianske sendetilladelsesforeninger, der stod bag Radio Bazar, Aarhus Lokalradio, UngdomsRadio og Gellerup Radio samt Indvandrer TV Østjylland (ITV OJ), Lokal TV Østjylland (LTV OJ) og Børne og Ungdoms TV (BURT).
SAML finder dette krav helt urealistisk, og har nu bedt Nævnet svare på, om de forskellige regnskaber fra de involverede lokalstationer for 2020, 2021 og 2022 dels er blevet indsendt til Nævnet, og dels, om disse regnskaber efterfølgende er godkendt af Nævnet.
Samtidigt beder SAML om svar på, ”om det er korrekt opfattet, at driftstilskud ydet til en ikke-kommerciel radio- eller TV-station skal bruges til drift i det år, de er bevilliget til? Med andre ord, om Nævnet kan bekræfte, at regnskaberne for de forskellige stationer i de nævnte år viser, at driftstilskuddene er opbrugt?”
Grunden til SAML’s spørgsmål er, at hvis de nævnte regnskaber fra sendetilladelsesforeningerne er blevet godkendt af, hvad der er den tilsynsførende myndighed, så mener SAML, at stationerne må siges at være i god tro; at der ikke er noget at udsætte på hverken bogføring, kontrol med de bevilligede midler eller regnskabsaflæggelsen for de pågældende år.
SAML mener, at det er både uforståeligt og underligt, at Nævnet så – som den tilsynsførende myndighed – efterfølgende stiller krav om fuld og hel tilbagebetaling af tilskuddene.
02 08 2024
De ikke-kommercielle lokale radio- og TV-stationer er ikke omfattet af årsregnskabsloven, så dermed kommer der ikke noget krav om digital bogføring.
I perioden fra juli 2024 til og med 2026 gennemføres der nye regler, der betyder at såvel regnskabspligtige virksomheder, personligt ejede virksomheder som foreninger fremover skal bruge et registreret digitalt standard bogføringssystem. Det betyder blandt andet, at alle bilag skal opbevares digitalt.
På Erhvervsstyrelsens hjemmeside oplyses, at ”foreninger, der udelukkende har et socialt, kulturelt, politisk eller humanitært formål og ikke tjener pengene hertil ved erhvervsdrift, er ikke bogføringspligtige.” Dermed er de ikke-kommercielle lokale radio- og TV-stationer, der er foreningsbaserede, altså ikke bogføringspligtige ifølge årsregnskabsloven, og vil dermed ikke blive underlagt den nye bogføringslov.
De ikke-kommercielle stationer er dog bogføringspligtige, men det er i henhold til driftstilskudsordningen. Foreninger der er bogføringspligtige i henhold til denne ordning, skal ikke bogføre digitalt – herunder gemme bilag digitalt.
Det er kun, hvis man har kommercielle eller erhvervsmæssige aktiviteter, så som udlejning af lokaler, at man kan være omfattet af kravene om digital bogføring. Enkeltstående erhvervsaktiviteter, som for eksempel afholdelse af et loppemarked, medfører ikke, at en forening anses for erhvervsdrivende.
02 08 2024
Ø-tv skal betale halv million tilbage
På grund af sygdom og tekniske problemer sendte Ø-tv Bornholm i flere uger fra efteråret 2023 for få timers egenproduceret TV. Radio- og TV-Nævnet har nu afgjort, at Ø-tv skal tilbagebetale 547.400 kroner. Men Nævnet kan ikke redegøre for det høje beløb.
Sagen om Ø-tv Bornholm tog sin begyndelse i december 2023, da et tidligere medlem af bestyrelsen for TV-stationen kontaktede sekretariatet for Radio- og TV-Nævnet for at klage over Ø-tv. Der blev iværksat en tilsynssag mod Ø-tv, og det tidligere bestyrelsesmedlem leverede en meget lang liste til Nævnet med punkter, som han mente kunne have betydning for Nævnets tilsynsforpligtelse.
Blandt andet beklagede han sig over, at han ikke havde haft adgang til Ø-tv’s økonomiske dokumenter, men da Nævnet undersøgte det nærmere, viste det sig, at bestyrelsesmedlemmet selv havde underskrevet 2022-regnskabet den 29. juni 2023.
Men det tidligere bestyrelsesmedlem havde ret i, at der i en periode var tale om ”underlevering af programvirksomhed”. I nogle uger levede Ø-tv ikke helt op til kravet om at sende to timers egenproduceret, førstegangsudsendt indhold fra lokalområdet hver uge. Desuden levede Ø-tv ikke op til kravet om at opbevare alle udsendelser.
Ø-tv forklarer i en redegørelse til Nævnet, at der fra efteråret 2023 havde været en nedsat nyproduktion på grund af sygdom. Derudover havde der været tekniske problemer med en server, der yderligere udskød genoptagelsen af den forpligtede produktion. Og når der ikke eksisterer optagelser af udsendelserne, så skyldes det, at det forhenværende bestyrelsesmedlem fysisk smadrede harddisken med disse optagelser i forbindelse med hans bestyrelsesfratrædelse den 31. oktober 2023.
Nævnet skriver i sin afgørelse, at man bemærker, at Ø-tv Bornholm har indleveret høringssvar rettidigt og at Ø-tv igen per 15. marts 2024 efterlever kravene til programproduktion. Nævnet konstaterer også, at nogle forhold omkring bestyrelsessammensætning, som Nævnet havde kritiseret, nu er tilfredsstillende. Men Nævnet vurderer, at Ø-tv i estimeret 36 uger ikke har levet op til kravet om produktion af lokale udsendelser og Nævnet finder det kritisabelt, at Ø-tv ikke har oplyst Nævnet om den reducerede programproduktion og stationens tekniske udfordringer.
Den manglende overholdelse af vilkårene for programproduktion medfører, at Nævnet har udstedt et tilbagebetalingskrav på 547.400 kroner og samtidigt får Ø-tv en påtale for ikke at have oplyst Nævnet om ændringer i udnyttelse af sendetilladelsen.
Men Nævnet kan ikke forklare, hvorfor det er 547.400 kroner
Efter at Nævnet havde truffet afgørelse i tilsynssagen, har Ø-tv bedt Nævnet specificere, hvordan man når frem til, at det er 547.400 kroner, der skal tilbagebetales. Kasserer for Ø-tv, Ralf Skovgaard, siger til SAML Nyt, at Nævnet oplyser at cirka 170.000 kroner vedrører 2023 og cirka 15.000 kroner vedrører 2024. Men de sidste godt 350.000 kroner er der ingen begrundelse for.
Ralf Skovgaard kan godt forstå tilbagebetalingskravene for den manglende TV-produktion på i alt knap 200.000 kroner. Det er i orden. Men Ø-tv har sendt en klage til Nævnet over, at der ikke er en begrundelse for de sidste cirka 350.000 kroner. Med hvilken hjemmel kan Nævnet forlange næsten i alt 550.000 kroner tilbagebetalt, spørger Ralf Skovgaard.
Han påpeger samtidigt, at nogle af de forhold, som Nævnet har lagt til grund for deres afgørelse, ikke forinden er blevet oplyst til Ø-tv. ”Vi er ikke blevet hørt i disse ting, og vi ville ellers gerne have fremlagt vores forklaringer”, siger Ralf Skovgaard.
Ø-tv har bedt om et møde med sekretariatet for Nævnet, for at forklare sig – og ikke mindst uddybe oplysninger om den chikane og det hærværk samt mistanke om hacking, som det tidligere bestyrelsesmedlem har begået mod Ø-tv. Men på grund af ferie, vil Ø-tv’s klagesag først blive behandlet i næste uge.
Ralf Skovgaard tilføjer, at hvis Nævnet fastholder kravet om tilbagebetaling af 547.400 kroner, så kan man lige så godt dreje nøglen om.
Kontakt SAML, hvis man løber ind i udfordringer
Formand for SAML, Niels A. Holst, kalder det en rigtig trist sag, og siger, at det er meget vigtigt, at man selv kontakter Nævnet, hvis man af en eller anden årsag ikke får produceret de udsendelser, som man skal, eller man ikke har mulighed for at udsende sine programmer, eller man – som i Ø-tv’s tilfælde – oplever chikane, hærværk eller hacking. Og ikke mindst, er man altid velkommen til at kontakte SAML i sådan en situation. Og det gælder alle ikke-kommercielle stationer. Så kan SAML eventuelt formidle kontakt til andre stationer, som vil kunne hjælpe, f.eks med lån af teknik/teknisk udstyr.
02 08 2024
Schweiz slukker helt for FM-båndet
DAB+ og netradiolytning er helt dominerende i Schweiz, og derfor stopper schweiziske public service kanaler med at sende på FM ved årets udgang. Lokalradio slukker først for FM i 2026.
Det er nu endelig besluttet. Om fem måneder – nytårsaften – stopper SRG SSR med at sende på FM. Det skyldes dels, at FM-lytningen i Schweiz nu er helt nede og kun udgør 19 procent af den samlede radiolytning og dels, at det er for dyrt at opretholde både et FM-sendernet og et DAB-sendernet.
En lyttermåling sidste år fra GRP Switzerland viste, at 48 procent af befolkningen kun lyttede radio digitalt (via DAB+ og/eller internettet), 31 procent af befolkningen lyttede både digitalt og FM mens beskedne otte procent kun lyttede radio på FM.
Kigger man på den samlede radiolytning i Schweiz, så blev der lyttet 41 procent af tiden på DAB+, 40 procent af tiden via internettet og FM-lytningen udgjorde 19 procent af radiolytningen. Til sammenligning udgjorde FM-lytningen 51 procent af den samlede radiolytning i 2015.
Det er dog langt fra alle bilister, der vil kunne høre public service radio i Schweiz fra januar 2025. Tal fra MCDT viser, at der i juni 2023 var 54 procent af bilparken, der kunne modtage DAB+. Alle nye biler er dog udstyret med DAB+ radioer.
De kommercielle stationer og ikke-kommercielle lokalradioer har sendetilladelse til at fortsætte på FM-båndet til udgangen af 2026, inden de også skal slukke for FM-signalerne. Det ventes dog, at halvdelen af de ikke-statslige radiokanaler slukker for FM allerede ved årsskiftet 2024/2025.
Norge var først; nu er Schleswig-Holstein også på vej
Norge var det første og hidtil eneste af verdens knap 200 lande, der har ”slukket” for FM-båndet. I 2017 stoppede de landsdækkende NRK-kanaler samt P4 og Radio Norge med at sende på FM. Lokale radiostationer sender dog fortsat på FM i Norge.
DAB og DAB+ bruges kun i Australien og nogle lande i Europa.
Men i Tyskland er man i nogle af de 16 delstater også på vej til at lukke FM-båndet, eller i hvert fald at reducere brugen af FM. Det gælder således i den region, som grænser op til Sønderjylland, Schleswig-Holstein, hvor de første kommercielle stationer lukker deres FM-sendere allerede i løbet af 2025, for kun at sende på DAB+. Schleswig-Holsteins svar på DR – NDR – vil reducere effekten på deres FM-sendenet til det halve i 2025. Skiftet fra FM til DAB+ i Schleswig-Holstein vil være fuldt implementeret i 2031 og er blandt andet et spørgsmål om økonomi for NDR, da de fra 2029 ikke længere vil få penge til at drive både FM- og DAB-sendere.
02 08 2024
Slovenien: Studenterradio med 260 ansatte
Radio Študent i Ljubljana er en af Europas ældste og største græsrodsradioer. Radioen sender døgnet rundt, har en omsætning på knap seks millioner kroner – og har godt 260 medarbejdere, der alle får løn.
Radio Študent blev grundlagt af Ljubljana Universitets studenterorganisation helt tilbage i 1969 – året efter ungdomsoprøret i 1968 og som en direkte konsekvens heraf. Radioen var uafhængig, og formålet var at give en stemme til de studerende, de svage i samfundet og de sociale bevægelser. Radioen var den første studenterradio i Europa. Og vi er altså pænt langt tilbage i historien: Dengang var Ljubljana og Slovenien en del af den føderale republik Jugoslavien med Josip Tito fra Jugoslaviens Kommunistiske Liga som præsident. Slovenien blev et selvstændigt land 22 år senere – i 1991.
I de første ni år sendte man kun tre timer dagligt over en svag mellembølgesender, der dårligt nok kunne høres i hele Ljubljana. Men i 1978 fik man en ny FM-sender, der gav et bedre dækningsområde og samtidigt udvidedes sendetiden.
Radio Študent (RŠ) er i dag en af de absolut største og mest betydningsfulde ikke-kommercielle, alternative radiostationer med en varieret og professionel programflade af høj kvalitet. RŠ råder over kæmpestore lokaler på over 600 m2 på sjette og syvende sal i en af de højeste bygninger på Ljubljanas universitet. SAML Nyt har været på besøg og talt med administrerende direktør Valentina Rajaković, chefredaktør Gal Krizmanič og kort også med marketingschef Katja Petelin.
Mere end 260 på lønningslisten
RŠ har ingen frivillige medarbejdere. Ikke én. Alle der udfører et stykke arbejde for radioen får løn for det. Ikke meget. Men uanset, om man bruger seks timer om dagen – eller bare laver én times radio om ugen, så betales man for indsatsen. Som eksempler nævner Valentina Rajaković, at lønnen for at arbejde seks timer i radioens nyhedsredaktion er 23 euro – efter skat får medarbejderen cirka 15 euro udbetalt, og hvis man laver et ugentligt program på én time, så er lønnen mellem 42 og 63 euro om måneden (efter skat 27-40 euro). Det er en symbolsk betaling, mener både Valentina og Gal, men alligevel vigtigt.
Det er ikke kun programmedarbejdere, der får løn. Også f.eks. dem der laver playlister og de fem redaktører som radioen har.
Radioens samlede lønudgifter er 287.000 euro (2,15 millioner kroner) om året. Heraf går cirka 150.000 euro til disse timelønsansatte medarbejdere (”bidragsydere” – som de kaldes), mens resten går til den fastansatte ledelse og de fem redaktører.
Fastansat ledelse
Med til billedet hører nemlig også, at radioen har en fastansat ledelse. Det kræver i høj grad sit, at holde styr på en så stor organisation. Øverst sidder en bestyrelse, der tager stilling til stort og (måske) ikke mindst småt. Den daglige drift står den administrerende direktør for. Hun eller han ansættes i en kontrakt for fire år ad gangen. Så er der en chefredaktør, der kun sidder i stolen i to år. Hver af de fem redaktioner (”editorial desks”) har en redaktør, der også aflønnes. Dertil kommer en marketingschef, der ikke er tidsbegrænset.
Ikke helt nemt at blive medarbejder på Radio Študent
Mens mange danske ikke-kommercielle stationer kæmper en brav kamp for at tiltrække frivillige medarbejdere, så er situationen helt anderledes på Radio Študent. Faktisk helt og aldeles omvendt.
Når RŠ laver opslag (”public call”) for nye medarbejdere, gennem Facebook, på plakater, i avisreklamer og ved kontakt til universitetets professorer – og uanset om det er efter journalister, teknikere, speakere, afviklere eller korrekturlæsere, så får man altid langt flere end man kan bruge. Ansøgerne kommer til auditions og (hvis relevant) også test i almen viden. For dem der ønsker at lave journalistisk arbejde gælder, at det kun er omkring en fjerdedel af ansøgerne, der får ja til at gå videre til jobtræning, hvor flere – i løbet af denne jobtræning – bliver siet fra.
Der skal være en høj standard på RŠ.
Og RŠ er et attraktivt og sejt sted at være, forklarer Valentina. Det er noget, man er stolt af. Fordi radioen er kendt og respekteret. Gal supplerer med at pege på, at man med den træning og uddannelse man får på radioen – plus en god udtalelse – så har man rigtigt gode chancer for bagefter at gå ud og få et godt journalist-job på de store medier. Rigtigt mange har simpelthen startet deres mediekarriere på RŠ.
Og udover de forbedrede jobmuligheder, så er tiden på RŠ rent menneskeligt og personligt udviklingsmæssigt også en uhyre positiv og givende periode i livet for medarbejderne.
Det typiske er, at man har været studerende på universitet et par år inden man kommer på RŠ, og de fleste er aktive i fire-fem år. Nogle få bliver hængende i længere tid. Valentina nævner, at én medarbejder faktisk har lavet det samme program i 20 år, og det er helt i orden. Vedkommende er stadig værdsat og en del af fællesskabet.
Fast programskema
Langt det meste af dagen består af faste sendeflader, der er fastlagt for et år ad gangen. Der er undtagelser i særlige situationer med særlige programmer, men langt de fleste idéer kanaliseres ind i de faste flader.
Karakteristisk er, at det overvejes meget indgående, hvad der skal sendes og hvordan det skal formidles. Redaktørerne udsteder ikke ordrer – betoner Valentina og Gal samstemmende – men søger at overtale medarbejderne til at lave programindslagene, så de bliver så lyttervenlige som mulige. Debatkultur og forhandling er vigtigt for RŠ.
Der sendes døgnet rundt og udsendelserne mellem kl. 7 og 24 er direkte. Omkring en fjerdedel af sendefladen består af taleradio – uden musik. Resten er en blanding af tale/musik-programmer samt nogle deciderede musikprogrammer.
Fokus er på ”alternativ musik, kultur, politik, videnskab og uddannelse, der fremmer en kultur af kritik, dybdegående forskning og rapportering, journalistisk integritet, troværdighed og meningspluralitet,” som det hedder på radioens hjemmeside. Programpolitikken kombinerer lokalradio og public service, med vægt på ”uafhængig og kritisk tankegang, tolerance, solidaritet og menneskerettigheder.”
I praksis betyder det masser af radio om uddannelsespolitik, naturvidenskab, kultur, international politik, studenternes forhold og ikke mindst begivenheder i Ljubljana. Generelt sendes der mange udsendelser med politisk indhold.
Der er nyheder hver dag klokken 8.00-8.05 og igen 15.00-15.15 – med en række forskellige korte indslag. Dertil kommer en nyhedsudsendelse 17.00-17.15, men kun med ét emne, og så er der journalistiske baggrundsprogrammer af en halv times varighed om Balkan, om det Globale Syd, om økonomi og om personer.
Gal siger, at nyhederne på RŠ adskiller sig markant fra de nyheder, man kan høre på den slovenske, statslige public service-station Radiotelevizija TV Slovenija. ”Vi sender aktuelle, rigtige nyheder”, siger han – med streg under ”rigtige”. Ikke noget med, hvad der måske, måske ikke, vil ske, eller hvad en eller anden politiker mener og synes, at der skal gøres. RŠ’s nyheder er uafhængige og mere objektive og neutrale, og generelt censureres ingen perspektiver. I dækningen af Israels krig mod Palæstina har man dog valgt klar side for palæstinenserne. Men prioriterer også at dække nyheder og konflikter – for eksempel i det Globale Syd – som ellers ikke bliver dækket af de store medier.
Musikken er en vigtig del af sendefladen på RŠ. Både i forhold til at formidle ny og alternativ musik, men også i en bevidst brug af musikken som baggrund og ved at bruge korte musikklip. Gal fortæller, at man stadig spiller vinylplader og CD’er, og fremviser stolt radioens behørigt aflåste musikarkiv, der omfatter over 12.000 vinylplader (albums), 30.000 CD’er og et stort antal spolebånd.
RŠ arrangerer jævnligt vigtige musik- og kulturarrangementer, hvorfra der sendes live.
RŠ sender som nævnt direkte alle hverdage fra morgen til sen aften. Det gælder som hovedregel, at der altid skal være tre personer til stede i studiet: En studievært, en afviklingstekniker og en musikredaktør.
Også public access
RŠ er også stedet, hvor græsrodsorganisationer og minoriteter kan komme til orde. Valentina fortæller, at det for eksempel gælder feminister, anarkister, immigranter, hjemløse og seksuelle minoriteter. De skal alle godkendes forinden af bestyrelsen for at få sendetid, og det er et krav, at udsendelserne er af samme høje kvalitet som resten af radioens sendeflade. Disse græsrødder og minoriteter skal kunne forsvare og argumentere for, hvad de laver i udsendelserne, der typisk er placeret i weekenderne.
En dag på Radio Študent
På alle hverdage begynder dagen med en flade klokken 7-11, der blandt andet indeholder videnskabsstof 7.00-7.10, nyheder klokken 8, kultur klokken 8.30, arrangementskalender, interviews, telefoner og generelt indslag på maksimalt ti minutter – blandet med musik.
Der er et musikprogram 11.00-11.30, længere omtaler af dagens begivenheder i byen 11.30-12, et musik-talkshow 12-13 efterfulgt af et kulturprogram klokken 13.
Klokken 16 er der opinionsstof, et kvarters nyheder klokken 17 og klokken 18 ofte interviews og eventuelle specialprogrammer. Om aftenen er der mest musik – inklusive journalistiske musikprogrammer, men også nogle mere specialiserede talkshows.
Om natten sendes der computerstyret radio.
Blandt fremtidsplanerne er at prøve at udvikle radiodokumentarer – i konkurrence med YouTube, TikTok, podcasts osv. Gal mener, at radio og radiodokumentarer kan noget andet end de sociale medier, og faktisk kan være bedre end podcasts.
Reklamer er en af indtægtskilderne
RŠ har en omsætning på mellem 700.000 og 800.000 euro om året (5,25 – 6 millioner danske kroner) og man har fire hovedindtægtskilder:
- Studenterorganisationen, der startede radioen i 1969, betaler omkring en femtedel.
- Fonde og offentlige tilskud udgør ca. 300-400.000 euro hvert år. Ingenting kommer af sig selv, og radioen bruger meget store ressourcer hele tiden på at søge fonde – både i Slovenien og i EU – samt det slovenske kulturministerium om tilskud og bevillinger. I alt har man i omegnen af 17-20 projekter årligt.
- RŠ sælger også reklamer og sponsorater. Det giver cirka 130.000 euro (en lille million i danske kroner) i kassen hvert år. De fleste reklamer sælges til kulturelle institutioner som for eksempel teatre. En god del er på årskontrakter. Marketingschef Katja Petelin fortæller, at det ikke er så svært at sælge reklamer og aftaler, fordi radioens lyttere typisk er velstillede og rige (især mænd mellem 30 og 50 år), der bruger en del penge. Hun peger også på, at cirka halvdelen af radioens lyttere kun lytter til RŠ og ikke til andre radiokanaler. Lidt sværere kan det være internt, siger hun med et smil. Annoncørerne skal nemlig godkendes af bestyrelsen, og alle reklamer skal produceres af RŠ selv, så det lyder som RŠ. Og vi skulle hilse fra Ljubljana og sige, at Coca Cola ingen chancer har for at blive godkendt som annoncør …
- Endelig tegner crowd funding, donationer og NGO-skat sig for cirka 50.000 euro om året. I Slovenien kan man som skatteyder vælge, at én procent af skatteindbetalingerne skal gå til forskellige NGO’ere generelt eller skal øremærkes til én bestemt NGO. RŠ er godkendt som NGO af staten, og mange har valgt at øremærke deres NGO-skat til RŠ.
På tegnebrættet er planer om en egentlig fundraising-kampagne (som det blandt andet var kendt på Radio Viborg i 1980erne og som er typisk for ikke-kommercielle radioer i USA), hvor lytterne ringer bidrag ind i løbet af en dag eller nogle få dage.
Med i billedet af radioens økonomi hører, at man ikke betaler husleje. Lokalerne stilles gratis til rådighed af universitetet. Skulle man have betalt husleje ville det have svaret til en månedlig udgift på måske op til 3.000 euro.
Vederlag for at spille musik slipper man dog ikke for. Til det der i Slovenien svarer til KODA betaler man 4.000 euro om året (svarende til 2.500 kroner om måneden) – og dertil kommer dét, der svarer til Gramex. Den slovenske pendant til Gramex kræver, at RŠ skal betale lige så meget som de kommercielle radiostationer, men det mener RŠ ikke, og fører derfor retssag om dette netop i disse måneder.
RŠ sender på FM med 500 Watt og kan teoretisk høres af omkring 500.000 lyttere i Ljubljana og omegn. Radioens aktuelle lyttertal er på 15.000 ugentligt.
Fik stor check af George Soros
RŠ har i dets historie oplevet mange udfordringer med at få økonomen til at hænge sammen. Den slovenske stat har ikke altid været særligt positivt indstillet, men undertiden snarere opfattet radioen som et irritationsmoment. Indtil 2021 fik man et fast årligt tilskud på 100.000 euro, men da det pludselig forsvandt, måtte man for at overleve i gang med at samle penge ind på forskellig vis. Det lykkedes at samle 80.000 euro ind og radioen klarede skærene. Man får stadig lidt tilskud fra staten, men skal ansøge hvert år.
Tidligere har RŠ sågar modtaget en stor pose penge fra den kontroversielle ungarsk-amerikanske finansspekulant George Soros og hans organisation Open Society, der i flere år var særdeles aktive i at søge at få opløst Jugoslavien. Ud af det blå, uden ansøgning eller nogen forudgående kontakter – kom der pludselig en stor pose penge fra Open Society på hele 160.000 euro. På spørgsmålet om RŠ var meget aktive for Sloveniens løsrivelse fra Jugoslavien svarer Valentina: ”Ikke synderligt”. Men pengene lunede på den altid pengetrængende studenterradio, og der fulgte angiveligt ingen betingelser med. George Soros anvendte i 1990erne mellem 300 og 400 millioner dollars årligt på at fremme pro-amerikanske ’farverevolutioner’ i en række lande.
Bedste råd fra Slovenien til Danmark
Hvis de gode folk på RŠ skulle give deres bedste bud på et råd fra Slovenien til Danmark – hvad så?
Gal siger, at det handler om at tro på, at der er mange unge, der er nysgerrige, der ikke er glade for den verden de lever i, der er frustrerede og som gerne vil være konstruktive i forhold til at gøre noget målrettet, som gerne vil udvise ansvarlighed og gerne vil være en del af beslutningsprocesser. Det er dér, man skal finde nye medarbejdere – nye ”bidragsydere”.
Valentina er helt enig og tilføjer, at man skal give de unge: redskaberne, strukturerne og kvalifikationerne for at det kan lykkes.
Én til én med Aarhus
Ljubljana og Aarhus er direkte sammenlignelige, bortset fra den detalje, at Aarhus ikke er hovedstad. Begge byer har omkring 290.000 indbyggere og begge byers universiteter har cirka 38.000 indskrevne studerende.
28 06 2024
Den lokale TV-station i Sønderborg, DKsyd, har normalt fuldt fokus på erhvervslivet i Grænselandet, men nu lancerer man en lidt bredere programrække om sønderjyder, der vender tilbage til Sønderjylland.
Sønderjylland står over for store udfordringer. Dels kniber det med at tiltrække den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft til landsdelen, og dels er der en accelererende demografisk ubalance; andelen af ældre i befolkningen øges hele tiden. Hvis trenden ikke ændres, vil konsekvensen være stagnerende udvikling.
DKsyd bakker op om de aktiviteter, der er sat i gang for at tiltrække nye borgere og kvalificeret arbejdskraft samt studerende til området og dermed vende udviklingen. Det er den nye programserie ’Hjem til Sønderjylland’ en del af.
Programrækken handler om, at unge sønderjyder, der – efter ophold uden for landsdelen, typisk for at få en videregående uddannelse og erhvervserfaring – efterfølgende returnerer og bosætter sig som single eller med familie i landsdelen og indtræder på Grænselandets arbejdsmarked.
I et afsnit af ’Hjem til Sønderjylland’ møder seerne Sophie Philippsen, der efter en kandidatgrad fra Aarhus Universitet og virke som jurist i København, valgte at vende hjem til Sønderborg. I programmet spørges om, hvad der får en ung, ambitiøs kvinde til at forlade storbyens muligheder og vende tilbage til hjemegnen.
Programserien ’Hjem til Sønderjylland’ vil komme til at bestå af seks halvtimes afsnit, der sendes løbende i andet halvår 2024.
28 06 2024
Nærradio Korsør går den 1. august 2024 i luften med lokal-TV. Det kommer til at ske via en internet-platform.
Den 1. august skifter ’Nærradio Korsør’ navn til ’NRK Radio & TV’. Samtidigt lancerer den lokale radiostation nemlig også lokal-TV. ”Det kommer dog ikke til at kunne ses på en normal TV-skærm, men i stedet typisk på mobilen eller på en PC”, fortæller stationsleder Rene Andersen til SAML Nyt. Udsendelserne vil nemlig skulle tilgås via zometv.com, der i øvrigt også ligger i Korsør.
Det ville blive for bøvlet med to Facebook-sider, to hjemmesider osv. – derfor det fælles navn.
Planen er i første række at lave en daglig nyhedsudsendelse på fem-syv minutter sidst på dagen efter spisetid. Den endelig sendetid er ikke fastlagt endnu.
Derudover kommer der ikke fast sendetider, men seere vil kunne tilgå zometv.com og se de forskellige programmer, når det passer bedst.
Som eksempler på, hvad NRK Radio & TV vil sende, nævner Rene Andersen, at man – når man alligevel laver en radioudsendelse i studiet eller ude af huset, samtidigt vil kunne sende det på TV eller optage det og bagefter redigere det sammen til en TV-udsendelse. Man kan også forestille sig, at der vil blive sendt direkte fra koncerter eller andre arrangementer. Som ét eksempel på, hvad der vil blive sendt på TV fremhæves det nye program ’Politik tak’, der altså fremover vil blive sendt både på radio og som TV.
Rene håber med det nye tiltag, at kunne få nogle unge mennesker til at lave TV. Alle kan jo optage med mobiltelefoner i vore dage, og så kan de bare sende det ind til NRK Radio & TV. Han understreger, at man dog ikke har tænkt sig at sende alt, der kommer ind.
Der er investeret 5.000 kroner i udstyr – blandt andet til lys – for at sætte det nye projekt i søen.
Da den nye TV-kanal ikke har sendetilladelse fra Radio- & TV-Nævnet, så kommer der ingen tilskudskroner fra København. Men til gengæld er TV-kanalen så heller ikke underlagt de stramme regler, der gælder for området. Man kan i stedet frit gøre, hvad man vil.
Nærradio Korsør (tidligere Radio Storebælt) startede i 2004, og er en lokalradio som drives af ca. 30 frivillige medarbejdere. Radiostationen opstod efter at den tidligere lokalradio i byen var gået konkurs. Kommunen købte konkursboet, hvorefter der blev stiftet en ny forening, som skulle starte en ny radio.
Nærradio Korsør – og nu altså ganske snart i stedet NRK Radio & TV – holder til i Kulturhuset i Korsør og sender 40 timer hver uge
28 06 2024
Radio 10FM’s sendeflade får facelift
Radio 10FM i Halsnæs giver sendefladen et ’facelift’ fra mandag den 8. juli, hvor der først og fremmest rykkes rundt på sendetiderne for programmerne.
Sendetiderne på Radio 10FM – Hele Halsnæs Lokalradio – vil være de samme som hidtil, men med de ændrede placeringer af programmerne vil man prøve at tilgodese lytterne bedre. Radioens Ingrid Volsing fortæller til SAML Nyt, at man samler programmerne, der mest henvender sig til de ældre lyttere om formiddagen, og programmer der især er for de unge – de placeres om eftermiddagen. Desuden sker der det, at nyhedstimen rykkes fra klokken 17 til klokken 15. Det betyder, at lytterne får bedre mulighed for at deltage i de i programmet omtalte arrangementer, der foregår sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.
Radio 10FM begyndte at sende fra Frederiksværk tilbage i juli 1987 som Radio Rie; navngivet efter radioens grundlægger og første daglige leder, Rie Alsøe. Da hun gik på pension i juni 2003 ændredes navnet til Radio 10FM. Liberalt Oplysningsforbund ved med til at grundlægge radioen, men i dag er det en selvstændig, upolitisk, ikke-religiøs, nonkommerciel lokalradio. Sendetiderne er mandag-onsdag klokken 6-24 og torsdag 18-24.
28 06 2024
Så er der fest på Radio Tønder
Radio Tønder inviterer lørdag den 17. august til støtte- og sommerkoncert for radiostationen.
Arrangementet, der afholdes i Schweizerhalle Tønder Kulturhus, har ikke mindre end otte musikalske indslag – først og fremmest inden for dansktopgenren, men programmet byder også på spillemandsmusik, viser og en af Danmarks bedste countrysangere samt en 25 personer stor vokalgruppe, der synger alt fra pop og rock til gospel. Det fortæller formand for Radio Tønder, Holger Wollesen, til SAML Nyt.
Det koster 200 kroner at komme ind til det fem timer lange arrangement, og med i prisen er kaffe, te og kringle. Og så er baren åben.
Holger Wollesen regner med omkring 150 deltagere og håber på et overskud til radioen på op mod 10.000 kroner.
Det er ikke første gang, at Radio Tønder holder fest. Tidligere har man også afholdt en stor jubilæumsfest med blandt andre Lis & Per, og her blev overskuddet også på 10.000 kroner.
Radio Tønder gik i luften i maj 2012, og er den første og eneste radiostation i Tønder. I begyndelsen sendte man sammen med Radio Sønderjylland på FM, dernæst et par år kun på nettet og siden 2018 igen på FM – nu på de samme frekvenser som Radio Sydvest, Radio Sønderjylland og Radio Bob. Radio Tønder sender 30 timer om ugen: mandag og tirsdag klokken 17-21, onsdag-lørdag 8-12 og søndag 8-14.
28 06 2024
I sagerne mod fire sendetilladelsesforeninger i Aarhus har SAML stillet en række spørgsmål til Radio- og TV-Nævnet, men Nævnet vil ikke ”kommentere på sagerne”.
De fire sendetilladelsesforeninger, der stod bag Radio Bazar, Aarhus Lokalradio, UngdomsRadio og Gellerup Radio samt Indvandrer TV Østjylland (ITV OJ), Lokal TV Østjylland (LTV OJ) og Børne og Ungdoms TV (BURT) i Aarhus er her i foråret blevet lukket af Radio- og TV-Nævnet og mødt med et tilbagebetalingskrav på næsten 12 millioner kroner. Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML), der er en paraplyorganisation for de ikke-kommercielle lokale radio- og TV-stationer i Danmark, ankerkender Nævnets ret og pligt til at føre tilsyn med de lokale stationer, men finder afgørelserne om lukningerne meget stramme og meget hårde. Samtidigt er der mange ting, der forekommer uklare og uoplyste. SAML har derfor skrevet til Nævnet den 2. maj og bedt om svar på en række spørgsmål.
Efter næsten halvanden måned har Nævnet nu svaret, at man ikke vil svare. Stort set.
SAML har blandt andet spurgt om, hvorfor de fire breve med afgørelserne fra Nævnet alle er udaterede og uden journalnumre. Det vil Nævnet ikke svare på.
SAML har spurgt om, hvorfor programtilladelseshaverne ikke blev orienteret i efteråret 2023, da Nævnet besluttede at iværksætte et skærpet tilsyn i forbindelse med ansøgning om driftstilskud for 2024. Det vil Nævnet ikke svare på.
SAML har spurgt om, hvorfor Nævnet stiller krav om regnskabsførelse for en lokalradio efter en paragraf, der kun vedrører lokal-TV? Det vil Nævnet ikke svare på.
SAML har spurgt om, hvorvidt Nævnet ikke allerede for lang tid siden har godkendt regnskaberne for 2020, 2021 og 2022 for de fire foreninger. Det vil Nævnet ikke svare på.
SAML undrer sig også over, hvorfor der skal indsendes referater fra møder og hvorfor antallet af medlemmer og kontingentindbetalinger skal oplyses? Det forholder Nævnet sig heller ikke til.
SAML har spurgt efter, i hvilken bekendtgørelse det fremgår, at sendetilladelsesforeningerne skal have tilknyttet personer, der har fornødne kompetencer til at administrere økonomien. Og hvad er det i det hele taget for nogen kompetencer, der er tale om? Dette vil Nævnet heller ikke svare på.
SAML har spurgt om de krævede budgetter er sendt til Nævnet. Der svarer Nævnet ikke på.
SAML har derudover spurgt, om Nævnet i sin gennemgang har konstateret, at der er sket besvigelser med driftstilskuddene i nogen af de berørte foreninger? Det er der ikke svar på fra Nævnet.
Endelig har SAML spurgt om, hvorvidt Nævnet har konstateret, at der ikke er produceret og distribueret det antal ugentlige timer, de berørte stationer var forpligtede til? Det er der ikke noget svar på fra Nævnet.
Begrundelsen for de manglende svar fra Nævnet er, at idet sagsbehandlingen er afsluttet og afgørelserne truffet, så ”kommenterer Radio- og TV-Nævnet ikke yderligere på sagerne” og tilføjer, at de berørte foreninger kan indbringe afgørelserne for domstolene.
Kun to svar
Kun to ting vil Nævnet svare på.
Som årsag til, at der ikke er anført en sagsbehandler i afgørelserne, forklares det, at det skyldes, at der har været flere sagsbehandlere inde over sagsbehandlingen.
SAML spurgte også Nævnet, om det har eventuelle sanktionsmuligheder overfor statsautoriserede revisorer, og om Nævnet har tænkt sig at påtale det, hvis der er konstateret mangelfuld revision? Svaret på dette spørgsmål er, at ”Radio- og tv-nævnets kompetence omfatter radio- og TV-foretagender. Nævnet har derfor ikke kompetence til at påtale eller sanktionere over for eksempelvis statsautoriserede revisorer, der bistår foreningerne.”
SAML: Lukkethed er helt uacceptabelt
SAML finder det helt uacceptabelt, at Nævnet ikke vil svare på en række opklarende spørgsmål om en række afgørende forhold i en tilsynssag, der har fået så alvorlige konsekvenser som tvangslukning af syv lokalstationer og et stort tilbagebetalingskrav.
”Flere af spørgsmålene kan ellers få konsekvenser i andre radio/TV-sager, som Nævnet tager op, da Nævnet jo med afgørelsen vil bruge den som præcedens, og lige netop derfor ville det være vigtigt at få opklaret, hvad nævnet ligger til grund for deres tolkninger”, siger formand for SAML, Niels A. Holst, i en kommentar til Nævnets lukkethed. Og fortsætter: ”Men SAML vil fortsætte med at stille spørgsmål til Radio og TV-Nævnet ved sager vi synes er uklare i afgørelserne eller hvor der er forskel i sagsbehandlingen og sanktionerne i sammenlignelige sager. Så må vi se, om Nævnet vil svare på vores kommende spørgsmål. Vi har allerede kig på et par sager.”
14 06 2024
Rui Monteiro færdig med medier
To af fire lokalmedier i Aarhus er nu officielt gået konkurs. De to andre er på vej. Samtidigt erklærer manden bag – Rui Monteiro – at han er færdig med at arbejde med medier.
Nu er to af medierne – Børne og Ungdoms Radio og TV og Aarhus Lokalradio og TV – ifølge Statstidende gået konkurs. De to andre foreninger lukker og slukker også, bekræfter Rui Monteiro over for journalisten.dk.
Rui Monteiro er manden bag de tre lokal-TV-stationer og fire lokalradioer i Aarhus, der har modtaget krav om tilbagebetaling af knap 12 millioner kroner fra Radio- og TV-nævnet. Han afviser, at kriterierne for at modtage støtte ikke skulle være blevet overholdt. Han afviser også, at det materiale han har indsendt til Nævnet skulle være ”fabrikeret”.
Rui Monteiro er usikker på, hvor store værdier, der er, men der er ”overhovedet ikke” værdier for 12 millioner kroner. Én ting er han dog sikker på. Det her er ikke kun slutningen på de fire Aarhus-medier. Det er også slutningen på Rui Monteiros arbejde med medierne.
Til journalisten.dk siger han: ”Jeg skal ikke noget. Jeg skal snart på pension. Jeg skal i hvert fald ikke noget med medier. Det gider jeg ikke. Du må forstå, at jeg har brugt over 30 år på at bygge det her op fra bunden.” ”Jeg har det ad helvedes til. Det var ikke den her måde, jeg havde regnet med, at det ville slutte efter det kæmpe arbejde og den indsats, jeg har leveret.”
Formand for Radio- og TV-Nævnet, Søren Sandfeld Jakobsen, har afvist over for Journalisten.dk – og i øvrigt også over for MediaWatch.dk – at kommentere på sagen.
14 06 2024
På søndag er det nøjagtigt ti år siden, at jazzentusiaster i Nordsjælland fik deres egen radiokanal – Jazzkanalen på 104,3 MHz.
Den 16. juni 2014 sendte Jazzkanalen i Fredensborg live for første gang. Jubilæet fejes på mandag den 17. juni mellem klokken 12 og 14 med en særudsendelse. En håndfuld af radioens faste medarbejdere vil stå for udsendelsen, hvor de vil spille musik, der repræsenterer deres individuelle stil og samtidig se tilbage på nogle af de mest mindeværdige indslag gennem årene.
I studiet vil man kunne høre Ole Holde, John Macko, Thorbjørn Sjøgren og Flemming Madsen, oplyser radioen i en pressemeddelelse. Hver af disse værter har dybe rødder i jazzverdenen, og dette vil også blive belyst under udsendelsen. Deres bidrag til Jazzkanalen har skabt en mangfoldighed af jazzoplevelser for lytterne, og jubilæumsudsendelsen vil give et indblik i deres personlige rejser i jazzen.
Lytterne kan også se frem til genhør med arkiverede indslag. Blandt højdepunkterne er de ti udsendelser om Papa Bues historie, lavet af Jens Sølund og Jørgen Svarer, som vil blive genudsendt. Der vil også være indslag fra Jazz i Fredensborg Jazzklub og klip fra live jazz på Scandlines-færgen i Helsingør. Desuden vil der være et særligt indslag med den nu afdøde engelske kapelmester Chris Barber.
Jubilæumsprogrammet på mandag den 17. juni kl. 12-14 kan høres i Nordsjælland på FM 104,3 MHz og DAB+ kanal 9D samt online her: http://www.jazzkanalen.dk/jazz/
14 06 2024
Norge: Millioner til lokalradio
Det norske Medietilsynet har uddelt 23 millioner norske kroner i tilskud til innovation og udvikling. En stor del af modtagerne er små og mellemstore lokalradioer i Norge.
Cirka halvdelen af de 23 millioner norske kroner (svarende til 15 millioner danske kroner) går til at digitalisere lokalradio. Altså til etablering af DAB-sendinger. Men de største enkeltbeløb går til programproduktioner på lokal-TV. Det skriver lokalradio.no.
Der er også blevet 1,5 millioner kroner til Norsk Lokalradioforbund.
14 06 2024
Alle nye biler der sælges i Kina skal fremover være udstyret med DRM digital radio – men ikke med DAB. Dermed ser DRM ud til at blive den store sejrherre i Asien, og DAB den store taber.
Kinas radio- og TV-myndighed har besluttet at bilproducenterne er forpligtede til at installere DRM digital radio og CDR digital radio i alle nye biler fremover. DRM (Digital Radio Mondiale) er en helt anden digital standard end DAB, og kan sendes på både kortbølge, mellembølge og FM. CDR (China Digital Radio) er en lokal kinesisk digital radiostandard, der udelukkende anvendes i Kina.
DRM er i forvejen ved at blive udbygget i stor stil i Indien. Men også blandt andre Pakistan og Indonesien er på vej med at udbrede DRM-standarden.
Dermed bliver DAB/DAB+ sat endnu mere tilbage, og levnes ikke mange chancer uden for dele af Europa og Australien. Forsøg med DAB er for længst lukket ned i Canada, Hong Kong, Sydkorea og New Zealand. Nordamerika har for længst valgt HD Radio som digital standard og fuldstændig afvist DAB, og nu tyder alt på, at hele Asien vælger DRM. FM og internet vil dog naturligvis være de dominerende platforme i de næste mange år.
DAB/DAB+ har dermed reelt kun udbredelse i nogle få lande i Europa og i Australien. I tre lande – Norge, Schweiz og UK er DAB/DAB+ mere brugt end FM. Også i Danmark er DAB+-lytning betydelig. Omvendt har flere lande i Europa helt opgivet at bruge DAB/DAB+: Finland (2005), Portugal (2011), Irland (2021), Ungarn (2020) og Rumænien (2021). I 2016 droppede Sverige også i det store hele DAB, der nu kun sendes i fire byer her.
14 06 2024
Radio SNR i Skanderborg blev forleden ramt af en slem vandskade. Alt sejlede i vand. Men radioen kom hurtigt tilbage i æteren igen – men fra værternes egne hjemmestudier.
”Der var vand over det hele i radioens hovedstudie, gulvet sejlede i vand, bordet hvor alt teknik står, mixer, pc skærme og mikrofoner var gennemblødte.” Sådan beskrives vandskaden på Radio SNR’s hjemmeside. Vandet var kommet ind fra taget.
Medarbejdere på radioen gjorde en hurtig indsats for at redde, hvad nu reddes kunne. Alt udstyr blev pakket væk, og heldigvis var der ikke noget, der havde taget alvorligt skade.
Det lykkedes hurtigt at få bygget et nødstudie, og efter en times tid ’off air’ var man tilbage igen i luften.
Nu skal gulvet brækkes op, både i hovedstudiet og på radioens kontor. Det betyder, at alle radioens studieværter skal sende deres udsendelser fra deres private hjemmestudier.
Radio SNR er en værtsbaseret ikke-kommerciel musikradio, der spiller det bedste fra 1980erne til nutidens hits. Der er gæster i studiet, konkurrencer, vejrudsigter og masser af sport, oplyses det på radioens hjemmeside. Radio SNR er en ”radio station der ikke holder sig tilbage og vil rigtig gerne være en del af befolkningen samt virksomhedslivet i Skanderborg kommune.”
14 06 2024
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) har fået ny formand. Det er Niels A. Holst fra Rønde.
SAML, der er paraplyorganisationen for de ikke-kommercielle lokalradio og lokal-TV-stationers interesseorganisationer, har fået den 58-årige Niels A. Holst som ny formand. Han har siden 2019 været formand for én af interesseorganisationerne i SAML, Sammenslutningen af Lokale Radio & TV-stationer (SLRTV), og Niels afløser Rui Monteiro som formand. Rui er udtrådt af bestyrelsen.
Niels har specielt arbejdet med at få sammensat de forskellige ikke-kommercielle radiostationers sendenet, herunder finde nye frekvenser, så der blev mulighed for ikke-kommerciel radio i så mange kommuner som muligt.
Niels deltager som regel ved foretræde for folketingets kulturudvalg for SAML sammen med sekretariatsleder Gitte Thomsen.
Niels A. Holst har lavet radio siden 1985 – først på Lokalradio Galten, så Galten Nærradio – og fra 1987 med i Radio Rønde – Syddjurs Lokalradio, hvor han ligeledes har været en del af bestyrelsen siden 1989. Radio Rønde blev dog først ”ikke-kommerciel” i 1998.
Niels er desuden ivrig DXer. ”DXing” er en hobby, hvor han lytter til radiostationer fra de fleste lande i Europa på FM – her i Danmark – når specielle forhold gør det muligt.
31 05 2024
Efter 37 år i luften så sender Radio Østsjælland i Faxe for sidste gang i dag fredag den 31. maj. Lukningen kommer kort tid efter, at stationens daglige leder er død.
Efter 37 spændende år med lokalradio fra Faxe er tiden kommet til, at Radio Østsjælland lukker ned fra deres studie i det gamle Tinghus på Ny Strandvej. Fredag den 31. maj bliver ’Fredags caféen’ den sidste udsendelse, som sendes fra kl. 19-22 med Steffen Kjær i studiet. Det skriver radioen på Facebook.
Radio Østsjælland er udelukkende blevet drevet af frivillige medarbejdere gennem årene. De senere år har dog været præget af mangel på frivillige, og i marts måned døde radioens daglige leder, Cyril Rasmussen, efter kort tids sygdom. Han blev 73.
I forbindelse med lukningen af Radio Østsjælland er der fra radioens bestyrelse tak til alle lytterne, medlemmerne af radioens støtteforening og Faxe Kommune for deres opbakning gennem årene.
Selv om Radio Østsjælland om få timer er historie, så vil der dog fortsat blive sendte lokalradio på 104,7 MHz fra Faxe, idet Radio Rollo fortsat vil være at finde på 104,7 MHz, og det ventes af nogle af programmerne og studieværterne fra Radio Østsjælland vil fortsætte på Radio Rollo.
Vemodigt
Flere lyttere og tidligere medarbejdere er triste over meddelelsen. Tidligere medarbejder Michael Møllegaard Budek Hansen skriver på Facebook: ”Hvor er det vemodigt. Jeg var selv med i 14 år fra 1990, så hele min ungdom har været ”Støjsenderen”. Der var ikke mange dage, hvor jeg ikke lige var forbi Vinkældertorvet. Der har været kørt utallige bingospil, Aktuel Sport, Sportens Mester og andre quizzer samt de store live-sendinger fra julemarkeder, dyrskuer og truckerstævnet. Der var Borgermødet efter borgmesterkuppet i 1993, hvor vi havde taget det eneste telefonstik for at sende live derfra og TV2 Øst pænt måtte bede om lov til at låne det til deres live-udsendelse (mobiltelefonen var ikke særlig udbredt dengang).
Det var perioden med Kandis-fest til radioens 10 års jubilæum og indkøbet af en “OB-vogn” (campingvognen) med egen teknik og sender – selvom det i starten gav lidt interferens med hjemmehjælpens radiosender. De nærmest årlige maraton-udsendelser 24/7 i forbindelse med radioens fødselsdag. Torvedagene på Vinkældertorvet, hvor radioen selvfølgelig også sendte fra – og ellers var Fog jo enormt flinke til at have Radio Østsjælland som muzak, så man kunne høre, hvis båndet gik i udu mens man hentede en pizzasnegl.
En stor del af min nuværende vennekreds er fra radioen. Så Radio Østsjælland har været meget mere end blot en hobby.
Der er så mange minder derfra og dem har vi trods alt stadig. Nogle af dem endda på bånd.”
En anden tidligere medarbejder, Henrik Kazzie Ørbæk, fortæller, at han startede sin karriere som studievært på Radio Østsjælland tilbage i midt 2000’erne, hvor han spillede gospel. Han sender en sidste respekt til Cyril Rasmussen, der har gjort en kæmpe forskel på Radio Østsjælland.
Lukket for at nye lokalradioer må starte
Det samlede antal ikke-kommercielle lokalradioer i Danmark er svagt faldende. Det skyldes, at Slots- og Kulturstyrelsen de sidste seks år konsekvent har nægtet at gennemføre en udbudsrunde af ledige frekvenser og tomme sendetider. Tidligere, hvor der jævnligt var udbud af sendemuligheder, var antallet af lokalradioer mere stabilt.
31 05 2024
Nævnet kræver 12 millioner retur
Radio- og TV Nævnet kræver nu, at fire aarhusianske lokalstationer skal betale knap 12 millioner kroner i driftstilskud tilbage – blandt andet for 2023, selv om 2023-regnskabet først skal afleveres 30. juni 2024.
Radio- og TV-Nævnet har på dets møde den 2. maj 2024 afgjort, at de fire sendetilladelsesforeninger, der stod bag Radio Bazar, Aarhus Lokalradio, UngdomsRadio og Gellerup Radio samt Indvandrer TV Østjylland (ITV OJ), Lokal TV Østjylland (LTV OJ) og Børne og Ungdoms TV (BURT) – skal betale 11,8 millioner kroner tilbage, svarende til driftstilskuddene for 2020, 2021, 2022 og 2023. I forvejen var foreningerne blevet frataget deres tilskud for 2024.
Begrundelsen fra Nævnet for at fratage foreningerne tilskuddene for 2024 – og inddrage alle sendetilladelser – var at nævnet vurderede, at noget af det indsendte materiale fra foreningerne var ”fabrikeret” og at der var blevet afgivet urigtige oplysninger – af grov karakter – fra foreningerne gentagne gange.
Samtidigt meddelte Nævnet, at man ville gennemgå regnskabsoplysningerne med henblik på et eventuelt tilbagebetalingskrav for årene 2020-2023.
Nu har Nævnet så meddelt dette tilbagebetalingskrav for de fire år fra og med 2020 til og med 2023. Men hvis man kigger efter, hvad Nævnets gennemgang af regnskabsoplysninger for de fire år – der har ført til det vidtrækkende tilbagebetalingskrav – så viste, så kigger man forgæves. Af de fire breve fra Nævnet, der alle er uden datoer, uden journalnumre og uden sagsbehandler – fremgår der intet om, hvad gennemgangen af regnskabsoplysningerne har afdækket af forhold, der skulle kunne godtgøre, at de fire sendetilladelsesforeninger skal betale de knap 12 millioner kroner tilbage.
Særligt bemærkelsesværdigt er det, at Nævnet kræver tilbagebetaling af driftstilskuddet for 2023, da regnskabet for 2023 slet ikke er indsendt endnu. Deadline for indsendelse af årsregnskabet for 2023 er den 30. juni 2024. Nævnet har altså truffet en afgørelse vedrørende foreningernes tilskud i 2023 uden nogen form for dokumentation.
Regnskaberne var godkendt af både revisor og af Nævnet
Det fremgår altså ikke af Nævnets udaterede breve, hvad gennemgangen af regnskabsoplysningerne for årene 2020-2023 har vist, og Rui Monteiro fra sendetilladelsesforeningerne oplyser til SAML Nyt, at han ikke har fået meddelt noget om, hvad deres gennemgang af regnskaberne har givet.
Rui Monteiro understreger, at regnskaberne for alle årene er lavet af en registreret revisor og at Nævnet har accepteret regnskaberne. ”Er det ikke underligt, at man kræver tilbagebetaling for noget, man allerede har godkendt,” spørger Rui.
Han lægger også vægt på, at de fire foreninger (fire kommunale radiostationer og tre regionale TV-stationer) har produceret de radio- og TV-programmer de skulle.
Men Nævnet mener, at du har ”afgivet urigtige oplysninger af særlig grov karakter”? Har du det?
Rui: ”Jeg har ikke givet urigtige oplysninger. De har i hvert fald ikke fortalt mig, hvilke urigtige oplysninger jeg gav”.
Føler du dig forfulgt af Nævnet?
Rui: ”Hvorfor skulle de forfølge mig? Fordi jeg var formand for SAML? Det er svært at svare på, når jeg ikke kender deres rigtige argumenter”
Foreningerne bag de fire radio- og tre TV-stationer er nu under konkursbegæring. Rui Monteiro oplyser, at det er medarbejderne, der har indgivet konkursbegæring, så de kan få deres løn fra Lønmodtagernes Garantifond.
Dermed er der ikke udsigt til, at de 11,8 millioner kan tilbagebetales. ”Hvordan skulle det også kunne lade sig gøre. Alle pengene er jo brugt til at lave radio- og TV for. Der er tilmed et krav om, at driftsmidlerne skal bruges i det år, hvor de udbetales,” lyder det i en kommentar fra sekretariatsleder i SAML Gitte Thomsen. Hun kalder afgørelsen – efter de oplysninger der foreligger nu – ”noget speciel”. Mens hun samtidigt understreger, at selvfølgelig skal man følge reglerne. Men at reglerne så også skal være klare og tydelige, hvilket SAMT netop har efterspurgt.
Der er intet at stille op
Uanset hvor urimelig, hvor forkert eller hvor vilkårlig en afgørelse i Nævnet må blive opfattet, så er der intet man som radio- eller TV-station kan gøre. Afgørelserne i Nævnet er endelige og kan ikke ankes til en højere, uafhængig instans.
Der er kun en teoretisk mulighed for at anlægge sag mod Nævnet ved domstolene, og det er ikke muligt i praksis. Det ville forudsætte at sendetilladelsesforeningerne havde en stor pose penge til at gå i byretten med, og det har de ikke. De penge, de har – eller havde – er alle brugt på at lave radio- og TV.
Rui Monteiro, der oprindeligt stammer fra Portugal, synes, at det er godt træls for demokratiet i Danmark, og hele dette forløb får ham til at tænke tilbage på diktaturperioden i Portugal.
Ingen svar fra Nævnet til SAML
SAML har den 2. maj skrevet til Nævnet og stillet en række spørgsmål til sagen. SAML har blandt andet spurgt om, hvorfor afgørelserne fra Nævnet alle er udaterede, uden journalnumre og uden sagsbehandler? Det samme er i øvrigt tilfældet med de fire nye afgørelser. Kun i en pressemeddelelse fra Nævnet kan man se, at afgørelserne er truffet den 2. maj 2024.
SAML har også spurgt:
Årsagen til de skærpede tilsyn var foranlediget af Nævnets sagsbehandling af ansøgninger om driftstilskud i efteråret 2023 og yderligere oplysninger tilgået Nævnet. Hvorfor blev programtilladelseshaverne ikke orienteret dengang og oplyst om, hvilke yderligere oplysninger, der er tilgået Nævnet.
Hvorfor stilles der krav om regnskabsførelse for en lokalradio efter en paragraf, der kun vedrører lokal-TV?
I planen for det skærpede tilsyn fremgik det, at der skal fremsendes forskellig regnskabsdokumentation for årene 2020, 2021 og 2022. Men har Nævnet ikke tidligere godkendt disse regnskaber?
SAML undrer sig også over, hvorfor der skal indsendes referater fra møder og hvorfor antallet af medlemmer og kontingentindbetalinger skal oplyses?
Foreningerne har skullet dokumentere, at de har personer tilknyttet, der har de fornødne kompetencer til at administrere økonomien. Men igen fremgår det ikke efter hvilken bekendtgørelse, dette krav stilles. Og hvad er det i det hele taget for nogle kompetencer, der er tale om?
Det fremgår ikke af afgørelserne, om de krævede budgetter er blevet sendt til Nævnet, og om Nævnet har godkendt disse budgetter.
SAML har derudover spurgt, om Nævnet i sin gennemgang har konstateret, at der er sket besvigelser med driftstilskuddene i nogen af de berørte foreninger? Og hvorvidt Nævnet har konstateret, at der ikke er produceret og distribueret det antal ugentlige timer, de berørte stationer er forpligtede til?
Endelig har SAML spurgt Nævnet, om det har eventuelle sanktionsmuligheder overfor statsautoriserede revisorer, og om Nævnet har tænkt sig at påtale det, hvis der er konstateret mangelfuld revision?
Men det har Nævnet efter næsten en måned altså endnu ikke svaret på.
31 05 2024
Nu kan podcasts få mediestøtte
Folketinget vedtog i går, at det fremover bliver muligt at søge mediestøtte til radio og til podcasts fra Public Service-Puljen.
Et bredt politisk flertal har vedtaget et lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven og lov om mediestøtte, som vil gøre det muligt at søge støtte til lydprogrammer – i form af radio og podcasts – fra Public Service-Puljen. Hidtil har Public Service puljen været forbeholdt TV-stationer. I praksis er det TV 2, der har fået tildelt stort set alle midlerne fra puljen – de seneste par år mellem 80 og 90 procent.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet: ”Flere og flere danskere lytter til podcast, og flere og flere producerer podcasts. Og med god grund: For podcast kan både gøre os klogere og stimulere vores fantasi, også i en travl hverdag. Derfor er det kun rimeligt, at man også kan opnå støtte til lyd fra Public Service-Puljen. Det blev vi enige om i den historisk brede medieaftale, som vi indgik sidste år, og nu gør vi det til virkelighed. Jeg er overbevist om, at det vil styrke udbuddet af public service-lydindhold af høj kvalitet til danskerne.”
Public Service Puljen har et årligt budget på 47,2 millioner. Puljen yder støtte ”til udvikling og produktion af danske fiktionsserier og dokumentarer samt programmer til børn og unge inden for alle genrer.” Hidtil er midlerne blevet fordelt med 70 procent til TV-drama og 30 procent il TV-dokumentar, hvoraf mindst 25 procent af midlerne skal bruges til programmer for børn og unge. Læs mere her.
Fremover vil puljen kunne søges af TV-stationer, udbydere af on demand audiovisuelle medietjenester, producenter og udbydere af radio og podcast. Public Service-Puljen vil fortsat ikke kunne søges af DR og de regionale TV 2-virksomheder og heller ikke af de ikke-kommercielle lokalradio- og TV-stationer.
31 05 2024
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har siden marts sidste år forsøgt at få EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, til at ændre reglerne om gensidighedsprincippet. Men der sker ikke noget.
Indtil den 1. januar 2024 havde Danmark et princip i lovgivningen, der betød at musikere og producenter fra lande uden for EU kun fik betaling fra Danmark, hvis de danske rettighedshavere også modtog betaling, når deres indhold blev brugt. Dette såkaldte ’gensidighedsprincip’ blev ophævet fra årsskiftet fordi EU-domstolen har afgjort – ved den såkaldte RAAP-dom i september 2020 – at et sådant princip kun kan fastsættes af EU. Landene i EU må altså ikke selv bestemme.
Det betyder følgeligt, at der nu skal betales til rettighedshavere i for eksempel USA, selv om USA ikke betaler til Danmark. Ændringen af reglerne vil betyde, at det bliver dyrere at spille musik på radiostationerne i Danmark, og der er udsigt til, at danske kunstnere og rettighedshavere vil få lavere udbetalinger.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kaldte allerede for over et år siden EU’s nye krav for ”hamrende uretfærdigt”. ”Det går simpelthen ikke, at dygtige musikere snydes for betaling, mens vi samtidig sender en masse penge ud af landet. Så langt rækker flinkeskolen alligevel ikke,” lød det fra ministeren, der bebudede at han ville bede EU-Kommussionen om at tage initiativ til at ændre reglerne.
Sagen ligger tilsyneladende stille
SAML Nyt har igennem de sidste to måneder forsøgt at finde ud af, hvad der så efterfølgende er sket i sagen. Af en aktindsigt hos Kulturministeriet fremgår det, at der er sendt to breve i sagen fra Kulturministeren til den ansvarlige kommissær i EU i henholdsvis april 2023 og marts 2024, at der er afholdt nogle rådssamarbejdsmøder i en arbejdsgruppe for ophavsret og at Kulturministeren har haft ét møde med kommissær Thierry Breton.
For over et år siden – den 13. april 2023 – skrev Kulturminister Jakob Engel-Schmidt til Thierry Breton og påpegede, at det er vanskeligt at forstå, hvorfor der endnu ikke er fundet en løsning – i betragtning af de omfattende konsekvenser dommen fra september 2020 har haft. Ministeren understregede, at der var tale om en hastesag og skrev blandt andet: ”Derfor opfordrer jeg indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at vedtage et lovforslag med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at anvende gensidighedsprincippet. Hvis Kommissionen ikke finder en løsning i den nærmeste fremtid, kan det få omfattende konsekvenser for rettighedshavere i EU, brugere af indhold i EU og EU-medlemslande.”
Efterfølgende var ministeren til møde med EU-kommissæren i Bruxelles den 15. maj 2023.
Derefter er sagen angiveligt blevet behandlet på rådssamarbejdsmøder i arbejdsgruppen for ophavsret den 16. juni 2023 og 29. november 2023. Hvad der er sket her, kan vi ikke få at vide. Denne slags møder betragtes som interne, og referater herfra er fortrolige og følgelig har kulturministeriet afvist at give aktindsigt i referaterne fra disse møder.
Engel-Schmidt slår i bordet
Men da der tilsyneladende ikke er sket noget og intet sker, så rykker kulturministeren for et svar den 4. marts 2024. Jakob Engel-Schmidt skriver, at Danmark ”modvilligt har været tvunget til at ændre de nationale regler for at overholde RAAP-dommen på grund af en trussel om retssager fra organisationen IFPI.”
Engel-Schmidt gentager derefter igen de særdeles uheldige konsekvenser ændringerne vil medføre for brugerne – herunder især radiostationer.
Og Danmark står ikke alene i sagen. Det påpeges, at ”flere andre EU-medlemslande” også har opfordret Europa-Kommissionen til at gøre noget. ”Der er dog stadig ikke fremlagt et forslag”, skriver ministeren, kalder situationen ”meget bekymrende” – og skruer afslutningsvis bissen på: ”Det er derfor yderst presserende, at Kommissionen så hurtigt som muligt foreslår en lovgivningsmæssig foranstaltning, der vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende gensidighedsprincippet”
Thierry Breton er tavs
Men den ansvarlige EU-kommissær, franskmanden Thierry Breton, er tavs. SAML Nyt har spurgt Breton om, hvorfor der ikke er sket noget; nu i over et år. Men EU-kommissæren er ikke vendt tilbage.
17 05 2024
FamilieKanalen er rykket på landet
FamilieKanalen har måttet forlade TV-stationens lokaler på Gasværksgade i Esbjerg og er i stedet flyttet til Endrup, 25 km øst for Esbjerg.
De to kendte lokal-TV-personligheder i Esbjerg, Lasse Ilskov og Bjarne Bay, har rykket sofa og studie til Endrup, da deres tidligere studie – beliggende på Bilhus-grunden på Gasværksgade i Esbjerg – skal rives ned. Det skriver esbjergliv.dk
Privat bor Lasse Ilskov i Endrup, og det er også her, han har fundet nye lokaler til at opbygge et nyt TV-studie med plads til både den velkendte sofa og til Onsdagssporten.
Igennem mere end tyve år har esbjergenserne ugentligt kunnet se FamilieKanalen på lokal-TV via Kanal Syd.
17 05 2024
Seks TV-udsendelser om lokalradio
Den regionale TV2 Østjylland sender i disse uger – hver lørdag aften – en kort udsendelse med indslag fra forskellige østjyske lokalradioer.
‘Du lytter til’ er titlen på seks udsendelser, som TV2 Østjylland netop er begyndt at sende i den regionale TV-stations hovedudsendelse hver lørdag klokken 19.30. De ti minutter lange udsendelser, der er lavet af produktionsselskabet Gong John, handler blandt andet om de engagerede ildsjæle, der er ude på radioerne og det sociale fællesskab, der er blandt de frivillige.
Første udsendelse havde overskriften ’Bingo og spøgelseshistorier’ og havde indslag fra Radio Djursland og den nu lukkede Aarhus Lokalradio. Anden udsendelse hed ’Nye beats og ridset vinyl’ og bød på optagelser fra Radio SNR i Skanderborg og igen Radio Djursland. Begge disse – og efterhånden kommende udsendelser – kan ses her: https://www.tv2ostjylland.dk/du-lytter-til
17 05 2024
Norge: Ingen radioreklamer på søndag
På søndag må radio- og TV-stationerne i Norge ikke sende reklamer. Og dog: Der er en undtagelse.
Søndag den 19. maj 2024 er en speciel dag for radiostationerne i Norge. Pinsedag er nemlig én af årets fire reklamefrie dage på radio og TV. Lokalradio.no skriver, at de norske myndigheder har bestemt, at der ikke må sendes radio- og TV-reklamer første juledag, langfredag, påskedag og pinsedag.
Glemmer stationerne at fjerne reklamerne fra sendefladen, så kan man blive straffet for det.
Men helt uden reklamer bliver de særligt hellige helligdage dog ikke. Det er nemlig muligt for ideelle organisationer at få udsendt gratis reklamer på disse dage. Mange lokalradioer tilbyder helt gratis reklametid til ikke-kommercielle organisationer, der normalt ikke har råd til at købe radioreklamer.
I Norge er der både store landsdækkende reklameradioer, kommercielle lokalradioer og mindre ikke-kommercielle lokalradioer. De sidstnævnte må også gerne sende reklamer, men finansieres hovedsagligt at radiobingo og lytterbidrag. Reklameforbuddet på søndag og de tre andre dage gælder alle radio- og TV-stationer i Norge
Kyrre Dahl fra lokalradio.no uddyber over for SAML Nyt: ”Der er strengt taget ikke nogen konkret skillelinje mellem kommercielle og ikke-kommercielle lokalradioer, men der er en specialregel i Oslo, Bergen, Trondheim og Stavanger. Dér har man sat store begrænsninger på koncessionerne, som i praksis udelukker kommerciel drift af lokalradio. Dette blev vedtaget af Stortinget for at give NRK, P4 og Radio Norge/Bauer Media flere lyttere og større indtægter. Uden for storbyerne er der ikke nogen teknisk skillelinje, men nogle radioer har hovedindtægter fra radiobingo og andre har hovedindtægter fra reklame. Begge betragtes som kommercielle foretagender. Andre igen har store indtægter fra frivillig lytterlicens og gaver, men alle kan sælge reklamer, hvis de vil.”
17 05 2024
Nyt liv i Aarhus Studenterradio
Coronaen tog næsten livet af Aarhus Studenterradio, og de sidste to år har stationen ligget underdrejet, men nu har radioen fået nyt liv og er begyndt at sende igen. Hele 40 entusiastiske studerende er med.
Aarhus Studenterradio er tilbage. Efter nærmest at være afgået ved døden under corona-epidemien, og med efterfølgende mange udfordringer med at komme i gang igen – så ser det nu anderledes lyst ud. Radioen har fået samlet et nyt hold af 40 medlemmer, fundet en ny chefredaktør, valgt ny bestyrelse og fundet en ny formand og er begyndt at sende radio igen. Tidligere i denne uge blev der holdt generalforsamling – og det får følgende begejstrede omtale på radioens Facebook-side: ”Efter en fantastisk generalforsamling kan vi stolt stille frem med en ny bestyrelse, sprængfyldt med energi og gode ideer [solskins-smiley]. Vi glæder os inderligt til at arbejde på at få de allerfedeste programmer ud til vores lyttere”.
”Vi får nu produceret nyt indhold hver uge”, fortæller Aarhus Studenterradios chefredaktør Valdemar Møller Rygaard Lenschow til SAML Nyt. De nye programmer sendes i formiddagsfladen hverdage kl. 09-12 og gentages igen mellem 15 og 18. Resten af døgnet sendes tilfældige gamle udsendelser.
Der er fem forskellige kernepunkter for studenterradioens programmer, fortæller Valdemar videre. Studieliv, forskning, studerendes projekter, kulturtilbud i Aarhus og musiklivet. Når der i dag og i morgen er SPOT-festival i Aarhus, så har radioen en stand her og vil blandt andet lave interviews på pladsen. De fem kernepunkter samles i fem redaktioner, der hver dækker en ugedag: Profundis, Pjæk, UniLiv, Den Åbne Kanal og Støj FM.
Aarhus Studenterradio har ikke sendt på FM i to år, men sender udelukkende som internetradio. Lige nu er man i gang med at undersøge, om og hvordan man igen kan begynde at sende på FM.
03 05 2024
På SAML’s mediedag blev der sat fokus på blandt andet lokalt indhold og ønsket om at få lokale udbud af sendemuligheder på FM. Repræsentanter fra Mediesekretariatet kunne dog oplyse, at et lokalt udbud af sendemuligheder ikke er muligt.
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) afholdt lørdag den 27. april 2024 den årlige mediedag. Det første punkt på programmet var en orientering fra og spørgsmål til Sekretariatet for Radio- og TV-Nævnet, ofte bare kendt som Mediesekretariatet, repræsenteret ved fuldmægtig Laura Mølhave, fuldmægtig Thomas Fauerby Madsen, chefkonsulent Eva Sønderstrup-Andersen og kontorfunktionær Anette Køhlert. Fra DR Distribution deltog Andreas S. Nilausen også i panelet.
De fire repræsentanter fra Mediesekretariatet lovede at tage argumentationer og bekymringer fra mediedagen med tilbage til Radio- og TV-Nævnet, som er det organ, der tager beslutningerne; det er ikke Mediesekretariatet.
Lokalt indhold
Et emne der fyldte meget var spørgsmålet om, hvad der forstås ved det ”lokale indhold”, som de lokale stationer er forpligtede til at sende. I bekendtgørelserne defineres det således: ”Ved lokalt indhold forstås et programindhold, som handler om lokale forhold, og som derfor har en særlig interesse for befolkningen i lokalområdet”. Når det gælder TV er ordet ”lokalområdet” dog erstattet med ”tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder”:
Kulturministeren og Folketinget har præciseret, at ”programmerne skal omhandle lokale forhold af særlig interesse for lokalbefolkningen. Det betyder f.eks. at et program om EU-politik godt kan betragtes som lokalt indhold, såfremt det handler om, hvilken konkret betydning politikken har for det lokale område.
Fra sekretariatet blev det understreget, at Nævnet har fastlagt en praksis, hvorefter dét forhold, at et program alene er optaget i tilladelsesområdet, ikke medfører, at programmet betragtes som ”lokalt indhold”. Det er afgørende, at programmet handler om lokale forhold af særlig interesse for lokalbefolkningen. Der skal altså være en lokal vinkel, og med dét menes en redaktionelt bearbejdet afgrænsning af indholdet, så det har en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet.
Som et eksempel på den praksis Nævnet har for, hvad der anses som lokalt indhold og hvad der ikke anses som lokalt indhold, gav repræsentanterne fra Mediesekretariatet et eksempel på en interviewudsendelse med en forfatter født i lokalområdet, som besøger det lokale bibliotek. Det betragtes ikke som ”lokalt indhold”, hvis forfatteren kun taler om sit forfatterskab og sin nye bog – uden at der er en tydelig lokal vinkel i interviewet og dermed særlig interesse for lokalbefolkningen. Det betragtes derimod som ”lokalt indhold”, hvis forfatteren taler om tilknytningen til lokalområdet, og hvordan det har påvirket hans eller hendes forfatterskab. Den lokale forankring skabes igennem en redaktionel bearbejdning, som vedrører lokalområdet.
Oplæget fra de fire repræsentanter fra sekretariatet medførte en del debat og flere spørgsmål. Det blev blandt andet påpeget, at ”lokalt indhold” kan tolkes og bliver tolket forskelligt fra nævn til nævn, og hvad forstår man ved ”særlig lokal interesse”? Diverse direktiver og andre ting, der besluttes i EU, rammer jo borgerne lokalt, og det kan være svært at finde en særlig lokal vinkel, der viser at EU-tiltagene rammer borgerne i et givent lokalområde på en særlig lokal måde. De meget stramme regler for den nuværende tolkning af ”lokalt indhold” sætter store begrænsninger på, hvordan de lokale ikke-kommercielle stationer kan agere.
Og hvorfor kan et lokalt band, der kommer og spiller på et lokalt spillested ikke være lokalt indhold? Det er lavet fra og til borgere i lokalområdet, og indlægget blev afsluttet med denne salut: ”Kunne Nævnet ikke snart forstå, at vi ikke er et frilandsmuseum. Vi er levende mennesker i et levende område, der beskæftiger sig med lidt af hvert.”
Fra en anden deltager lød det: ”Vi har en masse frivillige, der kommer ind og gerne vil lave noget TV. Vi må gerne sende noget om EU, men det skal være lokalt. Det er en kæmpe modsætning. Det er virkeligt svært at lave helstøbt formidling”. ”Vi bliver ved med at se konflikter med den formulering, der er. Det er næsten umuligt at arbejde med for os, der sidder ude i virkeligheden. De frivillige medarbejdere kan slet ikke forstå det. Hvis der kommer unge ind, så vil de gerne lave TV om gaming, men det er overhovedet ikke lokalt, de vil gerne lave tv om deres helte, som heller ikke er lokale. Og for den sags skyld – politikerne – de kan heller ikke finde ud af at tale om noget, der er lokalt. Det er rigtigt svært for os at arbejde med dette i praksis.”.
Som et helt konkret eksempel blev nævnt: ”En frivillig, der gerne ville lave en udsendelse om Thorvaldsens statuer i en kirke i Aalborg. Vi kan så filme kirken og interviewe præsten om, hvad statuerne betyder for kirken. Men vi må ikke tale om Thorvaldsens opvækst i Italien og den tid han levede i Italien. Dermed kommer vi til at mangle en stor del af Thorvaldsens historie, som gør at det bliver interessant for seerne.”
Fra en anden deltager lød det, at verden har vendt sig 180 grader. Interessehorisonten lokalt har forandret sig fuldstændigt. Det globale fylder, det er det nye lokale.
En deltager fra salen pegede på, at man skal følge med tiden. Hvis der kommer nogle unge mennesker og gerne vil lave lokal-TV om noget, der betyder noget for dem, så skal der være plads til det. Hvis lokal-TV er noget, der skal kunne fortsætte i fremtiden, så er der nødt til at komme mindre rigiditet ind i den måde, det hele fungerer på. I dag kan der f.eks. ikke komme nogle ind og lave TV om LAN-parties i lokalområdet eller andre ting, som unge mennesker interesserer sig for. ”Hvis det her medie skal overleve og ha’ bare en lille smule flow af folk under 40, så er man nødt til ændre den måde, man ser på de her ting på.” Indlægget blev hilst af klapsalver fra forsamlingen – og af en anerkendelse af problemstillingen fra Mediesekretariatets repræsentanter.
Modsat lød det fra en anden deltager i Medieseminariet, at vi kan risikere at grave vores egen grav på sigt, hvis vi ikke sørger for at lave det lokale. Det vil gøre det lettere for vores modstandere at sige, at vi ikke er rigtigt lokal-TV, fordi vi bare er nogle, der laver det samme som alle mulige YouTube-kanaler kan gøre. Så bliver det for globalt, og så havner vi i en anden grøft – og dét er jo også forkert. Så det handler måske snarere om at finde nogle redskaber, så der kan laves noget lokalt ude på de lokale stationer, og at stationerne har mere fokus på at være demokratiskabende. Selv om det kræver noget ekstra arbejde.
Og er der en bagatelgrænse for det lokale indhold? Hvis for eksempel en lokal TV-station sender et magasinprogram på én time. Programmet indeholder fire indslag af cirka et kvarters varighed hver. De tre historier opfylder kravene om lokalt indhold, men den fjerde historie lever ikke op til disse krav. Hvad så? Hvis det er galt, hvor går grænsen så for hvor langt et indslag – der ikke lever op til kravene – må være? Det var der ikke noget svar på fra sekretariat, hvorfra det lød: ”Det kommer til at bero på en konkret vurdering”.
Firkantede regler om programkategorier
Når lokale stationer søger sendetilladelse skal hele den ønskede sendetid opdeles i detaljerede kategorier med præcise procentsatser på, hvor meget der skal sendes af hvad.
Det er et alt for låst og alt for firkantet system for lokalradioer, der drives af frivillige mennesker, der måske er på radioen ’on and off’, lød det fra salen. ”Samtidigt med, at det er en kamp for at engagere folk i både lokalradioer og almindelige foreninger – så skal der bruges rigtigt meget tid på dette, fordi tingene er trukket så hårdt op.” Det er specielt en udfordring, når nogle hopper fra og nye frivillige kommer til. ”Det er svært at håndtere” og ”der er en diskrepans mellem den virkelige verden på de lokale medier, hvor folk kommer og går, og de regler der gælder om programkategorier fra systemets side.”
Repræsentanterne fra Mediesekretariatet anerkendte, at dette ikke er det eneste område, hvor der er en diskrepans mellem lovgivningen, og hvordan det er ude i den virkelige verden. Der blev afgivet et løfte om at tage dette med hjem og lægge på kulturministeriets bord.
EU-udbudsregler forhindrer lokalt udbud
SAML har i mange år efterspurgt, at der igen blev gennemført et udbud af ledige sendemuligheder for lokale ikke-kommercielle lokalradioer. Der har ikke været noget udbud i de sidste seks år, og Nævnet har afvist at gennemføre et nyt landsdækkende udbud, fordi det vil kræve ”en del ressourcer”. Dermed har der i godt seks år været fuldstændigt lukket for, at nye ikke-kommercielle lokalradioer kan komme i luften. Selv om nogle stationer er lukket, og selv om der er ledig sendetid og tomme frekvenser. Som en reaktion på Nævnets afvisning af at udbyde den ledige sendetid nationalt, så har SAML foreslået, at man så dog i det mindste kunne gennemføre lokale udbudsrunder i de lokalområder, hvor der blev udvist interesse for at starte en ny lokalradio og hvor der er ledig sendetid.
Det er blevet afvist, og på Mediedagen fik SAML og stationerne endeligt et svar på hvorfor. Det er kun muligt at lave et samlet udbud af hele den ledige sendetid over hele landet. Det skyldes EU-udbudsjura. De regler, der gælder for udbud – når der følger penge med, forhindrer, at der kan afholdes lokale udbud. Hvis der skal afholdes udbud, så skal det være for hele landet. Et udbud skal være et udbud for den ”kapacitet” man har, og ikke en del af den. Og nej, det er helt udelukket at bekendtgørelsen kan ændres, således at der kan gennemføres lokale udbud. Man kan ikke lave en bekendtgørelse, der strider mod grundæggende EU-jura.
Alle skal søge via ny tilskudsportal
Styrelsen har fået et nyt tilskudssystem, der indebærer, at ansøgere fremover skal ansøge om tilskud og foretage afrapportering elektronisk gennem tilskudsportalen. Øvrig kommunikation, der har noget med programtilladelsen at gøre og dermed tilskuddet – blandt andet tilsyn – skal også foregå digitalt gennem tilskudsportalen.
Kun spørgsmål og vejledning kan fortsat foregå igennem almindelige e-mails.
Regnskabsskabelon
Nævnet gennemfører meget grundige tjek af TV-stationernes regnskaber. SAML har derfor i årevis efterlyst, at der fra Mediesekretariatet blev lagt en regnskabsskabelon ud på hjemmesiden. Det ville kunne hjælpe stationer med de udfordrende og detaljerede krav til regnskabsaflæggelse. I 2022 blev det lovet, at det ville man arbejde på, men der er tilsyneladende intet sket.
Det er dog muligvis en misforståelse. Tilsyneladende er der i stedet tale om, at Nævnet har besluttet ikke direkte at stille en regnskabsskabelon til rådighed, fordi det vil kunne fejlfortolkes som en forhåndsgodkendelse af regnskaberne. Der henvises kun til driftstilskudsbekendtgørelsen.
Det blev i øvrigt tilføjet, at man i sekretariat godt ved, at det er besværligt med regnskaberne på mange måder, men at sekretariatet også bliver tjekket, om man nu også tjekker de lokale stationers regnskaber godt nok. Den positive historie er, at man fra sekretariatet kunne konstatere, at gennemgangen af regnskaberne for 2022 gik rigtigt godt. (Årsregnskaberne for 2023 er endnu ikke behandlet af Nævnet, idet der først er deadline den 30. juni 2024 for indsendelse af regnskaberne).
Ledig sendetid
Der blev fra salen spurgt om, hvorvidt ledig, ubenyttet sendetid på en given frekvens må udnyttes af andre tilladelseshavere på en samme frekvens. For eksempel i en situation, hvor fire tilladelseshavere deles om en frekvens og den ene lukker. Må de tre tilbageværende stationer så udnytte den sendetid, som den fjerde station havde. Og her var det klare svar fra Mediesekretariatet, at det må man godt, men at det ikke betyder, at man får tilskud for de ekstra sendetimer, og at der i tilfælde af en ny udbudsrunde – så råder man ikke over disse timer.
Ingen udsigt til lukning af FM-båndet
Der blev spurgt til lukning af FM-båndet, og hvad skal der ske med ikke-kommerciel lokalradio ved en eventuel kommende lukning af FM-radio i Danmark.
Sekretariatet svarede, at man overhovedet ikke ved, hvad der skal ske med de ikke-kommercielle radioer ved et FM-sluk, fordi hele tanken om en lukning af FM er syltet – fordi FM ikke er død. En lukning af FM-båndet ligger så langt ude i fremtiden, at det behøver man ikke aftale noget om på forhånd.
DR forventer også, at FM-båndet kommer til at eksistere i en rum tid fremover. Nilausen fra DR Distribution oplyste, at man netop i disse uger er i gang med at udskifte FM-sendere og at man forventer at disse investeringer vil kunne tjene sig hjem over de kommende mange år.
Hvor går grænsen for lokalområdet
I bekendtgørelsen for lokal-TV står der, at programmerne skal være optaget i tilladelsesområdet. ”Dog kan et program undtagelsesvist optages i de tilgrænsende tilladelsesområder, såfremt det handler om eller er med personer fra tilladelsesområdet eller dette tilgrænsende tilladelsesområde”.
En deltager fra en lokal TV-station ville vide, om reglen gælder for hele den tilgrænsende region, eller om det kun er eksempelvis 20 km ind i nabo-regionen ved siden af.
Svaret fra sekretariatet var ikke helt præcist, men Nævnets praksis er, at det ikke er hele den tilgrænsende region, men inden for en relativ afstand. Der blev nævnt, at det måske kunne være op mod 50 km ind i området, men repræsentanten fra sekretariatet ville ikke holdes op på dette tal.
Landsækkende teknisk sendesamarbejde
Der blev også talt om det landsdækkende tekniske samarbejde for de lokale TV-stationer, som SAML har arbejdet i flere år for at få op at stå, men det kræver først en ændring af bekendtgørelsen.
Det blev understreget, at der alene vil blive tale om et teknisk samarbejde. De lokale sendesamvirker vil fortsætte uændret. En af de vigtigste grunde til det ønskede sendesamarbejde er for at lette muligheden for at opfylde EU-lovgivningen om tilgængelighed for hørehæmmede. Det handler om, at der skal kunne udsendes undertekster, som kan slås fra og til hjemme hos seerne ude i stuerne. I stedet for at dette tekniske udstyr skal installeres i hver eneste regionalt sendeområde, så ville det være meget enklere at installere det nødvendige udstyr centralt ét sted i landet.
Hverken Radio- og TV-Nævnet eller Mediesekretariatet har en holdning til, om et landsdækkende teknisk samarbejde er en god idé eller ej, og Nilausen fra DR distribution fastslog, at der ikke er tekniske problemer ved at lave denne løsning.
Intet til hinder for skift fra SD til HD
De lokale ikke-kommercielle TV-stationer og Tegnsprogskanalen sender kun i SD. En gammel teknik fra 1990erne. Samtidigt står der i bekendtgørelsen, at den ”lydkvalitet og billedopløsning m.v. som lokal TV produceres i skal være af en acceptabel og tidssvarende kvalitet”. Men når lokal-TV så udsendes på MUX1, så sker det altså i SD, der slet ikke er hverken en acceptabel eller tidssvarende kvalitet. I særdeleshed ikke på de store fladskærme, der i dag står i mange hjem. Hvad skal der til, for at lokal TV kan blive sendt i HD, blev der spurgt.
Nilausen fra DR svarede, at der umiddelbart skal opgraderes nogle encodere fra SD til HD – til måske 2.000 euro per encoder. Og i DR Byen skal signalerne igennem noget omskifterteknik, som også burde kunne gøre det. Derefter kommer signalet videre gennem tredjepartsdistributør og ud i DTT-sendenettet, og der skulle ikke være problemer med at sende det i HD. Spørgsmålet er, hvor mange MBit der skal til, for at man får et moderne og tidssvarende HD-signal. Skal der mere til end den afsatte plads, så må man prøve at finde mere kapacitet i sendenettet. Men opkrævningen på, hvad det koster at blive udsendt på DTT-sendenettet er helt proportionalt med, hvor mange Mbit der bruges – og derfor vil det blive dyrere.
03 05 2024
Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV), der er den største organisation i paraplyorganisationen SAML, holdt søndag den 28. april 2024 årsmøde i Kastrup.
Formand for SLRTV, Niels A. Holst, bød velkommen, og kasserer Gitte Thomsen aflagde bestyrelsens mundtlige beretning, og kom først ind på det nye medieforlig, hvor der kun var fokus på en styrkelse af de lokale skrevne medier, mens de lokale radio- og TV-stationer blev forbigået. Det nye tech-bidrag er heller ikke noget, der direkte berører de lokale stationer. Gitte Thomsen fortalte derefter om Gramex. Radioernes gamle rammeaftale med Gramex var udløbet, og Gramex ville gerne lave en ny. Udgangspunktet fra Gramex var, at priserne for at spille musik skulle hæves med 30 procent på grund af den nye udlandsbekendtgørelse. Gramex opsagde også aftalen om, at de lokale ikke-kommercielle stationer dels må lægge udsendelser – hvor der er musik i – ud på nettet til download uden ekstra betaling og dels at stationerne må livestreame deres udsendelser uden at skulle betale mere for det. Opkrævning for disse to ting skal nu ske fra en anden, nyoprettet ophavsretslig organisation. Vores udgangspunkt er, at det er helt udelukket at betale mere for brug af musikken end det sker nu. Dermed har vi samme holdning og står samme sted som de kommercielle stationer i Danske Medier.
I den mundtlige beretning blev det også nævnt, at man oplever en faldende interesse for de lokale medier fra politisk hold. De er nærmest ikke interesseret i, om vi lever eller vi dør.
Det der har fyldt meget i den forgange periode er fokus på det lokale indhold i udsendelserne fra de lokale stationer. Gitte Thomsen pegede på, at der er fejl i 70-80 procent af de stationer, der tages ud til stikprøvekontrol af Mediesekretariatet. Ofte er det kun småfejl – produktionsselskab eller ikke, småfejl i regnskaberne, lokalt indhold er lokalt men ikke lokalt nok og nogle tilfælde af få minutters manglende egenproduktion. ”Det ser ikke godt ud”, lød det fra Gitte Thomsen, der slog fast, at vi skal have fokus på at få det vendt.
Som det er nu, så er Nævnets afgørelser inappellable. Afgørelserne kan ikke ankes til en anden instans. Da Joy Mogensen var kulturminister var det på tale, at regeringen ville komme med et udspil, der ville gøre del muligt at anke Nævnets afgørelser. Det forslag bør vi få genoplivet, sagde Gitte Thomsen.
Den største udfordring er dog, at sendetilladelserne til lokal-TV udløber ved udgangen af 2025. Der skal dermed træffes politisk afgørelse om igangsættelse af en ny udbudsrunde senest i foråret 2025. Det skal være dette område, der skal mest fokus på i de kommende måneder, sagde Gitte Thomsen. Hun undrede sig samtidigt over, at radiotilladelserne var 10-årige, mens TV-tilladelserne var 6-årige. Hvis man – administrativt – forlængede TV-tilladelserne med tre år, så kunne man tage både radio og TV samtidigt.
Endeligt er der det med størrelsen af de tilskud, der uddeles. Vi har foreslået, at den årlige støtte til lokalradio- og TV hæves fra de nuværende 52,3 millioner kroner til 100 millioner kroner. I det mindste burde beløbet pristalsreguleres. De 52,3 millioner er ikke blevet pristalsreguleret i mange år – selv om lokalradioerne og TV-stationerne selvfølgelig er og bliver ramt at prisstigninger som alle andre, og selv om tilskud og bevillinger på andre områder – blandt andet til DR og TV 2-regionerne er steget løbende. Når vi spørger hvorfor, så er svaret bare, at der ”ikke er tradition for pristalsregulering på dette område”. Endelig så er det urimeligt, at de lokale stationer betaler to millioner kroner af puljen på 52,3 millioner kroner til administration. Der er ingen andre områder under kulturministeriet, der selv betaler for administration af deres områder.
I beretningsdiskussionen blev det blandt andet fremført en forundring over, at man via Public Service-puljen kun vil støtte den skrevne presse. ”Trykte aviser bruges mest at fiskehandlere i vore dage”, lød det.
En anden deltager mente, at vi var lidt for tilbagelænede. Der er behov for, at vi er mere terrier-agtige.
Der blev efterlyst en fælles platform for lokal-TV på nettet, så man ikke skulle bruge YouTube til at lægge udsendelser ud på.
Endeligt blev det nævnt, at UBOD-midlerne er svagt faldende.
Podcastere er velkomne i SLRTV
Bestyrelsens forslag til nye vedtægter blev vedtaget. Det betyder at podcastere nu også kan optages som medlemmer i SLRTV.
Bestyrelsen genvalgt
Både bestyrelse og bestyrelsessuppleanter blev genvalgt, og efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig som sidste år. Formand Niels A. Holst (Radio Rønde), kasserer Gitte Thomsen (Folkets Radio, Aalborg), Magnus Vejleskov (0 TV, København), Preben Sørensen (Albertslund Nærradio), Poul Foged (TV-Midtjylland), Gunnar Thomsen (Canal6000, Kolding) og Erik Scriver (ANTV, Aarhus).
03 05 2024
Nævnet lukker syv lokal-stationer
Rod i regnskaberne og afgivelse af mangelfulde, urigtige og fabrikerede oplysninger til Radio- & TV-Nævnet har medført, at sendetilladelserne til syv radio- og TV-stationer i Aarhus er blevet inddraget.
De fire lokalradioer Radio Bazar, Aarhus Lokalradio, UngdomsRadio og Gellerup Radio samt de tre lokal-TV-stationer Indvandrer TV Østjylland (ITV OJ), Lokal TV Østjylland (LTV OJ) og Børne og Ungdoms TV (BURT) – alle med hjemsted i Radiohuset Aarhus/TV-huset Aarhus i Åbyhøj – blev i januar sat under skærpet opsyn, og bedt om at indsende en række oplysninger samt fakturaer, medlemslister, mødereferater, kontoplaner, kontoudtog og andre papirer til Nævnet.
Efter at det er sket og efter to høringer af sendetilladelsesforeningerne, har Nævnet vurderet, at der er rod i regnskaberne og at det indsendte materiale er mangelfuldt. Materialet vurderes desuden at være fabrikeret. Nævnet har blandt andet tjekket metadata for mødereferater for 2020, 2021 og 2022, der viste at referaterne var oprettet i februar 2024.
I nævnets afgørelse om at inddrage programtilladelserne lægges der vægt på, at de fire sendetilladelsesforeninger, der står bag de syv stationer, har indsendt urigtige oplysninger til Nævnet gentagne gange og at de urigtige oplysninger har været af grov karakter.
Udover en fuld og endelig inddragelse af programsendetilladelserne, så bortfalder driftstilskuddet for 2024 på i alt godt 3,1 millioner kroner også. Driftstilskuddet var i forvejen blevet tilbageholdt på grund af det skærpede tilsyn. Nævnet vil eventuelt også rejse krav om tilbagebetaling af driftstilskuddene fra 2020, 2021, 2022 og 2023.
Lukningen af de tre lokal-TV-stationer i TV Huset Aarhus betyder, at der nu ikke længere vil være ikke-kommerciel lokal-TV i Aarhus. De to tilbageværende lokale TV-kanaler i Østjylland er fra Randers og Favrskov kommuner.
På radiosiden betyder lukningen af de fire lokalradioer i Radiohuset Aarhus, at der kan imødeses en del ’død æter’ på den lokale frekvens 98,7 MHz i Aarhus. De fire radioer sendte tilsammen alle hverdage fra klokken 09.00 til klokken 16.00 – samt mandag 19.30-21.00, onsdag 16.00-24.00, torsdag 16.00-21.00 og fredag 20.00-21.00. Desuden omkring ti timer i weekenden.
Rui Monteiro: Der var ikke rod i regnskaberne
Rui Monteiro afviser over for SAML Nyt, at der skulle have været rod i regnskaberne fra tidligere år. ”Vi har altid haft revisorfirma på vores regnskaber, og nævnet har godkendt vores regnskaber indtil 31. december 2022”, fastslår han.
Han understreger også, at man – i samarbejde med revisoren – har sendt alle oplysninger, som Radio- og TV-Nævnet har krævet.
Rui Monteiro oplyser videre, at alle mødereferater fra 2020, 2021 og 2022 var skrevet på papir, ”som formentlig ikke kunne læses af andre end referenten”. ”Derfor besluttede jeg at skrive dem ned i Word dokument i februar, så nævnet kunne læse dem. I dag kan jeg se, at dét skulle jeg ikke have gjort.”
Rui Monteiro siger endeligt: ”Konsekvensen af nævnets beslutninger er, at de fire medieforeninger er erklæret konkurs. Og Aarhus har tabt meget på inklusion i samfundet, som de forskellige radio- og TV-stationer var eksponent for.”
SAML kalder afgørelsen hård – og stiller spørgsmål
I et brev til Nævnet, skriver SAML at man – på trods af rod i referater og bilag – finder de fire afgørelser ”meget stramme og hårde”. Idet SAML naturligvis samtidigt anerkender Nævnets ret og pligt til at føre tilsyn.
SAML stiller i brevet en række spørgsmål til Nævnet.
Hvorfor er afgørelserne fra Nævnet alle udaterede, uden journalnumre og uden sagsbehandler?
Årsagen til de skærpede tilsyn var foranlediget af Nævnets sagsbehandling af ansøgninger om driftstilskud i efteråret 2023 og yderligere oplysninger tilgået Nævnet. Hvorfor blev programtilladelseshaverne ikke orienteret dengang?
Hvorfor stilles der krav om regnskabsførelse for en lokalradio efter en paragraf, der kun vedrører lokal-TV?
I planen for det skærpede tilsyn fremgik det, at der skal fremsendes forskellig regnskabsdokumentation for årene 2020, 2021 og 2022. Men har Nævnet ikke tidligere godkendt disse regnskaber?
SAML undrer sig også over, hvorfor der skal indsendes referater fra møder og hvorfor antallet af medlemmer og kontingentindbetalinger skal oplyses?
Foreningerne har skullet dokumentere, at de har personer tilknyttet, der har de fornødne kompetencer til at administrere økonomien. Men igen fremgår det ikke efter hvilken bekendtgørelse, dette krav stilles. Og hvad er det i det hele taget for nogle kompetencer, der er tale om?
Det fremgår ikke af afgørelserne, om de krævede budgetter er blevet sendt til Nævnet, og om Nævnet har godkendt disse budgetter.
SAML har derudover spurgt, om Nævnet i sin gennemgang har konstateret, at der er sket besvigelser med driftstilskuddene i nogen af de berørte foreninger? Og hvorvidt Nævnet har konstateret, at der ikke er produceret og distribueret det antal ugentlige timer, de berørte stationer er forpligtede til?
Endelig har SAML spurgt Nævnet, om det har eventuelle sanktionsmuligheder over for statsautoriserede revisorer, og om Nævnet har tænkt sig at påtale det, hvis der er konstateret mangelfuld revision?
03 05 2024
Radio Humleborg er i dag en respekteret og bred lokalradio i Fredensborg Kommune. Men den startede som et rent socialdemokratisk projekt.
I AOF Fredensborg-Humlebæk havde man i midten af 1980erne fået øje på, at der rundt omkring i landet dukkede masser af lokalradioer op. Det er en god idé; sådan én må vi også ha’, tænkte de gode socialdemokrater i AOF. Men hvem kunne stå for det? Et kvindeligt bestyrelsesmedlem i AOF foreslog straks sin mand. Det klarer han.
Manden hed Kurt Kammersgaard, og han havde egentlig ingen forudsætninger for at lave radio. Meningen var da også bare, at han skulle være kontaktperson i en opstartsperiode. Det gik helt anderledes. Indtil nu har Kurt stået i spidsen for lokalradioen i over 38 år.
Men det var ikke uden udfordringer, at få den nye lokalradio i Fredensborg i luften. Kurt Kammersgaard husker, at der gik to år med en masse snak, med at holde nogle gevaldige møder og ikke mindst en hel del forsøg med at lave radio – på en gammel spolebåndoptager. ”Det manglede ikke på idéerne; det kneb nok snarere med evnerne”, siger Kurt ærligt.
Men den 26. marts 1988 lykkedes det at få Radio Humleborg i luften. ”Humle” fra Humlebæk og ”borg” fra Fredensborg. Så var man dækket ind, og kunne være radio for hele Fredensborg-Humlebæk kommune (som det hed dengang – før kommunesammenlægningerne i 2007).
I begyndelsen blev den nye lokalradio, der blandt andet var finansieret af midler fra SID og andre dele af fagbevægelsen, anset for at være ’rød’, og der var sågar folk, der af den grund, ikke ville medvirke i radioens udsendelser. Det er dog for længst historie. I dag og de sidste mange år har radioen været en bred, foreningsbaseret lokalradio. ”Vi er gode til at dele sol og vind lige, og i dag bakker områdets firmaer og erhvervsfolk også op om radioen,” siger Daniel Jørgensen, der som radio-administrator er dén der trækker i trådene til dagligt for at få sendeplanen til at gå op. Han har også været med siden 1988.
Kurt Kammersgaard slår fast, at man ikke forfordeler nogle af de politiske partier. ”Vi tilgodeser alle”.
Bred programflade
I programfladen er der også plads til flere tilgange.
Radioens John Macko fortæller, at han gerne laver samtaleprogrammer med folk. Her er der ingen kritiske spørgsmål. Det handler om at lave et portræt af det enkelte menneske. Og det kan både være det velforberedte interview, eller det kan være en snak med et tilfældigt menneske på gaden. ”Alle folk har en historie”, siger John. ”Der skal bare åbnes op for kassen”.
Men Radio Humleborg byder også på kritiske udsendelser, hvor politikerne stilles til ansvar for deres gerninger – eller måske mangel på samme.
Da Radio Humleborg var på vej i æteren tilbage i 1980erne fik man at vide, at det var vigtigt, at radioen havde et flagskib. Så det fik man. Morgenprogrammet ’Morgenkrydderen’ med en blanding af musik og indslag. Sådan lidt P4-agtig. Og det er stadig i dag i 2024 radioens flagskib, lyder det samstemmende fra Radio Humleborg-folkene. Programmet sendes søndag formiddag og genudsendes tilmed hverdagsaftener i den følgende uge, og programmet sendes også som en podcast – bare hvor musikken er klippet ud.
Et andet program, der også udgives som podcast er Sejrstimen med Sten Sejr. Det er især forskellige temaudsendelser og portrætprogrammer.
Særligt for Radio Humleborg er, at alle programmer produceres i forvejen. Nogle medarbejdere laver deres programmer hjemme. Der sendes ingen direkte udsendelser.
Jazzkanalen
Radio Humleborg sender først og fremmest i weekenden – hver lørdag og søndag kl. 09 – 20. Men på alle hverdagseftermiddage lyder der andre toner på 104,3 MHz og på radioens DAB-kanal i det nordsjællandske – nemlig jazzmusik. Her sender Jazzkanalen. Det er en selvstændig kanal, der deler frekvens med Radio Humleborg.
”Det ligger lidt i luften, at vi især skal sende noget god fadølsjazz, noget swing og måske mest jazz fra første halvdel af 1950erne, men vi forsøger at blande kortene, så vi skifter mellem traditionel jazz, big band, swing og lidt moderne,” fortæller Thorbjørn Sjøgren, der har lavet næsten 200 programmer til Jazzkanalen. ”Men ikke ret meget moderne”, skynder han sig at tilføje. ”Så slukker folk”. Han mindes engang, hvor han havde været med til at arrangere en koncert med avantgarde-jazz. Kun 14 mødte op – og halvdelen gik i pausen. ”Men de syv, der blev tilbage var glade – og fik en fantastisk oplevelse”.
Thorbjørn og John, der også laver programmer til Jazzkanalen, er enige om, at Nordsjælland – Det Grønne Område – er et jazzområde. Jazzen har gode vilkår i området, og der er masser af jazz her, siger de to.
Stor variation
Variation er et andet kendetegn for Radio Humleborg. Daniel Jørgensen fortæller, at programfladen for det meste består af skiftevis værtsbaserede programmer og programmer med nonstop-musik. Søndag dog med en overvægt af værtsbaserede programmer. Søndag er i øvrigt nok også mest for de lidt ældre lyttere.
De helt unge sender Radio Humleborg ikke rigtigt noget for. Målgruppen er den mere modne lytter – i hvert fald over 40-50 år, lyder det fra Daniel.
For få måneder siden justerede man på musikformatet, så man i større udstrækning kom til at adskille sig fra andre lokalradioer. Daniel nævner som eksempel, at man er begyndt at spille forskellige numre med Pink Floyd og Dire Straits – og ikke kun deres store hits.
Opblomstring
Mens radioen var noget presset i 00erne og 10erne, så er der nu kommet flere medarbejdere, fortæller Daniel og kalder det en opblomstring. Der er stadig flest ældre medarbejdere på radioen, men efterhånden er der ved at komme en pæn aldersmæssig spredning.
Og det sker tilmed i en tid, hvor foreningslivet ellers er præget af afmatning, tilføjer John.
Gør en forskel i lokalsamfundet
”Jeg møder tit folk, der lytter til radioen. Og oplever bilradioer, der står på 104,3 – og ja, jeg mener, at Radio Humleborg betyder noget for lokalsamfundet”, siger John.
Der er mange lokalpolitikere, der gerne vil i radioen, fordi de ved, at der er lyttere derude. Og radioen dækker da også kommunalvalgene, selv om det kan være en udfordring … hvis man skal vente den halve nat på et valgresultat.
Da radioen sidste år sendte direkte fra et midlertidigt studie i et tomt butikslokale i gågaden, oplevede man at alle kendte radioen, og man fik mange anerkendende klap på skulderen.
Og lidt royal er man vel altid. Sådan formulerer Kurt Kammersgaard det ikke, men siger, at man har en særlig relation til kongehuset. Som de fleste ved, er Fredensborg hjemsted for Fredensborg Slot, hvor dronning Margrethe tidligere har haft residens halvdelen af året, men nu bor permanent. Det var Radio Humleborg, der i 1988 genoplevede en gammel tradition med et fakkeltog, der bød regenten velkommen på slottet hvert forår. Det var ikke mindst folkene i radioens erhvervs- og turistredaktion, der var ankermænd i den forbindelse. I år gennemføres arrangementet den 2. maj som en flag-modtagelse.
Sund økonomi
Radio Humleborg modtager årligt 144.000 kroner i tilskud fra Kulturministeriet på lige fod med landets øvrige ikke-kommercielle lokalradioer. Lige som andre frivillige foreninger i Fredensborg kommune får Radio Humleborg også et årligt tilskud fra kommunen.
Radioen er også meget glade for, at kommunen stiller gratis lokaler – inklusiv lys og varme – til rådighed for radioen. Man holder til i en 90 m2 stor villa omkring ti minutters gang fra centrum. Netop i disse dage er man i færd med at installere en ’ny’ mikserpult, som man har ’arvet’ fra Kanal Plus. Huset ligger i et område, hvor grunden er forurenet, så det må ikke bruges til beboelse og der må ikke dyrkes noget i jorden udenfor. Flere huse i området stilles af Fredensborg kommune gratis til rådighed for nogle af kommunens foreninger.
Endelig har radioen en halv snes sponsorer, og så har man en støtteforening, hvor det kun koster 50 kroner årligt at være medlem; præcis samme beløb som i starten i 1988.
SAML Nyt talte med:
Kurt Kammersgaard (78) har været stationsleder siden 1988. Da radioen var under planlægning i midten af 1980erne arbejdede Kurt i EDB-afdelingen hos Mercedes Benz i Hillerød. Tidligere har han arbejdet blandt meget andet som hushovmester, som privatchauffør og har sejlet med ØK.
Daniel Jørgensen (52) har også været med siden 1988 – dengang som ung skoleelev. Daniel har altid været interesseret i musik og har selv været aktiv trommeslager. Daniel brænder også for journalistik og er dén der samler nyhederne til radioens hjemmeside. Når Daniel ikke er på radioen, så arbejder han som tjener i restaurationsbranchen.
Thorbjørn Sjøgren (77) har – efter eget udsagn – været jazztosset siden han var syv, og har siden aldrig set sig tilbage. Har været jazzanmelder på Berlingske (1988-1994) og Politiken (1994-2003) og været med til at lave Politikens Jazzleksikon. Har været med på Radio Jazz siden starten, tidligere også på Helsingør Lokalradio og kom til Jazzkanalen for fire år siden. Har arbejdet som musikbibliotekar i 40 år.
John Macko (79) kommer fra et hjem med båndoptager. Han begyndte at lave lokalradio på Niverød Radio fra starten i 1983; det var John der lagde mikrofon til. Siden 1976 har John lavet Lytteposten for blinde, og det gør han i øvrigt stadig. John kom til Radio Humleborg i begyndelsen af 1990erne, og er nu på både Radio Humleborg og Jazzkanalen. Har været ansat i militæret i 20 år og er uddannet elektromekaniker.
19 04 2024
SAML Nyt har kigget nærmere på, hvad Radio- og TV-Nævnet opfatter som ”lokalt indhold” på den ’forkerte’ måde.
Lokale radio- og TV-stationer skal sende programmer – ikke bare med lokalt indhold, men programmer, der kan have en ”særlig lokal interesse”. I den gældende bekendtgørelse er det formuleret således: ”Ved lokalt indhold forstås et programindhold, som handler om lokale forhold, og som derfor kan have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder”.
Der står vel at mærke ”kan have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet” og ikke ”skal have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet” (SAML Nyts fremhævelser). Alligevel giver det rum for vide fortolkninger.
Hver gang, når Nævnet skal tage stilling til, om noget er ’rigtigt’ lokalt eller ’forkert’ lokalt, så kommer det altid an på en konkret vurdering.
SAML Nyt har kigget på disse ’konkrete vurderinger’ for nævnets afgørelser – på lokal-TV området – i 2024, 2023 og 2022. I de tilfælde, hvor Nævnet har afgjort, at den kontrollerede TV-station lever op til vilkårene i programtilladelserne – og altså dermed lever op til Nævnets praksis om, hvad der er godkendt lokalt indhold – er der fra Nævnet ikke oplyst detaljer om de kontrollerede programmer.
Ikke OK lokalt indhold
En jysk lokal TV-station havde sendt to programmer med dronebilleder af naturomgivelser fra lokalområdet – uden speak. Det vurderede nævnet til ikke at være lokalt, der har en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet idet der ”hverken er rammesætning eller indføring i, hvor det udspiller sig”. TV-stationen fik en påtale og blev dømt til at betale penge tilbage til Kulturministeriet. (Afgørelse dateret 22. marts 2024).
En lokal TV-station i Hovedstadsområdet havde sendt en udsendelse fra Bogforum i Belle Center Copenhagen, et samtaleprogram på redaktionen (nævnet skriver i sin afgørelse ikke noget om, hvad dette program handlede om) og en udsendelse fra en antikforretning (antageligt i sendetilladelsesområdet). Dette var ikke lokalt nok. Nævnet vurderede, at der ”ingen inddragelse eller henvisning var til det lokale område” og ”at programindholdet har almen interesse og ikke særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet”. TV-stationen fik en påtale og blev dømt til at betale penge tilbage til Kulturministeriet. (Afgørelse dateret 25. januar 2024).
En fynsk, lokal TV-station havde sendt en halvtimes udsendelse med besøg på og reportage fra et lokalt bryggeri og med et interview med stedets lokale brygmester – og i det hele taget om livet på bryggeriet. Ikke lokalt – ifølge nævnet. Et lignende arbejdspladsbesøg hos en lokal landmåler var heller ikke lokalt nok for nævnet. Et tredje program, hvor der blev tegnet et portræt af en lokal iværksætter og hårmager – og dennes personlige rejse, kunne heller ikke godtages af Nævnet. Et interview med den kendte kunstner Rasmus Lyberth, der bor i Odense, overholdt ifølge nævnet heller ikke kravet om lokalt indhold. To udsendelser med en lokal teatergruppe var heller ikke i orden. Og endelig blev et interview med en impro-comedy-gruppe fra Roskilde heller ikke accepteret. Nævnet skrev i deres afgørelse, at programmerne ”ikke handler om lokale forhold, og derfor kan have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet.” Udsendelserne blev derimod vurderet til at være ”almengængse uden lokal særinteresse”. TV-stationen fik en påtale og blev dømt til at betale penge tilbage til Kulturministeriet. (Afgørelse dateret 5. oktober 2023).
En lokal-TV-station fra Sjælland havde sendte en række portrætinterviews optaget i lokalområdet med lokale personligheder. Ifølge nævnet havde disse udsendelser ikke en lokal vinkel, ”idet de alle tre alene omfatter interviewpersonens liv og karriere uden inddragelse eller henvisning til det lokale område.” TV-stationen fik en påtale og blev dømt til at betale penge tilbage til Kulturministeriet. (Afgørelse dateret 16. marts 2023).
Tilbage i Jylland. En lokal-TV-station her havde sendt to programmer om to forskellige kor, der optræder og interviewes. Men interviewene omhandlede kun korenes virke og funktion, og det fremgik ikke af programmerne, hvorvidt korene var lokale. TV-stationen fik en påtale og blev dømt til at betale penge tilbage til Kulturministeriet. (Afgørelse også dateret 16. marts 2023).
En fynsk station havde – som en del af et 45 minutter langt lokalt magasinprogram – sendt et 20 minutters indslag om IT-sikkerhed; ifølge nævnet uden en lokal vinkel. Derudover havde stationen sendt et kulturprogram, hvor der blev tegnet et portræt af en konditor fra lokalområdet, hans baggrund og bedrifter – ikke mindst som team manager for det danske konditorlandshold. Men Nævnet vurderede, at programmet var ”uden nærmere lokal vinkel” og at ”det brede emne vurderer nævnet ligeledes ikke udgør lokalt indhold”. TV-stationen fik en påtale og blev dømt til at betale penge tilbage til Kulturministeriet. (Afgørelse ligeledes dateret 16. marts 2023).
En jysk lokal-TV-station fik kontrolleret fire udsendelser. De tre var i orden. Men ikke den fjerde. Det var et spil-forbrugerprogram, hvor unge gamere fra lokalområdet testede og anmeldte forskellige spil og legetøj. Nævnet fastslog, at det ”ikke kan være lokalt indhold, eftersom disse spil og legetøj ikke omhandler lokale forhold, med særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet.” Programmet var ellers beskrevet i sendetilladelsesansøgningen og dermed en del af programtilladelsen. Alligevel fik TV-stationen en påtale og skulle betale penge tilbage til Kulturministeriet. (Afgørelse dateret 3. november 2022).
En sjællandsk TV-station havde sendt et program om aktier og investering i disse, et program med musikalsk optræden i lokalområdet – men uden yderligere kontekst eller redaktionel bearbejdning – samt et programindslag på 15 minutter om skiftet fra NemID til MitID. I alle tre tilfælde vendte Nævnet tommelfingeren nedad, og stationen fik en påtale og blev dømt til at betale penge tilbage til Kulturministeriet. (Afgørelse ligeledes dateret 15. december 2022).
Det bør være mere enkelt
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) mener, at Nævnets fortolkning og praksis er for kunstig og for rigid, og at det især er et problem, at reglerne giver mulighed for subjektive fortolkninger. SAML så allerhelst, at bekendtgørelsen blev ændret af politikerne, så der i stedet for krav om lokalt indhold, der har særlig lokal interesse, i stedet blev skrevet, at der er krav om lokal forankring således, at der i stedet blot blev stillet krav om, at det er borgerne, der sender fra sendetilladelsesområdet til borgerne i sendetilladelsesområdet.
19 04 2024
Når landets ikke-kommercielle radio- og TV-stationer samles til mediedag, så vil der blandt andet blive fokus på definitionen af ”lokalt indhold”.
De ikke-kommercielle radio- og TV-stationers fælles paraplyorganisation, SAML, afholder den årlige mediedag lørdag den 27. april 2024 på Amager
Ved mediedagen vil fire medarbejdere fra Mediesekretariatet deltage, og her vil der blandt andet blive fokuseret på definitionen af ”lokalt indhold”, som de lokale radio- og TV-stationer er forpligtigede til at sende, og der vil også være noget om lokale udbud på FM-båndet.
Senere på eftermiddag vil der være to oplæg fra innovationskonsulent Asger Riis Rasmussen fra AR Media – først om, hvordan man som ikke-kommerciel radio- og TV-station – uden en stor pose penge – kan synliggøre stationerne ikke mindst på de sociale medier – med efterfølgende debat. Og dernæst vil Asger Riis Rasmussen holde et oplæg om, hvordan man bedst kan søge forskellige fonde. Asger Riis Rasmussen har de seneste 15 år beskæftiget sig med storytelling og håndværket at søge finansiering via offentlige og private aktører. Han er uddannet journalist, og har arbejdet i DR Nyheder i knap 10 år. Sideløbende stod han blandt andet bag start-uppet Klipworks, der udviklede video-software til store europæiske mediehuse. Som iværksætter har han rejst kapital, blandt andet fra danske og udenlandske investorer og Innovationsfonden. Han har undervist mere end 100 iværksættere i forretningsudvikling, strategi og fundraising, og arbejder i dag som innovationskonsulent.
Dagen efter – altså søndag den 28. april – er der årsmøder i de forskellige organisationer, der er medlem af SAML.
19 04 2023
I 2023 rullede der ikke mindre end 1,2 milliarder kroner ind på kontoen hos KODA. Det er ni procent mere end året før.
Det er dyrt at bruge musik i Danmark. Rigtigt dyrt. Det rammer ikke mindst landets mange lokalradioer, der må betale en stor del af deres omsætning til KODA og Gramex for at spille musik i radioen. Danmark har i mange år haft ry for at være et af de lande i verden, hvor radiostationerne skal betale mest for at spille musik.
Det går da også fremragende for KODA, der netop har offentliggjort årsberetning for 2023. I alt tjente KODA svimlende 1.218.000.000 kroner. I alt 133 millioner kroner kom der fra de danske radiostationer; det er to millioner kroner mere end året forinden. KODA’s klart største indtægtsområde var dog onlineområdet, der tilmed voksede betydeligt fra 2022 til 2023 – nemlig fra 351 millioner kroner til 442 millioner kroner.
19 04 2024
De ikke-kommercielle radio- og TV-stationers fælles paraplyorganisation, SAML, afholder den årlige mediedag lørdag den 27. april 2024 på Amager
Ved mediedagen vil programmet blandt andet komme til at bestå af, at repræsentanter for Mediesekretariatet og Radio- og TV-Nævnet samt DR Distribution informerer og orienterer. Der vil være et oplæg fra innovationskonsulent fra DTU Asger Riis Rasmussen om, hvordan man som ikke-kommerciel radio- og TV-station – uden en stor pose penge – kan synliggøre stationerne ikke mindst på de sociale medier – med efterfølgende debat. Og endelig vil Asger Riis Rasmussen holde et oplæg om, hvordan man kan søge forskellige fonde.
Dagen efter – altså søndag den 28. april – er der årsmøder i de forskellige organisationer, der er medlem af SAML – Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet.
05 04 2024
SLRTV vil byde podcastere velkomne
Når de ikke-kommercielle radio- og TV-stationers interesseorganisation SLRTV holder årsmøde senere på måneden, så foreslås det, at ikke-kommercielle podcastere fremover også skal kunne blive medlem.
Da Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV) blev stiftet for 40 år siden var der næppe nogen der havde forstillet sig, at ’broadcasting’ blev udfordret af ’podcasting’. Men de sidste 10-20 år er der kommet flere og flere podcastere, mens antallet af ’almindelige’ radio- og TV-stationer er svagt faldende.
Bestyrelsen i SLRTV har derfor – og på baggrund af en konkret henvendelse fra en podcaster – besluttet at foreslå årsmødet, der afholdes på Amager søndag den 28. april, at vedtægterne ændres, så ikke kun traditionelle, ’æterbårne’ radio- og TV-stationer, men nu også podcastere og netradioer, skal kunne blive medlem af foreningen.
Bestyrelsens forslag er, at vedtægterne i SLRTV ændres således, at foreningens formål er, ”at samle lokale, regionale og landsdækkende radio- og TV-stationer, herunder webradioer, podcastere mv., der ikke hverken drives af statslige eller andre offentlige institutioner eller drives ud fra profitmotiver i en landsorganisation, som skal arbejde for at sikre de bedst mulige vilkår for drift af sådanne ikke-kommercielle stationer i Danmark”.
Der findes ifølge rapporten ’Forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcastmarked’ fra 2022 i alt 2.529 aktive podcasts (hvilket antageligt dog næppe er helt det samme som egentlige ’podcastere’) i Danmark. Heraf er 26 procent kommercielle, godt 18 procent laves af de statslige public service medier – mens små 13 procent drives af forskellige virksomheder og offentlige institutioner og står for godt 8 procent – og endelig er der omkring 25 procent uafhængige, generelt ikke-kommercielle, aktører – og det er først og fremmest podcastere fra den sidste katagori, som SLRTV gerne vil byde velkomne i foreningen.
Alle ansøgninger om medlemskab af SLRTV skal behandles af bestyrelsen, inden et nyt medlem kan optages.
SLRTV er med nøjagtigt 99 radio- og TV-stationer langt den største af de forskellige interesseorganisationer, der findes for de danske radiostationer. SLRTV er en del af SAML.
05 04 2024
For bare få år siden var det utænkeligt, at alt udstyr til en OB-TV-optagelse kunne rummes på en cykel. Men med den teknologiske udvikling er det nu fuldt ud muligt.
Den lokale TV-station i Kolding, Canal6000, har – lige som alle andre ikke-kommercielle TV-stationer – en stram økonomi, og en OB-vogn er selvfølgelig helt uden for rækkevidde. Men mindre kan også gøre det, og nu har man netop fået en OB-cykel med anhænger.
En OB-cykel ville nok ha’ bragt et overbærende smil frem på læben – for bare få år siden. Det ville tidligere have været en umulighed at få kameraer, stativer og ikke mindst lys med på en cykel med anhænger. ”Men med den tekniske udvikling vi har set frem til i dag – med nye, små kameraer, nye typer LED-lamper osv., så er det nu muligt at ha’ fuldt teknisk udstyr med på cyklen,” fortæller Canal6000’s daglige leder Frederik Riis til SAML Nyt, og tilføjer, at man er utroligt glade for OB-cyklen, som bliver brugt rigtigt meget.
Der er tale om en el-cykel. Den er købt brugt og har kun kostet godt 5.000 kroner, den lades op automatisk til det optimale niveau (for ikke at slide unødigt på batteriet) når den er hjemme, og den har en rækkevidde på omkring 40 km radius, hvilket passer Canal6000 udmærket. What’s not to like!
Canal6000 har sendt lokal-TV i Kolding siden 2020 på det digitale sendenet i Sydjylland, Kanal Syd, og derudover kan stationen ses på kabelnettet i Kolding, Kolding.net. Læs mere om Canal6000 her: https://www.canal6000.dk/om-canal6000/ og her: https://www.saml.dk/nyheder/#lokal-tv-er-noget-andet
05 04 2024
På årets ordinære generalforsamling i DKsyd blev der valgt to sønderjyske kvinder ind i bestyrelsen.
De nyvalgte kvinder i bestyrelsen for Grænselandets TV-kanal, DKsyd, er Pernille Refshauge, der er stifter af rådgivningsvirksomheden Impact17.17 på Sydals og Sophie Philippsen, som er advokat ved Advokatcentret i Sønderborg.
Udtrådt af bestyrelsen efter eget ønske er redaktør Poul-Erik Thomsen fra Tinglev. Genvalgt er Ruth Candussi, Aabenraa og Knud A. Sveistrup, Sønderborg. Udover de nyvalgte og genvalgte består bestyrelsen af Jørgen E. Pedersen, Augustenborg – Niels Ole Krogh, Løgumkloster og Dennis Svane Christensen, Sønderborg.
Bestyrelsen har konstitueret sig med genvalg af Knud A. Sveistrup som formand.
Spændende projekter
Efter 10 år med programtilladelse fra Kulturministeriet står DKsyd foran opdatering af strategien, der med ambitiøse projekter skal bringe TV-kanalen frem til 2030 i stærk position i Grænselandets medielandskab. Det skriver TV-kanalen i en pressemeddelelse.
”Derfor har bestyrelsen behov for at få tilført supplerende kompetencer – og fra nu står vi godt rustet med god indsigt i forretningsudvikling, strategiprocesser, kommunikation, journalistik, jura, samfundsforhold, historie, kultur og så videre”, udtaler bestyrelsesformand Knud A. Sveistrup.
DKsyd har nu fire ansatte i den daglige redaktion, hvortil kommer et varierende antal studiepraktikanter og omkring 10 frivillige filmfotografer og reportere. Det geografiske dækningsområde er primært Sønderjylland og lejlighedsvis optagelser i Sydslesvig.
05 04 2024
Årsberetning fra Radio- og TV-Nævnet
Sidste år var præget af fortsat fokus på vejledning af de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer. Det fremgår af Radio- og TV Nævnets årsberetning for 2023.
Radio- og TV Nævnets årsberetning for 2023 er netop blevet offentliggjort på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, og nævnet meddeler i en pressemeddelelse, at – foruden udmøntningen af indsatserne under medieaftalen 2023-2026 – så bød 2023 på ”et fortsat fokus på den strategiske vejlednings- og informationsindsats over for de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer.” Der nævnes dog også, at to sager om sponsoreret indhold på TV 2 og TV2 Nord har fyldt i 2023.
Vejledning om lokalt indhold
I forsommeren 2023 blev der afholdt et informationsmøde for de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer om reglerne for lokalt indhold. Nævnet har desuden ladet udarbejde opdaterede ’quick guides’ målrettet de ikke-kommercielle aktører med reglerne på området.
Fire TV-stationer sendte ikke nok lokalt indhold
Nævnet har i 2023 gennemført en række tilsyn – først og fremmest over for lokale TV-stationer, for at tjekke, om stationerne nu også sender lokalt indhold med den rette lokale vinkel. Ifølge bekendtgørelsen om ikke-kommercielt tv i MUX 1 skal mindst 80 procent af programmerne være med lokalt indhold. Det fremgår dertil af stationernes individuelle programtilladelser, hvis de har forpligtet sig til at udsende mere end 80 procent lokalt indhold.
Ud af landets 36 lokale ikke-kommercielle TV-stationer (i 2023) blev i alt fire stationer dømt til at tilbagebetale i alt knap 48.000 kroner. Det skal ses i sammenhæng med, at der årligt uddeles cirka 30 millioner kroner i driftstilskud til de ikke-kommercielle TV-stationer. Der er med andre ord tale om, at der er blevet stillet krav om tilbagebetaling af mindre end to promille af det samlede tilskud til ikke-kommercielt TV. Nævnet nævner ikke dette forhold i årsberetningen.
Nævnet fremhæver i stedet, at ud af de seks tilsyn med lokal-TV, der blev gennemført i 2023, så overholdt fire ud af de seks stationer ikke minimumskravet for førstegangsudsendt egenproduceret lokalt indhold.
Særligt fokus på stationernes regnskaber
De ikke-kommercielle TV-stationers årsregnskaber har siden 2019 været underlagt en særlig kritisk gennemgang og i 2023 blev der ført tilsyn med alle de lokale TV-stationers årsregnskaber for 2022, og 33 ud af 36 fik godkendt deres årsregnskaber uden bemærkninger. Kun tre TV-foreningers årsregnskaber var stadig uafklarede ved udgangen af 2023, da der manglede oplysninger om, hvorvidt foreningen modtog andre tilskud end driftstilskuddet, samt hvorledes foreningen gjorde brug af dem.
Der er tale om en halvering af uafklarede sager i 2023 i forhold til 2022.
Én større sag på radioområdet
Nævnet førte også tilsyn med de cirka 137 ikke-kommercielle lokale radiostationers overholdelse af radio- og fjernsynsloven, bekendtgørelser og vilkår for tilladelserne samt vilkår for modtagelse af driftstilskud.
Kun i ét tilfælde var der tale om en væsentlig sag. Foreningen bag Sahan Radio havde ikke indsendt fyldestgørende oplysninger, og nævnet vurderede, at stationen ikke levede op til forpligtelserne om programvirksomhed – herunder særligt forpligtelsen om egenproduktion. Sahan Radio fik indskærpet, at man skal følge forpligtelserne i programtilladelsen, og nævnet krævede at radioen skulle tilbagebetale 36.000 kr.
Hele den 19 sider lange årsberetning fra Nævnet kan læses her: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Medier/Radio-_og_tv-naevnet/AArsberetninger/Radio-_og_tv-naevnets_aarsberetning_2023_FINAL.pdf
05 04 2024
To priser på mindre end en uge. Det er den flotte statistik for journalister fra TV Glad, der i samarbejde med Strong Productions og DR havde lavet ’En særlig samtale’,
I juledagene sendte DR1 og DRTV to programmer fra den ikke-kommercielle TV-kanal TV Glad. I programmerne interviewede en gruppe journalister med funktionsnedsættelse først sangeren Thomas Helmig og kort tid efter statsminister Mette Frederiksen. I programomtalen til de to udsendelser hed det: ”Spørgsmålene går tæt på, men er uden agenda og uden filter. Det giver nogle nye, forfriskende, åbne og ærlige svar, som viser nye sider af store danske personligheder, når paraderne lige så stille sænkes.”
Journalisterne har nu fået to priser for deres indsats, oplyser DR.
Først fik man tildelt Artbeat Prisen ved et arrangement på Aveny-T på Frederiksberg. Artbeat Prisen uddeles af Have Kommunikation i samarbejde med Spar Nord Fonden og i motivationen lød det blandt andet: ”Prismodtagerne står som et særdeles stærkt eksempel på, hvordan medier kan bruges som et vigtigt kulturformidlingsværktøj for social inklusion og empowerment.”
Dernæst valgte mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier – kun få dage senere – ligeledes at hædre ’En særlig samtale’ og de spørgelystne journalister fra TV Glad.
”Med programmerne ’En særlig samtale’ formår TV Glad at skabe et unikt rum sammen med deres gæst. Journalisterne formår at etablere en så god kontakt til gæsterne, at samtalen er både åben og ærlig uden skjulte dagsordner. Journalisternes spørgsmål rummer dybde, empati, nysgerrighed og humor på en måde, som vi ikke har set før i lignende interviewprogrammer. Balancen er flot, og vi oplever, at gæsterne føler sig både udfordrede og godt behandlet, ” lød det fra generalsekretær Mikael Arendt Laursen fra KLF, Kirke & Medier.
Lasse Bjørch, der var DR’s redaktør på ’En særlig samtale’, lover, at der er flere afsnit på vej i 2024 af de ’særlige samtaler”.
TV Glad blev stiftet på Vesterbro i København i 1999 og regnes for at være verdens første TV-station for og med mennesker med funktionsnedsættelse. TV Glad producerer indslag, som udgives på en lang række platforme. TV Glad har over 100 medarbejdere i dets fire afdelinger i København, Ringsted, Esbjerg og Aabenraa.
05 04 2024
Ny studievært på Radio Humleborg
Fredensborg får en ny stemme at lytte til på lokalradioen, når Nicholas Schmidt debuterer på Radio Humleborg lørdag den 6. april.
Nicholas, der er 31 år gammel, har boet i Fredensborg i næsten 9 år som beboer på Blindecenter Bredegaard.
Nicholas er en passioneret musikelsker, både når det kommer til at lytte til musik og selv optræde som sanger på Bredegaard. Han har tidligere været aktiv på en anden lokalradio og er også engageret på Bredegaards egen beboerkanal. Nu er det imidlertid lytterne på Radio Humleborg, der får fornøjelsen af hans stemme.
Nicholas ser frem til at komme i gang, og lyttere kan fremover tune ind hver lørdag fra kl. 10.00-11.00 fra den 6. april 2024. ”Jeg vil skabe radio til Fredensborg og omegn fyldt med god musik og godt humør,” udtaler Nicholas Schmidt selv.
Radio Humleborg kan modtages på 104,3 MHz i Fredensborg og omegn samt via DAB+ i det meste af Nordsjælland. Alternativt kan stationen findes i forskellige radiostreaming-apps online.
05 04 2024
Kræver 70 procent lavere KODA-afgift
Nuuday/YouSee har sagsøgt Copydan Verdens TV, UBOD og KODA med krav om, at vederlaget reduceres med over 70 procent.
Nuuday/YouSee kræver nu, at betalingen for indhold reduceres med mere end 70 procent i forhold til, hvad der hidtil er blevet betalt, oplyser KODA på sin hjemmeside. Nuuday/YouSee sælger i deres TV-pakker adgang til indhold, leveret af kunstnere, kulturproducenter og TV-stationer, pointerer KODA.
Copydan Verdens TV, KODA og UBOD har forhandlet med Nuuday/YouSee i mere end et år, men Nuuday/YouSee har nu valgt i stedet at opsige alle aftaler og stævne rettighedshaverne i Copydan Verdens TV, UBOD og KODA.
Søgsmålet fra Nuuday/YouSee betyder, at betalingen til kunstnere og producenter kan blive meget begrænset eller helt stoppe. Det skyldes, at selvom Nuuday/YouSee er villige til at betale et acontobeløb, så kan pengene ikke sendes videre til de enkelte kunstnere og producenter, da pengene muligvis skal sendes tilbage til Nuuday/YouSee, hvis de får medhold i deres påstand om godt 70 procent reduktion.
Rettighedshaverne i Copydan Verdens TV, UBOD og KODA skal svare på stævningen, som Nuuday/YouSee har indgivet til Sø- og Handelsretten. Tidsplanen er ikke kendt endnu, men sager som disse kan ifølge KODA tage flere år at få afklaret.
Rettighedshaverne har samtidigt valgt at bede Ophavsretslicensnævnet om at vurdere sagen.
05 04 2024
Tre tidligere markante skikkelser inden for dansk lokalradio og dansk lokal-TV døde i marts 2024: Henning Buch, Torben Juul og Peter von Kohl.
Henning Buch var i 18 år frivillig på TV-Kolding og var indbegrebet af lokal-TV, indtil stationen lukkede i 2017. Det skriver JydskeVestkysten. Avisen skriver videre, at Henning Buch gik ind i folk med træsko på og at han især var kendt for udsendelserne ’På hat med Henning’. Henning Buch døde efter kort tids sygdom og blev 79 år.
Torben Juul var initiativtager til den lokale radio i Bogense, Radio 44, der gik i luften i maj 1987 og sendte frem til december 1993. ”Radio 44 hed i starten Radio Bogense, men skiftede navn i forbindelse med udvidelse af sendeområdet til Søndersø. Radioen var i starten meget original og eksperimenterede med mange forskellige typer af programmer. I de sidste år var Radio 44 mere kommerciel i udtrykket”; det fortæller tekniker for og senere programchef for Radio 44, Claus Juul Nielsen, til SAML Nyt. Torben Juul var en stor samler og var også kendt som manden, der skabte Nordfynsfestivalen. Fyens Stiftstidende skriver, at han – længe før podcast var et ord – udgav sine historier på kassettebånd – og da han døde blev Bogense ”mindre skæv og mere kedelig”. Torben Juul blev 66 år og døde efter kort tids sygdom.
Peter von Kohl, der var baron, var med fra begyndelsen af The Voice, hvor han lavede nyhedsudsendelser. Von Kohl var også kendt som en dedikeret forkæmper for dyrevelfærd. Senere i livet lavede han en del interviewudsendelser på Radio Djursland og Kanal 3 Djursland. Særligt EU-stoffet lå ham nært. Peter von Kohl døde i februar i en alder af 80 år efter længere tids sygdom.
05 04 2024
Radio Vesterbro – global lokalradio
På Vesterbro i København bor der mennesker af mange forskellige etniciteter og den lokale Radio Vesterbro afspejler bydelens mangfoldighed. SAML Nyt har mødt et par af radiostationens veteraner.
Radio Vesterbro er en af de ældste lokalradioer i Danmark. Radioen var en af de første i forsøgsordningen med lokalradio i 1983 og har dermed over 40 år på bagen. Lige siden starten har man sendt fra lokaler på Halmtorvet; først fra lokaler på 1. sal i nabobygningen til hvor man er nu. I de sidste 20 år fra ydmyge kælderlokaler; dette var en genhusning i forbindelse med 1990ernes byfornyelse på Vesterbro.
Radioen blev etableret af en række forskellige lokale græsrødder, heriblandt flere af anden etnisk oprindelse end dansk; ikke mindst en stor iransk gruppe, der i flere år satte sit markante præg på radioen. Og de var super vellidte, fortæller Karen Hammer. Karen er en af de gamle på Radio Vesterbro og har været med næsten fra starten. Hun begyndte egentlig at lave lokalradio på Sokkelund Radio, hvor hun var i to år, men var ikke helt tilfreds med forholdene dér og fandt i stedet til Radio Vesterbro, hvor hun blev godt modtaget, fik frie hænder til at lave filmanmeldelser og blev i 1986 kulturredaktør. Fra 1996 og indtil for to måneder siden tilmed formand for radioen. Ny formand nu er Annie Brinkløv Jensen, der har stort kendskab til foreningsarbejdet i lokalområdet, hvor hun samtidig bestyrer kulturværkstedet Dagmar.
Radio Vesterbros stationsleder er Ole Mark Jensen, og det har han været siden 1999. Han laver selv flere udsendelser – blandt andet et program med både lokalt og globalt nyhedsstof; i reglen baseret på mere kritiske artikler og indlæg fra diverse dagblade blandet med mere eller mindre obskur musik – og så programmet ’Mission Ørerslør’, som består af både collager og ofte mere eksperimenterende musik. Derudover står han ellers for al papirarbejdet, regnskaberne og al det bureaukratisk, der fylder mere og mere, siger Ole Mark, og ser lidt træt ud.
”Det med al bureaukratiet, dét gider jeg ikke,” bryder Karen Hammer ind. Hun brænder i stedet for sit ugentlige to timers kulturprogram, Saraounia, der blandt andet indeholder filmanmeldelser. Film – gerne franske – er en af Karens helt store passioner. Karen Hammer skynder sig at forklare, hvorfor programmet hedder Saraounia. Det hænger sammen med, at Saranounia dels er en – ifølge Karen – skidegod film fra Burkina Faso, der handler om kvinder, film og Afrika. ”Og det er lige mig,” lyder det begejstret fra Karen, der efter et utal af rejser til og ophold i især Vestafrika nærmest betragter sig som halv afrikaner. Men det er ikke et afrikansk program. ”Det er mit program”, siger Karen med et glimt i øjnene og beklager sig over – for mindst femte gang – at det kniber med at finde en tekniker til programmet.
Programformat stikker i mange retninger
Der er næppe mange, om nogen, der lytter til alle programmerne fra Radio Vesterbro. Nok sender radioen kun 22 timer om ugen, men det er med meget forskelligartede udsendelser. Fem timers pakistansk radio om søndagen, congolesisk radio fredag aften – efterfulgt af Vesterbro Rock Radio med navnkundige Rock Ole – der ”kender gud og hvermand og tilvejebringer store mængder af interviews i sine programmer”, indskyder Ole Mark, Karen Hammers kulturprogram og så har man indtil for nyligt også haft et ungdomsprogram kaldet ’G Punktet’, hvor en større flok meget energiske gymnasieelever gjorde fredag eftermiddag usikker. ”Der gik lidt for meget fredagsbar i det, og programmet er nu stoppet”, fortæller Ole Mark. Sendetiden er i stedet overtaget af en fyr med stort kendskab til elektronisk musik.
Et rent taleprogram med skiftende emner – undertiden med gæster i studiet – er ’Den Anden Time’ med Anne Wilsted.
Dét der adskiller Radio Vesterbro fra andre lokalradioer er de mange etniske redaktioner. Mere end halvdelen af udsendelserne er på andre sprog end dansk. For eksempel er der den store, fransksprogede redaktion ’Escapade’, der blandt andet fokuserer på fransk kultur. Der er også den brasilianske redaktion, der fortrinsvis sender for herboende brasilianere.
Et antiracistisk syn og samtidig en tilgang til, at der skal være plads til alle, gennemsyrer meget af radioens programflade. Og dermed er Radio Vesterbro i fint sync med Vesterbro, der er en meget multietnisk bydel i København.
Selv om Radio Vesterbro har et globalt udsyn, så er man også en rigtig lokal lokalradio. Alle redaktioner har lokalstof i programmerne, og én gang om ugen er der en times udsendelse først og fremmest med fokus på lokale nyheder og lokalhistoriske indslag – efterfulgt af et program med gæster i studiet og oplysende indslag.
Karen og Ole Mark er enige om, at de lyttere man har, er super dedikerede, fordi dét de får på Radio Vesterbro er helt unikt og fås ikke andre steder.
Populær pakistansk radio
En af de markante udsendelser på Radio Vesterbro er søndagsprogrammet på urdu. Det henvender sig især til lyttere med pakistansk baggrund og er ifølge Ole Mark nok en af de redaktioner, der er mest kendt og har flest lyttere. ”Tusindvis af lyttere”, ifalder Karen Hammer.
Raza Mustafa er ankermand på den pakistanske redaktion, der tæller seks faste medarbejdere. I sin tid var det hans far og storebror, der startede det hele. Dengang var Raza kun et barn, men allerede som helt ung var Raza med til at lave børneradio. ”Æblet faldt ikke så langt fra stammen”, siger Raza med et smil. Han er selv far til tre børn, så måske er arvefølgen sikret på Radio Vesterbros pakistanske redaktion.
Det vigtigste i programmerne er at orientere lytterne om, hvad der sker i samfundet, om lovgivning og politik – men man behandler også sundhedsemner. Mest populært er ’Sammen med Bashy”, hvor værten Bashy Kuresky (kendt debattør, mediekonsulent og forfatter) fortæller om og kommenterer på ugens politiske begivenheder i Danmark, USA og resten af verden. Kampen mod islamofobi er også et af de emner der fylder godt. Medvært på programmet – via telefonen – hver uge er journalist Nasir Malik, der tidligere var på DR – indtil DR nedlagde alle udsendelser på fremmedsprog.
Der bor cirka 35.000 mennesker i Danmark med pakistansk baggrund. De lytter nok ikke alle sammen, ”men vi har rigtigt mange lyttere”, fortæller Raza videre. Programmet kan udover Radio Vesterbros internetstream og FM-frekvens også følges direkte på Facebook.
Bruno Schwede
En stor personlighed på radioen var Bruno Schwede, som døde i 2022. Han var i mange år en trofast medarbejder på radioen og er nu et stort savn. Han bidrog blandt andet ganske tidligt med nogle digitale løsninger, der gjorde, at Radio Vesterbro kunne sende forproducerede programmer før dette var en naturlig mulighed. Bruno var også medlem af bestyrelsen i Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer igennem omkring 25 år frem til sin død i begyndelsen af 2022.
Mange udfordringer
Igennem de sidste godt 40 år er nye medarbejdere kommet og gået på Radio Vesterbro. Nogle i kortere tid – blandt andet journalistelever – andre i længere tid, som radioens Eritrea-redaktion.
Programmet ’Debout Congolais’ sender to timer hver fredag aften, og har eksisteret siden midten af 1990erne. ”Afrikansk kulturradio når det er bedst og på både lingala og fransk”, lyder skudsmålet fra Ole Mark.
”I forbindelse med coronaen kom der et klart dyk i det fysiske fremmøde på radioen, fællesmøderne blev holdt via telefon og folk begyndte at lægge programmer ind hjemmefra, og det har været lidt svært at komme op igen, men nu begynder det at gå bedre”, siger stationsleder Ole Mark. Han fortæller, at der er 30-35 medarbejdere, og når man holder aktivmøde hver anden måned, så kommer der typisk en 15 stykker. Der er ikke så mange unge, og de fleste er over 50. Det er svært at få nye medarbejdere til at lave taleradio. Mange vil helst lave musikradio, men radioen må kun i begrænset omfang spille musik – på grund af aftalerne med KODA og Gramex.
Økonomien har også flere gange været en udfordring for radioen. Karen Hammer mindes engang, hvor den daværende kulturminister havde stoppet støttekronerne til lokalradioerne i et halvt år og hvor mange lokalradioer måtte lukke. ”Men så lånte jeg radioen en stor pose penge, og det gjorde, at Radio Vesterbro overlevede. Jeg var gymnasielærer dengang – med en god løn, så det var ikke noget problem for mig. Og jeg fik jo pengene tilbage igen.”
En af de helt store udfordringer var en slem vandskade i lokalerne i 2001. Men takket været de entusiastiske medarbejdere og ikke mindst radioens tekniker Kim beviste man, at man kunne sende fra et kosteskab. Det handlede om en periode på små tre uger En sende-computer blev anbragt i et pulterrum, hvortil der digitalt kunne overføres programmer, som så gik ud i æteren..
Der er styr på økonomien nu. Men huslejen er stor. Den udgør en tredjedel af det beløb, radioen modtager i støtte fra Kulturministeriet. Så der ikke meget at rutte med.
Helt tilbage i begyndelsen – da Sokkelund Radio eksisterede – var der nogle sammenstød i sendesamvirket med de andre lokalradioer, som man deler sendetiden med på 98,9 MHz. Men nu er der kun tre stationer tilbage på frekvensen – Christianshavns Kanal, Radio Karen og Radio Vesterbro – ”og nu foregår samarbejdet ganske fredeligt”, lyder det fra Ole Mark.
Efter lukningen af de andre stationer på 98,9 er der en del ledig sendetid. Det er ikke så godt med ’tavs æter’ på sendefrekvensen, og Ole Mark siger, at man sagtens kunne bruge noget mere sendetid. Men man kan ikke få sendetilladelse fra Radio- og TV-Nævnet til flere sendetimer. Radioen oplever, at man i praksis er låst på det nuværende antal ugentlige sendetimer – sammen med de øvrige to stationer.
Blandt Radio Vesterbros andre udfordringer er kravene til lokalt indhold. ”Vi er kede af, at ’lokalt indhold’ ikke erstattes med ’lokal forankring’. Beskrivelsen af, hvad lokalt indhold præcist er, giver anledning til unødig forvirring”, mener Ole Mark.
Radioen har også store udfordringer med Københavns Kommune, som i øjeblikket er ved at gennemgå samtlige Kødbyens huslejekontrakter, der efterhånden skal erstattes af lokale låneaftaler, som bevirker, at man ikke længere får fuld råderet over lokalerne – som i stedet muligvis skal deles med andre og til andre formål. ”Det er en udfordring med det set-op vi har på radioen. Dels er udstyret følsomt og dels har vi ikke meget plads,” siger Ole Mark.
Endelig er man på radioen også en smule utilfredse med bankernes gebyrer. ”Gebyrer som år efter år forbløffer os med den opfindsomhed, der lægges for dagen, når et nyt gebyr skal introduceres. Også det, at vi fra tid til anden skal levere pas og i det hele taget udlevere os selv i hoved og røv, for forsat at have adgang til vores konto. Begrundelsen er hvidvaskreglerne, men der er ret beset ikke meget at hvidvaske for vores vedkommende”, lyder det afslutningsvis fra Ole Mark Jensen.
Men Radio Vesterbro klør på
På trods af udfordringer hænger folkene på Radio Vesterbro i, og sikrer dermed mere mangfoldighed i et mediebillede anno 2024, hvor meget ellers er meget enslydende. På Radio Vesterbro mener man, at forskelligheden er værd at kæmpe for, og ikke mindst er man glade for at kunne bidrage til integrationsarbejdet i lokalområdet.
23 03 2024
Den lokale tv-station TV-M, der sender til Lolland og Falster, fylder rundt den 1. april, og viser i den anledning historiske klip.
Som optakt til 10 års fødselsdagen den 1. april er den lokale tv-station TV-M begyndt at vise klip fra dengang TV-stationen startede med at sende.
Blandt andet vil der blive vist et 10 år gammelt klip fra et pressemøde på Langelandsfærgen, hvor der dengang blev præsenteret en kampagne, der skulle fremme turismen på Lolland-Falster. Færgen spillede en central rolle i dette turismefremstød.
TV-M sender til Lolland-Falster og deler kanal – Lokalkanalen – med KIP TV og TV Vestsjælland.
Lokalkanalen kan ses på kanal 58 i hele regionen.
23 03 2024
Lokalradio har stor positiv effekt
Britiske nærradioer har “overvældende positiv” indflydelse på lokalsamfundet, ifølge undersøgelse.
Britiske community-stationer – nærradioer – har en “overvældende positiv” virkning på deres lokale område, blandt andet når det gælder sundhed og beskæftigelse. Det viser en undersøgelse fra universitetet i Northampton, skriver radiotoday.co.
5.710 radiolyttere har medvirket i undersøgelsen, lyttere fra 20 områder med nærradioer.
I undersøgelsen svarede 71 procent af lytterne, at de havde fået bedre helbred efter at have lyttet til udsendelser om sundhed på de lokale radiostationer.
67 procent svarede, at de havde fundet job eller fået forbedret deres job-kompetencer efter at have lyttet til udsendelser om beskæftigelse og arbejdsmarkedet.
Ifølge undersøgelsen fandt lytterne, at udsendelserne på nærradioerne var troværdige. Nogle stolede ligefrem mere på, hvad de hørte på deres lokale nærradio, end hvad de hørte på landsdækkende radiostationer.
Undersøgelsen med titlen “Listening Locally Across the UK” er foretaget af professor Alison Hulme fra universitetet i Northampton.
Undersøgelsen bakkes op af radiochef Martin Steers fra NLive Radio i Northampton. Martin Seer er direktør for UK Community Radio Network, som opfordrer til større økonomisk støtte til britiske community-stationer.
”Undersøgelsens bekræfter tidligere undersøgelser, som viser, at lytning til nærradio har en overvældende positiv indvirkning på hverdagen”, konkluderer professor Alison Hulme.
”Lyttere deltager oftere i fællesskabsaktiviteter, de er bedre i stand til at klare stress og kan drage fordel af den hjælp, de har til rådighed”, tilføjer han.
Han håber, at undersøgelsen vil få politikerne til at blive mere opmærksomme på den positive virkning, nærradioerne har på lokalområdet.
Martin Steers fra NLive Radio fremhæver den fællesskabsfølelse, nærradioerne opbygger med lytterne: ”De, der som jeg brænder for lokalradio, kender allerede den stærke følelse af fællesskab, vi får til vores lyttere. Der er en enorm social styrke klar til at blive forløst, og som kan skabe positive og sammenhængende fællesskaber til glæde for folk”, siger han.
23 03 2024
Ministerium har fundet ny mediechef
Kulturministeriet har pr. 1. marts ansat ny kontorchef til medieområdet. Det blev den 39-årige Sine Valbjørn Schlüter, der kommer fra en stilling som kontorchef i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Sine Valbjørn Schlüter er cand. scient. pol. fra Københavns Universitet i 2012 og har siden arbejdet i forskellige styrelser og ministerier – blandt andet i Byggestyrelsen, Energikontoret og godt syv år i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Senest har Sine Valbjørn Schlüter arbejdet i godt tre år i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur – dels som kontorchef for Dataunderstøttet Forvaltning og senest som kontorchef for Forretningsudvikling og Grøn Omstilling.
En af de første opgaver for Sine Valbjørn Schlüter i det nye job var at ansætte et par generalister til Center for Film og Medier i Kulturministeriets departement. De skal ifølge stillingsopslaget fremover være med til at udvikle og implementere de mediepolitiske aftaler.
Posten som kontorchef for medieområdet i Kulturministeriet har senest været beklædt af henholdsvis Ann Giessing og Katrine Tarp, der begge kun var i jobbet i to år hver. Frem til 2019 var det Lars M. Banke, der i længere årrække var en markant kontorchef for medieområdet; han blev betragtet som en af de mest erfarne og indflydelsesrige embedsmænd overhovedet på medieområdet – inklusive de lokale radio- og TV-stationer.
08 03 2024
Det koster op til 10.000 kroner at oprette en foreningskonto i en bank. Dertil kommer en række gebyrer.
Det er dyrt at være kunde i en bank – ikke mindst for landets små og store foreninger, herunder de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer. Og det er ikke blevet billigere. Det viser en prisoversigt, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet, og som Altinget netop har bragt.
Opgørelsen understreger, at der stadig er et problem, udtaler formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan Hansen, ifølge dfs.dk. Han siger: ”Et niveau med oprettelsesgebyr på op til 10.000 kroner og yderligere gebyrer på andre ydelser er for højt for foreninger, som har en indtægt på under 100.000 om året.” ”Det understreger, at vi har et problem”.
“Der er brug for, at det hele bliver vendt på hovedet, så man tager udgangspunkt i foreningerne og ikke bureaukratiet – altså hvidvaskreglerne. Det kræver en samlet politisk vilje – og skal ikke styres af direktionen i Danske Bank,” siger Per Paludan Hansen.
Her (betalingslink) kan man se, hvad det koster at oprette og have en foreningskonto, hvad man skal betale for netbank, for at ændre vedtægter og for at have et Visa/Dankort.
08 03 2024
Lokal-TV laver igen dansktopshow
TV Vestjælland indbyder til stort anlagt dansktop-arrangement på Udby Kro i april. Syv dansktop-kunstnere er på plakaten.
Den 25. april inviterer TV Vestsjælland til arrangementet ’Dansktop Scenen’ på Udby Kro i Lundby, der ligger på Sydsjælland mellem Præstø og Vordingborg. En billet koster små 300 kroner, men så er det også inklusive optrædende af syv dansktop-kunstnere, stor buffet og kaffe – samt mulighed for at vinde en gevinst på billetten.
Der bliver lavet to TV-optagelser ved arrangementet.
08 03 2024
DKsyd, der i disse dage fejrer ti år som sønderjysk TV-kanal, har netop lanceret en udsendelse om stationens udvikling igennem de ti år.
I dag fredag den 8. marts markerer DKsyd ti år i æteren med brunch i lokalerne i Sønderborg. I forbindelse med jubilæet har man også produceret en én time lang udsendelse, der netop er blevet sendt og som nu også kan ses på YouTube.
Udsendelsen giver et historisk tilbageblik, hvor stationens første leder Kristian Pallesen fortæller om etableringen af stationen – da stationen hed Sønderborg Lokal TV – og om den første tid. Der er interview med stationens tekniske redaktør Tamim H. Shakeel, der har været med hele vejen fra en lille lokal TV-station til en mere regional TV-station for hele grænselandet. Tamim har stået for – og står fortsat for – redigering og afvikling af programmerne samt ikke mindst undervisning og oplæring af nye medarbejdere. Der er indslag med af to af stationens unge medarbejdere, Pernille Villadsen, der har været i praktik på DKsyd og Freya Enger Cochrane, der har været i ’forpraktik’ på DKsyd.
Formand for DKsyd siden 2016, Knud A. Sveistrup medvirker også i et længere interview. Her fremlægger han sine værdier, tanker og visioner for DKsyd. Der er også masser af klip fra reportager fra de forløbne ti år.
Udsendelsen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=wyWl9Snc230
08 03 2024
Det er fortsat FM, der er størst, når lytterne i Norge stiller ind på lokalradioerne. Men DAB bliver stadig vigtigere som platform.
Udviklingen er tydelig men ikke voldsom. I fjerde kvartal 2022 var der 56,2 procent af nordmændene der brugte FM, når de lyttede lokalradio. Fra tredje til fjerde kvartal 2023 faldt andelen yderligere fra 53,5 til 52,2 procent.
Tilsvarende går det frem for lytningen via DAB. I fjerde kvartal 2022 var der 42,4 procent af nordmændene der brugte DAB, når de lyttede lokalradio. Fra tredje til fjerde kvartal 2023 steg andelen yderligere fra 45,1 til 46,7 procent.
Andelen der bruger internettet til at lytte lokalradio har stabiliseret sig på knap ni procent.
Det fremgår af lyttermålinger fra Kantar som offentliggjort af lokalradio.no. Der peges på, at der er tale om nationale tal for hele Norge, og at nogle lokalradioer udelukkende sender på DAB og ikke på FM. Det skyldes, at Stortinget helt forbød kommercielle lokalradioer at sende på FM i storbyerne fra og med 2017.
De fleste lokalradioer i Norge – kommercielle såvel som ikke-kommercielle – sender ellers både på FM og DAB.
08 03 2024
KODA-Gramex den store udfordring
Holbæk Radio er med knap ti år i æteren en af de ’nyere’ lokalradioer i Danmark. Stationsleder Kenny Reno fortæller om hvordan og hvorfor, og udfordringerne med at skulle betale halvdelen af indtægterne til KODA og Gramex.
”Vi er glade for det årlige tilskud fra Kulturministeriet til driften af vores lokalradio, men 50 procent af pengene går til betaling af KODA og Gramex. Det må kunne gøres på en anden måde. Vi synes, at det ville være meget bedre, hvis man kunne moderere pengestrømmen til KODA og Gramex, og så i stedet bruge pengene til at producere lokalt indhold.”
Sådan lyder det fra Kenny Reno, initiativtager til og leder af den lokale og ikke-kommercielle radiostation i Holbæk, Holbæk Radio. Han uddyber: ”Det er urimeligt, at vi skal betale til KODA og Gramex for alle de 75.000 potentielle lyttere, vi har i Holbæk og omegn. Vi skal betale for dem alle sammen – selv om vi måske kun har 4-5.000 lyttere. Det må være mere rimeligt at betale for de faktiske lyttere”.
Afregningen til KODA og Gramex er en gammeldags model, mener Kenny. Modellen er ikke velegnet til lokalradioer og det medieforbrug vi har i 2024. I stedet for at sende så mange penge til KODA og Gramex, så vil Kenny Reno og Holbæk Radio meget hellere bruge pengene på at lave gode, lokale indslag og reportager. Det er tydeligt at høre, at Kenny brænder for sagen og for det lokale.
Holbæk er god til kultur og Holbæk Radio er med
”Holbæk er god til kultur”, lyder det fra Kenny Reno og peger på flere eksempler, hvor den lokale radio er med: Ikke mindst den årlige Skvulp-festival på havnen i Holbæk, hvor Holbæk Radio er involveret på flere måder og hvorfra man sender direkte. I år er der tillige planer om at radioen vil lave en endags-event med blandt andre lokale musiknavne.
Og det med de lokale musiknavne har en stor plads på Holbæk Radio. Man bakker op om det lokale musikliv ved faktisk at spille de lokale kunstnere og ved at invitere disse kunstnere i studiet. Det bliver så oftest til en podcast, men igen her er KODA og Gramex en udfordring, da Holbæk Radio er nødt til at klippe musikken ud af programmerne. Ellers skal der betales endnu mere til KODA og Gramex for podcasten.
I det hele taget gør Holbæk Radio meget for den danske musik; hele 25 procent af musikken er dansk. ”’Spil Dansk Ugen’ er en stor ting for os,” tilføjer Kenny og fortæller, at sidst der var ’Spil Dansk Uge’, havde Holbæk Radio et længere interview med arrangørerne af ’Spil Dansk Ugen’.
Lokale stemmer og børneradio
Holbæk Radio har også hver lørdag en ’public access’-flade, hvor der er frit slag for alle, der vil producere et lokalt radioprogram om lokale emner. Kenny Reno fremhæver en stribe programmer: Om og fra træskibshavnen i Holbæk Havn, om et lokalt, omdiskuteret biogasanlæg, om ungehuset Lucerna (et uddannelses-, kultur- og iværksætterhus for unge i Holbæk), om den lokale hundeklub og deres VM i Schutzhund – og ja, så er der også de lokale politikere, som Kenny mener er de mest aktive til at lave programmer i lørdagsfladen ’Lokale stemmer’, men det skal ikke være partipolitiske programmer understreger Kenny. Det skal være lokale emner.
Og apropos lokalpolitik. Byens borgmester – både den tidligere og den nuværende – har også været en hyppig gæst på radioen.
Under corona-nedlukningen fik man gang i en børneredaktion. ”Der blev lavet rigtigt meget børneradio”, siger Kenny videre. Men nu er et af medlemmerne i børneredaktionen blevet 13, så nu bliver det nok snart aktuelt med en teenage-redaktion. ”Radioen er jo et produkt af de folk der kommer på radioen”, konstaterer Kenny Reno.
God lokal opbakning
Radioen drives udelukkende af frivillige ildsjæle. På en god dag er der nok i alt 25 aktive, vurderer Kenny. Og omkring 50 aktive, når det går rigtigt stærkt ved de store events. Han er særlig glad for, at der er kommet mange unge mennesker med på radioen. Det har gjort en kæmpe forskel. Men det kan være lidt af en udfordring at fastholde de frivillige. Især de unge, der for manges vedkommende flytter til København.
Holbæk Radio har også en støtteforening med over 200 medlemmer, og på Facebook er der over 3.000 følgere.
Kenny Reno oplever, at man har ”rimeligt godt fat i de lokale i Holbæk”. Der er god respons på de ting der laves, og så glæder han sig også over mange ”stamlyttere”.
Kenny oplever opbakningen ret konkret, når han går rundt i byen med en Holbæk Radio jakke. ”Så kommer der anerkendende klap og blikke fra folk”.
Opbakningen fra kommunen er også intakt. Holbæk kommune betaler for huslejen til radioens næsten 100 m2 store og nyistandsatte lokaler, centralt beliggende i byen i ’Kulturkasernen’. Radioen har dog måttet flytte lokaler tre gange i løbet af bare fem år. Det er et ret stort – og dyrt – projekt for en radiostation, konstaterer Kenny Reno. Ved den tredje flytning blev radioen mødt af lidt ekstra velvillighed fra kommunen, da de hjalp økonomisk med opbygningen af de nye studier.
Historisk flere radioer i Holbæk
Når Holbæk Radio ikke hedder ’Radio Holbæk’ så er der en god grund til det. ’Radio Holbæk’ var nemlig navnet på den avisradio, som Holbæk Amts Venstreblad drev frem til 1999. Og dén vil man ikke forveksles med. Et par år senere – i sommeren 2001 – gik Mix FM i luften i Holbæk med Nico Sparboom som bagmand; senere overtaget af Henrik Hansen, og lukket i 2005, hvorefter det blev til NRJ. Den lukkede også efter nogle år. Og så har byen tillige – siden 1988 – haft en kristen lokalradio, Den Kristne Radio, men den lukkede den 1. juni 2023.
Holbæk Radio begyndte at sende i 2015 på lånt sendetid på Den Kristne Radios frekvens – alle hverdage kl. 10-18. Nu er Holbæk Radio alene på frekvensen, og har udvidet sendetiden til også at omfatte lørdag og søndag kl. 10-18 samt fredag og lørdag aftener, hvor nogle af radioens unge medarbejdere laver shows med elektronisk dansemusik. “Ellers spiller vi en del soft jazz på hverdage (især først på dagen) og ekstra mange oldies om søndagen,” skynder Kenny Reno sig at tilføje. Det overordnede musikformat er dog ’Hits for alle’ med en del musik fra 1970erne, 80erne og 90erne.
Selv har Kenny Reno boet mange år i udlandet og ikke mindst lavet radio på et college i USA plus et par år på Radio Rødovre fra 2013. Kenny, der er 53, arbejder som rådgiver inden for salg og marketing, når han ikke bruger stort set al fritiden på Holbæk Radio.
Efterlyser mere samarbejde
Til sidst vil Kenny gerne slå et slag for mere samarbejde mellem de lokale, ikke-kommercielle radioer. ”Vi er meget interesseret i samarbejde med andre radioer. Vi vil både gerne gi’ og modtage udsendelser,” slutter Kenny Reno.
23 02 2024
Den sønderjyske TV-station DKsyd begynder nu at sende programmer på sønderjysk. Det sker i samarbejde med Æ Synnejysk Forening og den nye programserie kommer til at hedde ’Så æ det soi’.
Fra og med næste måned indleder DKsyd i Sønderborg et redaktionelt samarbejde med Æ Synnejysk Forening om en programserie om særligt udvalgte sønderjyske temaer, og som programtitlen ’Så æ det soi’ antyder – så kommer det til at foregå på sønderjysk.
Det bliver formand for Æ Synnejysk Forening, Lenore Toft, der bliver tovholder og vært på det nye program – bistået af DKsyds redaktion.
Formålet er at bringe den væsentlig fortælling fra Grænselandet inden for erhverv, historie, kultur, traditioner med videre på den lokale dialekt – på ”æ sproch” – for at eksponere den sønderjyske egenart i en større geografi.
Første udsendelse sendes den 5. marts kl. 22 på Kanal Syd og over web-tv på https://dksyd.dk og vil indeholde en reportage fra Æ Synnjysk Forenings generalforsamling den 1. marts.
Hvorvidt udsendelserne vil blive tekstet på rigsdansk eller sønderjysk melder historien ikke noget om.
23 02 2024
DKsyd inviterer til brunch i anledning af, at det i marts er ti år siden, at stationen fik sin programsendetilladelse. Danmarks nye generalkonsul i Flensborg deltager.
I anledning af 10-året for den første programtilladelse til DKsyd inviterer TV-stationen samarbejdspartnere og andre til brunch fredag den 8. marts i redaktionslokalerne i Sønderborg.
Udover mad og hyggeligt samvær vil der være tre indlæg: Bestyrelsesformand Knud A. Sveistrup fortæller først om DKsyd under overskriften ’Fra lokal-TV til grænselandets TV-kanal’. Dernæst vil der være et indlæg fra formanden for Æ Synnejysk Forening, Lenore Toft, og til sidste vil man kunne møde den nye generalkonsul fra Dansk Generalkonsulat i Flensborg og tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Annette Lind, der tiltræder embedet i Flensborg den 1. marts 2024.
Knud A. Sveistrup og holdet bag DKsyd er stolte over den betydelige udvikling DKsyd har gennemgået siden begyndelsen i 2014. Knud A. Sveistrup udtaler: ”Team DKsyd er på en fantastisk rejse, som konstant bringer nye horisonter i Grænselandets medieunivers. Vi er altid på vej mod næste milepæl”.
23 02 2024
Vil melde lokal-TV til politiet
Radio- og TV-Nævnet vil gerne politianmelde lokale TV-stationer, der ikke overholder reglerne. Men i 2023 var der kun én alvorlig sag.
Der findes i alt 36 lokale ikke-kommercielle TV-stationer i Danmark, der hver modtager godt 850.000 kroner årligt i tilskud fra Kulturministeriet. I 2023 var der én alvorlig sag mod en TV-station, der groft havde overtrådt reglerne og derfor skulle betale stort set alle 850.000 kroner tilbage. Stationen, TV Frihed, lukkede efterfølgende. Derudover var der fire TV-stationer – ud af altså 36 stationer i alt – der blev pålagt af Radio- og TV-Nævnet at tilbagebetale henholdsvis 6.610, 6.941, 9.916 og 24.150 kroner. Det svarer til 0,8, 0,8, 1,2 og 2,8 procent af deres tilskud.
Alligevel har Radio- og TV-Nævnet nu anmodet Slots- og Kulturstyrelsen om en afklaring af, om nævnet må gå nye veje i forhold til at idømme sanktioner mod de lokale stationer – herunder politianmeldelse ved mistanke om svig eller lignende. Det skriver MediaWatch.
Ifølge nævnets formand Søren Sandfeld Jakobsen sker det, fordi nævnet har mistanke om decideret strafbare handlinger såsom svig, underslæb, bedrageri eller hvidvask.
MediaWatch har – udover sagen med TV Frihed – måttet gå helt tilbage til henholdsvis 2019, 2020 og 2021 for at finde tre grove sager. Ét fra hvert år. Tre sager, hvor Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) i øvrigt er ganske enige med nævnet i, at der var tale om grove overtrædelser af reglerne.
De lokale radiostationer er der færre sager mod.
Én af udfordringerne de lokale stationer har er at leve op til meget høje og komplicerede krav til regnskabsaflæggelse. Dertil kommer at hele eller stort set hele programfladen skal ”handle om lokale forhold”.
I Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) er man godt trætte af de firkantede og rigide regler om lokalt indhold, fordi det beror på en subjektiv vurdering, som giver anledning til mange konflikter med nævnet.
”Det krav har vi aldrig brudt os om, fordi begrebet kan tolkes, og det bliver tolket. Når vi spørger nævnet om, hvordan det skal tolkes for, at man lever op til kravet, vil de ikke give noget svar på forhånd, men tage stilling fra sag til sag. Det krav er umuligt at arbejde med,” udtaler Gitte Thomsen fra SAML’s sekretariat til MediaWatch.
Igen og igen lyder det fra nævnet, at det er op til ”en konkret vurdering”, om det er lokalt indhold eller ej. SAML ønsker i stedet blot, at der skal stilles et objektivt krav om ”lokal forankring”. Dét er nævnsformand Søren Sandfeld uenig i.
GitteThomsen uddyber SAML’s holdning over for SAML Nyt: ”SAML sætter ikke spørgsmål ved nævnets ret og pligt til at føre tilsyn og kontrollere, hvad de knap 50 millioner, der bevilliges til området, bliver brugt til. Det er mange af skatteborgernes penge, men ikke set i forhold til, hvor mange timers radio- og TV, der ugentligt produceres og udsendes af de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer. Og heller ikke set i forhold til statens samlede tilskud til medier. Tilskuddet til de ikke-kommercielle stationer udgør kun beskedne én procent af den samlede mediestøtte.”
Og videre: ”Formålet med lokalradio- og lokal-TV-ordningen er at sikre variation og mangfoldighed i det samlede mediebillede. De ikke-kommercielle er de eneste public access medier der findes. De er borgerinddragende og folkeoplysende medier i egen ret. Og det er snarere lige der, problematikken med tolkningen af det lokale indhold skal findes. Det der jo kendetegner det gode lokale program er nærvær, relevans og oplevelsen af engagement og oprigtighed.”
Mens nævnet nu ønsker udvidede beføjelser i forhold til sanktioner over for de lokale stationer, så går det ikke den anden vej. Afgørelser fra Radio- og TV-Nævnet er endelige. De lokale stationer der ’idømmes’ en sanktion af nævnet har ingen mulighed for at anke afgørelserne til en anden instans.
23 02 2024
Gramex lægger op til, at det skal koste over 30 procent mere at spille musik på de lokale radio- og TV-stationer. SAML afviser klart at acceptere denne voldsomme prisstigning.
Indtil den 1. januar 2024 havde Danmark et princip i lovgivningen, der betød at musikere og producenter fra lande uden for EU kun fik betaling, hvis de danske rettighedshavere også modtog betaling, når deres indhold blev brugt. Dette såkaldte ’gensidighedsprincip’ blev ophævet fra årsskiftet. Årsagen var, at EU-domstolen har afgjort, at et sådant princip kun kan fastsættes af EU. Landene i EU må altså ikke selv bestemme.
Det betyder, at der nu skal betales til rettighedshavere i for eksempel USA, selv om USA ikke betaler til Danmark. Gramex har tidligere til SAML Nyt oplyst, at det vil betyde, at de danske stationer derfor skal betale ”i hvert fald ikke under 30 procent mere”.
Gramex’ udspil blev omgående afvist af både Danske Medier, DR, TV 2 og SAML.
Fra Danske Medier, der blandt andet organiserer de kommercielle radioer, lød det, at Gramex har et helt urealistisk billede af, hvad lovændringen vil kunne betyde for deres indtægter. Sagen er i stedet, at Gramex’ tariffer har været 30 procent for høje i de sidste 40 år.
SAML, der organiserer de ikke-kommercielle lokalradioer og lokal TV, har også blankt afvist Gramex’ udspil. Niels A. Holst fra SAML’s bestyrelse oplyser, at man er i forhandlinger med Gramex om en ny aftale, men at man er et godt stykke fra at lukke en ny aftale. Han tilføjer, at så længe de kommercielle stationer ikke har en aftale på plads, så kommer SAML ikke til at gå foran med en aftale.
Det er også SAML’s synspunkt, at fordi radiolytningen har været dalende igennem efterhånden flere år, så er det helt forkert at radiostationerne skal betale mere til Gramex. Det burde i stedet været de nye medier, der er i vækst, der skulle betale.
SAML er også blevet mødt med krav om særskilt, yderligere betaling for de lokalradioer, der lægger deres udsendelser på nettet som podcasts. Det er også klart blevet afvist fra SAML. De ikke-kommercielle lokalradioer er ikke egentlige podcastere, der producerer podcasts. Stationerne er radiostationer, der blot gør radioudsendelser tilgængelige ’on demand’ for lytterne, fastslår Niels A. Holst.
De lokale ikke-kommercielle TV-stationer vil formentlig også blive ramt af, at skulle betale særskilt for de udsendelser der lægges ud på hjemmesider og som indeholder musik. Det kan forekomme endnu mere urimeligt, da det er et lovkrav, at TV-stationerne gør deres udsendelser tilgængelige på nettet.
De ikke-kommercielle stationer betalte i 2023 i alt cirka 1,7 millioner kroner til Gramex.
23 02 2024
Seks TV-udsendelser om lokalradio
Den regionale TV 2-station i Aarhus, TV2 Østjylland, er på vej med seks udsendelser, hvor man sætter fokus på nogle af områdets ildsjæle, der laver lokalradio.
”Du lytter til” er titlen på seks udsendelser, som TV2 Østjylland vil sende fra maj måned. Optagelserne til udsendelserne, der laves af produktionsselskabet Gong John og som forventes at blive af ti-minutters varighed hver, er netop gået i gang. Indtil videre har man lavet optagelser på Radio Djursland, Radio SNR (Skanderborg Nærradio) og Aarhus Lokalradio.
”Vi vil gerne sætte fokus på nogle af de ildsjæle, der er bag radioerne; på dem der har en fortæller i maven, der skal ud – på dem, der sørger for at vi andre har noget at lytte til i radioen og som oven i købet gør det frivilligt og ulønnet”, fortæller redaktionschef for TV2 Østjylland Thomas Skov til SAML Nyt.
De seks indslag, der alle vil omhandle ikke-kommercielle lokalradioer i Østjylland, vil blive sendt i TV-stationens lørdagsflade klokken 19.30 fra maj måned 2024. Måske kommer indslagene også på TV 2 Play.
09 02 2024
Radio Humleborg holder 80er-fest
Lørdag den 16. marts hylder Radio Humleborg og ’Radiostøtteforeningen Lyden’ 1980erne ved et helaftensarrangement i Fredensborg.
Dørene åbnes klokken 18 og umiddelbart derefter serveres middagen, der er inspireret af 80erne. Senere tændes diskolyset, og DJ Daniel vender vinyler fra 1980erne. Som en del af underholdningen vil der også være quizzer.
Arrangørerne lover videre, at der vil kunne købes farvestrålende 80er drinks i baren, og at lokalet i Fredensborg Golfklub vil være pyntet til lejligheden, så deltagerne vil få et flashback til dengang. Publikum opfordres til at finde 80er-dresset frem.
09 02 2024
Hjælp til speciale om lokalradio
Studerende Louise Eskildsen er i gang med et speciale, der fokuserer på lokalradio og beder i den forbindelse om svar på en spørgeskemaundersøgelse fra så mange lokalradioer som muligt.
”Jeg er i gang med mit speciale på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor jeg fokuserer på både ikke-kommercielle og kommercielle lokalradioer,” fortæller kandidatstuderende Louise Eskildsen og uddyber: ”Formålet med undersøgelsen er at dykke ned i praksisserne inden for lokalradio og bidrage med ny viden på et område, der ikke tidligere er blevet grundigt undersøgt.”
Louise efterlyser svar på spørgeskemaundersøgelsen både fra frivillige medarbejdere, ansatte og andre, der aktivt bidrager til indholdet på radioen – altså både dem, der er ansvarlige for dét der sendes og dem, der skaber indholdet.
Hvis man vil bakke op om og være en del af dette spændende projekt, så skal man udfylde spørgeskemaet her – og det skal ske senest den 28. februar 2024. Besvarelserne sker anonymt.
09 02 2024
Den 13. februar er det ’World Radio Day’ – international verdensradiodag. Det er 14. gang, at dagen, der blev indstiftet af UNESCO, fejres.
Radio er et stærkt medie. Radio er det medie, der globalt set når ud til flest mennesker. Radio når ikke mindst ud til udsatte mennesker og indbyggere i fjerntliggende samfund. Radioen kan nå alle – uanset lytternes uddannelsesniveau – med en bred vifte af programmer, synspunkter og indhold, skabe dialog og sammenhold, være en platform for en demokratisk diskurs og afspejle en mangfoldighed af holdninger og stemmer, der er nødvendige for at løse de udfordringer, mennesker står over for. Radio spiller også en afgørende rolle som katastrofehjælp og som kommunikationsmiddel i nødsituationer. Og så er radio et low-cost medie.
Verdensradiodagen tirsdag den 13. februar 2024 skal ifølge UNESCO sætte det lange lys på i forhold til ”radios bemærkelsesværdige fortid, relevante nutid og løfte om en dynamisk fremtid”.
De tre hovedtemaer i 2024 bliver:
- Radioens historie og dens stærke indflydelse på nyheder, drama, musik og sport.
- Radioens konstante nytteværdi som et meget billigt og bærbart medie, der fungerer som sikkerhedsnet for almenheden i nødsituationer – ikke mindst strømafbrydelser forårsaget af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer såsom storme, jordskælv, oversvømmelser, hedebølger, skovbrande, ulykker og krig.
- Radioens fortsatte værdi for demokratiet, hvor radioen tjener som en ’græsrods-katalysator’ for sammenhængen for og forbindelsen mellem mediesvage grupper, herunder immigranter, religiøse og andre minoriteter samt fattige mennesker; og som en hurtig og umiddelbar formidler af den offentlige opinion gennem ytringsfrihed i det offentlige rum.
UNESCO fremhæver at Verdensradiodagen er en god mulighed for samarbejde mellem radiostationer og peger på, at radiostationer kan søge at få TV-stationer til at lave udsendelser om radio.
Et idékatalog med 13 forslag til aktiviteter i forbindelse med Verdensradiodagen kan findes her.
09 02 2024
Albertslund Nærradio gennem 40 år
I 40 år havde Albertslund sin helt egen radiostation. Stationsleder Preben Sørensen kigger tilbage og fortæller om den nu lukkede radiostation.
Enhver ting har sin tid, og sådan blev det også for Albertslund Nærradio. Fredag den 15. december 2023 kl. 19 blev der slukket endegyldigt for mikrofonen på radioen. Dermed blev der sat punktum for 40 år og godt to måneder med lokalradio i Albertslund Kommune. Den direkte årsag var besparelser på Albertslund Kommunes budget.
Albertslund Nærradio beskrives som ”en god gammeldags lokalradio” med en alsidig programflade med noget både for de unge, de voksne og ikke mindst noget for de ældre. Stationsleder for Albertslund Nærradio Preben Sørensen fortæller, hvordan det hele begyndte:
”Den 8. oktober 1983 blev foreningen grundlagt. Basis var fagbevægelsen og boligbevægelsen samt nogle entusiastiske personer, som ville noget med en radio, der skulle ud til folket. Et brud med DR-monopolet! En radio for Vestegnen! Og det gik jo godt. En radio som startede i små lokaler og med en antenne placeret på det højeste punkt i Albertslund i toppen af skorstenen på forbrændingen.”
”Senere blev der mulighed for at flytte det hele til Kongsholmcentret, en nedlagt skole, hvor kommunen stillede fire klasselokaler til rådighed og var med til at bekoste noget af indretningen,” fortæller Preben Sørensen videre.
Radioens senderantenne blev efter nogle år flyttet til Naverland på toppen af Danbygnings kontorlokaler, oppe på taget på 16 etage. Det gav en god dækning, men samtidigt – januar 1987 – skulle Albertslund Nærradio skifte frekvens (fra 101,0 MHz til 94,5 MHz) – og dele frekvensen med lokalradioen i Glostrup, The Channel.
”Det gav nogle sjove perioder, når man skulle skifte fra den ene station til den anden, hvor studieværterne drillede hinanden”, husker Preben Sørensen.
Efter et par år stoppede The Channel og blev erstattet af en ny lokalradio fra Glostrup, Kanal G, der dog også fik en kort levetid. Fra 1992 var Albertslund Nærradio alene på frekvensen, og det betød, at man kunne sende næsten som man havde lyst til.
”Det var dejligt at være i Kongsholmcentret, tæt på ungdomsskolen og musikskolen, med mange mennesker omkring, og altid en studievært som kunne springe til, når der var forfald. Reportere som kunne tage afsted og stille de kritiske spørgsmål. Tage til kulturelle begivenheder og bringe optagelserne hjem”, mindes Preben Sørensen.
Branden i 2019
Men så skete der noget den 1.april 2019. Preben fortæller: ”Der gik ild i nogle skjulte elinstallationer oppe under et nedhængt loft, ilden bredte sig og det udviklede sig til datidens største brand på Vestegnen. Hele radioen brændte. Udstyr. Historik. Pladesamling. Alt!
Der var startet et seminar om morgenen, da branden opstod. Men folk kom ud, da røgudviklingen begynde – så der var ingen personskader. Radioen skulle først starte klokken ni.”
Op mod 100 brandfolk fra det meste af Sjælland kæmpede frem til tidligt næste dag med at slukke branden, og Albertslund Nærradio havde mistet alt. ”Undtagen vores penge i banken”, siger Preben. ”Alligevel kunne vi ved hjælp af vores internetudbyder sende igen allerede samme aften og hele natten fra lokaler, som de stillede til rådighed. De havde i forvejen en direkte internetforbindelse til Danbyg, hvor vores sender var placeret. Efter en måned på denne måde, hvor det var lidt ensomt i et stort lokale og et par håndholdte diktafoner, fik vi tilbudt andre lokaler i indkøbscentret Albertslund Centrum, i en nedlagt tandlægeklinik, som kommunen ejede. Vi kom stadigvæk til at bo gratis, så vi sagde hurtigt ja tak og flyttede ind. Det var nemt med flytningen, når man kun har et par lånte computere og diktafoner, så er der jo ikke så meget, der skal transporteres.”
Albertslund Nærradio fik udbetalt forsikringssummen, men den dækkede selvfølgelig ikke alt. Den udfordring løste man ved at stille lidt lavere krav til udstyret, og dermed lykkedes det i løbet af et par år at få etableret radioen i lokalerne, så det var velfungerende. Preben Sørensen tilføjer, at andre lokalradioer fra hele landet sendte deres overskud af CD´er og LP-plader til Albertslund. ”Det var dejligt at mærke den hjælpsomhed fra andre lokalradioer”.
Besparelser i kommunen
I forbindelse med besparelser i Albertslund Kommune blev blandt andet de lokaler Albertslund Nærradio benyttede solgt. Radioen skulle ud senest den 31. december 2023.
Kommunen tilbød radioen lokaler i en nedlagt skole. Lokalerne kunne godt bruges, hvis der blev flyttet nogle skillevægge, men det viste sig, at det sikkert var umuligt, fordi brandmyndighederne ikke ville tillade det. Samtidigt ville det alt sammen være ret bekosteligt, og kommunen var ikke indstillet på at hjælpe. Dertil kom, at kommunalbestyrelsen havde besluttet, at den nedlagte skole skulle bruges som ren folkeskole fra 2027. Altså ville radioen igen blive nødt til at flytte. Og det i en situation, hvor kommunen ville have (endnu) færre lokaler til rådighed.
Det førte til beslutningen om – efter 40 år som lokalradio – at stoppe.
Preben Sørensen tilføjer, at da man havde truffet beslutningen om at lukke radioen, fik man at vide, at man eventuelt kunne flytte til nogle lokaler i en af boligafdelingerne i Albertslund. ”Det skete på et tidspunkt, hvor der var truffet aftaler om rydning af lokalerne, salg af noget af udstyret, og nedtagning af sender og antenne. Det sagde bestyrelsen nej til. Generalforsamlingen fastholdt beslutningen om at lukke radioen”.
Nye tider
Selv om den direkte årsag til lukningen var besparelser i kommunen og dermed to besværlige og dyre flytninger, så lægger Preben ikke skjul på, at andet også spillede ind:
”Dem der startede radioen – for mere end 40 år siden – er nu enten andre steder i deres liv og kun mindes ”de sjove og spændende tider med en ung progressiv radio” … eller er gået bort. Og efter branden i 2019 har det været svært at få nye studieværter, teknikere og reportere. Medierne har ændret sig. Det er i dag mulig at sidde derhjemme og lave en podcast og lægge den ud på nettet. I dag lyttes der meget mere til musik – frem for reportager i radioen. Det gør, at hvis lokalradioerne skal sende mere musik, så vil omkostningerne til KODA og Gramex med mere stige. Hvis ikke lokalradioen har en støtteforening til at hjælpe sig.”
Preben Sørensen – fra nævnsformand til stationsleder
Preben Sørensen selv har det meste af sit liv været involveret i lokalradio. Han fortæller: ”Det hele startede, da der for første gang skulle vælges lokalradionævn i kommunerne. Jeg var på det tidspunkt aktiv i boligbevægelsen, nærmere betegnet medlem af afdelingsbestyrelsen i bebyggelsen Carlsro i Rødovre.
Vi lavede en lokalradio som kunne sende på vores eget kabelnet. Da der skulle vælges folk til lokalradionævnet i Rødovre, stillede jeg op for boligbevægelsen og blev valgt”.
Preben blev også valgt som formand for lokalradionævnet, der bestod af syv medlemmer, heriblandt to lønnede fra kommunen. Nævnet skulle sørge for, at alsidigheden blev tilgodeset på den tildelte frekvens, som Rødovre skulle dele med Frederiksberg kommune.
”Vi modtog mange ansøgninger. Nogle af dem var den samme ansøgning med et andet radionavn, hvor bestyrelsen var den samme og deres programindhold var det samme, endda sendt fra samme posthus. Vi fik sorteret i ansøgningerne og endte med to radiostationer; den ene understøttet af fagbevægelsen, den anden af erhvervsorganisationerne. Og dertil lokalradioen i Carlsro, som kun sendte på kabelnettet i deres egen bebyggelse.
Dernæst kom forhandlingerne med Frederiksberg kommune. Man havde dér valgt en borgmester som formand for lokalradionævnt. Vi fastholdt, at vi skulle have sendetider både om dagen og om aftenen. Frederiksberg måtte give sig til sidst”, lyder det tilfreds fra Preben Sørensen, der synes, at det var en turbulent tid.
Efter tiden i lokalradionævnet koncentrerede Preben sig om sit arbejde som teknisk konsulent/sælger, men gjorde stadig en indsats i boligbevægelsen
Men efter nogle år kom Preben Sørensen tilbage i lokalradioverdenen. Han beretter: ”Min kone havde i en årrække været ansat på Albertslund Nærradio. De havde en stationsleder, som ikke kunne nå at lave regnskaberne. Det kan Preben da hjælpe dig med, svarede min kone. I begyndelsen kun to dage om ugen. Men som det så ofte går – til slut 60 timer om ugen. Der sker så det, at kommunen sluttede med at give tilskud til stationslederens løn, og dermed var der ikke råd til at lønne lederen. Vi kørte så uden officiel leder. Det fungerede fint – lige indtil branden i 2019. Dér blev det nødvendigt, at én tog styringen og fik det til at fungere. Generalforsamlingen besluttede, at det blev mig”. Preben Sørensen afslører, at det dog var en lille smule imod, hvad der stod i vedtægterne. Men nu er det historie.
Når det giver mening
Albertslund Nærradio var fra begyndelsen medlem af både Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier (FAEM) (basis for radioen var som nævnt fagbevægelsen og boligbevægelsen) og af den noget bredere Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV).
Preben Sørensen valgte at søge indflydelse i SLRTV ved at blive medlem af bestyrelsen, og bidrage med radioens erfaringer. Han peger på, at radioen har været med i forskellige projekter støttet af Integrationsministeriet, Kulturministeriet, EU og Jobcentrene på Vestegnen, og at man på radioen har haft mange unge i skolepraktik, erhvervspraktik og arbejdsprøvning.
I forbindelse med det sidste forklarer Preben Sørensen, at dét med at lave radio faktisk dengang havde en ’større’ mening: ”Især når jeg kunne se, at omkring halvdelen af dem, man havde kontakt med, senere kom videre i deres liv. Men alting har en ende, og i takt med at uddannelsesinstitutionerne fik mediefag på skemaerne, og arbejdsløsheden faldt – så ophørte projekterne. Dermed også muligheden for at nogle blev hængende på radioen.”
Preben Sørensen slutter: ”Til sidst må man erkende, at Albertslund Radios dage er slut. Især når man tager de ydre omstændigheder i betragtning, og en del af studieværterne har nået en alder, der sætter sine spor. Som en af studieværterne udtrykte det: ”Det har været en dejlig tid, men det er det rigtige tidspunkt at slutte nu, selvom det er kedeligt”.
26 01 2024
I 2023 faldt antallet af minutter, en gennemsnitlig borger i Danmark så TV per dag – fra 102 minutter året før til 90 minutter. Til gengæld steg det daglige forbrug af streaming fra 112 til 123 minutter.
Forbruget af traditionelt TV har været faldende igennem flere år, og ifølge tal fra TV-branchens måling fra Nielsen Seerundersøgelsen, så var faldet markant fra 2022 til 2023, nemlig med 13 minutter, fra 103 til 90 minutter. Samtidig fortsætter streaming opad. Samlet gik forbruget af streaming og traditionelt TV tilbage med to minutter fra 2022 til 2023. Det fremgår af DRs ’Medieudviklingen 2023’, som udkom i går, torsdag den 25. januar. Bag rapporten står DR Analyse, der tidligere hed DR Medieforskning.
TV står dog med 46 procent stadig for en stor del af befolkningens forbrug af tid på medier. Lyd, repræsenteret ved lytning til radio, musik, podcasts og lydbøger, udgjorde 28 procent. De trykte og webbaserede tekstmedier ligger år for år stabilt på 12 procent, og således også i 2023. Sociale medier og gaming udgjorde 18 procent af den samlede befolknings tidsforbrug. Blandt de 15-24 årige udgjorde sociale medier og gaming dog hele 40 procent.
Den mest bemærkelsesværdige tendens, når medieåret 2023 opgøres, er, at det ikke blot var det traditionelle radio- og TV-forbrug, der tabte terræn. Nu dykker befolkningens forbrug på flere af de mest veletablerede ’nye medier’ også – både Facebook og Netflix gik tilbage i 2023, skriver DR i rapporten ’Medieudviklingen 2023’. Det mest markante fald er sket hos Facebook, hvor nu kun 59 procent dagligt bruger denne platform.
Staten sidder solidt på TV-markedet
De to statsejede TV-stationer, DR og TV 2, sidder med 81 procent af befolkningens TV-forbrug særdeles solidt på TV-markedet i Danmark. I 2022 var andelen også 81 procent, men set i forhold til 2019, så er der tale om, at den danske stat har forøget markedsandelen fra 76 procent til altså nu 81 procent.
De to kommercielle TV-selskaber Viaplay Group og Warner Bros. Discovery sad på henholdsvis 12 og 4 procent af befolkningens TV-forbrug i 2023. Stort set uændret i forhold til 2022. Alle øvrige TV-stationer har tilsammen en andel på tre procent; uændret fra 2022.
26 01 2024
Aftagende vækst i podcast-lytning
Den kraftige vækst i podcast-lytning stoppede i 2023, og traditionel radio ligger fortsat på et meget højt niveau.
Podcast-lytningen har været i kraftig vækst de seneste år, og går stadig frem (fra 32 til 33 procent i ugentlig dækning), men væksten er aftagende, og for første gang har medieanalytikerne set et fald i den ugentlige dækning blandt de 15-24-årige; dog kun én procent fra 49 til 48 procent. Det fremgår af ’Medieudviklingen 2023’, som DR Analyse netop har udsendt.
Ud af befolkningens samlede medieforbrug udgjorde forbruget af lyd, repræsenteret ved radio, musik, podcasts og lydbøger, 28 procent. Det fordeler sig på denne måde: 14 procent af medieforbruget stod traditionel radio for, ni procent af medieforbruget blev brugt på streaming af radio og musik, og fem procent på lytning til podcasts og bøger.
Ni ud af ti lytter radio hver uge
Andelen af borgere der lytter traditionel radio i løbet af en uge har stort set ikke ændret sig i de sidste ti år. I 2013 var det lige over 90 procent; nu er det lige under 90 procent – helt præcist 88 procent.
Selv om langt, langt de fleste mennesker i Danmark altså lytter radio, så lyttes der i mindre og mindre tid. I 2023 var det færre end tre ud af fire af de ugentlige radiolyttere, der mindst lyttede dagligt. Et niveau, der er faldet med omkring otte procentpoint siden 2013, hvor det var cirka 80 procent af de ugentlige radiolyttere, der lyttede hver dag. ”Mængden af dedikerede radiolyttere svinder igen i år, men det er altså stadig en betydelig del af danskerne”, lyder konklusionen fra DR Analyse.
P3 fortsætter kæmpe nedtur
”Faldet i danskernes radiolytning er generelt og ikke kanalspecifikt”, skriver DR Analyse i rapporten, men modsiger straks sig selv. Mens P1, P4 og Nova falder med fire-fem procent, så er tilbagegangen mere drastisk for P3. Denne kanal faldt med 13 procent fra 2022 til 2023, og fortsætter dermed en voldsom tilbagegang.
I 2023 havde P3 i alt 773.000 ugentlige lyttere. For ti år siden i 2013 var der næsten 2,4 millioner ugentlige lyttere. Tilsvarende er P3’s andel af lytternes samlede lyttetid (kaldet ’dækning’ og ’share’) faldet fra 24,1 procent i 2013 til blot at udgøre 9,3 procent i 2023. Det fremgår af de ugentlige lyttermålinger fra Kantar Gallup, men omtales ikke i DR Analyses rapport.
Den klart mest aflyttede radiokanal er uændret DR P4. Det ugentlige lyttertal var i 2023 hele 2,8 millioner, hvilket er en beskeden tilbagegang i forhold til 2022.
26 01 2024
Igen ny mediechef i Kulturministeriet
Efter mindre end to år på posten, så har chef for mediekontoret i Kulturministeriet, Ann Giessing, opsagt sig stilling.
Kulturministeriet søger nu igen ny chef for mediekontoret, der har ansvaret for at udvikle og implementere mediepolitikken i Danmark. Det skriver MediaWatch.
Ann Giessing, der kom til Kulturministeriet fra en stilling som chef for strategi og politik i DR, har opsagt sin stilling fra og med udgangen af januar. Uden at havet andet job på hånden.
Også Ann Giessings forgænger, Katrine Tarp, forlod posten, omkring to år efter at hun i 2019 afløste den mangeårige kontorchef Lars Banke, da han gik på pension.
Det er anden gang inden for kort tid, at Kulturministeriets medieområde mister centrale personer og tab af viden. Ved årsskiftet fratrådte afdelingschef Steen Kyed efter udløbet af hans åremålskontrakt.
Kulturministeriet har sammen med andre ministerier været under kritik for at have et stort arbejdspres og en stresset kultur.
26 01 2024
Rui Monteiro fra Radio Bazar samt Niels Holst og Hasse Schneidermann fra Radio Rønde var i sidste weekend i Østrig for at afslutte sundhedsprogram-projektet under E3J sammen med en række andre radioer.
På en konference i den østrigske hovedstad i weekenden den 19. – 21. januar 2024 mødtes otte lokalradioer fra Østrig, Spanien, Irland og Danmark for at fortælle om, hvad de forskellige ikke-kommercielle stationer havde opnået og lært under forløbet i det europæiske E3J-projekt (European Excellence Exchange in Journalism) med Community Media Forum Europe (CMFE) og det østrigske COMMIT om projekter om folkesundhed.
Som opsummering på konference var det tydeligt, at alle stationer havde haft fokus på den mentale sundhed, som gik igen i alle projekterne – men også, at en forskel fra Danmark og de øvrige lande var et større fokus på kvinders sundhed eller måske nærmere rettigheder i et mandsdomineret sundhedsvæsen.
Projektet har ført til en læringsportal på E3Js hjemmeside om, hvordan ikke-kommercielle stationer kan producere sundheds-programmer.
26 01 2024
I dag fredag den 26. januar kl. 12 bringer Jazzkanalen i Fredensborg en hel særlig udsendelse med den danske sangerinde Mia Martinez.
Programmet koncentrerer sig om Mia Martinez’ interesse for sang og jazzmusik. I udsendelsen spiller hun nogle af hendes favoritkunstnere og smagsprøver på tre sange, der bliver inkluderet på hendes kommende album ’Love & light’, der udkommer til foråret. Det oplyser Jazzkanalen i en pressemeddelelse
Mia fortæller i programmet om hendes karriere og opvækst, der startede i New York, blandt andet som backing vocal for Kid Creole & the Coconuts og som fortsatte i 1983, da hun kom til København. Her fik hun hurtigt kontakt med den danske pop- og rockscene og blev hyret af navne som Gnags og Sanne Salomonsen. Mia havde også en karriere som radiovært på The Voice.
Efter en pause fra musikken er hun nu tilbage og har kastet sin kærlighed på den musik, hun hørte i barndomshjemmet, nemlig swingende latinjazz med en snært af bossa nova, souljazz og verdensmusik.
Udsendelsen bliver sendt første gang i dag fredag den 26. januar kl. 12 og genudsendes torsdag den 1. februar klokken 13, mandag den 5. februar klokken 15 og onsdag den 14. februar klokken 12 samt mandag den 18. december klokken 15. Derefter vil den også blive udgivet som podcast på jazzkanalen.dk
Jazzkanalen – Nordsjællands Jazzradio sender på 104,3 MHz fra Fredensborg. Stationen har specialiseret sig i at lave jazzradio især til det voksne publikum. Sendetiderne er mandag klokken 11-18 og tirsdag-fredag klokken 12-18.
26 01 2024
’Bluestimen’ på Radio Rønde har fået ny studievært. Efter 15 år bag mikrofonen har Bøje Nielsen overladt pladsen til en ny vært.
’Bluestimen’ har igennem 15 år været et af de programmer, der har gjort Radio Rønde kendt ikke bare i Østjylland, men også blandt bluesentusiaster i resten af landet, der har lyttet med på nettet. Det fortæller Bøje Nielsen, der i 15 år har været vært på programmet, til SAML Nyt. Programmet har haft sin egen hjemmeside, og har nu sin egen Facebook-side.
Og så er der blevet produceret 52 udgaver af det én time lange program ’Blues 4 You’ – én til hver uge – med forskellige temaer og som er blevet udsendt på lokalradioer over hele landet.
Men Bøje Nielsen har også i høj grad haft øje for det lokale: ”Vi har hele tiden haft en stor kontaktflade til pladeselskaberne, og har derfor kunnet spille en masse blues-plader, men fra starten mente vi, at det også var vigtigt at have øje for de lokale blues-aktiviteter i Djursland, ja faktisk hele det østjyske område. Der er blevet sendt reportager fra lokale arrangementer, der er lavet telefoninterviews og der har også været blues-kunstnere, der er kommet forbi og som har spillet akustisk i studiet”.
Bøje Nielsen fortæller videre, at han stopper nu, fordi han synes, at der skal nye og yngre kræfter til og på grund af personlige årsager. Han agter dog at fortsætte som freelance programmedarbejder på Radio Rønde, og vil fremover især koncentrere sig om fra tid til anden at lave programmer om lokalhistoriske emner.
Den nye vært på ’Bluestimen’ bliver Harm Kern, der kom til Danmark fra Nederlandene for syv-otte år siden, og som også brænder for netop blues-musikken. Bøje Nielsen og Harm Kern var sammen i studiet i januar-udgaven af ’Bluestimen’.
’Bluestimen’ bliver sendt på Radio Rønde den første søndag i hver måned klokken 14-15.
26 01 2024
TV 2 Bornholm har sendt en portrætudsendelse af Birgitte Jallov, der hele sit voksne liv har været engageret i kvinders ligestilling og har hjulpet talrige lokalsamfund med at lave nærradioer.
TV 2 Bornholm sendte her i begyndelsen af det nye år et langt interview med Birgitte Jallov, der privat bor på Bornholm. Udsendelsen var en del af programserien ’Mellem os’ og fokuserede på Jallovs arbejde med nærradio, medieudvikling og udviklingskommunikation. Fællesnævneren for det hele har været og er et ønske om at gøre en forskel – særligt i små lokalsamfund i udviklingslande og særlig i forbindelse med kvinders ligestilling.
Birgitte Jallov har besøgt over 75 lande gennem sit arbejde med at forbedre vilkårene for kvinderne i nogle af verdens fattigste lande, ligesom hun arbejder for at hjælpe befolkningen i gang med udviklingen af deres eget civilsamfund. En stor del af arbejdet i den tredje verden har bestået i at hjælpe med til at give de små lokalsamfund en stemme ved at etablere lokale radiostationer.
Ifølge Birgitte Jallov har etableringen af nærradioer i udviklingslandene givet enormt mange positive resultater: ”Nogle konkrete resultater, jeg har set, har været at kvinder er blevet banket mindre og børn misbrugt mindre. For med radioen bryder man tavsheden i de små familier, så holdningerne forandrer sig løbende på mange områder”, siger Birgitte Jallov til TV 2 Bornholm.
I udsendelsen fortæller Birgitte Jallov også om sin baggrund – blandt andet opvæksten i Nexø.
Udsendelsen kan ses her: https://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&id=882785
12 01 2024
Det er efterhånden flere år siden, at både den lokale radio- og den lokale TV-station i den vestgrønlandske by Ilulissat lukkede. Men nu er lokalradioen NEO FM gået i luften i Ilulissat.
Ilulissat er, med cirka 5.000 indbyggere, Grønlands tredjestørste by. Den ligger i Vestgrønland i Diskobugten, og havde tidligere både en lokal radiostation, Ilulissat Radioa og en lokal TV-station, Arctic TV, men begge lukkede for en del år siden på grund af problemer med at få økonomien til at hænge sammen.
Kort før jul lykkedes det at lancere en helt ny lokalradio i den vestgrønlandske by – efter at den havde været undervejs i over et år. Stationen hedder NEO FM og sender på 94 MHz. Ifølge avisen Sermitsiaq er det Knud Fleischer, der står bag den nye radiostation. Fleischer er en kendt grønlandsk politiker, og han har tidligere beskæftiget sig med lokalradio.
Formålet med NEO FM er at skabe positiv energi hos lokalbefolkningen, siger Fleischer til Sermitsiaq, og det skal ske ved at producere inspirerende og positive historier. ”Vi oplever at borgerne har behov for at høre flere positive historier fra hverdagen. Vi kommer til at have gæster i studiet fra alle samfundslag og vil sprede glædesgivende musik,” lyder det.
Radiostationen har her fra starten kun en tekniker deltidsansat, men man håber senere at kunne ansætte en journalist, så man også kan sende nyheder.
Det er også planen at udvide sendeområdet til flere bygder i Diskobugt-området. Som det er nu, så kan man kun høres i Ilulissat.
Økonomien for lokale radio- og TV-stationer i Grønland har haltet de seneste mange år, som avisen udtrykker det. Det er muligt at få offentligt tilskud til husleje samt el og varme i nogle kommuner. Ellers finansieres de fleste lokale stationer med indtægter fra bingospil og i Nuuk også med reklamer.
12 01 2024
Norsk lokalradio skal kortlægges
Medietilsynet i Norge er gået i gang med at kortlægge lokalradioområdet med henblik på at lave en rapport om indholdsmangfoldighed.
Norske lokalradioer bliver nu af Medietilsynet afkrævet oplysninger om indhold – med fokus på, hvorvidt radioerne sender unikt indhold, som man selv har produceret, eller om man deler indhold med andre kanaler. Det oplyser radio.no.
Medietilsynet vil søge at kortlægge, hvilke koncessioner, der hører sammen i samme radiostation/samme radioprofil og dermed beskrive helheden i det norske lokalradiomarked.
Resultatet af undersøgelsen skal præsenteres før sommeren 2024 i en rapport om indholdsmangfoldighed i norske medier, og resultatet vil også blive brugt i en database over alle FM/DAB-lokalradiostationer i Norge, som vil blive gjort offentlig tilgængelig på Medietilsynets hjemmeside.
12 01 2024
”Alle der interesserer sig for fodbold i Nordjylland ser TV Fritid”. Det fortæller redaktør for TV Fritid i Aalborg, Søren Bruun Jensen.
”Vi har sendt enormt meget TV om det lokale foreningsliv i Nordjylland, og særligt fra lokalsporten. Det har betydet, at vi har fået mange seere på YouTube og Kanal Nord, men også fået mange frivillige ind ad døren, der f.eks. hjælper med at kommentere lokalsport og hjælper os med at holde styr på, hvilke kampe det kunne være spændende at lave indhold om,” fortæller Søren Bruun Jensen til SAML Nyt og nævner, at ”det har taget så meget fart, at vi også havde Aalborgs borgmester som medkommentator for nyligt.”
TV Fritid laver dog også meget andet end sport og sender i cirka halvdelen af sendetiden mere “klassisk” lokal-TV.
Det er imidlertid sporten, der har betydet det store gennembrud for TV Fritid. Det er især Danmarksserie-fodbold og Jyllandsserie-fodbold, man dækker, men også f.eks. idrætsgymnastik. Og så har TV Fritid været blandt de første til at dække og fortælle om futsal, der er en ny, brasiliansk, indendørs fodboldgren. ”Det er vokset helt enorm meget,” siger Søren Bruun Jensen, og tilføjer at han selv personligt er blevet hyret af DBU til at kommentere fem futsal-landskampe for nylig til Nordic Baltic Cup. To andre af TV Fritids frivillige værter er også blevet hyret af større medier (SportLive og ANR).
”Det har taget noget tid at få det bygget op,” siger Søren Bruun Jensen videre. ”Men vi har formået at gøre lokal TV populært i Aalborg, hvor vi kan se, at mange elsker vores udsendelser og deler indholdet”. TV Fritid har over 15.000 visninger på YouTube om måneden.
22 12 2023
Albertslund Nærradio er lukket
En af de ældste lokalradioer i Danmark, Albertslund Nærradio, sendte for sidste gang fredag den 15. december.
Albertslund Nærradio begyndte at sende den 8. oktober 1983. Men efter godt 40 år i luften er det nu slut.
Radioen har siden maj 2009 haft til huse på torvet i Albertslund på anden sal af Bytorvet 31, hvor Albertslund kommune har betalt huslejen. Men som led i en sparerunde i Albertslund kommune har kommunen besluttet at opsige dette lejemål per 31. december 2023, og i stedet tilbyde radioen lokaler i en eksisterende kommunal ejendom.
Men de nye lokaler, som Albertslund kommune har tilbudt Albertslund Nærradio var ikke egnede, og kommunen var heller ikke villig til at hjælpe med at gøre lokalerne egnede. Det skriver en af radioens medarbejdere, Marc Lee Daugaard, på radioens Facebook-side. Desuden kunne man kun få lov til at være i disse nye lokaler i en begrænset periode, inden man skulle flytte igen. ”Derfor har værter og bestyrelse besluttet, at vi desværre må lukke vores elskede radiostation,” slutter opslaget.
Albertslund Nærradio beskrives som ”en god gammeldags lokalradio” med en alsidig programflade med noget både for de unge, de voksne og ikke mindst noget for de ældre. Hver radiovært havde ansvaret for sit program og ingen værter var forpligtet til at lave noget bestemt. På radioens Facebook-side står der, at Albertslund Nærradio var en ”reklamefri radio, der sendte direkte radio med nyheder, orientering, interviews og meget mere, aktuelle emner fra Vestegnen, emner som har indflydelse på vores lokalsamfund”. Og videre, at man ”spændte vidt – med udsendelser om arbejde og fritid, politik, foreningsliv, uddannelse, miljø, kunst og kultur, demonstrationer og folkefest”.
Fredag den 15. december 2023 kl. 19 lukkede radioen.
22 12 2023
En trin for trin online læringsressource om, hvordan man opbygger effektive folkesundhedsprogrammer i lokalradio er nu tilgængelig.
Det er Birgitte Jallov fra Empowerhouse, der har udarbejdet det nye online-kursus som en afslutning på CMFE’s engagement i E3J-projektet, hvor otte lokalradioer i fire forskellige lande fik et tilskud til at lave projekter om folkesundhed. I Danmark var det Radio Bazar i Aarhus og Radio Rønde.
Kursets ide er at støtte lokalradioer, der måtte ønske også at lave en folkesundheds-programserie.
Birgitte Jallov forestiller sig, at der på lokalradioen laves en sundheds-redaktionsgruppe med medarbejdere, der gerne vil lave sådan en programrække. Man sætter sig sammen og læser og lytter til de fem moduler – måske et om ugen – og derved trin for trin bygger en ramme op til en programserie, som i det sidste modul formaliseres ved at lave en synopsis.
Der er først en introduktion (kaldet ’modul 0’) og derefter er der i hvert af de fem moduler:
- en tekst – som en lille manual.
- en lydfil, hvor der gennemgås, hvad man skal tænke over og gøre. Den bygger på teksten og henviser ofte til teksten.
- en række eksempler fra de otte radioer fra Spanien, Østrig, Irland og Danmark som inspiration
- et opgaveark med spørgsmål, som man kan bruge i sin gruppe.
- til slut har man en synopsis, som man kan arbejde videre på baggrund af.
Online-kurset, der er på engelsk, kan hentes her: https://www.jti-campus.org/content/detail/view/109.
Online-kurset bygger på to større rapporter, som Birgitte Jallov har udarbejdet:
- The extensive report over programme production and full reports from all 8 stations
https://empowerhouse.dk/wp-content/uploads/2023/12/E3J_CC_Production-process_Final-report_Final_Delivered-1.pdf - The sharing of brief blurbs about each station + links to their programmes:
https://empowerhouse.dk/wp-content/uploads/2023/12/X-NEW-DOC-E3J-Radio-programmes-produced.pdf
22 12 2023
SAML ønsker alle en god jul og et godt nytår. SAML Nyt er tilbage i 2024.
Paraplyorganisationen for de ikke-kommercielle lokalradio og lokal-TV-stationer, SAML, har nu i et år udsendt et nyhedsbrev hver 14. dag, og det er besluttet, at det gør SAML også i det nye år. Første gang i 2024 bliver fredag den 12. januar.
Sekretariatet og redaktionen holder juleferie fra nu og frem til og med den 1. januar 2024. Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår med tak for det gamle.
22 12 2023
Folkelig kultur og den gode historie
Også små ting og begivenheder kan have stor værdi. Det er udgangspunktet for den lokale TV-station Kultur-kanalen, der dækker Midt- og Vestjylland.
Det hele begyndte med at Kirsten-Marie Hedeland havde et galleri i Møldrup, lidt nord for Viborg, og Lokal TV Silkeborg ville gerne lave et indslag fra galleriet og interviewe Kirsten-Marie. Men det trak ud. Hun rykkede de gode folk i Silkeborg, og til sidst blev indslaget lavet. TV-stationen undskyldte ventetiden med, at de havde meget travlt og var for få medarbejdere, hvortil Kirsten-Marie kækt svarede: ”I siger bare til, hvis I har brug for hjælp”. Og de sagde ”til”.
Kirsten-Marie blev prøvefilmet og kom i gang med at lave lokal-TV. Det havde hun aldrig prøvet før, men det gik så godt, at hun fik et fast program om kunst på Lokal TV Silkeborg.
Efter to år i Silkeborg etablerede Kirsten-Marie Hedeland og en kollega deres egen lokale TV-station – Kultur-kanalen – med base lidt uden for Rødkærsbro midt mellem Silkeborg og Viborg. Mest med Kirsten-Marie foran kameraet og kollegaen bag kameraet. Det er ti år siden, netop i disse dage; Kultur-kanalen blev stiftet den 19. november 2013.
Det lå ellers ikke lige i kortene, at Kirsten-Marie Hedeland skulle lave TV og være formand for en lokal TV-station. Hun er uddannet veterinærsygeplejerske, har arbejdet som inkassoopkræver i ti år, har selv været udøvende kunstner (maler) og har udstillet i både ind- og udland, har været medindehaver af galleri, arbejdet ni år som kunstkonsulent i Midtjyllands Kunst Center og har siden 2008 været kunstanmelder på Kunstavisen.
Hvorfor lokal TV?
Kirsten-Marie Hedeland: ”Det handler om at gi’ ordet til de mennesker, som ikke lige bli’r inviteret i ’Go’aften Danmark’, men som alligevel har en spændende og vedkommende historie. At gi’ ordet til de mennesker, der brænder for noget, som har en passion. Selvfølgelig mest kunst, kultur og foredrag, men det kan også være en interesse eller passion man har – alt lige fra musik, veteranbiler og traktortræk til fugle”.
René Rosted Sørensen, der kom med i Kultur-kanalen i 2017 blandt andet som næstformand – og med en baggrund som mejerist i 40 år – bryder ind og supplerer: ”Vi vil gerne nå ud til de små hjørner af samfundet, som der ellers ikke er nogen der hører noget om. Vi vil gerne dække alt det kulturelle, der sker i området”.
De kalder selv deres format for ’slow TV’ og er enige om, at overskriften for det hele kan være noget med at give plads; at give plads til fordybelse. At skabe et rum til at mennesker kan udfolde sig.
Kultur-kanalen sender på TV Midt-Vest. Fire gange en halv time hver uge plus genudsendelser. Man dækker hele regionen, men har også sendt programmer om byfornyelse i Rødkærsbro, hvor man blandt andet for nogle måneder siden fulgte etableringen af nogle træskulpturer i lokalsamfundet.
”Vi sender ikke aktuelle nyheder, og vi beskæftiger os heller ikke med politik og sport”, understreger Kirsten-Marie Hedeland. ”Der er nok krig og ulykker på andre TV-kanaler. Vi fokuserer på positive, nærværende og opløftende historier”, og tilføjer ”energifyldte historier”.
Der findes fire lokale TV-stationer i sendesamvirket Midt-Vest, som Kirsten-Marie i øvrigt er formand for, og som dækker Midt- og Vestjylland. Udover Kultur-kanalen er det TV-Midtjylland i Viborg, kanalvest i Herning og TV Vestjylland i Ringkøbing. ”Vi har et godt samarbejde og sparring med de øvrige tre tv stationer i sendesamvirket”, siger Kirsten-Marie.
Er der nogen, der ser det I laver? Gør jeres udsendelser en forskel?
”Vi får mange reaktioner,” svarer Kirsten-Marie og René. Alle udsendelser ligger tilgængelig på YouTube, hvor Kultur-kanalen har over 2.000 abonnenter, og det bliver meget brugt. Forleden var der også en seer, der henvendte sig for at efterlyse et afsnit af en fem år gammel udsendelsesrække.
Kirsten-Marie fremhæver, at der kommer mange positive reaktioner fra de kunstnere, hun portrætterer. ”Vi hører tit kunstnere sige, at dét jeg laver vist ikke er spændende nok. Når vi så kommer i gang og udsendelsen er færdig, så ændrer de holdning og kan godt se, at det er spændende, det de laver. De bliver meget taknemmelige og glade,” siger Kirsten-Marie. ”Det er meget givende”.
Hvad er fremtidsambitionerne? Konkrete planer for 2024?
Øverst på listen står et ønske om at få kendskabet til Kultur-kanalen udbredt endnu mere. Det handler blandt andet om ”et større skub” på de sociale medier, som rummer så mange muligheder: TikTok, Instagram, YouTube og Facebook.
”Vi vil gerne styrke indholdet, gøre det mere varieret og bredt og få flere vinkler på. Og så vi på den måde udvider målgruppen. Som det er nu, er det mest det mere modne, voksne publikum vi henvender os til. Derfor vil vi fremover også sende noget for de unge og midaldrende,” siger Kirsten-Marie Hedeland.
”Vi har planer om til foråret, at lave en programserie om livet i og omkring de små havne rundt om i Limfjorden,” fortæller René Sørensen med stort engagement. ”Noget om det at have en båd, som vi skal følge rundt i Limfjorden. Hvor vi vil besøge de forskellige havne og taler med den lokale havnefoged, der med garanti altid har en god historie at fortælle – og den vil vi gerne videregive til seerne i det midt- og vestjyske”.
”Vi har højtengagerede medarbejdere, som lægger sig i selen for at producere og skabe TV-udsendelser som mange nyder godt af, og vi nyder at give seerne programmer med indhold og nærvær,” slutter Kirsten-Marie Hedeland.
Man kan se Kultur-kanalens præsentationsvideo her.
08 12 2023
Det Kgl. Bibliotek gemmer radio
Lokalradio er et vigtigt element i det danske mediebillede og lokalradio er kulturarv. Derfor indsamler og bevarer Det Kgl. Bibliotek programmer fra de lokale radiostationer. Det Kgl. Bibliotek efterlyser nu hjælp fra stationerne.
Det Kgl. Bibliotek har med ’Lov om pligtaflevering’ til opgave at indsamle og bevare den danske kulturarv, og i den forbindelse har Det Kgl. brug for hjælp. Det siger Karen Brøcker, der er Radio/TV-kurator, til SAML Nyt.
Det Kgl. Bibliotek optager selv de landsdækkende stationer og en stor del af de stationer, der streamer på internettet, men man har ikke ressourcer til at placere optageudstyr i hele Danmark.
”Vi kontakter derfor i disse dage de lokalradiostationer, vi ikke har kunnet optage selv, med en opfordring om, at I sender os de radioudsendelser, I sendte i uge 46 i år – både selve lydoptagelsen samt programoversigten,” siger Karen Brøcker. Programoversigten er vigtig for fremtidens brugere af Det Kgl. Biblioteks radio/TV-arkiv for at kunne udforske samlingen og finde frem til relevante udsendelser.
”Vi håber I vil deltage og hjælpe os med at indsamle og bevare dansk lokalradio til glæde for fremtidens lyttere,” slutter Karen Brøcker.
08 12 2023
De mange krav fra Radio- og TV-Nævnet er en af grundene til, at TV Møn lukker og slukker ved udgangen af 2024.
Selv om TV Møns nuværende sendetilladelse fra Radio- og TV-Nævnet først udløber i 2025, så har formand og daglig leder for TV Møn, Sigurd Bo Bojesen, ifølge Ugeavisen Møn besluttet at aflevere sendetilladelsen tilbage den 31. december 2023.
Som årsag til, at Sigurd har valgt at trække sig tilbage angives de ugentlige deadlines, kravene om at sende to timers nye udsendelser hver uge – og de mange, yderligere krav fra Radio- og TV-Nævnet, der gør det utroligt svært at have et fornuftigt liv ved siden af.
TV Møn begyndte at sende i 2007 og har de sidste ti år sendt via Lokalkanalen i MUX1. Dette ti års jubilæum fejres ved en reception på det kulturhistories museum Thorsvang i Stege torsdag den 14. december.
08 12 2023
Fredag den 1. december 2023 bragte Jazzkanalen i Fredensborg en speciel udsendelse med den danske jazzmusiker – og SAS-pilot – Stefan G. Rasmussen.
Programmet koncentrerede sig om Stefans interesse for jazzmusik, men de fleste kender ham mest for at være SAS-pilot på det fly, der i 1991 forulykkede i Arlanda lufthavnen i Sverige, og hvor alle ombord overlevede. Stefan G. Rasmussen er i dag 76 år og kan udover jobbet som SAS-pilot se tilbage på et liv som aktiv musiker, sanger, folketingsmedlem, jagerpilot, byrådsmedlem i Frederikssund, foredragsholder og forfatter.
Udsendelsen, der blev produceret af John Macko og Ole Holde, indeholdt musik som Stefan selv havde udvalgt.
Jazzkanalen – Nordsjællands Jazzradio – sender fra Fredensborg og kan høres i store dele af Nordsjælland og har specialiseret sig i at lave jazzradio for det voksne publikum. Samtidig kan man i udsendelserne høre om, hvad der ellers rører sig på den nordsjællandske og storkøbenhavnske jazzscene inden for traditionel jazz. Stationen sender mandag klokken 11.00-18.00 plus tirsdag til fredag klokken 12.00-18.00 på Fredensborg-frekvensen FM 104,3 MHz og på DAB+ senderen i Nivå samt som streaming på nettet.
08 12 2023
Ifølge et nyt lovforslag vil banker fremover ikke kunne afvise foreninger og mindre virksomheder, herunder ikke-kommercielle radio- og TV-stationer.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og erhvervsminister Morten Bødskov har meddelt, at et lovforslag om en basal betalingskonto til foreninger og mindre virksomheder er på vej. De to ministre vil også kræve, at bankerne tilbyder kontoen til en rimelig pris. Det skriver dfs.dk.
Med forslaget adresserer ministrene et betydeligt problem for foreninger, som er gået fra den ene bank til den anden og tredje uden at finde én, der vil åbne en konto for dem. Ofte har de oplevet, at banken har krævet, at formand og kasserer flytter deres private konti over i banken, hvis foreningen skal have en konto.
Derfor har Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) efterspurgt en lovgivning, der sikrer foreninger ret til en bankkonto.
Desværre er der lagt op til, at det nye lovforslag først vil blive fremsat i efteråret 2024.
08 12 2023
Journalister har en stribe priser, som de deler ud til sig selv og hinanden. Men der findes også en ’Folkets Journalistpris’, der inddrager borgerne og inspirerer til handling. Det er nu muligt at komme med indstillinger.
’Folkets Journalistpris’ gives til et medie, en journalist eller en journalistisk produktion, der har gjort noget særligt for demokratiet og for den demokratiske samtale, og det kan være podcasts, dokumentarfilm, webmagasiner, eller andre former for journalistik. Eller hvorfor ikke lokalradio eller lokal-TV. Det journalistiske arbejde skal klæde modtageren på til at kunne deltage i den demokratiske samtale på et oplyst og reflekteret grundlag, og bliver vurderet efter fire hovedkriterier: Fællesskab, inspiration, nuancer og tillid.
Folkets Journalistpris er stiftet af ’Frirummet’, som er et samarbejde mellem friskoler, efterskoler og højskoler, og man kan indstille kandidater til prisen fra nu og frem til den 1. marts 2024.
Prisen uddeles på demokratifestivalen i Ollerup den 5. juni 2024. Selve prisen består af 50.000 kroner og et kunstværk af en yngre kunstner.
Læs mere her: https://frirummet.org/folkets-journalistpris
08 12 2023
De to organisationer for græsrodsradio i UK, The Community Media Association og UK Community Radio Network, er gået sammen om at lave en større undersøgelse, der skal belyse branchens ønsker for fremtiden.
I 2025 udløber de 20-årige sendetilladelser for de ’community’ radiostationer (græsrodsradio) i Storbritannien og Nordirland (UK), der – som de første – fik sendetilladelser i 2005. Ofcom skal derfor i løbet af 2024 tage stilling til, hvorvidt der skal ske et nyt udbud af de eksisterende områder og sendetilladelser, og under hvilke vilkår.
De to brancheorganisationer The Community Media Association og UK Community Radio Network er derfor gået sammen om en større spørgeskemaundersøgelse, hvor man efterlyser, hvad aktører og potentielle nye aktører mener, der skal til. Undersøgelsen skal munde ud i branchens samlede svar til Ofcom med ønsker og forslag til en fremtidig ordning.
Der er en del forskelle mellem græsrodsradio i UK og i Danmark. Blandt andet må de britiske ’community’ stationer gerne sende radioreklamer, bare de ikke udgør mere end halvdelen af stationens indkomstgrundlag. En anden vigtig forskel er, at de britiske community-stationer hver sender på deres egen frekvens og dermed råder over sendetiden hele døgnet. De fleste community-stationer i UK sender på FM, nogle få på mellembølge og et stigende antal sender via DAB. Dækningsområdet er ofte kun en radius på fem km.
08 12 2023
Betaling til Gramex stiger i 2024
Takket være en dom i EU-domstolen, så skal danske radiostationer fra 1. januar 2024 betale mere i vederlag til Gramex. Danmark må ikke selv bestemme. Nu skal der fremover betales til rettighedshavere i USA, selv om USA ikke betaler til Danmark.
Danmark har et princip i lovgivningen om, at musikere og producenter fra tredjelande (lande uden for EU) kun får betaling, hvis de danske rettighedshavere også modtager betaling, når deres indhold bruges. Dette såkaldte ’gensidighedsprincip’ vil blive ophævet fra årsskiftet.
Årsagen er, at EU-domstolen i en afgørelse helt tilbage fra september 2020 afgjorde, at et sådant princip kun kan fastsættes af EU. Danmark må altså ikke selv bestemme. Det må kun EU, og i EU-retten findes der ikke en sådan gensidighedsregel eller mulighed for, at man på nationalt plan selv må lave en sådan regel. De danske regler er derfor ikke i overensstemmelse med EU-retten.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet ikke lagt skjul på, at han finder det meget uretfærdigt, at en dansk radiostation skal betale eksempelvis kunstnere i USA for at spille deres musik, mens danske musikere ikke får penge den anden vej. Men ministeren har ikke kunnet få ændret EU-reglerne, så allerede fra den 1. januar 2024 skal alle danske radiostationer, der spiller beskyttet musik, betale en endnu højere pris end det er tilfældet nu. Ministeren håber dog, at ophævelsen af gensidighedsprincippet kun vil være kort og midlertidig.
Danske Medier har i september – sammen med DR, TV 2 og SAML – over for kulturministeren udtrykt stærk bekymring over, at ministeren vil, som det udtrykkes, haste lovændringen igennem. En ændring, som samlet set kommer til at koste de danske radio- og TV-stationer et tocifret millionbeløb.
Den samlede branche finder det ærgerligt, at Kulturministeren ikke afventer processen i EU og i stedet vælger at gå enegang med de nye regler allerede fra årsskiftet. Med ’processen i EU’ henvises til, at EU Kommissionen ser med stor bekymring på konsekvenserne af dommen i EU-domstolen, og derfor har iværksat en række tiltag, der skal ende ud i en ny EU-lovgivning, hvorefter de enkelte medlemsstater fremover selv skal have mulighed for – på nationalt niveau – at indføre gensidighedsprincippet. Danske Medier forventer at dette er nært forestående, og derfor betegnes det som særdeles uhensigtsmæssigt at gennemføre en lovændring, som efter alt at dømme kun vil være gældende i en forholdsvis kort periode fra 1. januar 2024.
Ophævelsen af gensidighedsprincippet får ikke nogen betydning for betalingen fra radiostationerne til KODA.
Udsigt til over 30 procens stigning i vederlaget til Gramex
Konkret betyder den nye lovgivning fra 1. januar, at Gramex nu skal indhente betaling for repertoire, som man ikke tidligere har opkrævet for, og som det altså har været gratis at anvende (i forhold til Gramex) – først og fremmest musik fra USA men også musik fra New Zealand, Kina, Vietnam, Congo, Fiji, Monaco, Mongoliet, Niger, Nordmakedonien og Oman.
Det hjælper ikke radiostationerne, at de fra 2024 fravælger at spille musik fra f.eks. USA, Congo eller Vietnam. Der skal betales alligevel.
Lars Ærendal, jura og markedschef i Gramex, oplyser til SAML Nyt, at ”de nye tariffer vil blive beregnet på baggrund af den forholdsmæssige udvidelse af det repertoire, som Gramex forvalter, herunder hvor meget af den musik, som der bliver afspillet i f.eks. radioen, som går fra at være ubeskyttet til at være beskyttet.”
Og hvor stor bliver forhøjelsen så i procenter?
” Vi er ved at analysere, hvor meget det udgør i procenter, og på radiomarkedet udgør det i hvert fald ikke under 30 procent”, svarer Lars Ærendal.
De nye og dermed væsentligt højere tariffer vil dog blive indfaset gradvist over de kommende år. Gramex oplyser, at det er i overensstemmelse med reglerne. Konsekvensen af at Gramex vil give denne rabat er, at rettighedshaverne vil opleve en lavere afregning, når deres musik bliver afspillet i de kommende år. “Det kan rettighedshaverne leve med,” siger Lars Ærendal videre og fortsætter: ”Men kun i en kortere periode, hvorefter vi skal tilbage til et normaliseret niveau”.
Brugerne: Ikke i orden med 30 procents stigning
Men Gramex har et helt urealistisk billede af, hvad lovændringen vil kunne betyde for deres indtægter, lyder det i en pressemeddelelse fra Danske Medier; altså at lovændringen skulle komme til at betyde en stigning i prisen for musik på 30 procent.
Sagen er i stedet at, Gramex’ tariffer har været 30 procent for høje i 40 år. Det mener både Danske Medier, DR, TV 2 og SAML.
Danske Medier skriver: ”En radiostation har ikke skulle angive sin amerikanske musikprocent, men er bare blevet opkrævet den samme minutpris, hvad enten de sendte dansktop eller Nashville country. Det er uvist, hvad Gramex har gjort med pengene, men det er sikkert, at hvis den danske radio- og TV-branche bliver opkrævet 30 procent mere, så kommer der mindre musik i danskernes TV, færre radiostationer i radioen og dermed også samlet set færre penge til de danske kunstnere”.
24 11 2023
Lokal-TV vil bevare lokale historier
Dit lokal TV i Aabybro har netop lanceret en ny programserie – ’Ord fra Nord’, hvor man har sat som mål at bevare den nordjyske regions historie og dialekter. Man vil dokumentere sagn, anekdoter og fortællinger fra hele Nordjylland, så de kan bevares for fremtiden.
Forskellige dele af Danmark har masser af sagn, anekdoter og fortællinger. De færreste gemmes for eftertiden og forsvinder, når de gamle går bort. Men nu gør Dit lokal TV Jammerbugt i Aabybro en indsats for at få gemt nogle af Nordjyllands fortællinger – og gerne på den helt rigtige, lokale dialekt.
Daglig leder på Dit lokal TV, Thomas Vinther, fortæller at idéen til programserien faktisk opstod takket være Mediesekretariatet og dets informationsmøde den 8. juni 2023. ”Det var på dette møde, at det blev præciseret, at vi skulle producere lokalt indhold, og at det kunne få økonomiske konsekvenser, hvis vi ikke fulgte denne regel. Derfor blev ’Ord fra Nord’ udviklet som et programkoncept med minimal risiko i forhold til at blive ramt af denne paragraf. Heldigvis har jeg altid haft stor interesse for Nordjyllands kultur og dialekter, så grundidéen var at dokumentere dialekterne for eftertiden. Jeg tog kontakt til den lokale dialektforening, og det resulterede i ’Ord fra Nord’.”
Hvordan fandt I på den ikke helt ringe (nordjysk underdrivelse) titel ’Ord fra Nord’?
“Ja, normalt er det at finde på en god programtitel noget, der tidligere kunne tage rigtig lang tid. Men denne gang blev programtitlen faktisk udviklet på under 10 minutter. I samarbejde med ChatGPT!!”
Og det hele foregår på de forskellige nordjyske dialekter?
”Jeg ville ønske, at jeg kunne sige ja, men sandheden er, at der er for få, der taler dialekt i forhold til den mængde mennesker, vi har brug for, for at kunne holde serien kørende i lang tid. Derfor er selve dialekt-delen blevet nedtonet i de kampagner, vi kører i øjeblikket, så fokus nu er mere på de gode lokale sagn, anekdoter og fortællinger,” slutter Thomas Vinther.
Læs mere om Dit lokal TV Jammerbugt her https://www.saml.dk/nyheder/#nye-tider-jammerbugt
24 11 2023
SAML havde den 15. november foretræde for Kulturudvalget. Her fik SAML lejlighed til at fremføre en række ønsker for politikerne.
SAML lagde vægt på:
– at det årlige tilskud til de ikke-kommercielle lokalradioer og TV-stationer skal pristalsreguleres fremover,
– at få begrebet ”lokalt indhold” ud af begge bekendtgørelser på området og erstattet med ”lokal forankring”,
– at Radio- & TV-Nævnet skal få mulighed for at foretage lokale udbud på FM-båndet – således, at der ikke (som det er tilfældet nu) er totalt lukket for adgangen til at åbne nye, lokale ikke-kommercielle radioer,
– at få det landsdækkende sendesamarbejde på TV-området gjort muligt og
– at de to millioner kroner, der tages fra puljen til ikke-kommerciel radio og TV til at administrere ordningen – ikke fremover tages fra puljen.
Der blev lyttet og stillet spørgsmål, blandt andet om SAML kender lytter- og seertallet for stationerne. Det gør hverken SAML eller andre.
Derudover blev der spurgt ind til, hvorvidt kravet om ”lokalt indhold” tolkes forskelligt af de skiftende nævn. Det kunne SAML’s repræsentanter svare bekræftende på.
24 11 2023
Masser af radio og TV ’for pengene’
De lokale, ikke-kommercielle stationer modtager årligt blot én procent af den samlede mediestøtte. Men få tænker over, hvor meget tusinde timers radio og TV, der produceres for de penge.
Hvert år fordeler Kulturministeriet cirka 50 millioner kroner til ikke-kommerciel lokalradio og TV. Det svarer til beskedne én procent af den samlede mediestøtte til TV, radio og skrevne medier. Til sammenligning modtager DR alene 3,7 milliarder kroner, altså næsten 75 gange så meget.
Mens de fleste har en idé om, hvor meget radio og TV, der leveres af DR, så er det sikkert de færreste, der tænker over, hvor meget radio og TV, der i alt produceres og sendes af de lokale, ikke-kommercielle radio- og TV-stationer.
Men det løber faktisk op i over 216.000 timers radio årligt fra de 137 ikke-kommercielle lokalradioer; det svarer til 590 timer på en gennemsnitlig dag. Til sammenligning sender DR knap 150 timers radio dagligt.
På TV-siden leverer de 38 ikke-kommercielle TV-stationer næsten 29.000 timers TV hvert år, svarende til knap 80 timers TV dagligt. DR TV sender omkring 63 timer dagligt – men inklusive ikke så få amerikanske TV-serier og film.
De 137 ikke-kommercielle lokalradioer modtager hver cirka 140.000 kroner i driftstilskud; de 38 ikke-kommercielle lokal-TV-stationer modtager hver cirka 800.000 kroner i driftstilskud om året. Slår man disse tal sammen, så får de lokale, ikke-kommercielle radiostationer 18,2 millioner i tilskud årligt mens de 37 ikke-kommercielle TV-stationer, hvoraf to sender landsdækkende, får 31 millioner kroner om året.
Med disse tilskud er både de mange brugere blandt de lokale græsrødder og andre lokale kræfter sikret ytringsmulighed, og ikke mindst så er lyttere og seere sikret en stor mangfoldighed i de lokale mediebilleder landet over. En mangfoldighed som ellers ikke ville være til stede. Og for kun én procent af den samlede mediestøtte, svarende til 50 millioner kroner.
Med andre ord: Befolkningen får rigtigt mange timers radio- og TV for pengene.
10 11 2023
Igennem mange år er tilskud til lokalradio- og TV ikke blevet pristalsreguleret. Dermed et beløbet blevet udhulet år for år. SAML har nu skrevet til Folketingets Kulturudvalg og blandt andet foreslået en tiltrængt pristalsregulering.
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) er enig i det nye medieforligs hovedintention om at de lokale og regionale medier skal styrkes.
”Men desværre er det lille område for ikke-kommercielle lokale og regionale radio- og tv-stationer faldet ud af Medieforliget”, skriver SAML i en ny henvendelse til Folketingets Kulturudvalg på Christiansborg.
SAML peger på , at også de elektroniske lokalmedier er en væsentlig del af dette område og kan spille / spiller en rolle i forhold til mangfoldighed og variation af mediebilledet i Danmark. Ikke mindst spiller de lokale elektroniske medier en rolle i forhold til borgernes mulighed for at kunne ytre sig og dermed en rolle i styrkelse af nærdemokratiet.
SAML skriver: ”Men som også de skrevne lokale og regionale medier står de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer over for store udfordringer for tiden.
SAML vil derfor opfordre til, at det årlige driftstilskud til disse medier pristalsreguleres. Tilskuddet har været på samme niveau gennem en længere årrække og det mærkes i forhold til inflation/indeksregulering på KODA/Gramex, husleje og masteleje sammen med prisstigninger på udstyr med mere.
Derudover er disse medier udfordret i forhold til at kunne benytte de forskellige digitale og sociale platforme. Ikke så meget fordi det er økonomisk omkostningsfuldt, men fordi det kræver arbejdsressourcer, der ikke altid er til stede på stationerne, der jo primært drives af frivillig arbejdskraft. ”
SAML peger på, at de ikke-kommercielle, lokale radio- og TV stationer, er de eneste elektroniske medier, der er public access medier, hvilket betyder at borgerne har en reel mulighed for at kunne ytre sig. Samt at disse medier er de eneste elektroniske medier, der reelt er borgerinddragende. Og dermed vil en styrkelse af disse medier – ifølge SAML – således ”sikre fortsat mangfoldighed og variation i det danske mediebillede samt i høj grad sikre dansk indhold i mediebilledet.”
Krav om ”lokal indhold” skal ændres til ”lokalt forankret indhold”
SAML har gennem de senere år oplevet en række afgørelser fra Radio- og TV-Nævnet om begrebet ”lokalt indhold”. Afgørelser som de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer står fuldstændig uforstående overfor.
Disse afgørelser gør det stort set umuligt for de ikke-kommercielle elektroniske medier at interviewe et lokalt valgt Folketingsmedlem, idet dette vil blive betragtet som mere generelt og ikke af særlig lokal interesse. Dermed er det nærmest umuligt at leve op til kravet om ”lokalt indhold”. SAML foreslår derfor over for Kulturudvalget, at begrebet ”lokalt indhold” erstattes af det mere objektive begreb ”lokal forankring”.
Afgørelser skal kunne ankes
Derudover foreslår SAML, at der indføres en ankeinstans over Radio- og TV-Nævnet. Dette har tidligere været foreslået, men er desværre ikke blevet gennemført endnu.
Vil ikke betale for administrationen
SAML foreslår desuden, at der ikke fremover tages to millioner af det bevilligede driftstilskud til administration af ordningen, altså til drift af blandt andet. sekretariatsbetjeningen af Radio- og TV-Nævnet. SAML skriver: ”Det undrer os noget at et så lille område skal betale en forholdsvis stor del af tilskuddet til den statslige administration. Det er os bekendt ikke tilfældet andre steder.”
Samarbejde med DR?
Endelig foreslår SAML, at det undersøges, om der kan etableres et samarbejde mellem DR og de ikke-kommercielle elektroniske medier om programproduktion med mere. SAML peger på, at en lignende model angiveligt er gældende for BBC og de lokale medier, og nævner at de ikke-kommercielle lokale medier jo er første led i fødekæden til blandt andre DR.
Møde med Kulturudvalget
SAML har anmodet om foretræde for Folketingets Kulturudvalg for at uddybe synspunkterne, og udvalget har takket ja til at møde repræsentanter fra SAML allerede den 15. november.
10 11 2023
Radio en del af det lokale kulturliv
Når Langeland hvert år i november afholder kulturweekenden ’Lys i Mørket’ – så er Radio Langeland en del af det – både med et åbent hus-arrangement og med redaktionel dækning af begivenhederne.
Langeland og Strynø har netop afholdt kulturweekenden ’Lys i Mørket’, der består af en lang række events, kulturarrangementer og oplevelser steder, hvor der normalt er lukket for offentligheden. Fredag foregår det i Rudkøbing, og lørdag foregår det på Strynø samt Nord- og Sydlangeland.
Det er tredje gang, der tændes ’Lys i Mørket’ på Langeland, og det er tredje gang Radio Langeland er med. ”Vi blev spurgt af kommunen om vi ville være med, og om vi ville dække det live,” fortæller Thomas Christensen fra Radio Langeland til SAML Nyt. Han er næstformand for radioen, laver teknik og står for en del af de direkte udsendelser.
Radio Langeland sender kun lørdag og søndag. Men det passer fint. Fredag foregår arrangementerne i Rudkøbing – hvor Radio Langelands lokaler ligger – og så afholdes der åbent hus; og lørdag sender Radio Langeland live fra begivenhederne på Nord- og Langeland samt Strynø.
Når Radio Langeland afholder ’Åbent Hus’ kan besøgende få at se, hvordan det hele virker på den lokale radiostation, måske deltage i et interview, prøve at være studievært eller kigge nærmere på det tekniske. Der bydes også på kaffe og kage.
Thomas Christensen fortæller, at man især bruger disse Åbent Hus-arrangementer til at forsøge at kapre nye frivillige medarbejder til radioen. Man er kun omkring ti medarbejdere på radioen, og der er behov for flere, understreger Thomas Christensen.
Dagen efter – altså lørdag – kører radioens reportere rundt på øen fra solnedgang og sender direkte fra ’Lys i Mørket’ det meste af aftenen ”Det passer godt for radioen, fordi vi gerne vil være tæt på lytterne”, siger Thomas videre, og tilføjer at man får rigtig god respons fra borgerne på Langeland på udsendelserne.
Radio Langeland kalder sig Danmarks næstældste, lokale radiostation og er en meget bred radio, der sender både for unge og ældre og dem indimellem.
10 11 2023
DR har sendt på DAB i over 20 år. Alle de kommercielle radioer er for længst også på DAB. Men de ikke-kommercielle radioer må i praksis kun sende på FM. Er det på tide også at åbne for DAB?
DR begyndte officielt at sende DAB den 10. oktober 2002, efter at have gennemført et forsøg med DAB i København og Holstebro mellem 1995 og 2002. De første år blev der sendt i DAB, der indebar brug af den ikke særligt gode audiocodec MP2. Senere blev DAB erstattet af DAB+, hvor der i stedet for MP2 blev anvendt AAC (herunder HE-AAC v1 og HE-AAC v2) og, hvor der blev lagt noget ekstra fejlretning af lydsporene. Med andre ord: Meget bedre end det gamle DAB, og i dag sender – udover selvfølgelig DR – alle landsdækkende og kommercielle radiostationer i Danmark på DAB+, mens langt de fleste ikke-kommercielle lokalradioer kun sender på FM og på nettet.
Er de ikke-kommercielle ved at blive sejlet agterud – rent senderteknologisk? Er DAB+ fremtidens platform for radiolytning? Og hvorfor er det egentlig ikke, at de ikke-kommercielle bare begynder at sende på DAB+. SAML Nyt har spurgt dén i Danmark, der ved mest om at udsende radio digitalt i DAB+ for små lokale radiostationer, Ulrik Brinck. Han og Kanal Plus har i over ti år stået bag et forsøg med DAB/DAB+ i Nordsjælland.
Ulrik, hvorfor begyndte I – for nu efterhånden mange år siden – at sende DAB+? Skulle det være bedre end FM?
”Vi vidste ikke, om det ville være bedre end FM, men vi vidste dog, at det ville kunne sende en hel stribe af radiokanaler med én sender, i modsætning til FM, hvor vi kun havde mulighed for at udsende én radiokanal.
Men allerede på det tidspunkt var der politisk tale om, at DAB(+) før eller siden skulle afløse FM, som så skulle lukkes. Så man kunne jo godt være bekymret for, at der ville ske det samme for de mindre lokalradioer, som der var sket for lokal-tv et par år før. Her medførte digitaliseringen af antenne-tv som bekendt, at de lokale tv-stationer ikke længere kunne få deres egne frekvenser, men skulle deles om sendetiden på blot én kanal, der var fælles for et område på størrelse med en hel TV 2-region. Dermed blev der ikke meget sendetid til hver station.
Noget lignende ville kunne ske for ikke-kommerciel lokalradio, hvis en af de idéer, der dengang var på bordet, var blevet ført ud i livet: At alle disse stationer skulle deles om blot en eller to kanaler i det regionale sendenet DAB blok 3, som man dengang tænkte skulle drives af DR og af regionale, kommercielle stationer. I eksempelvis region P4 København, som omfatter Storkøbenhavn, Nordsjælland, Roskilde-området m.m., er der så mange ikke-kommercielle lokalradioer, at der virkelig ikke ville være blevet meget sendetid til hver, hvis man havde valgt dén model, så de alle skulle deles om sendetiden på blot én eller to DAB-kanaler, der var fælles for hele regionen.
Samtidigt var det min oplevelse, at der i den danske radioverden dengang var en generel opfattelse af, at DAB-sendeudstyr var så dyrt, at det aldrig ville blive en reel mulighed for de mindre lokalradioer at have egne DAB-sendere. Opfattelsen af, at det ville være alt for dyrt, kunne vi godt tænke os at udfordre, og samtidigt lave en “case”, som skulle vise, at det kunne lade sig gøre at lave en helt lokal DAB-blok med lokale radiostationer i. Sidstnævnte har vi gjort ved at invitere alle de omkringliggende, ikke-kommercielle lokalradioer/sendesamvirker med i vores DAB-blok og give dem en DAB-kanal hver.”
Hvilke udfordringer havde og har I med at sende på DAB+ i forhold til at sende på FM?
”Først og fremmest sendetilladelsen. Der findes i dag ikke nogen ordning for ordinære tilladelser til lokalradio på DAB+. Det nærmeste, vi har, er DAB blok 3+4, som er målrettet kommerciel regional-radio med dækningsområder på størrelse med P4-regionerne. Så det kan kun lade sig gøre på forsøgstilladelser, og man kan ikke få en forsøgstilladelse, blot fordi man gerne vil sende radio. Man skal have en case, som har karakter af en form for forsøg/udvikling for at kunne få sådan en tilladelse, og tilladelsen gælder i øvrigt kun for et år ad gangen.
I begyndelsen var det også en udfordring at skaffe sendeudstyr, der var til at betale, men det var jo blot en del af den opgave, vi havde sat os for at løse. Det er lettere i dag, end det var dengang.”
Kan du se nogle oplagte fordele ved at sende på DAB+?
”Noget af det, der har været med til at ’overbevise’ mig er, at jeg kan køre i bil på 15 kilometers afstand fra senderen, og det lyder præcis lige så godt, som hvis jeg kørte lige ved siden af senderen. Det kan en – tilsvarende dimensioneret – FM-sender altså bare ikke gøre efter.
Derudover er der som før nævnt den fordel, at DAB+ kan sende flere kanaler. Ud over områdets andre ikke-kommercielle radioer, som vi har inviteret med i DAB-blokken, sender vi fire egne radiokanaler. Det ville vi ikke kunne gøre på den enlige FM-frekvens, vi råder over.
Jeg mener desuden, at det er helt nødvendigt for ’de små’ radiostationer at kunne sende på de samme teknologiske platforme som ’de store’. Simpelthen fordi, det er dér lytterne er. Derfor vil det være en fordel for de ikke-kommercielle radiostationer at kunne sende på DAB+, fordi andre radiostationer sender dér. Det vil især være vigtigt i tilfælde af en lukning af FM-radio, eller hvis lytterne en dag i stort antal selv har forladt FM.”
Hvad fandt I ud af? Var der flere der hellere lyttede DAB+ end FM? Fordele – ulemper?”
”Vi har ikke lyttermålinger på vores DAB+-udsendelser, så det er svært at svare rigtig konkret på. Det er som sagt heller ikke det samme, vi tilbyder på DAB+ og på FM, idet vi sender fire egne kanaler på DAB+. Men de andre stationer, vi har inviteret med, sender det samme indhold på DAB+ og FM, og her ved vi da, at vores nærmeste nabo, Radio Humleborg og Jazzkanalen, har lyttere på DAB+.
Nu er det sådan, at vi i vores forsøg holder omkostningerne til masteleje nede ved at sende DAB+ fra samme sendemast som FM-senderen. Så selv om det er godt for vores case at have alle de omkringliggende stationer med i DAB-blokken, får vores nærmeste nabo i praksis nok mere ud af det, end de stationer, der ligger lidt længere væk fra os. Til gengæld tilbyder vi de ikke-kommercielle stationer at være med gratis. I en ordinær ordning, hvor alle de ikke-kommercielle skulle sende på DAB+ i stedet for på FM, tænker jeg, at man ville skillinge sammen til en sendeposition, der i højere grad tilgodeser alle.”
Hvorfor tror du, at der ikke er andre ikke-kommercielle radioer i resten af landet, der gør som jer?
”Det er vel først og fremmest fordi, der mangler en ordning med ordinære sendetilladelser og driftstilskud til det. Vi kommer ikke udenom, at det er lidt besværligt med forsøgstilladelser, og der følger heller ikke tilskudsmidler med. Så de ville være nødt til at finansiere det på anden vis.”
Så, hvordan skulle det kunne skrues sammen? Skal vi ha’ det samme som i UK, SSDAB? På baggrund af jeres erfaringer; hvad ville være den perfekte løsning rent senderteknisk?”
”Jeg er ikke godt inde i, hvordan den britiske ordning for ’Small-scale DAB’ er skruet sammen. Men jeg mener, at det rigtige vil være at lave et antal lokale DAB-frekvenser til ikke-kommercielle lokalradioer. Som sagt: Det allervigtigste for de ikke-kommercielle er at kunne sende på samme teknologiske platforme som andre radiostationer.
Nogle steder er det jo også helt oplagt at gøre: I København og på Frederiksberg er der otte ikke-kommercielle FM-frekvenser og en blandet kommerciel/ikke-kommerciel FM-frekvens. En enkelt DAB-sender, placeret det rigtige sted, som stationerne selv gik sammen om at drive, ville kunne sende radiokanaler nok til erstatte alle FM-frekvenserne i tilfælde af en lukning af FM. Faktisk vil den kunne sende endnu flere kanaler end de ni, og dermed give stationerne mulighed for at få mere sendetid, end de har i dag. Derudover ville det nok også være billigere i drift end de ni FM-sendere tilsammen.”
Men vi må vel også konstatere at DAB/DAB+ måske er dén teknologi overhovedet, der har været den langsomste ’starter’. Efter over 20 år er det kun to lande ud af klodens små 200 lande, Norge og Schweiz, hvor DAB+ lytningen er større end FM. Er det spildt krudt, at satse på DAB+, hvis man er en lille ikke-kommerciel lokalradio med begrænsede ressourcer. Mange vurderer jo, at det alligevel bliver netradio, der bliver fremtidens distributionsform for radio – især i bilradioer?
”At netradio bliver fremtidens distributionsform for radio har jeg vel efterhånden hørt i 15 år, og det er ikke sket endnu. Netradio er ældre end DAB-radio i Danmark, i al fald hvis vi ser bort fra de første DAB-forsøg i 90’erne, hvor man kun sendte to steder i landet og med ret beskedne sendestyrker, og DAB-radioer vel dårligt nok kunne købes i butikkerne endnu. Og alligevel viser de årlige opgørelser fra Kantar Gallup om radiolytning per platform, at både FM og DAB er større end netradio. Så jeg vil snarere sige, at det er netradio, der er den langsomste ’starter’.
Jeg tænker, at dér hvor netradio klarer sig godt, er i form af on-demand/podcast snarere end flowradio. Så hvis vi faktisk når frem til, at lytning via nettet bliver altdominerende, så er det måske flowradio som sådan, der vil være på tilbagegang.
En lille ikke-kommerciel lokalradio tror jeg også vil risikere at blive en ’dråbe i havet’, hvis den skal overgå til kun at sende på nettet og ikke længere æterbårent. Derfor tror jeg ikke, at det vil være spildt krudt at satse på DAB+, særligt ikke i tilfælde af en lukning af FM.”
“Jeg kan runde af med at tilføje, at jeg har en DAB-radio, som også er internet-radio, og det er blot et par uger siden, jeg fik en mail fra udbyderen af kanallister til den, Frontier Nuvola, om at det fra næste år vil koste et årligt beløb, hvis jeg fortsat vil kunne indstille favoritkanaler og ’custom streams’ i internet-delen af min radio. Uden ’custom streams’ er det Frontier Nuvola, der suverænt bestemmer, hvilke radiokanaler der skal være tilgængelige på internet-delen af radioen, idet man ikke selv vil kunne lægge stationer ind. Dét tænker jeg blot er en forsmag på, hvad vi vil se, hvis fremtiden er, at al radiodistribution sker over nettet: Såvel teleselskaber som udbydere af kanallister vil kunne opkræve penge for adgangen til at høre radio, hvis netradio er eneste distributionsform. Så det er vi måske slet ikke interesserede i, at det er”.
En stor tak til Ulrik Brinck fra Kanal Plus for at dele viden, erfaringer og perspektiver om, hvorvidt DAB+ er noget for de ikke-kommercielle lokalradioer.
10 11 2023
Radio Rønde – Syddjurs Lokalradio har i et større projekt med flere debatudsendelser fra et lokalt kulturhus sat fokus på folkesundhed og især ’Det gode liv i Syddjurs’. Radio Rønde fik økonomisk tilskud til projektet fra Community Media Forum Europe.
Tidligere i år udskrev Community Media Forum Europe (CMFE) en konkurrence om et ’Community Media Production Grant’. Græsrodsmedier i fire fokuslande – heriblandt Danmark – kunne indsende produktionsforslag til projekter, der skulle have fokus på folkesundhed.
Én af de heldige, der fik godkendt deres forslag var Radio Rønde – Syddjurs Lokalradio, der modtog 3.750 euro (cirka 28.000 kroner) til at realisere planerne.
Hvordan planerne skulle udmøntes mere præcist nåede man frem til på en to-dages workshop, hvor tre medarbejdere fra radioen mødtes med koordinator for CMFE’s paneuropæiske projekt Birgitte Jallov og professor i miljø- og sundhedspædagogik Bjarne Bruun Jensen. Her blev man enige om, at satse mere på “det gode liv” – som defineret af WHO – fremfor de mere traditionelle KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), og efterfølgende valgte man at lade sig inspirere af de erfaringer radioen havde med det direkte debatprogram Live Radio Kalø, der har handlet om aktuelle emner som natur, havmiljø, at være ung i Syddjurs, bæredygtig levevis i Syddjurs Kommune.
Den første temaudsendelse blev sendt fra Kulturhotellet i Rønde. Her delte fire debattører (instruktør, tidligere deltager, koordinator fra kommunen og en politiker fra ældre- og sundhedsudvalget) deres syn på, hvad ’Det gode Liv’ er. Efterfølgende er der blevet sendt to andre temaarrangementer, og senere i november og igen i december kommer der to debatudsendelser mere – blandt andet med fokus på ensomhed blandt unge og ældre. Derefter laver radioen en evaluering, men man regner med at fortsætte med sundhedsprogrammerne i hele 2024.
Projektleder Niels A. Holst fra Radio Rønde fortæller, at det har været og er et rigtigt spændende projekt, der har inspireret til at skrue op for radioens ambitioner. Men der har også været meget arbejde for at få det hele til at lykkes. Der skulle bruges meget tid på at udarbejde projektbeskrivelse og efterfølgende afrapportering til CMFE.
Ingen af deltagerne har fået løn for deres medvirken – hverken debattører eller medarbejdere fra Radio Rønde – Syddjurs Lokalradio. Pengene fra CMFE er for det meste blevet brugt til indkøb af nyt teknisk udstyr, blandt andet mikrofoner, mikrofonstativer og forskelligt OB-udstyr, der gør det nemmere for radioen at sende direkte ude fra ’marken’
”Det afgørende for dette projekt, er at sætte fokus på folkesundhed og hvordan en lokalradio så kan gøre det. Specielt i forhold til at få borgere og brugere af kommunens sundhedstilbud på banen, med udviklingsideer til kommende kommunale sundhedstilbud. Vi har valgt at lave selve optagelsesmiljøet som en form for dagligstue, for at lave optagelsesmiljøet mere roligt og hverdagsagtigt. Og som et sidste fokus i projektet er der også en forhåbning om at nogle af deltagerne kunne blive medarbejdere på radioen og dermed styrke radioens frivillige medarbejderstab. Udsendelserne betyder ligeledes, at Radio Rønde fremover vil blive endnu bedre til at komme ud og rapportere fra dér, hvor borgerne er i lokalsamfundet”, slutter Niels A. Holst.
I slutningen af januar mødes de otte deltagende medier fra Østrig, Irland, Spanien og Danmark til en konference i Wien, hvor projektet skal præsenteres for de øvrige deltagere samt nogle af de stationer som tidligere var inviteret med i projektet. Udover Radio Rønde er det fra Danmark den århusianske Radio Bazar, der er med.
10 11 2023
Radio uddeler idrætspriser for 30. gang
Når den lokale radio i Brønderslev, Radio 101,2, næste gang uddeler idrætspriser, så er 30. gang, at man hylder det lokale idrætsliv.
”Der er jo masser af nationale idrætspriser, så vi tænkte – tilbage i 1994 – at det var oplagt at hylde det lokale idrætsliv med en pris”, fortæller Bjarne Axelsen fra Brønderslev Nærradio til SAML Nyt. ”Dengang var det lidt spontant, men senere fik vi sat det lidt mere i system, så der nu er tre priser: Klubprisen, idrætslederprisen og årets sportsnavn”. En forudsætning for at komme i betragtninger er, at man er hjemmehørende i Brønderslev Kommune.
Der er nu åbnet for indstillinger – frem til den 1. december, og selve uddelingen af priserne sker dels af radioen selv og dels ved Brønderslev Kommunes årlige ’award show’ i begyndelsen af 2024. Den lokale radiostations sportspris er den ældste, den længst eksisterende, at alle de priser der uddeles.
Det er ikke helt tilfældigt, at netop Radio 101,2 uddeler disse idrætspriser. Lokalradioerne i Brønderslev har en lang tradition for at promovere og dække det lokale idrætsliv.
27 10 2023
Radio- og TV Nævnet har ikke foretaget en egentlig ændret vurdering af, hvor meget musik ”i begrænset omfang” er. Sådan lyder det nu i et svar fra Nævnet til SAML Nyt.
I lokalradiobekendtgørelsen § 11 stk. 1 fremgår det, at programvirksomheden skal omfatte mindst én times egenproduceret førstegangsudsendelse med lokalt indhold hver uge i minimum 50 uger om året i form af ét eller flere taleprogrammer. Det er i begrænset omfang tilladt at anvende jingler, vignetter eller musikalske indslag i denne del af programmet.
Men formuleringen ”begrænset omgang” er åben for fortolkning, og SAML Nyt har derfor spurgt Radio- og TV Nævnet, om der er ændret på praksis i, hvor meget ”begrænset omfang” er – på baggrund af en sag mod Arkens Radio i Esbjerg tidligere i år.
Nævnet oplyser, at der siden 2018 er blevet truffet 10 afgørelser vedrørende musik ”i begrænset omfang”, og bekræfter at spørgsmålet har været drøftet i nævnet. ”Men det har ikke medført en egentlig ændret vurdering af ”begrænset omfang””, lyder det fra nævnet.
Man gør også opmærksom på, at der ikke tidligere har været krav om, at der skulle være tale om ét eller flere hele stykker musik førend, der var tale om en overtrædelse af bekendtgørelsens § 11, stk. 1.
Men hvor mange minutters musik må man så spille – inden det er for meget?
Nævnet henviser til praksis og svarer, at ”det vil bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, afhængig af programmets varighed og øvrige indhold.”
”Det er dertil ikke muligt at angive et fast minutantal for musikforbrug (inklusive jingler og vignetter) i et program af en times varighed, der kan medføre, at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 11, stk. 1 om ”begrænset omfang” ikke overholdes, da dette, som anført i det ovenstående, afhænger af den konkrete situation,” er svaret fra Nævnet.
27 10 2023
Svære tider for norsk lokalradio
Hele 77 ud af 115 lokalradioselskaber i Norge havde underskud på driften sidste år. Nu kræver det norske lokalradioforbund, at den norske stat må på banen med større økonomiske tilskud.
Mens de store, landsdækkende, kommercielle radiokanaler i Norge kunne glæde sig over en vækst i reklameindtægterne på 9,9 procent og en solid driftsmargin på 23 procent, så ser det anderledes dystert ud for de lokale stationer i Norge, skriver radio.no. Ifølge en rapport fra Medietilsynet var der en tilbagegang i driftsindtægterne på 4,1 procent fra 2021 til 2022 hos de stationer, der leverede omsætningstal for begge år. Dermed fortsættes den negative udvikling, der allerede kunne konstateres i 2021.
Det norske Storting har sagt mange gode ting de senere år om lokalradioernes plads i den norske mediemangfoldighed. Nu har de lokale stationers redaktioner i hele Norge behov for, at der sættes handling bag, lød det mandag fra formanden for Norsk Lokalradioforbund Aslak Sommerfelt Skretting, da han deltog i en høring i Stortinget.
”En rig mangfoldighed af lokale radiostationer inkluderer over 150 redaktørstyrede aktører, som alle spiller en vigtig rolle i at holde sine lokalsamfund informeret, opbygge samfundsfællesskaber og opmuntre til demokratisk deltagelse. Lokalradioerne har med næsten 400.000 daglige lyttere en vigtig position, men en udfordrende økonomi truer branchen, og det haster med tiltag for at sikre den redaktionelle mangfoldighed”, sagde Skretting under høringen.
27 10 2023
Østrig: Nærradio gør sig bemærket
Når der senere på året skal uddeles radiopriser i Østrig, så står de uafhængige ikke-kommercielle radioer stærkt. Otte ud af 18 nominerede er ikke-kommercielle lokalradioer.
Når de store, kommercielle radioer og de to statslige kanaler, DR og Radio4, i dag afholder Audiodays på et luksushotel i hjertet af København og deler priser ud til radio- og podcast-branchen i ’Prix Audio’ – så er der ikke så meget som én ikke-kommerciel lokalradio nomineret blandt de i alt knap 70 nominerede radio- og podcast-producenter.
Anderledes i Østrig, når den 26. radiopris med titlen ’Radiopreis der Erwachsenenbildung’ skal uddeles. Her er ikke færre end otte af de 18 nominerede fundet blandt landets ikke-kommercielle lokalradioer. De otte er inden for kategorierne kultur, dokumentation/information, samtaler/debatter og uddannelse. I uddannelseskategorien kommer alle tre nominerede programmer fra en uafhængig radio.
De uafhængige græsrodsstationer i Østrig er organiseret i Verband Freier Rundfunk Österreich og tæller 14 nærradioer og to græsrods-TV-kanaler.
Stationernes mål er at betjene befolkningen i Østrig med radio og TV fri for kommercielle og statslige interesser, hvor der er demokratisk adgang for alle (’Public access’), ingen reklamer og ingen profit-interesser. Der lægges vægt på mangfoldighed – herunder kulturmangfoldighed og programmer på forskellige sprog – samt uddannelsesprogrammer og programmer der går på tværs i lokalsamfundene.
27 10 2023
Høje lytter- og seertal er ikke vigtige
De ikke-kommercielle stationer er ikke drevet af et behov for konstant høje lytter- og seertal – i modsætning til de kommercielle stationer, for hvem netop dét er afgørende for at tjene penge.
For de kommercielle radio- og TV-stationer er lytter- og seertal helt afgørende. Det gør en verden til forskel om der er 1.000 eller 5.000 lyttere her og nu (AQH), da det direkte har betydning for indtjeningen, og dermed afkastet til ejere og aktionærer. Mens formålet med kommercielle stationer er at tjene penge – at skabe et økonomisk overskud – så forholder det sig helt anderledes for ikke-kommercielle stationer, der i stedet har et idébaseret formål om at tilvejebringe værdi for lokalsamfundet, og derfor ikke er afhængig af konstant at skulle søge at maksimere lytter- eller seertallene.
Det står ingen steder skrevet, at de ikke-kommercielle skal have mange seere/lyttere.
Tidligere mangeårig radiodirektør i DR, Leif Lønsmann, forklarer til SAML Nyt: ”For kommerciel radio er ’share’ (lyttetid) den afgørende valuta. Jo flere lyttere, og jo flere minutter de lytter, des større chance for at de eksponeres for en reklame. For Public Service er ’reach’ afgørende; alle har betalt og alle skal kunne finde noget af værdi over tid (i løbet af en dag eller en uge). For community radio [ikke kommerciel lokalradio] er ’coverage’ afgørende.”
’Share’ betyder ’andel af den samlede radiolytning’, der altså sættes til 100 procent. Som det er nu så har den danske stats DR og dets syv radiokanaler ifølge Kantar Gallups RadioMeter-målinger over ¾ af al radiolytning i Danmark med P4 som en helt, ekstremt dominerende kanal. Over 43 procent af al radiolytning i Danmark foregår på P4. Derefter kommer P1 med en share på 11,2 procent, P3 med 8,8 procent og P5 med 6,5 procent. Først på en femteplads kommer en kommerciel station, NOVA, med 5,9 procent. Ifølge Kantar Gallup i uge 40.
’Reach’ betyder ’dækning’ – altså, hvor mange der i løbet af en dag eller en uge lytter til en given radiostation i minimum fem minutter. Tallene på ugebasis er naturligvis meget højere end på dagsbasis, så Gallup offentliggør kun ugetallene. I løbet af en uge lytter 53,0 procent af alle over 12 år til P4 og 23,8 procent lytter til P3. På tredjepladsen kommer P1, der i løbet af uge 40 var i kontakt med 17,5 procent af befolkningen. Den kommercielle NOVA havde en ’reach’ på 20 procent.
Ingen ikke-kommercielle lokalradioer måles i hverken Gallups ugentlige RadioMeter-målinger eller de halvårlige ’Gallup Lokalradio Index’-målinger, der er baserede på telefoninterviews. Dels er det meget dyrt at være med i disse undersøgelser, og dels er vurderingen, at de lokale ikke-kommercielle stationer sender i så små sendeområder, at der ikke kan laves valide målinger. Det var således derfor, at man for år tilbage droppede kravet om ugentlige målinger af TV-stationerne. Den ene uge kunne en station have 10.000 seere og næste uge kun et par stykker.
Lytter- og seertal for de ikke-kommercielle er ikke afgørende. Det væsentlige er, at borgere i området mener, de kan bruge stationen til noget; at de lokale ikke-kommercielle stationer er folkeoplysende og demokrati-skabende. Som det er sagt før – men som ikke kan gentages ofte nok: Det er fint, at vi har ytringsfrihed, men det er ikke meget værd, hvis vi ikke også har ytringsmuligheder.
13 10 2023
Det er skudt helt ved siden af, hvis man stiller krav om høje lytter- og seertal for ikke-kommercielle radio- og TV-stationer. De ikke-kommercielle medier skal i stedet måles på deres værdi for lokalsamfundet; deres ’social gain’.
Det er en misforståelse, hvis man tror, at de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer, græsrodsstationer og nærradioer skal fokusere på at have så høje lytter- og seertal som muligt. Det handler i stedet om stationernes sociale værdi for lokalsamfundene. På engelsk taler man om ”social gain”, og netop det begreb er centralt i forståelse af, hvad meningen med ”community radio” (nærradio, græsrodsradio) er.
’Social gain’ er ifølge den britiske reguleringsmyndighed Ofcom et grundlæggende princip for community radio. Rob Watson, der er direktør for Decentered Media og regnes som en de førende eksperter inden for ’community radio’ i UK, forklarer, at ’social gain’ er det positive, de goder og de fordele, som lokale community stationer giver deres lokalsamfund, både ’on-air’ og ’off-air’. Dén måd,e som den lokale radiostation kan gavne lokalsamfundet på, er ikke mindst at give en stemme til de mennesker og de grupper af mennesker, der ellers ikke høres og som ikke kommer i medierne. Det handler om at skabe samhørighed i lokalsamfundet. Det handler om, at de mennesker, der arbejder på den lokale community-station, er aktive og engagerede, at de oplever succes ved at blive bedre til noget og at være i et givende fællesskab.
De forskellige community stationer kan levere ’social gain’ på en række forskellige måder – afhængig af behovene i det område der sendes til. Rob Watson nævner blandt andet, at community-stationer kan sætte grupper af mennesker og lokalsamfund, der ellers ikke dækkes af de store kommercielle og public service medier, på landkortet. Det kan både være geografisk – for eksempel i et landdistrikt eller i en forstad til en større by, men det kan også sagtens være etniske grupper eller religiøse grupper, der ikke eksisterer i de store medier.
Lokale community-stationer kan fremme samhørigheden og den lokale identitet i lokalsamfundet ved at sende indhold, der er relevant for lokalsamfundet, såsom lokale nyheder, servicemeddelelser og behandle lokale emner. Dette kan bidrage til at øge forståelsen og tolerancen blandt forskellige grupper i fællesskabet.
Rob Watson nævner også, at mange community-stationer giver medarbejderne mulighed for at dygtiggøre sig på for eksempel det journalistiske eller det tekniske område. Medarbejderne involverer sig i både fællesskabet indenfor radioen, men også mange gange i andre fællesskaber i lokalområdet. Kodeordene her er borgerdeltagelse, frivilligt arbejde og sociale relationer.
Community stationer kan ofte spille en stor rolle som støtte for det lokale kulturliv, herunder den lokale musik, og stationerne kan være en platform for lokale myndigheder og tjenester.
Endelig fremhæver Watson, at nogle af de grupper, for hvem community radio giver den største værdi, er etniske minoritetsgrupper.
Og dermed er lokale ikke-kommercielle radiostationer altså ikke med i kampen om en konstant maksimering af lyttertallene. Hellere 500 engagerede lyttere, der får et højt udbytte af det program de lytter til; et program der har værdi for netop dem – end 5.000 lyttere, der bruger en kommerciel radiokanal i baggrunden som lydtapet; en flygtig oplevelse, der kun tjener som underholdning.
13 10 2023
Seerne er vigtigere end seertal
Seertal er ikke afgørende for TVMarineret. Alligevel er stationen kendt i København og omegn – og oplever mange succeshistorier
SAML Nyt har spurgt TV-producer Henrik Jelstrup fra TVMarineret i København om, hvordan han har det med jagten på høje seertal. Han svarer, at han ikke rigtigt interesserer sig for seertal, så længe indholdet af det man sender er interessant. ”Vi dækker dét, der for os er interessant – og allerhelst vækstlaget, det skæve og det eksperimenterende – og vi gør vores bedste hver gang”. Og det er uanset, om det er en type udsendelser, der typisk giver mange seere eller udsendelser, der typisk giver få seere.
Hvad er det så der giver høje seertal?
Henrik: ”Seertal har noget at gøre med, hvilke typer udsendelser man vælger at lave, er min erfaring. Om man går efter populære emner, berømtheder eller det modsatte. Hvis man for eksempel har en berømthed med i sin udsendelse stiger seertallet typisk kraftigt. Har man med ukendte at gøre falder det tilsvarende. Vi laver begge typer udsendelser.”
”Denne politik har i et eller andet omfang gjort TVMarineret meriteret [anerkendt] idet vi efterhånden er kendte i København og omegn. For eksempel stødte jeg forleden på en musiker, der var meget beæret over at skulle medvirke i en optagelse, og han betegnede vores TV-station som berømt, hvilket jeg så til gengæld var meget beæret over han sagde. Andre jeg møder, siger de følger vores TV-station, fordi vi netop dækker stort og småt,” lyder det videre fra Henrik Jelstrup.
Han tilføjer, at man har mange ’views’ [visninger] på flow-TV, på hjemmesiden og på stationens YouTube-kanal, men det er i virkeligheden uinteressant, når man møder og taler med de mennesker, der rent faktisk ser TVMarinerets udsendelser. ”De giver os utrolig flotte og dejlige kommentarer, så vi helt rødmer og bliver stolte. Uden respons ude i det rigtige liv – ingen entusiasme. Det er dét der holder os i gang.”
13 10 2023
Lokale ikke-kommercielle radioer er forpligtigede til at lave taleradio – stort set uden musik. Nu har Radio- og TV Nævnet tilsyneladende skærpet reglerne.
Mens f.eks. taleradioen Radio 4 gerne må spille musik, når det er relevant, så gælder der anderledes strikse – men ikke særligt klare – regler i programvilkårene for de ikke-kommercielle lokalradioer.
I lokalradiobekendtgørelsen § 11 stk. 1 fremgår det, at programvirksomheden skal omfatte mindst én times egenproduceret førstegangsudsendelse med lokalt indhold hver uge i minimum 50 uger om året i form af ét eller flere taleprogrammer. Der er i begrænset omfang tilladt at anvende jingler, vignetter eller musikalske indslag i denne del af programmet.
Formuleringen ”begrænset omgang” er indtil nu blevet tolket sådan af nævnet, at der ikke måtte blive spillet hele stykker musik, men kun uddrag af musiknumre.
Men i en tilsynssag fra tidligere i år mod Arkens Radio i Esbjerg, er denne praksis tilsyneladende blevet skærpet. Radio- og TV-Nævnet har således haft stopuret fremme og ganske minutiøst opmålt i sekunder, hvor meget musik Arkens Radio har spillet i fire udvalgte udsendelser af en halv times varighed. Alt er nøje opmålt – fra seks sekunders musik og op.
Tilsynet mundede ud i, at nævnet vurderede, at der blev spillet for meget musik, og gav derfor radiostationen en påtale og idømte Arkens Radio til at tilbagebetale 1.583 kroner af radioens driftstilskud. Fordi nævnet altså – ud fra en konkret vurdering – mente, at der blev spillet nogle sekunder eller minutters musik for meget.
”Småligt” kunne måske være en umiddelbar indskydelse. ”Urimeligt” kunne være en anden indskydelse. Ikke mindst, hvis man sammenligner med, hvad Radio Loud slap af sted med – uden at skulle betale så meget som en krone tilbage.
Men Radio- og TV-Nævnet kan – helt som de vil – vurdere, hvor grænsen går for, hvad ”begrænset omfang” er, og dermed hvor mange sekunders musik der må spilles i de ikke-kommercielle lokalradioers taleprogrammer. Som det er blevet sagt gentagne gange fra nævnet, når de lokale stationer har efterlyst klare svar: ”Det kommer an på en konkret vurdering”.
På informationsmødet den 8. juni 2023 for de lokale stationer om lokalt indhold var talen klar: Nævnet har altid har ret til at ændre praksis. Radio- og TV-Nævnets sekretær sagde således: ”Nævnet har også lov til at gå ind og sige, jamen – ved I hvad – man har en praksis; nu strammer man op på sin praksis af en eller anden årsag, fordi man mener, at det måske skal være en lille smule anderledes, end det hidtil har været. Det er også nævnets prærogativ”. (Prærogativ er latin og betyder: ”ret til at blive prioriteret højere end andre, for eksempel når der er begrænset adgang til noget, eller når noget skal fordeles”).
SAML Nyt har igennem nogen tid forgæves forsøgt at få en kommentar Radio- & TV-Nævnet både mundtligt og skriftligt. En mundtlig udtalelse er afvist, og skriftlige henvendelser besvares med: ”Vi har desværre ikke haft mulighed for at undersøge sagen endnu, men vi vender tilbage snarest muligt.”
Dét der ikke rigtigt vil svares på, er ellers ret simpelt: ”Har spørgsmålet været genstand for en drøftelse i nævnet, som har mundet ud i, at man er blevet enige om at stramme op på dette område – og/eller – skærpe/ændre fortolkningen af ”begrænset omfang”.
Er det korrekt, at der tidligere skulle være tale om ét – eller – flere hele stykker musik i en time med taleradio, for at det ville blive betragtet som en overtrædelse af reglen med det begrænsede omfang. ”
Og for at få det helt på det rene: ”Hvor mange minutters musikforbrug (inkl. jingler og vignetter) skal der være i en time, for at det ikke overholder reglen om ”begrænset” omfang.”
Mens nævnet ikke har tid til at svare på disse spørgsmål, så fortsætter nævnets tilsyn ud fra en praksis og ud fra en ”konkret vurdering”, som altså ikke er ganske klar.
13 10 2023
Norge: Sendetilladelser forlænges
De lokale radiostationer i Norge har fået forlænget deres sendetilladelser til 2031 og får dermed lov til at fortsætte på FM i otte år.
Norge er ellers – som det eneste land i verden – landet, hvor man officielt har ’slukket’ for FM-båndet og er gået over til DAB+. Det skete i december 2017. Alle de store kommercielle radio-networks og den statslige public service-kanal NRK har således lukket alle FM-sendere og høres i æteren kun på DAB+.
Men de lokale radiostationer har fået en dispensation til at fortsætte på FM. Igen. Først fik man tilladelse frem til 2021. Dernæst indtil udgangen af 2026. Og nu er tilladelserne så igen blevet forlænget. Nu til og med 2031.
Det fremgår ifølge Norsk Lokalradioforbund i den norske regerings forslag til statsbudgettet. Desuden foreslås der en lille stigning i den økonomiske støtte til de lokale ’lyd- og billedmedier’ i 2023.
Den norske regering anerkender, at FM fortsat er en meget vigtig platform for lokalradioen, både økonomisk og lyttermæssigt.
13 10 2023
Podcasts om kvinder i nærradio
’Women on the Global Airwaves’ er en podcast-serie, der sætter fokus på kvinder verden over, der laver græsrodsradio og som gør en forskel.
I store dele af verdens lande er kvindernes stemmer og historier ofte fraværende eller sjældne. Men mange steder findes der – på trods – stærke kvinder, der gør en forskel i ellers mandsdominerede samfund. Kvinder der kæmper for at blive hørt og respekteret – kvinder der lave græsrodsradio.
Dét er det Birgitte Jallovs podcastserie ’Women on the Global Airwaves’ tager afsæt i. Birgitte Jallov er stifter og director for EmpowerHouse og har siden 1980 arbejdet med ‘community radio’, græsrodsradio, i en stribe lande på hele kloden. Hun oplever igen og igen, hvordan græsrodsradioer mange steder er med til at bryde tavsheden og ændre på usunde traditioner. Det tager tid, men det sker. Blandt andet er kvinder begyndt at få en mere aktiv, synlig og respekteret rolle i samfundet, og vold mod kvinder og børn falder.
I ’Women on the Global Airwaves’ taler Birgitte Jallov med kvinder, der i kraft af deres arbejde på græsrodsradioer har været og er med til at identificere og dokumentere deres erfaringer med at styrke kvinder og øge kvinders rolle i specifikke fællesskaber og dermed i samfundet generelt. Programserien søger svar på hvorfor og hvordan – eller hvorfor ikke.
I udsendelserne kan man blandt andre møde:
– Kanchan K.Malik fra Hyderabad i Indien, der tager udgangspunkt i, at nærradio ikke bare handler om at lave programmer, men om at engagere og inspirere mennesker.
– Der er en samtale med Jubiel M. Zulu, en prisvindende journalist og kommunikationsspecialist fra Zambia, der giver eksempler på, hvordan hun har brugt og integreret emner af betydning for kvinders liv – politisk, økonomisk, socialt og kulturelt – i sine radioudsendelser, og hvordan dette har medført en begyndende ændring af deres liv til det bedre.
– Karolina Rogóz-Namiotko, der er studievært på studenterradioen Radio UWM i Polen, og står for programmet ’Lejdi Gada – kvinder ved mikrofonen’. Et program om selvudvikling, om at acceptere sig selv og om selvværd.
– Gwendolyn Gay L. Gaongen, der er chef for Radyo Sagada – Filippinernes eneste radiostation for den oprindelige, indfødte befolkning i bjergene på Luzon. Ét af de vigtigste formål med Radyo Sagada er at skabe dialog og gode relationer mellem de forskellige lokalsamfund i området.
Indtil nu er der produceret 15 podcasts. Birgitte Jallov oplyser, at to podcasts fra Øst Timor og Mozambique er på vej.
Man kan lytte til de forskellige podcasts her.
29 09 2023
En række elever fra skoler i Roskilde producerer radioprogrammer på den lokale radiostation i Roskilde, DampRadioen.
Den nye skolereform har givet skoleelever mulighed for at arbejde med radiomediet. En række elever fra skoler i Roskilde har produceret udsendelser til DampRadioen om mange forskellige emner, som knytter sig til Roskilde og omegn.
Alle unge har i dag fokus på at anvende de nye sociale medier. Radioproduktion giver skoleeleverne indsigt i, hvordan man bruger ét af de lidt ældre medier, som radioen jo er, og hvordan man omgås de nye sociale medier.
DampRadioen i Roskilde fungerer som et åbent og frit båndværksted, hvor alle med tilknytning til Roskilde og nærmeste omegn kan producere egne radioudsendelser efter behov og interesse. Man behøver ikke at have erfaring med radiomediet; DampRadioen hjælper både redaktionelt og teknisk med produktionerne. Der er over 100 personer, der fast bruger DampRadioen som båndværksted.
29 09 2023
De ikke-kommercielle, lokale radio- og TV-stationer mindes om, at der skal søges om driftstilskud for 2024 senest på mandag den 2. oktober kl. 14.
Der er nu op over for at indsende ansøgninger til Radio- og TV-nævnet om driftstilskud for 2024 for de ikke-kommercielle, lokale radio- og TV-stationer, der har programtilladelse fra Radio- og TV-nævnet.
Ansøgning skal ske via en formular, som findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, og for at komme i betragtning skal (!) ansøgningen være inde senest mandag den 2. oktober 2023 kl. 14.00. Kommer ansøgningen blot det mindste for sent, vil ansøgningen ikke blive behandlet.
Det er meget vigtigt nøje at følge vejledningen på området: For lokal-tv: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SLKS/Dokumenter/Medier/Driftstilskud/Tilskudsvejledning_-_TV.pdf og for lokal radio: https://slks.dk/tilskud/stamside/tilskud/tilskud-til-lokalradio-2024
Tilskudsmodtagere for 2024 vil modtage den første rate af tilskuddet (hvis ellers finansloven er vedtaget) og tilsagnsbrev medio/ultimo januar, mens den anden rate udbetales i august.
29 09 2023
Tyskland: Radio fra parkeringsplads
’Åben mikrofon’ fra en parkeringsplads for at sætte fokus på blandt andet bilisme. Sådan gjorde græsrodsradioen LORA fra München forleden – og det blev en stor succes.
Debatten raser i Tysklands tredje største by, München om biler i bykernen, om offentlig transport og om mobilitet i byen. München er samtidig mødested for verdens største internationale motorshow, IAA Mobility. Og dén anledning lod den ikke-kommercielle lokalradio Radio LORA ikke gå fra sig.
Man indrettede en slags, åben dagligstue i en parkeringsbås på en parkeringsplads, og sendte direkte ’åben mikrofon’ herfra på radioens FM-frekvens. Man ville have græsrodsperspektivet med – uden indblanding af kommercielle interesser fra ikke mindst den magtfulde bilindustri. Og over 50 mennesker kom til orde med emner som klimaforandring, luftforurening og ikke mindst byplanlægning med fokus på mennesker og ikke på biler.
29 09 2023
Så kan der søges driftstilskud
Alle ikke-kommercielle, lokale radio- og TV-stationer, der har en programtilladelse fra Radio- og TV-nævnet, har nu mulighed for at søge om driftstilskud for 2024.
Der er nu åbnet for at indsende ansøgninger til Radio- og TV-nævnet om driftstilskud for 2024.
Ansøgning skal ske via en formular, som findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, og for at komme i betragtning skal (!) ansøgningen være indsendt senest mandag den 2. oktober 2023 kl. 14.00.
Det er meget vigtigt nøje at følge vejledningen på området: For lokal-tv denne – og for lokal radio denne.
Tilskudsmodtagere for 2024 vil modtage den første rate af tilskuddet (hvis ellers finansloven er vedtaget) og tilsagnsbrev medio/ultimo januar, mens den anden rate udbetales i august.
15 09 2023
Den lokale tv-station i Kolding, Canal6000, sender i december måned julekalender med fokus på den lokale graffitikultur – og med fire graffitinisser i hovedrollerne.
I samarbejde med DASK (Dansk Skuespillerkatalog) var der indbudt til en åben casting i slutningen af august for at finde skuespillere til årets julekalender på Canal6000: ’Jul i Slicetown’. Hele 15 håbefulde, unge mennesker mødte op, og fire blev valgt. De fire kommer alle fra sendeområdet: to fra Kolding, én fra Haderslev og én fra Fredericia.
’Jul i Slicetown’ tager udgangspunkt i lokalhistorien fra Kolding om graffiti, skateboardmiljøet og hiphoppen, fortæller Frederik Riis fra Canal6000 til SAML Nyt. I julekalenderen følges fire graffitinisser, som gennemgår noget af den samme udvikling som graffitimiljøet i Kolding har gennemgået i de seneste årtier; noget med at prøve at gøre graffitien lovlig, og hvordan de unge graffitimalere dermed mister noget af sig selv, og hvordan det så erstattes af noget andet.
’Slicetown’? ”Ja, det er et kælenavn for Kolding, som bruges kærligt af både græsrodsmiljøet og helt op i den kommunale administration”, forklarer Frederik Riis. Det stammer oprindeligt fra skateboardmiljøet, hvor mange unge skatere ofte spiste pizza-slices. At det skulle være fordi Kolding er dén by i Danmark med flest pizzarestauranter er lidt af en myte, uddyber Frederik Riis.
Det er ikke første gang Canal6000 sender julekalender. Første gang var i 2001, og siden er der sendt julekalender omkring ti gange på lokal TV i Kolding. I 2020 var det for eksempel øl-julekalenderen ‘Glædelig øl’, der blev produceret i samarbejde med Øllets Venner og den lokale afdeling af Danske Ølentusiaster, og hvor blandt andre kommunens borgmester medvirkede. Sidste år – i 2022 – var julekalenderen på Canal6000 et dukkespil med science fiction flavour. ”Det var dét, der kunne lade sig gøre under pandemien”, forklarer Frederik. Dukkeførerne havde masker på, og skuespillerne optog deres replikker hjemme.
Selv om der er meget arbejde i at lave en julekalender, så er det en rigtig god idé for en lokal TV-station, fastslår Frederik Riis. ”Det er helt klart umagen værd, det er en god proces for de frivillige – ikke mindst de unge – på TV-stationen, og så er det populært hos seerne.” ”Det giver et godt sammenhold og en god arbejdskultur, hvor man bakker hinanden op og overordnet set, så styrker det fællesskabet på TV-stationen,” lyder det fra Frederik Riis.
Der optages hver onsdag eftermiddag i september, oktober og november. Efter optagelserne spises der sammen, og derefter bliver de fleste hængene.
15 09 2023
Støtte til projekter om Grønland
Nu kan der søges støtte til kulturprojekter, der arbejder for at fremme den gensidige forståelse på tværs af Grønland og Danmark.
Der kan søges støtte til kulturprojekter, der arbejder for at fremme den gensidige forståelse på tværs af Grønland og Danmark. Puljen opererer med et bredere defineret kulturbegreb, der, udover de klassiske kunstarter, inkluderer sprog, madkultur, fællesskab, kulturarv med mere.
Arrangører af kulturprojekter, der arbejder på at fremme den gensidige forståelse på tværs af Grønland og Danmark i et partnerskab bestående af minimum én dansk og én grønlandsk aktør kan søge.
Puljen er på 970.000 kroner årligt i perioden 2023-2026 og har til formål at fremme og understøtte den gensidige forståelse mellem Grønland og Danmark gennem kulturprojekter. Fra 2024-2026 vil puljen have henholdsvis en forårs- og efterårsfrist. Fristen for at søge denne gang er den 6. oktober og man kan læse mere her.
15 09 2023
Nu kan der søges støtte fra Europa-Nævnet til debat- og oplysningsaktiviteter for 2024.
Europa-Nævnet, der årligt fordeler 20,4 millioner kroner igennem forskellige puljer, og hvis formål er at sikre oplysning og debat om EU, har lige nu tre forskellige puljer, som kan ansøges frem til den 6. oktober kl. 14.
Den pulje, der er relevant for ikke-kommercielle radio- og TV-stationer, er denne.
Ikke-kommercielle radio- og TV-stationer skal være særligt opmærksomme på, at dels kræver Europa-Nævnet en ret stor egenfinansiering, 40 – 50 procent, og dels at egenfinansieringen IKKE kan tages af det driftstilskud, man får fra Radio- og TV-nævnet. Dette tilskud må ene og alene anvendes til stationens drift og ikke til at finansiere eventuelle andre projekttilskud.
15 09 2023
Mange foreninger, herunder mange ikke-kommercielle radio- og TV-stationer, har store problemer med at være bankkunder. DFS forsøger at gøre noget ved det.
Det er hvidvaskloven, der er forklaringen på hovedparten af de omfattende kontrolkrav, banker stiller til deres foreningskunder. Krav, som er stærkt belastende for foreningerne, og som ifølge Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) er medvirkende til, at halvdelen af de foreningsaktive overvejer at stoppe arbejdet.
Hovedbegrundelsen for bankernes praksis har været, at der skulle være en reel og betydelig risiko for, at foreninger bliver brugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Men det er både ”unødvendigt og unyttigt”, siger formand for DFS, Per Paludan Hansen, og tilføjer: ”Loven skyder spurve med kanoner, og der er ingen proportionalitet mellem lovens bestemmelser og problemets størrelse i foreningslivet.”
I snart tre år har DFS arbejdet på at løse problemet med bøvlet i bankerne for foreningslivet. Som et første resultat af dette udsendte Finanstilsynet i november sidste år en vejledning til bankerne, der giver bankerne mulighed for at kræve mindre dokumentation, hvis de vurderer, at foreningen udgør en begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Det er imidlertid kun en vejledning, og det har vist sig, at – så vidt vides – ingen banker har valgt at følge denne vejledning.
Ifølge DFS, så afkræver bankerne fortsat omfattende dokumentation – mere end de behøver ifølge vejledningen. Det kan stadig være et problem overhovedet at få en bankkonto, og bankerne opkræver stadig skyhøje gebyrer, som opsluger en stor del af foreningernes økonomi.
Regeringen har i sit regeringsgrundlag sat sig for at løse disse problemer, og siden i foråret har Kulturministeriet stået i spidsen for et projekt, der skal lette foreningernes administrative byrder.
Men endnu er der intet konkret sket.
DFS efterlyser dokumentation for foreningernes bøvl i banken. Jo mere dokumentation DFS kan levere, jo større chance er der for, at reglerne bliver ændret.
De ikke-kommercielle radio- og TV-stationer opfordres til at komme med input til, hvordan de bliver behandles af deres banker:
- Hvilke oplysninger og hvilken dokumentation forlanger jeres bank: når I opretter en bankkonto, når I skifter bestyrelse, formand eller kasserer og i andre tilfælde?
- Er det blevet bedre, siden vejledningen kom i november 2022?
- Har I brugt vejledningen til at modsætte jer de krav, som I bliver pålagt?
- Har I haft problemer med at kunne få en konto i banken?
- Betaler I urimeligt høje gebyrer?
og sende dette til saml@saml.dk, hvorefter SAML så sender det videre til DFS.
15 09 2023
EU er på vej med hjælp til lokale og regionale medier i områder af EU, der karakteriseres som ’nyhedsørkener’. Puljen er på ni millioner kroner.
I februar 2023 satte EU gang i et 18 måneder langt forløb med overskriften ’Local Media for Democracy’, der blandt andet vil søge at hjælpe lokale og regionale medier – samt ’community media’ – i områder af de 27 EU-lande, der kan betragtes som nyhedsørkener.
En foreløbig rapport om projektet kan læses her.
I Danmark er der også særlig støtte på vej til lokale- og regionale medier, som vedtaget i medieforliget i juni 2023. Men det er udelukkende til skrevne medier, mens f.eks. de lokale radio- og TV-stationer er udelukket. Det er ikke tilfældet med EU’s støtte til medier i nyhedsørkener; her kan både trykte medier, radio, TV og digitale medier komme i betragtning.
Puljen er på 1,2 millioner euro (svarende til cirka ni millioner kroner), og sidste frist for at søge er den 28. september 2023. Man kan læse mere her.
15 09 2023
Den store ikke-kommercielle radiostation Radio LoRa i Zürich fejrer den 22. og 23. september 40 års fødselsdag.
Radio LoRa, der kalder sig ’Das Freie Radio von Zürich’, er den ældste ikke-kommercielle lokalradio i Schweiz og begyndte oprindelig som et politisk projekt. Stationen ser sig stadig som en kritisk aktør i forhold til politiske og kulturelle begivenheder i Zürich.
Stationen har 300 dedikerede frivillige, der sørger for at holde stationen i luften 24 timer i døgnet alle ugens syv dage. Stationen betegner sig selv som en multikulturel radiostation, og der sendes således udsendelser på 20 forskellige sprog. RadioLoRa afspejler dermed virkeligheden i Zürich, hvor hver tredje indbygger ikke bruger schweizertysk som hverdagssprog.
Når Radio LoRa fejrer 40 års fødselsdag den 22. og 23. september, så vil det ske med diskussioner, musik, kultur, dans og historier ved en festival i kulturcentret RoteFabrik.
15 09 2023
Den lokale tv-station i Esbjerg, FamilieKanalen, har netop fejret 20 år i luften og taget to nye studier i brug. Stationens historie har budt på mange udfordringer.
Er der behov for en lokal tv-station, der værner om de traditionelle kerneværdier? Ja, mente en gruppe mennesker fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (også kendt som mormoner) i Esbjerg i 2001. Så efter et langt tilløb og meget hjælp fra Max Gram, der på det tidspunkt var leder af TV Glad i Esbjerg, stiftede man den 13. august 2003 TV-stationen FamilieKanalen.
Det første halve år havde FamilieKanalen til huse hos TV Glad og benyttede deres udstyr. Året efter begyndte man at modtaget et årligt tilskud på 78.000 kr. for at lave tre timers ny TV hver eneste uge. Der var i sagens natur ikke råd til lønninger, for pengene skulle bruges på husleje og tiltrængt indkøb af udstyr.
Lasse Ilskov, en 23-årig ung mand, blev hentet til Esbjerg fra Fyn som daglig leder i oktober 2003 og han husker: ”Det føltes som om at vi ikke havde nogen penge at gøre med. Flere gange var vi ude og samle flasker for at få råd til frimærket, hvis der skulle sendes et brev.”
Lasse arbejdede fuldtids med FamilieKanalen og tjente så penge i sin fritid ved at være afløser på byens plejehjem. ”Det var ikke en økonomisk nem periode. Som årene gik, blev der mere og mere råd til løn, men fra 2003 hvor jeg begyndte og til 2017 havde jeg aldrig en månedsløn over 10.000 kr. før skat. Men jeg blev ved, for jeg synes det var sjovt, og det synes jeg stadig at det er.”
De første to år, forsøgte FamilieKanalen at lave TV-programmer der udelukkende handlede om familien. Ud fra mantraet om at ”Stærke samfund består af stærke familier.” Men at skulle lave tre timers dokumentarlignende programmer hver eneste uge – udelukkende med frivillige kræfter – blev for voldsom en opgave, så man var nødt til at finde en hurtigere måde at lave TV på.
Valget faldt i 2005 på, at man ville lave positivt oplysende studie-TV i stedet for dokumentarprogrammerne.
Det har man holdt fast i lige siden, og det er blevet FamilieKanalens kendemærke. ”Alle der har noget de brænder for at fortælle, er velkomne i FamilieKanalens studie. Den lille mand med den gode idé. Klubberne, foreningerne, uddannelsesinstitutionerne, politikerne, forskerne og religionerne. Alle andre end virksomheder har muligheden for at komme i FamilieKanalens studie, for som licensstøttet TV-station må vi ikke lave reklame.” Lasse Ilskov fortsætter: ”De programmer vi laver, er kendetegnet ved at være rolige og dybdegående. Vi giver studiegæsterne tid til at komme ud med alt, hvad de har på hjerte. Vi ved godt at den type roligt TV bedst appellerer til de rigtigt voksne, men det er også dem der holder fast i at se flow-tv.”
Lasse nævner at nogen i begyndelsen regnede med, at FamilieKanalen ville blive en prædikende TV-kanal, når nu den var startet af medlemmer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Men fokus har hele tiden været at værne om de klassiske familieværdier, lyder det fra Lasse, der uddyber: Dér hvor man måske kan ane FamilieKanalens rødder, er at alle religioner uanset retning nok får mere taletid på FamilieKanalen, end de gør i andre medier.
Siden 2005 har FamilieKanalen haft fem forskellige studier. ”Vores første studie var en stol og en gammel sofa op ad den kældervæg hvor vi lejede os ind, for der var ikke råd til andet. Som tiden gik, blev det økonomisk muligt at lave bedre og bedre studier. Vi syntes, at det var vildt mange penge, da vi brugte 35.000 kr. på at bygge det studie som vi har filmet i de sidste fem år.” siger Lasse Ilskov og fortsætter stolt: ”Men ønsket har hele tiden været at lave vores drømmestudie, og det har vi over en årrække sparet 200.000 kr. op til at kunne bygge.”
” Det ene studie er et sportsstudie med rene linjer, masser af grafik og LED-lys. Det andet skal ligne, at man sidder i et orangeri. Det er en illusion, for det der ligner et stort vinduesparti, er i virkeligheden fire store TV- skærme, der tilsammen viser én video af naturens gang. ”Vi er nødt til at gøre det på den måde, for når man laver kvalitets TV, skal man kunne styre lyset fuldstændigt” siger Lasse.
Da FamilieKanalen begyndte i 2003, var der mere end 12 TV-stationer i Esbjerg kommune, der sendte flow-TV. I dag, her 20 år efter, er der kun FamilieKanalen tilbage, og det vil nogen nok mene er mere held end forstand.
I hvert fald var FamilieKanalen ifølge Lasse lukningstruet cirka en gang hvert halve år de første seks år af FamilieKanalens levetid.
Men spørger man, om hvornår FamilieKanalen var tættest på at dreje nøglen om, nævner han henholdsvis TV-blodbadet i 2014 og manglen på tilskud i 2017.
I 2014 reformerede staten lokal TV. Tidligere kunne alle der ville åbne en TV-station gøre det, og modtage licensmidler. Det var der på det tidspunkt 236 TV-stationer på landsplan, der benyttede sig af, og det resulterede i at tilskudskronerne blev smurt for tyndt ud, så ingen havde råd til at lave god lokal TV. Det blev besluttet, at der kun skulle være 35 TV-sendetilladelser i hele landet i alt, og det skulle afgøres i en skønhedskonkurrence, hvilke TV-stationer der ville overleve.
I hele Syd- og Sønderjylland var der samlet set fem sendetilladelser i spil. For at stå stærkere i kampen om at få en sendetilladelse allierede FamilieKanalen sig med TV-stationen OnsdagsSporten, der også alene ikke var god nok til at overleve. Som en del af ansøgningen blev der lavet en 10 minutters video, der viste hvilke programmer FamilieKanalen ville sende, og her var Esbjergs daværende borgmester Johnny Søtrup i studiet og fortælle, hvorfor FamilieKanalen var vigtig for Esbjerg Kommune og Esbjerg by at beholde. Det lykkedes, og FamilieKanalen blev en af de heldige 35 stationer der kunne fortsætte, mens over 200 TV-stationer måtte lukke.
Tilskudspuljen forblev den samme, så økonomien forbedrede sig væsentligt. FamilieKanalen havde i de tidligere år været vant til at modtage omkring 130.000 kr. om året. Nu steg det årlige beløb til omkring 770.000 kr. En væsentlig økonomisk forbedring.
Hvis man altså får søgt tilskuddet i tide!! Det fik Lasse ikke gjort i efteråret 2016, da der skulle søges tilskud for driftsåret 2017. ”Ansøgningen skulle havde været sendt ind til Mediesekretariatet kl. 12.00. Jeg fik den først sendt ind kl. 12.15. Det ville bureaukratiet ikke acceptere, og pludselig mistede vi næsten 800.000 kr. Det var et dyrt kvarter, og nogle dyre lærepenge.” siger Lasse Ilskov og fortsætter: ”Vi kæmpede løs for at holde snuden oven vande, men 800.000 kr. er et stort beløb at stampe op af jorden, og det var heller ikke lykkedes, hvis ikke to af Esbjergs gavmilde fonde donerede penge og udstedte lån. ”Vi på FamilieKanalen skylder Esbjerg Fonden og Johan Hoffmann Fonden en kæmpestor tak, for at redde os igennem dette rædsels-år. Havde det ikke været for dem, havde FamilieKanalen ikke overlevet, og Esbjerg Kommune ville ikke længere havde haft en TV station, der sender flow-TV.”
Det har selvsagt ikke været 20 nemme år, men Lasse glæder sig over, at økonomien nu er så sund at han og resten af holdet på FamilieKanalen har kunnet nusse med at bygge deres to nye drømme-tv-studier. De nye studier blev præsenteret ved en reception lørdag d. 19. august for seere, samarbejdspartnere og andre interesserede .
01 09 2023
Nyt TV-studie på Frederiksberg
Frederiksberg Lokal TV har fået nyt TV-studie. Det fejrede man forleden med åbent hus.
Torsdag eftermiddag den 17. august var der åbent hus hos Frederiksberg Lokal TV, hvor alle interesserede kunne besøge TV-stationens nye TV-studie, få en snak med medarbejder og smage et glas fadøl.
Det nye studie er udstyret med tre automatiske kameraer, live redigering, nyt lys, god lyd og green screen. Studiet skal anvendes til interviews og til afvikling af de lokale Frederiksberg-nyheder med ny teleprompter.
Det nye TV-studie er sponsoreret af Frederiksberg Fonden.
Man kan se en udsendelse om stationens åbent hus og det nye TV-studie her – og her kan man se en udsendelse om Frederiksberg Lokal TV’s historie gennem 30 år fra 1991 til 2021 her.
01 09 2023
Når de ikke-kommercielle TV-stationer gerne vil have et landsdækkende, teknisk samarbejde, så er det bl.a. for at forbedre tilgængeligheden. Det fremgår af et brev, SAML nu har sendt til kulturministeriet.
SAML vil gerne oprette et landsdækkende teknisk sendesamarbejde for de ikke-kommercielle TV-stationer i MUX 1. Men hvorfor? Det har SAML nu skrevet til Kulturministeriet om:
”Indledningsvist vil vi gerne pointere, at oprettelse af et landsdækkende teknisk sendesamarbejde IKKE fratager ansvaret fra den enkelte tilladelseshaver at opfylde tilgængelighedskravene jf. AVMS-direktivet. Den enkelte tilladelseshaver vil stadig være, som tilfældet er nu, ansvarlig for at leve op til alle krav tilknyttet programtilladelsen med de tilhørende bekendtgørelser og direktiver.
Men fordelen ved det landsdækkende tekniske sendesamarbejde er netop at give den enkelte station bedre mulighed for at opfylde tilgængelighedskravene, da det landsdækkende tekniske sendesamvirke hovedsageligt har som mål at forbedre tilgængeligheden ved at tilbyde muligheden for undertekster på lokale TV-programmer, ligesom det allerede gøres hos Danmarks Radio og TV2. Den nuværende teknologiske opsætning hos TV2’s regionale stationer er en hindring i at opfylde de, af EU, ønskede tilgængelighedskrav.
Oprettelse af det landsdækkende tekniske sendesamarbejde betyder IKKE, at de nuværende regionale sendesamvirker skal nedlægges. Der flyttes blot opgaver fra de regionale til det landsdækkende.
Derudover er der flere fordele ved et landsdækkende teknisk sendesamarbejde, som kommer her i punktform og er uddybet i bilaget [indsat nedenfor]:
- Lettelse i administrationen, særligt for DR, samt ensartet omkostningsniveau i MUX-1 for alle tilladelseshaverene,
- Større driftssikkerhed og bedre kvalitet,
- Tilslutning til det landsdækkende tekniske sendesamarbejde”
Og alle detaljerne:
”Lettelse i administrationen samt ensartet omkostningsniveau i MUX-1 for alle tilladelseshaverene:
Som bekendt er det DR, der ejer og driver MUX 1. Det indebærer at DR nu skal udsende i alt 8 halvårlige fakturaer til de regionale sendesamvirker. Rationalisering af driftsomkostninger vil især gavne Danmarks Radio, da de fremover kun behøver at sende en enkelt faktura til et landsdækkende teknisk sendesamvirke, der så viderefakturerer til de enkelte tilladelseshavere i MUX 1.
Dertil vil den økonomiske belastning blive mere ligeligt fordelt mellem de forskellige stationer i hele landet, skulle en tv-station et givet sted vælge at lukke ned eller bliver frataget programtilladelsen.
I den nuværende situation er det en fordel at være del af et regionalt sendesamvirke med mange stationer, i modsætning til f.eks. på Bornholm, hvor en enkelt station selv står for alle udgifter.
Det Landsdækkende Tekniske Sendesamarbejde skal varetage økonomien, regnskaberne og driften af de 8 sendeudstyr som ønskes samlet eet sted i landet. Dette vil også lette administrationen i de regionale sendesamvirker, da de nuværende 8 sendesamvirker kan nedlægge deres økonomier og lade det nye landsdækkende tekniske sendesamvirke opkræve de enkelte tv stationer direkte til opretholdelse af driften fremover. Udarbejdelse af årlige regnskaber og revision af disse vil således blive reduceret fra 8 til 1 årligt regnskab.
Større driftssikkerhed og bedre kvalitet til gavn for seerne:
Det tekniske sendeudstyr for alle 8 regioner skal samles eet sted hos DR / Cibicom, hvor der vil være adgang til at servicere det døgnet rundt. Det er stort set umuligt i dag at få adgang til udstyret ude hos de regionale TV-2 stationer udenfor normal arbejdstid. Kommer der et teknisk nedbrud i aften og nattetimerne, kan vi ikke komme ind disse steder før tidligst den efterfølgende hverdag. Det er ikke optimalt.
Det tekniske setup skal være ens for alle 8 regioner og ved at have ensartet sendeudstyr placeret samme sted, vil det være nemt at indkoble et reserve-sendeudstyr, hvis et af de 8 sendeudstyr skulle svigte. Der har aldrig tidligere fra myndighedernes side været stillet krav til det tekniske sendeudstyr og kompetancerne dertil. Det laver vi om på nu ved at vælge ensartet gennemprøvet udstyr og stille krav til kompetancerne i en fremtidig serviceaftale. Et ensartet sendeudstyr med en samlet serviceaftale for hele landet vil udover ovennævnte fordele også kunne forbedre lyd- og billedkvalitet af det udsendte signal i MUX 1, samt vil på sigt give mulighed for at overgå til HD-kvalitet i stedet for den nuværende SD-kvalitet, en klar forbedring for seerne.
Tilslutning til det landsdækkende tekniske sendesamvirke:
Alle 38 stationer samt de 2 landsdækkende AN-TV og TV Glad var samlet den 22. april 2023 i Middelfart, hvor der var enighed om at arbejde videre med at etablere det nye Landsdækkende Teknisk Sendesamarbejde, hvis vi kunne få ændret bekendtgørelse nr 1517 af den 29 juni 2021 om ikke kommercielt TV i MUX 1, således at den nuværende regionale sendesamvirke konstruktion suppleres med et nyt landsdækkende teknisk sendesamarbejde.
De nuværende 8 regionale sendesamvirker skal ikke nedlægges, men tilknyttes det nye landsdækkende tekniske sendesamarbejde. Hver region samt de 2 landsdækkende leverer én repræsentant hver til bestyrelsen i det nye Landsdækkende tekniske sendesamarbejde. De nuværende 8 regionale sendesamvirker fortsætter, men har kun ansvaret for at fordele deres sendetid indbyrdes i regionen.
Hvis bekendtgørelsen ændres som ønsket, kan stiftelsen af foreningen til det nye Landsdækkende Tekniske Sendesamarbejde gå i gang med ændring af det tekniske setup sammen med DR / Cibicom og dermed flytte al sendeudstyret fra de regionale TV2 stationer til det nye fælles tekniksted hos DR / Cibicom. Men det kræver, at vi bliver frigjort fra at være hos de regionale TV-2 regioners teknik.
Vi har på forhånd fået ja fra DR / Cibicom om, at det kan lade sig gøre at flytte teknikken, hvis vi selv betaler for denne flytning.
Vedtægterne til det nye Landsdækkende Tekniske Sendesamarbejde er forhåndsgodkendt af alle 8 regioner incl de 2 landsdækkende tv stationer.”
01 09 2023
Radiochef i Korsør årets ildsjæl
Lederen af Nærradio Korsør, Rene Andersen, er blevet hædret som årets lokale ildsjæl med frivilligprisen ’Årets Korsørhjerte’.
’Årets Korsørhjerte’ er en årlig pris, der gives til en ulønnet og frivillig ildsjæl, som går den ekstra mil for fællesskabet i Korsør . I år blev prisen tildelt Rene Andersen, der er formand for og daglig leder af Nærradio Korsør, på scenen ved et arrangement på Korsørs maritime folkemøde lørdag den 26. august.
Nærradio Korsør (tidligere Radio Storebælt) er ifølge radioens Facebook-side startet i 2004, og er en lokalradio som drives af ca. 30 frivillige medarbejdere. Radiostationen opstod efter at en tidligere lokalradio i byen var gået konkurs. Kommunen købte konkursboet, hvorefter der blev stiftet en ny forening, som skulle starte en ny radio.
Nærradio Korsør sender 30 timer hver uge, og har i dag over 175.000 musiktitler.
01 09 2023
USA: Nye, små stationer får grønt lys
Mens det i Danmark har været umuligt at åbne nye lokalradioer siden begyndelsen af 2018, så får interesserede i USA nu en mulighed for at få sendetilladelse – men kun hvis der ansøges mellem 1. og 8. november.
I Danmark er der lukket for muligheden for at søge om og få sendetilladelse til nye lokalradioer. Det er Radio- og TV-nævnet i Kulturministeriet der har besluttet det. Begrundelsen er, at en udbudsrunde kræver ”en del ressourcer”. Og nævnet afviser at lave udbud alene i de lokalområder, hvor der måtte være lokal interesse for at lancere en ny ikke-kommerciel lokalradio.
I USA ligger det også tungt med at få sendetilladelse til en ikke-kommerciel LPFM-station (low power FM-station). Det har faktisk ikke været muligt i ti år. Men nu kommer der en gylden mulighed i begyndelsen af november. Og med dén trængsel der er på FM-båndet, så kan det vise sig, at det måske er den sidste chance.
Dét FCC vil give sendetilladelser til er helt lokale, ikke-kommercielle organisationer, der ikke i forvejen er involveret i at sende radio – og som alene har almennyttige formål. Sendestyrken bliver 100 Watt fra 30 meters højde over terræn, og ansøgerne skal selv finde en egnet frekvens og sendeposition. Skulle der være flere ansøgere til den samme frekvens i samme område, så kan en skønhedskonkurrence komme på tale, hvis ikke ansøgerne kan enes om en form for fordeling af sendetiden blandt hinanden.
De heldige, der får en sendetilladelse, har tre år til at komme i luften.
I forvejen findes der blot 2.000 ikke-kommercielle LPFM-stationer i USA.
01 09 2023
Kulturministeriet er ikke umiddelbart indstillet på, at opfylde SAML’s ønske om oprettelse af et nyt landsdækkende teknisk TV-sendesamvirke. Efter syv måneders venten svarer ministeriet, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst.
Den 15. januar skrev Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) til kulturministeren med et konkret ønske om ændring af bekendtgørelse nr. 1517 af den 29. juni 2021 om ikke-kommercielt TV i MUX 1 således, at den nuværende regionale sendesamvirke-konstruktion ændres til et landsdækkende samvirke, der kan varetage distribution af tv-stationernes digitale signaler.
Efter at have tygget på det i syv måneder, har kulturministeriet den 14. august sendt et svar, hvori det hedder, at man ikke finder ”det tilstrækkeligt belyst, hvad de administrative fordele, herunder eventuelle driftsbesparelser, vil være ved etablering af et landsdækkende sendesamvirke i tillæg til de eksisterende regionale sendesamvirker”. Desuden sættes der spørgsmålstegn ved, om alle de 38 nuværende programtilladelsesindehavere ønsker en sådan sammenlægning.
SAML vil nu i løbet af de nærmeste dage indsende et grundigt svar med alle de gode argumenter for et nyt landsdækkende teknisk TV-sendesamarbejde, herunder både de administrative og de tekniske fordele – samt en præcisering af formålet med hele øvelsen.
18 08 2023
Thorben Svendsen fra Vrå hædres med ærefuld pris – blandt andet for sin indsats for Løkken Vrå Nærradio.
Thorben Pedersen er netop blevet hædret med ’Vrå-Prisen 2023’ – for sin mangeårige indsats for byen i forbindelse med en række forskellige projekter. Det skriver ligeher.nu.
Prisen bliver uddelt af Vrå Beboer- og Erhvervsforening, og i begrundelsen for tildelingen af prisen fremhæves Thorben Svendsens flotte indsats for at forvandle ’Hønsehuset’ til et fint og moderniseret radio- og teaterhus, der nu er hjemsted for Løkken-Vrå Nærradio og Vrå Revyen.
”Thorben var projektmager, indkøber, arbejdsfordeler og medarbejder. Der blev arbejdet hver lørdag og hver torsdag aften i 14 måneder,” lød det anerkendende fra Arne Larsen-Ledet, formand for Vrå Beboer- og Erhvervsforening, i forbindelse med tildelingen af prisen.
18 08 2023
KIP TV får tilskud til TV om EU
Kvinde-TV-kanalen KIP TV i Region Sjælland har modtaget støtte fra Europa-Nævnet til at producere en udsendelsesrække om ’Den politiske proces i EU-institutioner’.
KIP TV i Slagelse har fået et tilskud på 60.000 kroner fra Europa-Nævnet til at sende otte TV-programmer á 30 minutter om ’Den politiske proces i EU-institutioner’, oplyser formand for KIP TV, Sabine Stensnæs, til SAML Nyt.
Hun siger om indholdet af udsendelsesrækken: ”Det europæiske fællesskab er vokset voldsomt, siden det tog sine spæde barneskridt i kølvandet på Anden Verdenskrig. I dag er EU en politisk og økonomisk union med 27 medlemslande, med egne institutioner og politisk indflydelse i hele verden. Men hvilke institutioner styrer EU og hvordan fungerer den politiske proces i EU? EU’s politikker vedtages typisk gennem den almindelige lovgivningsprocedure (tidligere kendt som “den fælles beslutningsprocedure”). Dette er en proces, hvor de tre primære institutioner når til enighed om lovgivning. Men hvordan foregår udarbejdelsen, gennemgang og vedtagelse af EU-lovgivning? Hvad er EU’s indsatsområder?”
Men hvordan knyttes det an til lokalområdet?
Sabine Stensnæs forklarer, at programmerne er relevante for regionen, ”da de kaster lys over den politiske proces i EU, hvordan beslutninger bliver truffet, og hvilken indflydelse det har for danskere inklusive lokale borgere i regionen”.
Første udsendelse bliver sendt den 7. september og de øvrige udsendelser derefter frem til den 31. december. De vil ikke bare blive udsendt på Kanal Øst i Region Sjælland, men vil også blive tilgængelige på YouTube samt på tv-stationens hjemmeside og Facebook-side.
KIP TV (= Kvinder I Provinsen TV) sætter ifølge kiptv.dk fokus i udsendelserne på og viser, ”at kvinder i provinsen er meget nuancerede og engagerede på forskellige måder. Der er mange kvinder i provinsen, som er brudt ud af det tidligere traditionelle mønster, har uddannelse, et job, er engageret socialt samt politisk, tager stor ansvar på hjemmefronten og arbejdsfronten. Mange kvinder i provinsen er fyldt med selvtillid, og driver deres liv ud fra det. En del møder indimellem store udfordringer, men kun få er ikke modige nok til at skabe forandring i deres liv.”
18 08 2023
Spanien: Over en halv million radiolyttere i Spanien bruger mellembølge (AM), 20 millioner bruger FM og tre-fire millioner lytter radio på nettet. Men radio overgås markant af både internet og TV i Spanien.
I andet kvartal 2023 lyttede 19,3 millioner borgere i Spanien radio på FM, 3,1 millioner lyttede radio over internettet og 580.000 spaniere lyttere radio på mellembølge. Dermed er Spanien – sammen med blandt andet Rumænien – en af de få lande i Europa, hvor mellembølgen stadig bruges i et betydende omfang. I Danmark findes kun to radiostationer på mellembølge: Radio208 og World Music Radio, der sender fra Hvidovre og Ishøj. I Spanien findes der over 100 AM-sendere på mellembølgebåndet.
Gennemsnitsalderen for en radiolytter i Spanien er 53,6 år. Men AM-lytterne er noget ældre end FM-lytterne, nemlig henholdsvis 61,6 og 49,3 år.
Mens den statslige public service station i Danmark, DR, er langt, langt den mest aflyttede radiostation, så forholder det sig helt anderledes i Spanien. Her bliver public service stationen RNE overgået markant af hele tre landsdækkende, kommercielle netværk: SER, COPE og Onda Cero.
Det mest udbredte medie i Spanien er internettet, som 87,3 procent (2. kvartal 2023) af befolkningen i Spanien bruger, 80,3 procent ser TV, 54,1 procent lytter radio, 25,5 procent læser blade mens kun 13,6 procent læser dagblade.
Tallene stammer fra Estudio General de Medios (EGM).
18 08 2023
Konference i Ungarn: Display.Voices
Ikke-kommercielle medier i Europa indbydes til konferencen ’Display.Voices’ i den ungarske hovedstad, Budapest, den 22. – 23. september.
Konferencens mål er at kickstarte den nye medieplatform Display Europe (Displ.eu), som man selv betegner som banebrydende og som værende forankret i offentlige værdier – bygget af uafhængige, ikke-kommercielle medier. Ambitionen er, at platformen vil give borgere – på tværs af det europæiske kontinent – adgang til både troværdig information og et billede af Europa, som normalt ikke formidles af mainstream-medierne eller de nationale medier.
Programmet vil sætte fokus på det nuværende medieøkosystem, der vil være praktiske workshops om grænseoverskridende samarbejder og samfundsopbygning – og en introduktion til Display Europe – med mulighed for at forme retningen.
Konferencen arrangeres af Community Media Forum Europe (CMFE) og Hostwriter. Nyhedsredaktioner og uafhængige medier fra hele Europa inviteres til at deltage, og det er gratis at deltage for enkeltpersoner, der repræsenterer medieorganisationer, men der kræves tilmelding senest den 27. august. Et begrænset antal rejselegater til støtte for rejsen og overnatning er tilgængelig for små og mellemstore organisationer. For spørgsmål og tilmelding skal man kontakte Dejan Tomka på voices@displ.eu
18 08 2023
Alle de lokale kender Midtfjord Radio
Det er ikke alle der lytter, men alle i Jammerbugt-området kender den lokale radio i Løgstør, Midtfjord Radio, og for især den ældste del af befolkningen spiller radioen en stor rolle i hverdagen.
Når man går fra gågaden i Løgstør og ned på rutebilstationen, så kommer man lige forbi Midtfjord Radio, der holder til i et fint butikslokale på en sidegade til gågaden. ”Der kommer mange forbi, og der er tit nogen der kigger ind,” fortæller stationsleder for Midtfjord Radio, Maja Brøndbjerg til SAML Nyt. Særligt når radioen har specielle arrangementer, og når der er lavet særlig udstilling i butiksvinduet.
Mens der blandt eksperter og professionelle mediefolk ikke er den store begejstring for de folkelige, lokale, ikke-kommercielle lokalradioer, der betragtes med lettere overbærenhed og som noget, der kan erstattes af Facebook, så ser man i Løgstør lidt anderledes på det:
Maja Brøndbjerg siger: ”Vores lokalradio betyder rigtigt meget for mange mennesker. Det er det med den daglige kontakt og også meget ofte interaktivitet, som f.eks. i forbindelse med radioens quizzer, så folk er med. Vi tilbyder på Midtfjord Radio et nærvær – helt nede på jorden – til vores lyttere. Det er fra mig til dig”.
Radioens sociale rolle er meget vigtig. ”Vi oplevede det især under coronaen”, fortæller Maja videre: ”Der blev virkeligt lagt pres på os fra lytterne, for at vi skulle sende noget nærværende radio, selv om det var svært, da studieværterne skulle lave radio hjemmefra”. Én af de ting, der blev en stor succes var indslag fra områdets plejehjem, hvor der blev sendt hilsener til og fra pårørende.
Midtfjord Radio er en af de gamle, veletablerede lokalradioer i Danmark. Stationen gik i luften første gang i november 1986 og har sendt uafbrudt lige siden. Man sender 52 timer om ugen på fire frekvenser. Sendetiden deles med Radio Nibenitten, der sender fra nabobyen Nibe, der ligger i Aalborg kommune. Sendetilladelsesområdet omfatter Jammerbugt, Vesthimmerlands og Aalborg kommuner.
Midtfjord Radio er en ikke-kommerciel foreningsradio, fri af økonomiske og politiske interesse, som det hedder på radioens hjemmeside. Maja bekræfter, at den er god nok, og fortæller, at det er en velfungerende forening med små 2.000 medlemmer. Det koster 150 kr. for et personligt medlemskab, 225 kr. for en husstand og mellem 500 og 1000 kr. for foreninger, institutioner og erhvervsdrivende. Medlemmerne fordeler sig med cirka en tredjedel i hver af de tre kommuner man sender til, men man har faktisk også en del medlemmer langt uden for sendeområdet, der bakker op om radioen og er glade for programmerne – blandt andet på Sjælland og Fyn. Det er f.eks. være folk, der har sommerhus i sendeområdet, og som også lytter med – via internettet – når de er langt uden for sendeområdet.
De vigtigste indtægtskilder for at radioen kan eksistere, er dels medlemsindtægterne og dels det årlige tilskud fra Kulturministeriet på 130.000 kr. Man tjener også lidt på radiobingo, hvor cirka 100 lyttere spiller med hver gang. Hvert år er der en fundraising-dag, kendt som ’KODA-Gramex indsamling’, hvor tilfredse lyttere giver samlet mellem 15 og 20.000 kr. til radioen. Midtfjord Radio har også succes med at sende betalte lytterhilsener. Det koster 50 kr. for at sende en hilsen, og så får man også lov til at ønske hele tre stykker musik, og det er et hit blandt mange lyttere. Tidligere havde man også en del indtægter på sponsorater, men det er blevet svært, fortæller Maja Brøndbjerg. ”De små butikker og erhvervsdrivende er ikke meget for sponsorater længere. Pengene er blevet færre, og de foretrækker i stedet at bruge aviserne og Radio Nord [en af de kommercielle radio i området] i stedet”, lyder det.
Uanset – så har Midtfjord en sund økonomi. ”Vi ender med et plus hvert år”, siger Maja. ”Et lille plus, men altid et plus. Typisk mellem 30 og 40.000 kr., måske 20.000 kr.”.
Radiostationens programflade er skarpt opdelt i fire kategorier: Aktualitet, kultur, musik og ’andet’, og de har hver især et nøje bestemt antal minutter.
Aktualitet dækker over to ugentlige udsendelser ’Fjordens Ekko’ med samfundsindhold. Blandt andet kommunalt stof og lokale begivenheder. Kulturstoffet er lige nu en serie om herregårdene i lokalområdet, men det dækker også over en ugentlig gudstjeneste optaget i en kirke i lokalområdet. Musik er både musikpræsentation, interviews med kunstnere, musikalske gæster og ønskemusik. ’Andet’ dækker over forskellige oplysnings- og underholdningsprogrammer samt quiz og bingo.
Men er Midtfjord Radio også en public access station? Kan en lokal borger komme ind fra gaden og få lov til at producere en udsendelse om et emne, som han eller hun brænder for. ”Ja, helt bestemt,” svarer Maja Brøndbjerg uden antydning af tøven. Men er der så nogen der gør det? ”Meget få”, svares der ærligt. ”Men vi kunne meget godt tænke os, at flere ville bruge denne mulighed”.
Der er dog visse udfordringer. Radioen er forpligtet til nøje at overholde det antal minutter for hver programkategori, som det fremgår af sendetilladelsen. Man kan altså ikke pludselig sende et to-timers program om et særligt emne, der optager menneskene i Løgstør. Det går ikke, fordi så passer antallet af minutter ikke. ”Det er virkeligt begrænsende”, lyder det ærgerligt fra Maja, der håber at de meget stramme krav vil blive lempet på et tidspunkt.
Der er interesse for tale-udsendelserne, og der kommer god respons, når det er om emner, der optager borgerne i lokalområdet. Men det er oplagt, at det er musikken, der trækker de fleste lyttere til radioen, fortæller Maja Brøndbjerg, og selv om radioen i princippet sender for alle, så er en del af de 30-35 medarbejdere på radioen ved at være lidt oppe i årene, og det betyder i praksis, at der især spilles musik for de ældste. Det er blandt andet dansband, dansktop, slager, countrymusik og pop. Midtfjord Radio opfylder dermed et behov for musikunderholdning blandt de ældste, som DR’s radiokanaler aldrig har villet eller kunnet opfylde.
Og så er der den med Facebook. ”Ja, radioen har en Facebook-side”, siger Maja, ”og vi har faktisk for nyligt for alvor fået gang i den – men kun med radioens ting”.
”Men dén med at Facebook skulle kunne erstatte lokalradio er Maja slet ikke med på. ”Det tror jeg ikke på”, siger hun og gentager, at lokalradio betyder rigtigt meget for mange mennesker – og dét på en helt anden måde end Facebook.
04 08 2023
Krav om lokalstof er for firkantede
Der bør gøres op med de firkantede regler om én times taleradio med lokalstof hver uge. Det er en hæmsko for de lokale radioer, lyder det i et opråb fra lokalradioerne i Fredensborg.
”Lokalradioer og radio i al almindelighed har forskellige formater og lyttere, man henvender sig til. Nogen radiostationer sender mange timer, andre sender få timer. Derfor bør reglerne være mere runde og differentierede, så de passer til den enkelte radio og dens format. I stedet for at blive sat ind i et excel-ark, hvor alle skal passe ind.” Sådan lyder det fra Sendesamvirket for lokalradioerne i Fredensborg, Radio Humleborg og Jazzkanalen.
Som reglerne er nu, skal alle ikke-kommercielle lokalradioer hver uge sende én times taleradio om lokale forhold. Det står dog radioerne frit for – hvis det tydeligt fremgår af radioens programoversigt – at fordele disse 60 minutter på f.eks. fire gange et kvarters programsatte taleprogrammer om ugen. Men det er ikke tilladt at lade taleindslagene om lokale forhold komme som indslag på f.eks. to-tre-fire minutter blandet med musik i f.eks. en to- eller tre-timers sendeflade, som DR’s regionalradioer og mange radiostationer i udlandet gør. Lokalradioerne i Fredensborg mener, at man bør have mulighed for at gøre som regionalradioerne, hvor man blander musik og indslag. Forbuddet mod dét, er både dårligt for lytterne, og så er det en udfordring for de frivillige kræfter, der hver uge gør en dyd ud af at lave lokalradio.
Det nordsjællandske sendesamvirke peger videre på, at det kan være et dilemma at levere præcist 60 minutter hver uge. Måske er der den ene uge kun stof til 45 minutter, mens man ugen efter er oppe på 75 minutter. Der mangler lidt elastik, lyder det.
04 08 2023
MereRadio satser på radio i bilerne
Radioplayer og dermed danske mereRadio skruer op for investeringer i fremtidens radio. Det handler især om tilstedeværelse i biler, smartspeakers og andre forbundne devices.
Radioplayer Danmark, der står for mereRadio – og som er en del af Radioplayer Worldwide, er på vej med investeringer der skal sikre radios tilstedeværelse i blandt andet biler og forbedre brugernes oplevelse. Den internationale radioorganisation vil konkret bruge de øgede ressourcer på at ekspandere Radioplayers – i Danmark altså mereRadios – tilstedeværelse i biler, smartspeakers og andre ’connected devices’, oplyses det i en pressemeddelelse.
Marianne Bugge Zederkof, formand for Radioplayer Danmark og viceadministrerende direktør i Danske Medier, ser investeringerne som et vigtigt initiativ, der skal ruste radiomediet til en stadig mere digital fremtid, hvor det samtidig er lettere for brugeren at tilgå radio, uanset hvor man befinder sig. Det handler blandt andet om, at stemmestyrede enheder bliver en helt central del af det voksende fokus i de kommende investeringer.
”Takket være et stærkt samarbejde i Radioplayer-familien får radiobranchen på tværs af lande nu et boost på dette område, der vil styrke mediet generelt,” siger Marianne Bugge Zederkof.
I Danmark er det både DR, de landsdækkende og regionale kommercielle stationer samt mange af de ikke-kommercielle radioer, der er med på Radioplayer Danmarks mereRadio. Ikke-kommercielle radiostationer, der endnu ikke er på mereRadio, kan kontakte SAML’s sekretariat for at få nærmere information om, hvordan man kan komme med.
04 08 2023
Fejrede 20 års jubilæum med åbent hus
I juli måned var det 20 år siden, Radio Djursland gik i luften. Det blev blandt andet fejret med åbent hus og en ny hjemmeside.
Den 1. juli var det præcist 20 år siden, at Radio Djursland begyndte at sende. Det skete fra Radio Røndes studier på Rønde bibliotek og med en ugentlig sendetid på ti timer. Senere fik man studier hos Grenaa Bladet i Grenaa, og derefter flyttede man til lokaler på Østergade 18, hvilket var samme adresse som det tidligere Radio Djursland, der havde lokaler blot en etage nedenunder. I 2014 flyttede man til Mogensgade i Grenaa, og nu – siden 2019 – er adressen Søndergade i Grenaa, lige oven over den lokale Aldi.
Fødselsdagen blev fejret med quizzer i morgenradioen, ønskeradio og åbent hus fra kl. 12 til 15, hvor formanden Brian Følle Petersen og de øvrige medarbejdere på radioen bød på lidt mad og drikke.
I forbindelse med fødselsdagen lancerede Radio Djursland også en hel ny og forbedret hjemmeside.
Radio Djursland deler sendenet med Radio Rønde – Syddjurs Lokalradio, Kanal 3 Djursland og Radio Alfa Randers. Der sendes på seks forskellige FM-frekvenser på Djursland og man kan også høres på DAB+ i hele den nordlige del af Østjylland fra fem forskellige sendere.
04 08 2023
Radio Humleborg justerer på musikken
Radio Humleborg går fra de sikre hits fra 70erne, 80erne og 90erne til den mere moderne og seriøse pop og rock – med tråde til den nyere indie-genre.
Der bliver nu mere plads til den æstetiske pop og rockmusik på den lokale radiostation i Fredensborg, Radio Humleborg. ”Musikken bliver nok mere alvorlig i sit udtryk end de nuværende mange one-hit wonders, som hidtil er blevet spillet på radioen,” forklarer radioadministrator på Radio Humleborg, Daniel Jørgensen, til SAML Nyt og fortsætter:
”På Radio Humleborg er vi godt klar over, at det ikke er her, nye kunstnere skal ’breakes’ og heller ikke her, at ungdommens hitlistemusik og club hits skal præsenteres for lytterne. Derimod handler det om at kræse for musikelskeren.”
Ræsonnementet på Radio Humleborg er, at i en tid, hvor der er rift om lytternes gunst og hvor tilbud om podcast og netradio er stor, så må man skille sig ud og ikke nødvendigvis lefle for de samme lyttere. ”Derfor får man nu noget andet på Radio Humleborg,” slår Daniel Jørgensen fast,
De værtsbaserede programmer på Radio Humleborg får ikke pålagt at følge det nye musikformat i deres egne udsendelser. De bestemmer fortsat selv. Derimod bliver det i de timer, hvor der sendes non-stop-musik, at man vil opleve det nye musikformat.
Samtidig bliver der også indført et koncept med ’Denne times Fokus-kunstner’, hvor hvert nummer bliver præsenteret med en lille fakta-speak om kunstneren.
04 08 2023
UK: Nærradiofestival i Leicester
Den 28. oktober indbydes til ’Community Media Festival’ – for 40. gang i UK – og det foregår i Leicester, der kaldes lokalradios fødested i UK.
Den britiske sammenslutning af nærradioer, Community Media Association, afholder det stort arrangement for nærradioer på et konferencecenter i Leicester lørdag den 28. oktober 2023, og blandt emnerne på konferencen bliver en paneldiskussion om finansieringen af ikke-kommerciel nærradio, om den rolle Ofcom spiller, om brug af DAB/DAB+ i små lokalområder, og så er der inspirerende fortællinger fra tidligere nærradiofrivillige, der har fået en karriere ud af at begynde med at lave nærradio.
Desuden vil der være en tale af den prisbelønnede radiolegende og radiohistoriker David Lloyd, der hele sit liv har arbejdet med radio .
04 08 2023
Uændret støtte til lokale i medieforlig
Det nye medieforlig betyder en uændret pulje på 52,3 millioner kroner årligt til ikke-kommerciel lokalradio og TV. Det svarer til én procent af den samlede mediestøtte til TV, radio og skrevne medier.
Regeringen – bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – indgik den 14. juni et medieforlig med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti gældende til og med 2025. Forliget betyder, at der bruges næsten 5,1 milliarder kroner årligt til at støtte forskellige danske medier. Til ikke-kommerciel radio og tv er der afsat 52,3 millioner kroner årligt; altså én procent af den samlede mediestøtte. De tre helt store modtagere af mediestøtte er DR med knap 3,7 milliarder kroner årligt, TV 2-regionerne med 574 millioner kroner årligt og aviserne, der fra og med 2024 får cirka 534 millioner kroner årligt.
Paraplyorganisationen Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) havde peget på, at driftsstøtten til de lokale, ikke-kommercielle stationer burde hæves til 70 millioner kroner årligt, eller i hvert fald – som et minimum – så skulle beløbet fremover pristalsreguleret.
”Umiddelbart er det dog godt, at der stadig er afsat penge til de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer, og at der ikke blev skåret i den pulje”, siger sekretariatsleder for SAML, Gitte Thomsen.
Hun hæfter sig ved, at der kommer flere penge til de lokale og regionale skrevne medier, men at de lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer desværre blev forbigået i den forbindelse.
”De ikke-kommercielle stationer er de eneste elektroniske medier, der reelt er borgerinddragende og dermed med til at sikre ytringsmulighederne i lokalsamfundene,” siger Gitte Thomsen og fortsætter: ”Derudover er de ikke-kommercielle stationer både folkeoplysende og med til at udvikle det lokale demokrati – samt en del af civilsamfundet, da stationerne er foreningsbaserede og drevet af et højt frivilligt engagement. Derfor havde det været godt, om de lokale, ikke-kommercielle stationer var blevet styrket”.
SAML havde også gerne set, at der var truffet aftale om at oprette en klageinstans, således at afgørelser i Radio- & TV-Nævnet kan indbringes for en anden administrativ myndighed.
SAML følger op på det indgåede medieforlig og vil fortsat arbejde for at forbedre de lokale, ikke-kommercielle stationers vilkår.
23 06 2023
UK: Det fungerer fint med Ofcom
I UK er det Ofcom, der er myndighed for de lokale radiostationer. Brancheorganisationen UK Community Radio Network oplever, at Ofcoms forvaltning af området fungerer godt.
Man kan ikke helt sammenligne de ikke-kommercielle stationer i Danmark med tilsvarende stationer i Storbritannien og Nordirland (UK). En afgørende forskel er, at mens de ikke-kommercielle stationer i Danmark ikke må sende reklamer, så må en britisk ”community” station gerne sende reklamer, bare de ikke udgør mere end halvdelen af stationens indkomstgrundlag. En anden afgørende forskel er, at de britiske community-stationer hver sender på deres egen frekvens og dermed råder over sendetiden hele døgnet. Som det også er tilfældet i resten af verden. I Danmark må mange – ofte meget forskellige lokalradiostationer – deles om sendetiden på den samme frekvens.
De fleste community-stationer i UK sender på FM, nogle få på mellembølge og et stigende antal sender via DAB+ under den specielle ordning med ’small-scale DAB’ (SSDAB). Dækningsområdet er ofte kun en radius på fem km. Sendestyrken på FM er typisk kun 25 Watt, og på DAB mellem 50 og 100 Watt.
Det er Ofcom, der regulerer hele området for radio, tv og on-demand, tele og internet, post og frekvenspolitik i UK. Blandt andre formand for Radio- og TV-Nævnet Søren Sandfeld Jakobsen har peget på Ofcom som et muligt forbillede for Danmark. I Danmark er administrationen af og tilsynet med medierne spredt ud i et række forskellige nævn, råd og styrelser – bl.a. Radio- & TV-Nævnet, Medienævnet, Medierådet for Børn & Unge, Bladpuljens Fordelingsudvalg, Det Danske Filminstitut, Pressenævnet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Hvordan fungerer Ofcom så i forhold til de britiske ikke-kommercielle lokalradioer. Ikke-kommercielt tv findes ikke rigtigt i UK. SAML Nyt har spurgt brancheorganisationen UK Community Radio Network-
”Vi har oplevet Ofcom, som en fair myndighed,” siger Martin Steers fra UK Community Radio Network. ”Vi har et godt forhold til Ofcom, og de er opsat på at arbejde med community radio, så disse stationer klarer sig godt. Før i tiden har vi dog oplevet, at de i Ofcom har været noget restriktive – bl.a. i forhold til den tilladte sendestyrke – men dette er efterhånden blevet lempet”, siger Martin Steers og pointerer, at det først og fremmest er regeringen og ikke Ofcom, der laver de love og regler, som de lokale community-stationer skal leve under. Ikke mindst de ret omfattende regler for, hvordan community stationerne må tjene penge og især hvordan de ikke må.
Mens eksisterende sendetilladelser stadigt løbende bliver fornyet, så oplyser Martin Steers, at der for tiden er lukket for at få nye sendetilladelser i UK til analoge stationer. Det er sket efter ordre fra det britiske kulturministerium. Ofcom vil gerne overveje nye FM- og AM-sendetilladelser, selv om Ofcom selvfølgelig også følger den britiske regerings ønsker og holdning om prioritering af overgangen fra FM til DAB+
23 06 2023
Bedre musik- og kulturstof på Radio Odsherred
Radio Odsherred opruster dækningen af musik- og kulturstoffet i sendefladen – blandt andet med regelmæssige bidrag fra forfatter og rocknørd Thomas Vilhelm.
Den lokale radiostation Radio Odsherred, der sender fra Rørvig og kalder sig ’Hele Nordvestsjællands Radio’, har indgået et samarbejde ned forfatter og rocknørd Thomas Vilhelm om at bidrage med musikhistoriske emner og filmstof i forskellige programmer i Radio Odsherreds sendeflade. Ofte med den erfarne radiovært Robin Cox som sparringspartner.
Det sker blandt andet i ’FredagsShowet’ hver fredag klokken 14.00-15.00. Programmet samsendes med Nørrebro Radio og de to netradioer Radio Stinesen i Aalborg og Radio Corona i Borup ved Køge.
23 06 2023
Fjern ikke den gode gamle bilradio
Flere bilproducenter har forsøgt at erstatte bilradioer med internetopkoblede, abonnementsbaserede multimedieanlæg, men en ny stor undersøgelse viser, at bilisterne ikke vil af med den traditionelle bilradio.
Hele 91 procent af de adspurgte i en ny stor undersøgelse foretaget af Edison Research siger, at det er vigtigt, at der er en FM/DAB+ bilradio i deres nuværende og deres kommende bil. Undersøgelsen er foretaget for interesseorganisationen WorldDAB blandt bilister i Frankrig, Tyskland og UK og gennem mere end 2.400 online interviews.
Det er ’broadcast’ – altså traditionel radio, der er langt den mest benyttede medieplatform i bilerne. Der er således 86 procent af nylige og kommende bilkøbere, der angiver, at de inden for den seneste uge har lyttet til FM eller DAB+ i deres bil. Der lægges især vægt på, at man som lytter dels bliver opdateret med nyheder, trafikmeldinger og vejrudsigter – og dels, at man føler sig i godt selskab, når man lytter til radio i bilen.
I blandt andet USA har producenter af el-biler forsøgt at erstatte traditionelle FM/AM-bilradioer med nye multimedieanlæg, der krævede internetopkobling og en abonnementsordning, og dermed betaling for blandt andet at kunne høre radio online. Andre producenter har valgt af fjerne AM-delen, så bilradioen kun kan modtage FM. Begge dele er blevet dårligt modtaget af mange bilister og flere politikere, og nogle producenter er blevet presset til igen at installere FM/AM-bilradioer i deres nye bilmodeller.
23 06 2023
Lokal-TV er noget andet end YouTube
”Mens lokal-TV er gearet til at kunne gå i dybden, komme rundt i lokalsamfundet og skabe deltagerinddragelse, ser vi på YouTube og Facebook ikke den samme grundighed, når det kommer til at beskrive lokalmiljøet over for de mennesker, der bor i det” . Det siger Frederik Riis fra Canal6000.
Canal6000 er den lokale TV-station for Kolding. Man sender både de større reportager og de mindre indslag fra aktuelle begivenheden, fra og om mennesker og miljøer i lokalområdet og tilmed også nogle lokalhistoriske indslag. Frederik Riis er TV-stationens daglige leder, og han lægger meget vægt på, at man på lokal-TV bruger fortælleformen ’long form’.
”Vi kan komme i dybden i historierne, og vi kan brede historierne ud”, siger Frederik Riis til SAML Nyt og giver et konkret eksempel: Når kronprinsesse Mary deltager i et motionsløb i Kolding, så kan lokal-TV både vise selve begivenheden, som er overstået på to minutter. ”Men vi kan også fortælle om de frivillige, der er vigtige for arrangementet, vi kan sætte fokus på løbestier i lokalområdet og i det hele taget stille skarpt på de varige, blivende ting i lokalmiljøet. Hvad det er, Kolding skal have ud af det. Vi kan lokalt forfølge værdier og ting, mens andre medier for længst har pakket sammen, efter at have vist kronprinsessen løbe rundt i Kolding i to minutter,” lyder det fra Frederik Riis og gentager sin pointe: ”De andre medier skynder sig videre til det næste.”
Han mener ikke YouTube er gearet til det samme som lokal-TV, og uddyber: ”De YouTubere, der laver indslag til YouTube, er sjældent personer, der beskriver nærmiljøet. De beskriver i stedet for eksempel ting som computere, og tit er det noget sensationspræget. I modsætning til lokal-TV, hvor man ikke vil se en udsendelse om computere og – i sagens natur – heller ikke vil opleve de store sensationer”.
Derfor mener han, at YouTube hverken er i gang med at overtage lokal-TV’s plads eller rolle – eller at det kommer til at ske i fremtiden.
Frederik Riis går særligt meget op i, at de unge også skal være en del af lokal-TV i Kolding. Det handler om at skabe rum til at møde de unge med tillid. Helt konkret har Canal6000 af og til ’mentor-elever’ beskæftiget. Det er unge med udfordringer; unge der i trygge rammer kan udfolde deres evner. For eksempel er der en stor gruppe unge, der er introverte, men som er fantastiske til at leve sig ind i andres følelser, og som derfor er fremragende klippere.
”Lokal-TV spiller med dets rummelighed en god og vigtig rolle i lokalsamfundet og viser et socialt ansvar. YouTube viser ikke på samme måde et socialt nærvær og ansvar”, slutter Frederik Riis.
09 06 2023
SoMe kan ikke erstatte lokalmedier
Det er en misforståelse at sociale medier som Facebook og Instagram kan eller skal erstatte de lokale medier. Tværtimod er det vigtigt at styrke de lokale medier – i stedet for kun at forlade sig på SoMe, der ejes af amerikanske tech-giganter. Det mener SAML.
Formand for Radio- & TV-Nævnet Søren Sandfeld Jakobsen udtalte i slutningen af sidste måned til MediaWatch, at ”lokale græsrødder i dag kommunikerer via Facebook, Instagram og YouTube”, og antydede dermed indirekte, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, at der hvert år gives 50 millioner kroner i støtte til driften af de lokale, ikke-kommercielle stationer.
”Men det er helt skævt”, mener sekretariatsleder for Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) Gitte Thomsen. Hun siger, at det ikke er en god idé at overlade befolkningen i Danmark endnu mere til de amerikanske tech-giganter som Facebook og Instagram, når det handler om demokratiskabelse og folkeoplysning i Danmark.
Tidligere har debattør Kurt Loftkjær i et indlæg i dagbladet Information vendt sig mod, at ”en stigende del af verdens befolkning overlader stadig mere af deres fritid og meningsdannelse til de sociale medier.” Han sætter det på spidsen således: Brugerne af SoMe overlader i virkeligheden ”dannelsen af deres verdensbillede til et forum [f.eks. Facebook], hvor løgn og usagligheder – understøttet af drama og underholdning – trives på bedste vis.”
Birgitte Jallov, der siden 1983 har beskæftiget sig med lokalradio og demokratiskabelse i både Danmark og udlandet, sagde på Mediedagen, arrangeret af SAML i april, at de uafhængige, lokale radiostationer ikke kun spiller en afgørende rolle for at styrke mediepluralismen og mangfoldigheden, men at radioerne også er en stærk medvirkende faktor i den demokratiske debat i lokalsamfundene. Man skal heller ikke glemme, at radioen aktiverer og involverer mange mennesker.
Birgitte Jallov fremhævede videre, at lokalradio og lokal-TV bliver betragtet af borgerne som nogle af de mest troværdige medier, da de lige netop er tæt på borgerne. I modsætning til landsdækkende medier – og ikke mindst opslag på SoMe.
Gitte Thomsen slår fast, at det er vigtigt at opretholde og styrke de lokale, ikke-kommercielle radio- og TV-stationer i dagens Danmark, og tilføjer: ”Jeg mener, at et deltagende demokrati er fuldstændigt afgørende for et velfungerende samfund, og i den forbindelse spiller de lokale, ikke-kommercielle radio- og TV-stationer en vigtig rolle. Stationerne er både demokratiskabende og folkeoplysende, og naturligvis har disse stationer brug for tilskud fra staten for at kunne løfte en samfundsmæssige opgave med at skabe rammer for folkelig, demokratisk deltagelse.”
09 06 2023
Umlando – radioen der ser tilbage
Der er ingen nyheder eller aktuelle indslag på Umlando Radio. Tvært imod. Radioen har et helt andet fokus – nemlig at skue tilbage i tiden først og fremmest på den lokale historie.
Umlando Radio er en lokal, ukommerciel historieradio, der sender fra Lejre, og som kan høres i det meste af Midtsjælland på FM 102,8 MHz – og overalt på internettet. Umlando er taleradio, hvor udsendelserne handler om den lokale historie, men også verdenshistorien, danmarkshistorien og personhistorier. Det kan være både de store brede emner – som f.eks. Store Nordiske Krig eller Danmarks besættelse – eller det kan være helt smalle emner som f.eks. historien om entusiastiske samlere i Roskilde, der samler på postkort fra ét bestemt forlag og kun for perioden 1900-1920.
Carsten Junker er initiativtager til og redaktør for Umlando Radio. Han fortæller, at det meste af sendefladen består af interviews og noget oplæsning, samt nogle få foredrag, som man har optaget, og lejlighedsvist sender man også debatter. Når der ikke er tale-radio, så udfyldes sendetiden resten af døgnet med ældre klassisk musik, der er så gammel, at man slipper for at betale vederlag til KODA og Gramex.
Der skal ikke betales til KODA, når man udelukkende spiller musik, hvor komponistens og sangskriverens dødsår er for mere end 70 år siden, og der skal ikke betales til Gramex, hvis optagelserne er ældre end 70 år. Junker glæder sig over, at denne grænse nu er ved at komme op i midten af 1950erne, hvor kvaliteten af musikoptagelserne begynder at blive meget bedre end i 1940erne.
Men faktisk så Junker gerne, at Umlando blev en ren talekanal. Den klassiske musik er jo egentlig kun fyld, selv om han oplever, at der er lyttere, der er glade for den klassiske musik. Men at blive en 100 procent taleradio ville bare kræve en masse flere end de fire medarbejdere, der er på radioen nu: Tre frivillige og Junker selv, der er deltidsansat på Umlando.
Fremtidsplaner, drømme og ambitioner har man mange af. Byvandringer, foredrag, arrangementer, samarbejde med frivillige foreninger, museer, kulturinstitutioner og så videre. Selv om man ikke får realiseret det hele, er Junker glad for det, man faktisk præsterer og som gør en forskel: ”Vi laver indslag og udsendelser, som ikke er begrænset af tid. Det kan være på et minut, det kan være på halvanden time. Vi giver emnerne den tid, de har behov for. Mens andre har begrænsninger på, at det kun må vare to minutter; så skal der musik på. Og så laver vi også gerne de lidt langhårede historier. Vi giver ”tid til eftertanke”, som netop også er vores slogan.”
Til sidst skal vi lige have opklaret – hvorfor hedder radioen ’Umlando’. Junker slår en latter op og forklarer: ”Da vi sad og brainstormede på, hvad radioen skulle hedde, begyndte vi at oversætte ordet ’historie’ til alle mulige sprog, og fandt ud af, at det på zulu hed ’umlando’ – og ikke mindst at domæneadressen umlando.dk var ledig. Umlando blev så arbejdstitlen på radioen, men efterhånden oplevede vi, at det forekom meget mundret. Så derfor”.
Umlando Radio har ellers ikke noget at gøre med Sydafrika, hvor zulu er ét af de 11 officielle sprog, men efterfølgende har man fået indtalt et par jingler på zulu. ”Vi er dog ikke helt sikker på, hvad der faktisk bliver sagt, så måske er der nogen der har taget næsen på os”, griner Carsten Junker.
09 06 2023
Sydfyn TV har fået en påtale fra Radio- & TV-Nævnet for at bringe et portræt af en lokal helt, der er team manager for konditorlandsholdet. Det er ikke lokalt nok, har nævnet afgjort.
Det fremgår af reglerne for ikke-kommerciel lokal-TV, at 80 procent af programmerne skal være med lokalt indhold. ”Ved lokalt indhold forstås et programindhold, som handler om lokale forhold, og som derfor kan have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder”.
Sydfyn TV, der sender lokal, ikke-kommerciel TV fra Svendborg til hele Fyn, sendte sidste år programmet ’Kulturmagasinet’ med den lokale Dennis Nielsen, som er team manager for konditorlandsholdet. Programmet omhandler Dennis Nielsens baggrund, bedrifter og landsholdets konkurrencer. Dennis Nielsen betegnes som en lokal helt i området, og har blandt andet fået to helsiders omtale i den lokale avis.
Men Dennis Nielsen er ikke lokal nok ifølge en afgørelse fra Radio- og TV-Nævnet. Nævnet mener – efter en konkret vurdering – at der er tale om et bredt emne uden lokalt indhold, og har derfor givet stationen en påtale og dømt den til at betale knap 7.000 kroner tilbage til Kulturministeriet.
09 06 2023
Teater tager gas på lokalradio
En rablende ’radio-tour de force’, hvor publikum kommer tæt på studieværterne Torben og Vanja, der sender formiddagsradio direkte fra blomsterbutikken Valmuen i Fjordsted. Det er omdrejningspunktet for teaterforestillingen ’På pletten’
Torben og Vanja møder i forestillingen ’På pletten’ – med undertitlen ’Når radioen rykker ud’ – et farverigt persongalleri og involveres i forviklinger og familiedrama, som kulminerer ved en dobbelt begravelse på Store Bededag.
Publikum præsenteres for et miljø, som beskrives som både genkendeligt, morsomt og vanvittigt. Ideen med forestillingen er at fremkalde et vidtforgrenet humoristisk lystspil, baseret på virkelige hændelser og interviews med ansatte i en blomsterbutik på Midtsjælland.
Forestillingen blev opført på Aveny-T på Frederiksberg fire gange i maj måned og fik gode anmeldelser på scenekanten.dk: “En sjov og genkendelig dialog med hverdagens problemer som drivkraft” og “En genial lydside”. Pov. International skrev om “Humoristisk og musikalsk overskud”, mens kulturbunkeren.dk var mere behersket og skrev: ”Hatten af for forsøget og modet til at gøre det, men vi behøver ikke at se det, det havde været nok at lytte med”.
Forestillingen er skabt af Tobias Trier (søn af Dea Trier Mørch og Troels Trier) og Winnie Kristine, der også er de eneste medvirkende i det 75 minutter lange stykke.
Fra efteråret kommer ’På pletten’ på turné rundt i landet. Lige nu er følgende planlagt:
Katapult, Århus –16. september 2023
Gjethuset, Frederiksværk. – 21. september 2023
TeaterCaféen Odsherred, Nykøbing Sjælland – 14. november 2023
Bastionen, Nyborg – 15. marts 2024.
09 06 2023
DanmarkC TV i Fredericia skiller sig ud blandt de lokale TV-stationer ved at satse benhårdt på lokale nyheder – både korte og de lidt længere nyhedsindslag. Og så er TV-stationen en socialøkonomisk arbejdsplads.
”Lige siden vi gik i luften for godt ti år siden, har vi altid sat barren højt og har også sigtet højere end det egentlig var realistisk,” fortæller Theis Søndergaard til SAML Nyt. Han var en af initiativtagerne til den lokale TV-station i Fredericia tilbage i 2012 og har gennem årene været en af hovedkræfterne. For DanmarkC TV handler det om at gøre nogenlunde det samme som de ’store’ tv-stationer, bare med fokus på det lokale i Fredericia.
DanmarkC TV sender en halv times lokale nyheder hver uge. Hver lørdag – og med genudsendelse de følgende dage. Programmet er bygget op med en stribe korte nyheder i begyndelsen og med tre-fire lidt længere nyhedsindslag til sidst. Der er ingen oplæsning fra et tv-studie, men billeder fra ’marken’ i hele udsendelsen. ”Vi har fokus på nyhederne, fordi folk rent faktisk går efter netop det,” forklarer Theis Søndergaard og tilføjer, at man også sender en række andre udsendelser – blandt andet dokumentarer og faste programmer som ’Min historie’, ’Politik ved bæltet’, ’Det næste kapitel’, ’Din fritid’ og ’Cisse på udebane’.
Stationens fokus på nyheder har betydet, at man har leveret klip til især TV Syd, men også DR, TV 2 og et par gange til Ekstra Bladet.
Det høje ambitionsniveau indebærer, at DanmarkC TV gør rigtigt meget ud af at få uddannet medarbejderne. Deltagelse i diverse kurser har høj prioritet, og senest er to medarbejdere fra stationen blevet optaget på uddannelsen som Film- og TV produktionsteknikere på Medieskolerne i Viborg.
”Fredericia er en by, hvor der er kamp til stregen om at være bedst, hvor der er kamp om annoncekronerne, og hvor det i det hele taget er en udfordring at konkurrere med andre medier”, siger Theis Søndergaard og fortsætter: ”De andre medier i byen skriver for eksempel ikke rigtigt om os”.
Det er en af grundene til, at DanmarkC TV har etableret en egentlig netavis med lokale nyheder og debat. Tidligere indeholdt hjemmesiden kun omtale fra de begivenheder, som man havde lavet TV-indslag fra. Nu kan det sagtens være, at der kommer en historie på hjemmesiden, inden man har lavet TV-indslaget, og der bringes også rene citathistorier. DanmarkC TV har en medarbejder på vagt alle dage døgnet rundt, så man er klar til at rykke ud, når der sker noget i byen. ”Ja, det er ressourcekrævende,” siger Theis Søndergaard, ”men vi har nogle passionerede medarbejdere, og det er vigtigt at være først med nyhederne”.
Og det med de passionerede medarbejdere er centralt for TV-stationen. ”Vi er et socialøkonomisk sted, hvor mennesket kommer i forreste række, og hvor hver enkelt medarbejder virkelig får noget ud af at være her”, fortæller Theis Søndergaard.
Der er fem fastansatte medarbejdere på DanmarkC TV, og derudover hjælper man kommunen med folk, der skal afklares. Desuden er der tre-fire frivillige, og endelig så er DanmarkC TV også godkendt af Kriminalforsorgen til, at dømte kan afsone samfundstjeneste på DanmarkC TV; det er typisk omkring seks-ni måneder med måske seks timer om ugen.
”Og så har vi hjertestartere i alle vores ENG-biler, og er på livreddende mission i gennemsnit otte gange årligt,” siger Theis Søndergaard, og fortsætter: ”Vores ENG-biler kører meget i bybilledet og ved hjertestop kan en hjertestarter derfor være hurtigt fremme”.
DanmarkC TV kan ses alle dage døgnet rundt på nettet og på YouSee’s kabel-anlæg – begge steder i HD-kvalitet. Og så naturligvis på den statslige kanal, Tegnsprogskanalen, men kun i SD-kvalitet, hvilket Theis Søndergaard ikke lægger skjul på, at han finder meget ærgerligt: ”Det burde nærmest ikke være lovligt at sende i SD-kvalitet i 2023”, siger han.
Den største del af DanmarkC TV’s indtægter kommer fra det årlige tilskud fra Kulturministeriet på 805.000 kroner. Derudover har man indtægter på mellem 100.000 og 150.000 kroner årligt fra sponsoraftaler, og på mellem 50.000 og 100.000 kroner på videoproduktioner for eksterne kunder.
26 05 2023
Nogle lokale stationer, især lokale tv-stationer, har udfordringer med, om dét der sendes nu også er lokalt nok. Nu indbyder Slots- og Kulturstyrelsen til et info-møde om netop dette spørgsmål.
En betingelse for at sende lokalradio og lokal-tv er, at det er lokalt indhold. Det er ikke i orden, særligt ikke den tolkning Radio- og TV-Nævnet anlægger for begrebet ”lokalt indhold”, mener Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML). Gitte Thomsen, sekretariatsleder for SAML, slår fast, at SAML er lodret uenig i Radio- & TV-Nævnets tolkning af begrebet ”lokalt indhold”. ”Den er for kunstig”, siger Gitte Thomsen. SAML har altid anbefalet, at det i stedet skulle hedde ’lokal forankring’. Mens de nuværende regler giver mulighed for at tolke og dermed være smagsdommere ud fra subjektive kriterier, så vil et krav om ”lokal forankring” i stedet være et objektivt kriterium: ”Det er borgerne, der sender fra sendetilladelsesområdet til borgerne i sendetilladelsesområdet”.
Men det er et politisk spørgsmål, om der står ”lokalt indhold” eller ”lokal forankring” i de gældende bekendtgørelser, som kun kan ændres ad politisk vej. Det har SAML arbejdet for i flere år og arbejder stadig for at få det ændret. Men tolkningen af begrebet er helt og holdent op til Radio- & TV-Nævnet at anlægge.
SAML har ofte oplevet, at fortolkningen af de nuværende regler dels er meget rigid, og dels, at afgørelserne fra nævnet har været svære at forstå.
Det er særligt et problem, at et tidligere Radio- & TV-Nævn har givet tilladelse til en bestemt programrække, underforstået at det blev betragtet som ”lokalt indhold”. Men at det nuværende nævn anlægger en anden tolkning – og giver en station et ret stort tilbagebetalingskrav. Dét er problematisk, mener SAML.
SAML har længe arbejdet for at få Radio- og TV-Nævnet til at anlægge en anden tolkning af begrebet ”lokalt indhold”. Det er desværre endnu ikke lykkedes.
Men nu er der måske hjælp på vej i forhold til at forstå, hvad der er op og ned i Nævnets praksis.
Mediesekretariatet, der betjener Radio- & TV-Nævnet, inviterer nemlig nu til et online informationsmøde om reglerne for lokalt indhold. På mødet vil der blive gennemgået konkrete eksempler på, hvad der kan udgøre lokalt indhold såvel som Radio- & TV-nævnets praksis på området.
”Mødet vil klæde jer på til at producere endnu mere kvalitets-tv og -radio med lokalt indhold til glæde for lokalbefolkningen”, hedder det i invitationen fra mediesekretariatet. Mødet afholdes torsdag den 8. juni kl. 14.00-15.00, og vil bestå af et kvarters oplæg fra sekretariatet efterfulgt af tre kvarters spørgerunde. Tilmelding til mødet er ikke nødvendigt.
SAML har den 16. maj været til møde med sekretariatet, hvor SAML’s synspunkter blev fremlagt, men selv om SAML er uenig i Nævnets tolkning af begrebet ”lokalt indhold”, så opfordrer SAML naturligvis til, at så mange, både radio- og TV-stationer, som muligt deltager i online-mødet. Der vil blive udsendt et link til samtlige stationer fra Mediesekretariatet.
26 05 2023
EU-kommissionen vil ikke afgive udtalelse om det danske forslag om en ny kulturmoms. Det betyder, at regeringen arbejder videre med lovforslaget i dets nuværende form. Den nye moms vil ramme de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer.
EU-Kommissionen har tilkendegivet, at den ikke kan afgive en udtalelse i forhold til den danske regerings forslag om at ændre momsreglerne, således at kunstnerisk virksomhed skal pålægges moms. Det vil kommissionen ikke, da spørgsmålet ikke har været afgjort ved EU-Domstolen. EU-Kommissionen er således ikke fremkommet med en udtalelse om spørgsmålet – og det kommer heller ikke til at ske.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har meddelt Europaudvalget, at dialogen med EU-Kommissionen er afsluttet, og at lovforslaget om, at der skal betales moms af kunstnerisk virksomhed vil blive fremsat i den første uge af oktober 2023. Tidligst.
Der tegner sig et stort flertal i Folketinget for regeringens forslag, der betyder at kulturlivet skal pålægges en moms, der blandt andet skal finansiere etablering af to nye fængsler og ansættelse af flere medarbejdere i fængselsvæsnet. De fleste ikke-kommercielle radio- og tv-stationer er ikke momsregistrerede, og de kommer derfor til at få betydeligt forøgede udgifter.
Læs mere her: https://www.saml.dk/nyheder/#momstrussel-banker-paa-igen
26 05 2022
Hvidovre Kommune er glade for kommunens lokale radiostation, Hvidovre Nærradio, og giver hvert år et pænt økonomisk tilskud til driften.
”Vi har et rigtigt godt samarbejde med kommunen. Politikerne er glade for radioen – ikke mindst når der er kommunalvalg,” fortæller stationsleder for Hvidovre Nærradio, Per Schreiber, til SAML Nyt. ”Men også uden for valgkampene har vi et fint samarbejde. Der kommer ofte politikere forbi med forslag om at uddybe eller debattere aktuelle emner. Og det er vel at mærke fra alle de politiske partier; fra hele den politiske palette,” pointerer Per Schreiber.
Radioen modtager årligt et fast kommunalt tilskud på godt 350.000 kroner, og det dækker omkring 2/3 af den samlede økonomi. De kommunale støttekroner er øremærket til at deltidsaflønne stationslederen, lettere teknisk vedligeholdelse og til de høje vederlag til KODA og Gramex.
Udover det kontante tilskud fra Hvidovre Kommune, så modtager Hvidovre Nærradio også hjælp fra kommunen til det administrative arbejde.
Hvert år kommer tre-fire lokale borgere, der har udfordringer med at komme ud på arbejdsmarkedet, i job på Hvidovre Nærradio. Det kan være fleksjob, job med løntilskud eller praktikplads. Foruden det faste tilskud, som kommunalbestyrelsen har budgetteret med, har radioen også mulighed for at søge ekstra tilskud fra kommunens kultur- og fritidsudvalg, hvis der sker noget uforudset, som kræver hurtig handling. Radioen modtager, indirekte, endvidere tilskud til de faste udgifter i form af husleje, el, varme og vand idet radioen låner kommunale lokaler.
”Det tager lang tid at opbygge et godt og tillidsfuldt samarbejde med den lokale kommune,” siger Per Schreiber. ”Men det er det hele værd”, mener han.
Hvidovre Nærradio er Danmarks ældste stadigt eksisterende lokalradio, der begyndte at sende den 3. maj 1983. Radioens formål er at bidrage til Hvidovres kulturliv og det lokale fællesskab. Som én af de få ikke-kommercielle lokalradioer har man fået lavet en lytterundersøgelse. Det skete i februar 2023. Kantar Gallup-undersøgelsen kostede 60.000 kroner, som Hvidovre Kommune betalte, og målingen viste et kendskab til Hvidovre Nærradio på 57 procent af borgerne over 18 år i kommunen. Blandt borgere over 60 år var kendskabet på pænt over 80 procent. Målingen viste at 22 procent af borgerne i Hvidovre har lyttet/lytter til Hvidovre Nærradio.
Hvidovre Nærradio, der er i luften alle ugens dage døgnet rundt, sender på 95,2 MHz og dertil kommer netstream på radioens hjemmeside samt flere podcasts på størstedelen af de store platforme.
26 05 2023
Nævnsformand vil gentænke det hele
Reguleringen af medier bør tænkes fuldstændig om. Det mener formand for Radio- & TV-Nævnet Søren Sandfeld Jakobsen. Han tænker blandt andet på de lokale ikke-kommercielle stationer.
Den danske medielovgivning er ikke fulgt med den digitale medieudvikling og er i øvrigt reguleret helt usammenhængende, mener Søren Sandfeld Jakobsen ifølge MediaWatch. Derfor er der efter nævnsformandens opfattelse hårdt brug for en gennemgribende oprydning af hele medieområdet – herunder de mange forskellige mediestøtteordninger.
En af Søren S. Jakobsens pointer er, at visse regler grundlæggende er forældede, og bruger området for lokal-TV og lokalradio som eksempel. Han konstaterer, at dette område er yderst detailreguleret, og at det modtager 50 millioner kroner årligt i tilskud, selv om der ifølge Søren S. Jakobsen ”i dag er meget få brugere tilbage, idet de lokale græsrødder i dag kommunikerer via Facebook, Instagram og YouTube.”
Søren S. Jakobsen efterlyser en oprydning i hele mediereguleringen, og peger på det britiske mediereguleringsorgan Ofcom som et muligt forbillede for en ny dansk model.
En mulig ny medieregulering ventes ikke at blive en del af det kommende medieforlig.
26 05 2023
De ikke-kommercielle lokale tv-stationer i Danmark arbejder i disse måneder på at tackle EU’s nye tilgængelighedskrav til elektroniske medier. I den forbindelse er SAML på vej med et kursus i taleforståelighed.
EU har i et tilgængelighedsdirektiv bestemt, at der skal gælde ensartede regler i hele EU for tilgængelighed for alle TV-stationer – blandt andet til gavn for personer med handicap. Det indebærer at alle TV-stationer på sigt skal sørge for at tekste alle udsendelser. For at gøre dette økonomisk muligt ventes det, at mange stationer vil benytte sig af kunstig intelligens.
Men tilgængelighed hænger også sammen med taleforståelighed, forklarer TV- og lydtekniker Henrik Bo Olesen fra Kanalvest. Taleforståelighed er både afgørende for hørehæmmedes evne til at forstå tale på TV og radio, og taleforståelighed er også en nøglefaktor for at sikre vellykket undertekstning.
Undersøgelser udført af DR har vist, at dårlig taleforståelighed er den primære årsag til, at TV-seere skifter til en anden kanal. Det er altså afgørende for en TV-station at sikre god taleforståelighed for at fastholde sine seere.
Derfor er SAML og Henrik Bo Olesen nu på vej med et kursus, der vil omfatte både teori og praktiske øvelser, der giver deltagerne en dybere forståelse af taleforståelighed og mulighed for at anvende deres nyerhvervede viden i den daglige TV-produktion.
Finansieringen af kurset er muliggjort af Den Mobile Medieskole, og det vil blive afholdt gratis på de lokale TV-stationer, der ønsker det. Hvis din TV-station er interesseret i et kursus om taleforståelighed på TV, er du velkommen til at kontakte SAML på saml@saml.dk .
26 05 2023
De 107 radiostationer på de danske radiostationers fælles app og portal ’mereRadio’ bliver nu tilgængelig for YouSee og Telmores kunder.
Nu får de knap 500.000 brugere af de to apps YouSee Musik og Telmore Musik adgang til 107 radiokanaler gennem et nyt samarbejde med mereRadio.
Det er hele den danske radiobranche, der står bag mereRadio som tilbyder radiokanaler fra hele landet – lige fra de ikke-kommercielle lokalradioer, til de store kommercielle radiostationer og også DR’s kanaler.
Ole Jørgen Torvmark, landechef for Radioplayer Denmark F.M.B.A, der driver mereRadio, er glad for det nye samarbejde: ”Hos mereRadio arbejder vi for at sikre offentligheden nem adgang til danske radiostationer på digitale platforme samlet ét sted. Derfor er vi meget glade for det nye samarbejde med Nuuday, som betyder, at vi nu kan levere mere end 100 radiostationer direkte til YouSees og Telmores kunder.”
YouSee og Telmore har integreret mereRadios kanaler direkte i deres musik-apps, og gjort det muligt at tilføje de sange, brugeren hører i radioen, direkte til en given playliste. Førhen kunne YouSee og Telmores kunder kun streame radiokanaler fra DR og Bauer.
mereRadio er en del af Radioplayer Worldwide og er et partnerskab mellem Storbritannien og de resterende medlemslande, som blandt andet tæller Tyskland, Irland, Norge og Danmark. mereRadio samler alle danske radiostreams og podcasts i én og samme brugergrænseflade.
Helt centralt for Radioplayer Worldwide er, at alle lande deler samme teknologisk platform, men at platformen alligevel er unik for hvert land. Det betyder blandt andet, at hvert medlemsland bevarer kontrol over indhold.
26 05 2023
Norge: Færre spiller radiobingo
Efter en stor vækst da coronaen hærgede, så spiller de norske radiolyttere nu mindre radiobingo.
Radiobingo har i mange år været en væsentlig indtægtskilde for mange ikke-kommercielle lokalradioer i Norge. I 2021 slog omsætningen rekord, da der blev omsat for 97 millioner norske kroner på de norske lokalradio- og lokal-TV-stationer. Det faldt i 2022 med 15 procent til 83 millioner kroner. Det viser en opgørelse fra Lotteri- og Stiftelsestilsynet.
Mens andre indtægtstyper er gået tilbage, så var bingoindtægterne stigende i både 2020 og 2021. Ifølge Norsk Lokalradioforbund er hovedårsagen, at bingo var en type adspredelse og underholdning, som – til trods for at Norge i lange perioder var helt eller delvist lukket ned – kunne gennemføres i trygge rammer da coronaen ramte.
Radiobingo har i mange år været en væsentlig del af omsætningen for mange ikke-kommercielle lokalradioer i Norge. Det gælder især i områder udenfor de store byer, hvor radiobingo reelt har udgjort og udgør eksistensgrundlaget for et anseeligt antal lokalradioer. Det skriver Radio Nordkapp på sin hjemmeside.
I Danmark spiller radiobingo ikke længere nogen stor rolle. Så vidt vides er det i Danmark færre end ti stationer, der har radiobingo på programmet – det gælder Radio Vest, Radio Ringkøbing, Radio Djursland, Radio Nibenitten, Radio Midtfjord, Radio Aadalen i Skjern, Radio Klitholm og Radio Sydvest.
26 05 2023
Lokal-TV reklamerer på Facebook
Det er ikke nogen hemmelighed, at konkurrencen om seernes opmærksomhed er hård. Det kan være en udfordring at få fat i seere som lokal TV-station. Odense Ser Rødt er nu begyndt at gå nye veje.
TV-stationen Odense Ser Rødt, der begyndte at sende i 1985, er en velkendt lokal-TV-station, men derfor er der stadig behov for at markere sig og hele tiden prøve at nå ud til flere nye, potentielle seere. Odense Ser Rødt er derfor begyndt at bruge målrettet markedsføring på Facebook.
”Vi bruger vel 1000-1500 kroner om måneden på det – for at få en større rækkevidde, ” fortæller formand for Odense Ser Rødt, Niels Henrik “Niller” Madsen til SAML Nyt. ”Og vores erfaring er, at det virker – på en eller anden måde. I hvert fald, hvis man skal tro tallene fra Facebook”.
Niller Madsen mener, at det er en del af det at være et medie i dag, at være til stede på platforme som Facebook og Instagram, selv om han medgiver, at man godt kunne gøre mere ud af tilstedeværelsen på Instagram.
Odense Ser Rødt er i dag både en TV-station og et produktionsselskab. Man producerer primært reportager og dokumentarer om politisk stof, kunst, kultur og historie. Odense Ser Rødt har modtaget priser for bedste lokal-tv-program, en filmpris for fynske talenter og deltaget i Odense Filmfestival.
Niller Madsen har stået i spidsen for Odense Ser Rødt i de snart 40 år, TV-stationen har eksisteret, og fortæller, at man tit får positive reaktioner fra seere – ikke kun i Odense, men også ude i kystbyerne på Fyn. ”Det er total optur, når man står i Brugsen i Kerteminde en søndag formiddag og bliver mødt med et: Er det ikke dig fra Odense Ser Rødt”, lyder det fra en glad Niller Madsen.
12 05 2023
Christiania Radio – skæv og fredelig
Fristaden Christiania har siden 12. april 1984 haft sin egen radiostation – Christiania Radio. SAML Nyt har været på besøg.
Radiostationens formål er ifølge vedtægterne at formidle og skabe et åbent og nuanceret alternativ til den herskende mediekultur og ikke mindst være en aktiv del af Christianias kulturliv. Det skal blandt andet ske ved at skabe rammer for udfoldelse og for adgang til mediet. Men Christiania Radio begrænser sig ikke kun til Christiania. I vedtægterne hedder det videre, at man også søger at ”være en platform for andre lignende, alternative fællesskaber – i respekt for Moder Jord med kærlighed, solidaritet, fleksibilitet og balance”. Endelig hedder det, at man vil skabe ”dialoger mellem mennesker på tværs af etniske, alders- og klassebestemte forskelle, og bane vej for ukendte kunstnere og alternative måder at leve og tænke på.”
Hvordan går det så på den snart 40 år gamle lokalradio. SAML Nyt har været forbi radioens lokaler på Christiania til en snak med to af radioens medarbejdere, Manitou og Robert, der taler entusiastisk og med varme om Christiania Radio og Christiania.
Radioen har en stabil medarbejderskare på omkring 25 personer – nogle faste, andre kommer ”lidt op og ned”. Men miljøet er tiltrækkende herude, fortæller de to, og selv om en del af folkene på radioen ikke selv bor på Christiania, så bliver man ikke en del af radioen, hvis man ikke kender Christiania. ”Man kan sagtens være christianit i sit hjerte, uden at bo på Christiania”, lyder det.
Udsendelserne på Christiania Radio henvender sig også bredt, og ikke kun til Christianias beboere. ”Vi taler om krig, om corona, generelt om Christiania, transformationen af Christiania [opførelse af almennyttige boliger], om forurening, om miljøet – og det nye: økocentrisk revolution – og i det hele taget, så taler vi om alle de ting, som mainstream-medierne ikke siger noget om”, lyder det fra Manitou, der oplever, at der er sket en forandring. ”Tilbage i 1970erne troede vi på, at vi havde en fremtid at kæmpe for. Dét ser det ikke ud til nu. Vi er bekymret for klimaet, og vi stoler ikke på politikerne længere”. ”Dét prøver vi at afspejle i programmerne”, siger Manitou.
Da Robert kom til Christiania Radio for cirka seks år siden, var det mest for at lave snakke-radio, men lige nu laver han kun musikprogrammer. Han brænder især for den gamle musik fra 1970erne og spiller faktisk også musik helt tilbage fra 1930erne. Blandt andet rock- og bluesmusik, og forleden havde han et unikt interview med en engelsk rockmusiker.
Christiania Radio har også et legendarisk reggaeprogram, der har kørt så længe nogen kan huske. Hver mandag klokken 10.00-14.00. Og når man sender torsdag og fredag aften og nat, så er det nogle unge DJ’s, der fyrer den af med især drum’n’bass og hip hop. I øvrigt ofte med gæster i studiet.
En rolle som egentlig serviceradio for Christiania fungerer Christiania Radio ikke rigtig som. Dog bringer man oplysninger om dødsfald, og hvornår begravelsen finder sted, og man fortæller også om ting som for eksempel den store Global Marijuana March, der fandt sted i begyndelsen af maj.
Der er overraskende mange, der lytter til Christiania Radio, fortæller Manitou og Robert samstemmende. Selv om man deler frekvens – 90,4 MHz – med andre lokalradioer, så har man den kæmpe fordel, at sendetiderne er meget nemme at huske: alle hverdage klokken 10-14 og så desuden torsdag og fredag aftener klokken 23-03. Lige siden begyndelsen i 1984 har sendetiden mandag til torsdag klokken 10-14 været den samme, og for nogle år siden fik man også fredag klokken 10-14 med.
Der kommer mange kommentarer fra lytterne, og én af fremtidsplanerne for radioen er, at man vil satse på ringe-ind-programmer, hvor man vil tale om de emner, som main-stream medierne ikke behandler. Det skal både være sådan, at lytterne kommer til orde, men man vil også ringe til kilder og eksperter.
Christiania Radio er meget aktiv på Facebook og på Mixcloud, hvor man også streamer live. Og så arrangerer man støttefester på Operaen på Christiania. ”Det er ikke de store beløb, der kommer ind. Det er faktisk mere for hyggens skyld, og for at holde gruppen lidt samlet,” forklarer Robert.
Christiania Radios slogan er: ”Byens skæveste – og fredeligste!”.
12 05 2023
En ny podcast tager lytterne med tilbage til 1983 og sætter fokus på, hvordan kvinderadio lød for 40 år siden.
“Women on the air – Women in (Community) Radio in Europe” er titlen på en 45 minutter lang podcast, der indeholder en 40 år gammel dokumentar – lavet af Birgitte Jallov fra empowerhouse.dk – om og med optagelser af kvinderadio, som sendt på nærradioer og piratradioer i 1983.
Podcasten indeholder bl.a. et indslag om den københavnske græsrodsradio Sokkelund Radio og deres kvinderedaktion. Det er 25:40 – 28:40 inde i programmet.
Podcasten kan høres her : https://www.spreaker.com/user/14718073/final-edit
12 05 2023
EU kræver, at Danmark ophæver et princip om kun at betale vederlag til musik og producenter fra andre lande, hvis de også betaler til Danmark. Dermed er der risiko for, at danske radiostationer skal betale mere for at spille musik.
Betaling til musikere og producenter fra tredjelande – i denne forbindelse defineret som lande uden for EU – sker i dag kun, hvis de danske rettighedshavere i KODA og Gramex tilsvarende modtager betaling fra tredjelandet, når deres indhold udnyttes i dette tredjeland. Dette omtales normalt som ’gensidighedsprincippet’. Det betyder blandt andet, at Danmark ikke betaler til musikere i USA, da der ingen vederlag kommer fra USA til Danmark.
Men på grund af en afgørelse i EU-Domstolen er der nu udsigt til, at radiostationer i Danmark fremover skal betale til amerikanske musikere, mens danske musikere må se langt efter penge fra USA. EU-Domstolen har nemlig fastslået, at et gensidighedsprincip kun kan fastsættes af EU, og altså ikke nationalt af Danmark. Der findes ingen EU-gensidighedsregel, og de danske regler er derfor ikke i overensstemmelse med EU-retten.
Ændringen af reglerne vil betyde, at det vil blive dyrere at spille musik på radiostationerne i Danmark, og der er udsigt til, at danske kunstnere og rettighedshavere vil få lavere udbetalinger.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kalder EU’s nye krav for ”hamrende uretfærdigt”, og han har derfor bedt EU-Kommissionen om at tage initiativ til at ændre reglerne. ”Det går simpelthen ikke, at dygtige musikere snydes for betaling, mens vi samtidig sender en masse penge ud af landet. Så langt rækker flinkeskolen alligevel ikke,” lyder det fra ministeren, der skal mødes med EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, den 15. maj. Her vil Engel-Schmidt igen opfordre Kommissionen til hurtigst muligt at tage initiativ til at ændre EU-reglerne.
Både Danske Medier, KODA og SAML er tilfredse med, at kulturministeren tager sagen op i EU.
12 05 2023
Radiojournalister, aktivister, teknikere, producenter og andre radiofolk mødes ved Bodensøen i dagene 17. – 21. maj 2023 til den årlige ’Radio Camp’ for ikke-kommercielle græsrodsradioer.
Ved Bodensøens idylliske bredder afholdes der ‘Radio Camp’ fra onsdag den 17. maj til og med søndag den 21. maj. Bodensøen ligger på grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz.
Der er en stribe workshops for dem, der arbejder med såvel det redaktionelle, det tekniske, det mere administrative arbejde og så videre på ikke-kommercielle lokalradioer. Der lægges også vægt på kulturelle aktiviteter, socialt samvær, networking og forskellige fritidsaktiviteter.
Blandt temaerne for de forskellige workshops i år er:
– hvordan bruger man en båndoptager, og hvordan redigerer man digitalt
– hvordan skaber man et radiohørespil
– hvordan laver man god radio med musik og musikjournalistik
– hvordan udvikler man politiske features – fra idé til udførelse
– hvordan løsner man op og improviserer i æteren
– storytelling; radio er ikke kun musik og snak
– hvordan laver man forskellige typer direkte debatprogrammer
– talekursus; afslapning, åndedrætsøvelser og en tur i Bodensøen
Flygtninge og indvandrere er særligt velkomne, og der vil blive tilbudt simultanoversættelse til engelsk, fransk, spansk, arabisk og dari.
Radio Camp’en afholdes i samarbejde mellem Assoziation Freier Gesellschaftsfunk, der er en paraplyorganisatuon for nærradioer i Baden-Württemberg, og Bundesverband Freier Radio, der organiserer 32 ikke-kommercielle radiostationer i Tyskland.
Nærmere oplysninger på blandt andet tysk og engelsk – og mulighed for tilmelding – her: https://radioca.mp/
12 05 2023
På SAML’s velbesøgte medieseminar lørdag den 22. april kiggede et panel bestående af fire eksperter Birgitte Jallov, Erling Groth, Leif Lønsmann og Jens Chr. Seeberg tilbage på 40 år med lokale radio- og tv-stationer og deres betydning.
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) markerede i lørdags, at det i år er 40 år siden, at de første lokale elektroniske medier – uafhængige af DR – gik i luften. Det skete med oplæg fra forfatter og direktør for Empowerhouse Birgitte Jallov, grundlægger af Hvidovre Nærradio Erling Groth, tidligere radiodirektør i DR Leif Lønsmann og grundlægger af Sct. Olai Senderen Jens Christian Seeberg.
Birgitte Jallov, der var med fra begyndelsen i 1983 på Sokkelund Radios kvinderedaktion og som i en årrække har arbejdet i udlandet – bl.a. Laos og Mozambique – med etablering og støtte til nærradioer, lagde i sin præsentation vægt på, at de uafhængige, lokale radiostationer ikke kun spiller en afgørende rolle for at styrke mediepluralismen og mangfoldigheden, men at radioerne i praksis kan være en stærk medvirkende faktor i kampen for at forbedre både leveforhold og den demokratiske debat i lokalsamfundene. Man skal heller ikke glemme, at radioen kan aktivere og involvere mange mennesker. Dog er der forskel fra land til land og fra område til område. Jallov nævnte en undersøgelse fra fire europæiske lande, der viser at nærradio spiller en større rolle i andre lande end i Danmark.
Erling Groth var ankermand for den ældste, stadig eksisterende lokalradio i Danmark, Hvidovre Nærradio, i stationens første ti år – fra 1983 til 1993. Denne station – og mange andre stationer i de første år – var rundede af græsrodsbevægelser, subkulturer, alternative kulturer og havde tårnhøje ambitioner om at være en slags lokal P1 med dybdeborende journalistik. Man kom dog under pres i forhold til kvalitetskravene, og gradvist overtog ’pladevenderiet’ et stor del af sendefladen. Uanset dette, så betonede Groth, at der ingen tvivl er om, at man – dengang som nu – har set og ser, at den lokale identitet og det lokale fællesskab er blevet styrket takket være de lokale radioer.
Leif Lønsmann har det meste af sit liv arbejdet for DR. Først som militærnægter i radioens båndværksted i 1978, senere som radiodirektør 1998-2008 og frem til 2018 som chef for DR Koncerthuset. De lokale stationer betød en decentralisering; det blev borgernes lokale stemmer, men gav også et tiltrængt ”wake up call” til DR. Nærradioerne blev både et supplement og et alternativ til DR, og – påpegede Lønsmann – så blev den samlede radiolytning fra 1983 og frem fordoblet. Desværre gik det ikke helt som pionererne havde håbet, og visionerne blev eroderet. Det blev fra 90erne de kommercielle og DR, der dominerede voldsomt. Ikke mindst var dagbladenes indtog som ejere af de lokale stationer ødelæggende for den egentlige vision med nærradioerne. Lønsmanns oplæg kan læses her: https://www.saml.dk/oplaeg-leif-loensmann/
Jens Christian Seebergs inspiration til at etablere den allerførste lokalradio i Danmark, Sct. Olai Senderen, stammede fra Nigeria, hvor Seeberg havde arbejdet for en kristen radiokanal. Tidligere havde Seeberg arbejdet med radio i blandt andet Filippinerne, hvilket havde gjort et stort indtryk. Seeberg knyttede i sit oplæg an til kampen for demokrati og den rolle radio kan spille heri.
Efter de fire oplæg blev ordet givet frit, og der blev først sat fokus på den sociale dimension. Dels på den sociale rolle, som de lokale radioer er gode til at opfylde for lyttere, der er ensomme, ældre, isolerede, har et handicap og så videre – og dels radiostationerne som samlingssted for mennesker med udfordringer og særlige behov. Der er mange eksempler på, at lokalradioer har hjulpet mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.
Bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV) og sekretariatsleder for SAML, Gitte Thomsen, pegede i et indlæg på, at ”vi har ytringsfrihed, men hvad er det værd uden ytringsmuligheder”. Tankerne og visionerne fra sidste halvdel af 1980erne handlede om, at folket, at borgerne skulle have en lokal stemme. Men kræfterne holdt ikke helt, og musik og hilsner tog over. Vi er ikke længere ”frie fugle” som før, hvilket blandt andet skyldes tilskudsordninger og meget firkantede, rigide regler. For eksempel må lokale foreninger ikke længere lave udsendelser. Det hele skal være lokalt forankret, men et af de store spørgsmål er – præcist, hvad er lokalt. Gitte Thomsen sluttede af med et åbent spørgsmål: ”Hvordan kan vi bruge de gamle visioner fra 1980erne i dag – for eksempel i det kommende medieforlig”.
Der blev også peget på, at mange lokalradioer spiller en positiv rolle for flygtninge og indvandrere, der mange steder i Danmark kommer til orde på de lokale radio- og tv-stationer, og fra Jens Christian Seeberg lød det, at alle der har en mikrofon eller et kamera, bør vise forståelse for og medvirke til integrationen.
Leif Lønsmann sagde i sin afslutningsbemærkning, at radioen er blevet erklæret død mange gange, men at radioen har overlevet alle dets dødsdomme, og at det vil radio – lydmediet, hvad enten det er som podcast eller traditionel radio, blive ved med.
I alt 52 radio- og tv-folk deltog i SAML’s mediedag lørdag, der fandt sted i Middelfart. Det er 11 flere end ved SAML’s mediedag for et år siden.
28 04 2023
Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV), der er den største organisation i paraplyorganisationen SAML, holdt søndag den 23. april 2023 årsmøde i Middelfart.
Formand for SLRTV, Niels A. Holst, bød velkommen, og kasserer Gitte Thomsen aflagde bestyrelsens mundtlige beretning. En af de ting, der har fyldt meget, er arbejdet med at oprette et landsdækkende tv-sendesamvirke. Det har faktisk været undervejs i tre år, men nu afventes kun et svar fra Kulturministeriet om, hvordan og hvornår reglerne kan ændres, så det nye sendesamvirke kan realiseres.
SLRTV venter også på, at forhandlinger om et nyt medieforlig sættes i gang. Der var i udspillet sidst – der kom lige inden folketingsvalget – lagt op til en styrkelse af de lokale og regionale medier. Men desværre kun de skrevne medier. Det er vigtigt, at de lokale elektroniske medier også kommer med.
Gitte Thomsen nævnte videre, at i de sidste 10-15 år er tilskud til lokal ikke-kommerciel radio- og fjernsynsvirksomhed ikke blevet pristalsreguleret. At det endnu ikke er lykkedes at overbevise Radio- og TV-Nævnet om, at der bør gennemføres udbud af ledig sendetid til lokalradio lokalt. At en lempelse af hvidvaskreglerne betyder, at bankerne nu ’kan’ gøre det nemmere for bl.a. lokale radio- og tv-stationer at være bankkunder. At der er risiko for at der pålægges moms på kunstnerisk virksomhed, hvilket vil betyde at især lokale radiostationer rammes af en stigning på 25 procent af udgifterne.
I beretningen blev det også nævnt, at SLRTV og SAML arbejder på at deltage på Kulturmødet på Mors, for at sætte yderligere fokus på de lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer.
Endelig blev det nævnt, at der mangler en ankeinstans for de afgørelser, der træffes i Radio- og TV-Nævnet. Det skal der sættes fokus på, betonede Gitte Thomsen.
Under indkomne forslag blev et forslag behandlet om fordeling af tilskudsmidlerne fra Kulturministeriet. Som det er nu, så går 60 procent til lokal-TV og 40 procent til lokalradio. Da der er betydeligt flere radio- end TV-stationer betyder det, at hver TV-station modtager over 800.000 kroner årligt, mens radiostationerne hver kun får 140.000 kroner i årligt tilskud. Dertil kommer at TV-stationerne modtager flere tusinde kroner i UBOD-midler, mens de fleste radiostationer kun får få hundrede kroner. Årsmødet drøftede dette, men der var bred enighed om, at det ikke er fra SLRTV, at forslag til en ændring af fordelingsnøglen skal komme.
Et andet forslag handlede om, at SLRTV skulle arbejde for, at sendestyrken til de lokale ikke-kommercielle radioer skulle forhøjes fra de nuværende 160 Watt, blandt andet fordi mange stationer ikke kan dække de store kommuner. Men aktuelt er situationen fastlåst med de resultater, der blev opnået efter et stort arbejde frem til 2017. Formand Niels A. Holst oplyste, at der dog – måske – er en chance for, at der kan arbejdes for forbedrede forhold i 2027, når de nuværende sendetilladelser udløber.
Der var genvalg til de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, således at bestyrelsen for SLRTV uændret består af: formand Niels A. Holst (Radio Rønde), kasserer Gitte Thomsen (Folkets Radio, Aalborg), Magnus Vejleskov (0 TV, København), Preben Sørensen (Albertslund Nærradio), Poul Foged (TV-Midtjylland), Gunnar Thomsen (Canal6000, Kolding) og Erik Scriver (ANTV, Aarhus).
28 04 2023
Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier (FAEM) afholdte, i forlængelse af SAML’s medieseminar, den årlige generalforsamling søndag den 23. april.
Formand Jeppe Bisgaard bød velkommen og aflagde herefter bestyrelsens beretning, der omfattede følgende hovedpunkter:
Forventningerne til det nye medieforlig, hvor en skitse fremkom kort før folketingsvalget i november 2022. I den skitse var der ikke mange ’krummer’ til lokalradioerne. Vi arbejder sammen i SAML for at få ændret den situation, og selv om optimismen kan være på et ret lille sted, så skal ethvert forsøg gøres. Det er jo tankevækkende, at tilskuddet til lokalradiovirksomhed ikke er blevet pristalsreguleret de sidste mange år. Alene de stigende udgifter til lys og varme det sidste år har været et problem for mange stationer.
Det bliver også nødvendigt i de kommende år, at dreje fokus ind på mere synlighed, så lokalradioerne kommer til at stå klarere i både befolkningen, og politikernes bevidsthed. Derfor arbejder vi, i samarbejde med SAML på at undersøge mulighederne for at deltage – på vegne af alle ikke-kommercielle lokalradioer – på det årlige kulturmøde på Mors.
Af opgaver i det kommende år står nye medlemmer til FAEM øverst på listen, men også en indsats for at få flere, og yngre, frivillige medarbejdere på stationerne har høj prioritet i det fremtidige arbejde.
På valg til bestyrelsen var Torben Jensen (Radio Aktiv, Svendborg) og Jeppe Bisgaard (Radio Veronika, Brønderslev). Begge blev genvalgt.
28 04 2023
Det skal være digitalt – det hele
Det er en dårlig idé at blande analogt og digitalt – og så bliver AI (kunstig intelligens) den helt store udfordring. Sådan lød det, da Claus Juul Nielsen talte om teknikken for radiostationer i 2023 på SAML’s medieseminar lørdag.
Det bedste er at gøre tingene 100 procent digitalt, lød det fra tekniker Claus Juul Nielsen fra Radio ABC-gruppen, da han lørdag den 22. april 2023 på SAML’s medieseminar i Middelfart fortalte om ny teknik og om, hvordan man bruger det bedst. Fordelene ved at gå 100 procent digitalt er, at det er nemmere at vedligeholde, det betyder en forenkling af teknikken, det er mindre pladskrævende, og så opnår man en bedre og mere ensartet lydkvalitet. Bånd, cd’er og vinyl har ingen plads i dag i 2023.
Der findes mange bud på, hvilken mixer, der er god til at sende live radio. En løsning kommer fra Telox Axia, nævnte Claus Juul Nielsen. Gælder det radioautomatisering, så er der også mange muligheder – fra helt gratis software og billig software til løsninger, der nemt koster mellem en halv og hel million kroner om året. Men man bør ”keep it simple”. Man kan sagtens finde noget, der kan en masse, men som man aldrig får brug for. Man skal undersøge, hvad der er ens behov. Og så pegede Claus på, at det er rigtigt vigtigt at have en ’plan B’ for den dag, hvor det hele ikke virker. For det er helt sikker, at den dag kommer.
Skal man lave nyheder, så er Burli Newsroom et bud på at have tingene samlet på en server i ét program, der kan det hele: kilder, lyd, man kan skrive i det, og man kan sågar få det til at virke som teleprompter.
Skal man i marken for at optage lyd, så er det oplagt at bruge en FlashMic, der er en håndmikrofon med indbygget optager. Man kan også bruge en god smart phone, hvor der er tilsluttet en ekstern mikrofon (via en adapter) og hovedtelefoner. Bruger man appen ReportIt, kan man lave en hel radioudsendelse på mobiltelefonen. Luci.eu er en billigere og mere softwarebaseret løsning, som også kan bruges til lydoverførsel via internettet i real time.
Til større OB-produktioner kan et podcast hjemmestudie også nemt bruges. Det er et helt radiostudie i en smart, forholdsvis lille kasse. Det lyder godt og det virker godt. I det hele taget er det en god idé at tænke som en podcaster. Der er kommet mange både gode og billige løsninger for podcastere, som også nemt kan bruges for mindre, ikke-kommercielle lokalradioer.
Hvis udsendelsen skal sendes direkte, så kan man sende det via CleanFeed ganske gratis over nettet. Skype Erhverv er også en mulighed.
Claus Juul Nielsen pegede på, at det er vigtigt med en god lydbehandling. Lytterne gider ikke lytte til et program, hvor der er store spring i lydniveauet. Omnia9 er en dyr løsning – både som stand alone og som software løsning, men den virker rigtigt godt – uden at lyden bliver smadret. Der findes også billigere softwarebaserede løsninger – eksempelvis Stereotool og Breakaway.
Som radiostation skal man også have sendt udsendelserne fra radioens studier og ud til lytterne via en sendestation. Der findes forskellige muligheder for fremføring til senderstationen: Mikrobølgelink på UHF, MicroMPX samt via internettet ved brug af en RaspberryPi og en dyrere løsning med MicroMPX.
Claus Juul Nielsen sluttede af med nogle overvejelser om, hvorvidt Big Tech løber med det hele. Claus mente, at der ingen tvivl hersker om, hvorvidt gode talerobotter kommer. Dét gør de, og det bliver meget svært at høre forskel på en robot og et rigtigt menneske. Bedre og bedre ChatGPT programmer kommer, og den første radiostation, der udelukkende er baseret på ChatGPT, er allerede begyndt at sende.
”AI skal bruges til at gøre os bedre. Ikke til at gøre os overflødige,” sagde Claus Juul Nielsen og føjede til, at vores chance i konkurrencen med AI og ChatGPT, med Podcast, med YouTube osv. – det er at være ”live and local”.
28 04 2023
På SAML’s medieseminar den 22. april 2023 var der enighed om at vente med at stifte et nyt landsdækkende teknisk sendesamvirke, da lovgrundlaget for dette endnu ikke er på plads.
Der var en lang debat blandt de deltagende lokale tv-stationer om, hvilke opgaver der skulle ligge i et sådant landsdækkende samarbejde, og der var enighed om, at de nuværende otte sendesamvirker fortsat skal bestå, men de skal så kun varetage fordelingen af sendetider i hver deres region. Det fortæller Gunnar Thomsen, der sidder i bestyrelsen for SAML.
Al øvrig administration såsom regnskab, økonomi og teknik kunne derimod ligge i det nye landsdækkende sendesamarbejde.
En af de store fordele ved dette kommende, tekniske sendesamarbejde, hvor alt sendeudstyr bliver samlet ét centralt sted (DR/Cibicom) er, at det hele bliver nemmere at servicere.
For at få det på skinner – på den mest demokratiske måde – blev der valgt en arbejdsgruppe med en repræsentant fra hver af de otte, regionale sendesamvirker. Denne arbejdsgruppe skal have deres første møde den 8. maj 2023 og skal som noget af det første have udarbejdet et sæt vedtægter, således at der er fuldstændig klarhed over, hvordan det hele skal styres i denne nye organisation. Det er målet at arbejdsgruppen er færdig med sit arbejde inden årets udgang, så en ny forening kan blive stiftet og komme i gang fra den 1. januar 2024
Det eneste hængeparti er ifølge Gunnar Thomsen, om det nås at få rettet i bekendtgørelsen. Det er Folketinget, der skal vedtage ændringerne i bekendtgørelsen efter forslag fra Kulturministeren/Kulturministeriet.
28 04 2023
Nye tider på lokal-tv i Jammerbugt
En styrket indsats for inddragelse af lokalsamfundet og fokus på de lokale solstrålehistorier. Det er blandt satsningsområderne for Dit lokal TV Jammerbugt, der har fået ny ledelse.
Dit lokal TV, der sender fra studier i Søparken i Aabybro – med TV2 Nord som nærmeste nabo – er en af de lokale tv-stationer, der har været med i mange år. Det var tilbage i 1996, at ægteparret Elke og Jørgen Mortensen begyndte at sende lokalt kabel-tv gennem lokale antenneforeninger. Senere blev der også sendt i luften på Kanal Nord, men sideløbende er der hele tiden blevet sendt kabel-tv.
Efter at have lavet lokal-tv i næsten 30 år, var Elke og Jørgen Mortensen efterhånden kommet lidt op i årene, og de havde i nogen tid forsøgt at finde en ny besætning til at videreføre Dit lokal TV Jammerbugten. Det lykkedes for et par måneder siden, da Henrik Borup Sørensen blev valgt som ny formand, og Thomas Vinther samtidigt blev udnævnt som ny daglig leder
Henrik Borup har været omkring 40 år i tv-branchen – blandt andet som chef for TV Aalborg, salgschef for Avit Systems og ikke mindst som adm. direktør for NEP Danmark, der især beskæftiger sig med OB-produktioner.
Dit lokal TV’s nye daglige leder, Thomas Vinther, begyndte at producere tv allerede i 1995 og har i mange år kørt et tæt parløb med Henrik Borup om tv og tv-produktion. Thomas har masser af ros til Elke og Jørgen Mortensen, som han beskriver som virkelige pionerer, og anerkender dem for at have lavet en flot indsats igennem rigtigt mange år.
Thomas Vinther siger til SAML Nyt, at med ham i chefstolen, så vil der dels blive satset på at styrke inddragelsen af lokalsamfundet – mere public acces – og dels, så skal der være plads til små solstrålehistorier fra hverdagen.
Et tredje satsningsområde er inddragelsen af andre platforme – især Facebook, hvor Dit lokal TV de seneste par måneder er gået frem fra 1300 til 1700 følgere. ”Vi lægger ikke bare vores udsendelser ud på Facebook, men klipper i stedet en versionering sammen på måske et par minutter”, fortæller Thomas.
Dit lokal TV Jammerbugt er stadig ikke ’bare’ en traditionel lokal-tv station med sendetilladelse og tilskud fra Radio- og TV-Nævnet – underlagt de stramme regler, der findes på området og med sendetid på Kanal Nord, hvor man deler tiden med Tegnsprogskanalen og andre lokal-tv-stationer i regionen. Dit lokal TV er også stadig en kabel-tv-station, der sender døgnet rundt – uden de krav og regler, der gælder for lokal-tv. Tidligere bestod det meste af sendetiden af skiftende skilte suppleret med nogle få udsendelser, men nu sendes der døgnet rundt. ”Vi sender alt, hvad vi har, og vi samarbejder også med andre, hvilket vil sige, at vi sender andres programmer. Her kan vi jo gøre, hvad vi vil”, lyder det fra Thomas, der understreger, at man sender alle dage døgnet rundt.
Også om natten? ”Ja, selvfølgelig. Her sender vi i otte timers live-tv med hamsteren Wilma, der naturligvis har et hamsterhjul. Det er virkelig slow-tv, der vil noget”, siger Thomas med et smil.
Hvor mange der kan se kabel-tv-stationen, har Thomas Vinther ikke 100 procent styr på, men det er alle, der er tilsluttet YouSee i Nordjylland. ”Måske 80.000 husstande,” mener han.
Thomas Vinther er eneste lønnede medarbejder på Dit Lokal TV, og han slutter interviewet med at ønske sig flere indtægter, så der kan komme flere medarbejdere på den lokale tv-station.
14 04 2023
Hvidovre Nærradio fejrer 40 år i luften
Danmarks ældste, stadigt eksisterende lokale radiostation – Hvidovre Nærradio – fejrer de første 40 år i luften med åbent hus på selve dagen – den 3. maj – og en stor 40 års jubilæumsfest dagen efter.
Initiativet til Hvidovre Nærradio blev taget af Erling Groth.
Hvidovre Nærradio gik officielt i luften den 3. maj 1983 kl. 17.05 med en tale af Hvidovres borgmester. Forinden havde man dog den 28. april 1983 afholdt en reception, hvorefter der blev sendt to timers prøveudsendelse. Et rigtigt radiostudie rådede man ikke over. Man havde blot to Revox-spolebåndoptagere, en kassebåndoptager og en meget enkel mixerpult. Hvad man manglede i teknisk udstyr og erfaring – havde man dog i stedet i rigt mål i entusiasme og stor lokal opbakning. Hele 60 mennesker var involveret allerede fra begyndelsen. Efter et tilskud fra Hvidovre Kulturråd på 50.000 kroner fik man hurtigt mere og bedre teknisk udstyr. Dog ingen pladespillere, da radioen stort set ikke sendte musik i den første tid.
Hele Hvidovre var angiveligt overklistret med plakater, der reklamerede for byens nye radiostation. Man fik omtale i TV-Avisen, og P3 sendte et klip fra åbningsprogrammet.
I en pressemeddelelse blev radioen beskrevet som en dialogradio, og det hed videre: ”En radio der forsøger at sejle op mod kontaktløshed og isolation i det moderne storbysamfund”. Radioen var fra begyndelsen demokratisk styret og bestod af otte selvstyrende redaktioner, der deltes om sendetiden, der kun var to gange ugentligt – tirsdag og torsdag.
Man kan læse meget mere om Hvidovre Nærradios historie og høre klip fra nogle af de gamle udsendelser her: https://danskradio.dk/hvidovre.html
På selve dagen for de 40 år – onsdag den 3. maj – klokken 16.00-19.00 er der et Åbent Hus arrangement på radioen på Hvidovre Enghavevej 2C, hvor der bydes på kaffe, te og kage.
Dagen efter – altså torsdag den 4. maj – indbyder man til stor fest kl. 16.30 med god mad og underholdning i Teatersalen i Frihedens Idrætscenter. Man kan læse mere på radioens hjemmeside: https://www.h-n-r.dk/
Alle er velkomne til at deltage i både Åbent Hus-arrangementet og festen – hvis tiden og lysten er der, fortæller stationsleder på Hvidovre Nærradio, Per Schreiber, til SAML Nyt. Åbent Hus arrangementet er gratis, men jubilæumsfesten skal man købe en billet til forinden.
Ændret 28 04 2023: Den oprindelige tekst “… Erling Groth, der senere fik en mangeårig karriere i DR; de seneste ti år som dokumentarredaktør på DR” er slettet, da det ikke er Erling Groth fra Hvidovre, der blev dokumentarredaktør i DR, men en anden der har samme navn.
14 04 2023
Hjemmeside fortæller historien
I disse uger og måneder er det 40 år siden, at de første lokalradioer og efterhånden også lokal-tv begyndte at sende i den danske æter. Det bedste bud på, hvor man kan læse historien om de danske radio- og tv-stationer findes på nettet.
Siden 2013 har man kunnet læse en masse historisk materiale – plus lidt nyere ting – om de danske radio- og tv-stationer på det elektroniske opslagsværk www.danskradio.dk. Fokus er mest på de lokale radiostationer, kommercielle såvel som ikke-kommercielle, men man kan også finde stof om tv og lokal-tv, man kan dykke ned i de mere tekniske forhold for især radio; man kan finde en fin oversigt over relevante links, og tilmed kan man finde de stationer der sender netradio i Danmark.
Martin Vinther Rasmussen er manden bag siden og elsker at grave i historien. Men hvorfor radio og hvorfor hjemmesiden danskradio.dk. Han siger til SAML Nyt:
”Siden jeg var dreng har radio haft min interesse. Jeg lyttede til Radio Luxemburg og andre udenlandske radiostationer, da der kun var få programmer som ‘Hej P3’ og ‘Søndagskvisten’, som interesserede mig fra Danmarks Radio, som på den tid var ene på frekvenserne herhjemme. I 1983 kunne jeg høre de nye lokalradioer fra Aarhus og flere andre byer. Derfra begyndte jeg at samle på de klistermærker, brochurer og tryksager, de kunne sende til mig. I hæfter nedskrev jeg tekniske detaljer og samlede avisudklip med programoversigter og nyheder fra de danske lokalradioer. Det blev også til en artikel i skolebladet, hvor jeg i 1984 skrev, at der kunne høres lokalradio i vores område i Ryomgård på Djursland. Jeg var vist den eneste, der kendte til dem. Tilmed havde jeg en radiomodtager med i skoletasken, der kom op i frikvartererne. Skulle jo kunne følge med i det spændende, der kom fra lokalradioerne i Aarhus, hvor jeg også flere gange var på besøg på Radio Århus, og skulle se teknik og følge med i afviklingen. Jeg kom også selv i æteren, da jeg senere flyttede til Fyn og fra 1988 blev studievært og lønnet tekniker på bl.a. Odense Nærradio, Radio Odense og Station Fyn. Nåede også kort forbi The Voice Odense og FMR som sendte fra Nyborg.
Det er alt dette materiale og viden, jeg har samlet gennem årene og gemt, som bruges til at lave hjemmesiden. Det er blevet til en stor og omfattende samling som er arkiveret og opdelt i mapper noteret med landsdel/bynavne. Dette bliver suppleret med materiale, som jeg låner eller får leveret fra tidligere radiomedarbejdere fra de mange lokalradioer, som har sendt og lukket igen, som mange har gjort i de sidste 40 år.
Lydklip kan også høres på hjemmesiden. Et stort lydarkiv, som jeg har oparbejdet igennem alle årene, fra egne optagelser og lånte spole- og kassettebånd, er en vigtig del af historien. Når der klikkes rundt på hjemmesiden, og der vælges en radiostation, giver det en ekstra dimension, når lyden med kendte stemmer, jingler og programmer fra dengang kommer ud af højtaleren, måske netop fra den radiostation man altid lyttede til”.
Det er ikke uden udfordringer at lave siden. Martin nævner blandt andet, at det kræver meget arbejde med at indscanne materiale, bearbejde billeder til god opløsning og kontrast – og få det lagt ind på siderne. Et eksempel på store udfordringer er ældre spolebånd, der har været opbevaret for eksempel på et loft. De bliver – på grund af de svingende temperaturer og fugt – klistrede og kræver rengøring af tonehoveder på båndmaskinen konstant. Men lyden kommer ud og bliver digitaliseret til arkivet.
Danskradio.dk er en løbende proces. Martin Vinther Rasmussen tilføjer hele tiden både nye historier og supplerer eksisterende artikler – som tiden tillader.
En ny side er under opbygning om ’De samvirkende lokalradioer i Aarhus’. Det var den styrende del af de seks lokalradioer, som startede den 10. juni 1983 i Aarhus. Det var Byens Radio, Radio JTI, Rosenvangskolens Lokalradio, Universitetsradioen, Århus Nærradio og Radio Århus. De skulle dele sendetiden på de tre frekvenser i byen, som sendte det samme. Siden kom der flere lokalradioer i Aarhus, og i en periode var der op til 26 sendetilladelser samtidig. Fra at sende det samme på tre frekvenser, blev det hele opdelt, så der blev tre kanaler. Disse radiostationer er Martin ved at finde materiale og informationer frem om.
Martin Vinther Rasmussen vil også gerne opfordre stationer, hvorfra der måske ikke er så meget på hjemmesiden lige nu, til at sende materiale – programoversigter, klistermærker, tryksager, ældre lydklip, som findes enten digitalt eller fra analoge bånd samt andet materiale fra radiostationer historie, til mr@danskradio.dk
Det er ikke kun dansk lokalradio og dansk lokal-tv man kan finde alverdens informationer om. Også danske piratradioer, en stor og omfattende side om Radio Mercur, danske internetradioer og Danmark Radio (eller ‘Statsradiofonien’, som den hed fra begyndelsen i 1925 til 1959, og ‘DR’ som har været navnet siden 1996) samt de udenlandske radiostationer, der sendte på dansk til lyttere i Danmark (som for eksempel Deutschlandfunk i Vesttyskland, Radio Berlin International i DDR, Polens Radio, Moskva Radio i Sovjetunionen, RAI i Italien og Norea Radio Danmark) får masser af omtale.
På danskradio.dk kan man tillige finde alle gamle historier fra hjemmesiderne radionyt.com og tvnyt.com, der i en årrække fulgte stort og småt om og fra især de danske radio- og tv-stationer.
14 04 2023
DKsyd sætter fokus på digitalisering
Den lokale tv-station DKsyd, der sender fra Sønderborg, har netop afholdt konferencen ’Bright Digital Future’ med 100 deltagere. Det er en del af et stort projekt, som også indeholder en programserie med seks afsnit.
Projektet ’Bright Digital Future’ handler om digitalisering og især digitalisering på strategisk niveau, og hvordan digitalisering – som en af de fremherskende globale megatrends – påvirker et utal af facetter i samfundet på stort set alle niveauer.
Projektet blev skudt i gang i slutningen af marts, hvor DKsyd gennemførte et heldagsarrangement med en stribe velkendte kapaciteter indenfor digitalisering. Borgmester i Sønderborg Erik Lauritzen og DKsyds formand Knud A. Sveistrup bød velkommen, hvorefter der var indlæg fra blandt andre CEO Niels Duedahl (Norlys), direktør Rikke Hougaard Zeberg (Dansk Industri Digital), tre eksperter fra Syddansk Universitet, CEO Mikkel Christoffersen (Odense Robotics), CEO Brian Seeberg (ProjectZero), adm. direktør Christian Spohr (Eagle Shark A/S), dr.phil., historiker og forfatter Michael Böss samt Chairman Emeritus Jørgen M. Clausen (Danfoss).
Projektet forsætter med temaserien ’Bright Digital Future’, der kommer til at bestå af seks udsendelser, og som vil blive sendt gennem andet kvartal 2023 på DKsyd. Her kommer det blandt andet til at handle om IT-sikkerhed, hacking, industrispionage, digital marketing, truslerne mod den globale digitale transformation, og det hele indledes med et interview med den danske EU-kommissær Margrethe Vestager.
14 04 2023
Radio Humleborg med ny hjemmeside
Radio Humleborg i Fredensborg har fået opgraderet hjemmesiden, så den dels er mere brugervenlig og dels, så der kommer mere fokus på de lokale nyheder.
Den gamle hjemmeside på www.humleborg.dk var efterhånden blevet ti år gammel, og var ved at være lidt slidt i sit udtryk, fortæller Radio Humleborgs webadministrator, Daniel Jørgensen, til SAML Nyt.
Arbejdet med den nye hjemmeside blev sat i gang i slutningen af 2022 og det havde længe været
et ønske fra radioens side, at hjemmesiden blev mere up to date i sit design, og ikke mindst at siden blev mere brugervenlig for tablet- og mobil-brugere, samt at der kom mere fokus på opsætningen af lokale nyheder.
Visse funktioner fra den tidligere side er ændret, for at tilpasse sig til tidens tand, fortæller Daniel Jørgensen videre. Der er kommet en søgefunktion der virker, og netradioafspilleren åbner i baggrunden, så man frit kan surfe rundt på hjemmesiden, mens man lytter til udsendelserne.
Den nye hjemmeside har også fået et nyt topbillede. Det gamle billede af orangeriet på Fredensborg Slot, er skiftet ud med et dronebillede, der viser Øresundskysten ved Humlebæk.
Hjemmesiden er blevet til i samarbejde med Joomlakonsulenten, som har givet et professionelt bud på fremtidens Humleborg online.
Den nye hjemmeside er blevet taget godt imod, og de lokale foreninger, organisationer og politikere er gode til at bidrage med lokalt indhold til hjemmesiden, slutter Daniel Jørgensen.
14 04 2023
Det er nu muligt at indstille foreninger, organisationer og personer, der har igangsat et ekstraordinært folkeoplysende initiativ, til ’Folkeoplysningens Pris’.
Det er Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), der er paraplyorganisationen for 37 folkeoplysende landsorganisationer, der med prisen ønsker at fejre folkeoplysningen og den sammenhængskraft, som den skaber i samfundet.
Prisen uddeles til en forening, organisation eller borger, der har igangsat et ekstraordinært folkeoplysende initiativ, der med stor gennemslagskraft har udviklet folkeoplysningen og skabt nye fællesskaber, oplyser DFS. Med prisen følger 10.000 kroner, der er øremærket til, at vinderen kan udbrede det folkeoplysende initiativ.
Alle kan indstille kandidater frem til den 18. juni 2023, og man kan finde et link til, hvordan man gør på denne hjemmeside: https://dfs.dk/nyheder/nyheder/indstil-din-kandidat-til-folkeoplysningens-pris-2023/
Vinderen af Folkeoplysningens Pris bliver afsløret og får overrakt prisen ved ’Folkeoplysningens Dag’, som DFS i år afholder den 12. oktober 2023 i Kulturhus Bunkeren i Aarhus.
14 04 2023
Kvinderadio i Afghanistan kæmper
På trods af vanskelige forhold, så findes der en radiostation i Kabul, Afghanistan lavet af kvinder – for kvinder. En stor del af sendetiden består af undervisning.
Stationen hedder Radio Begum (’begum’ betyder ’dronning’ på dari), den drives af et hold på 15 kvinder, og radioens formål er at kæmpe for de afghanske kvinders rettigheder.
Radio Begum, der åbnede på kvindernes internationale kampdag, den 8. marts, i 2021, sender fra den afghanske hovedstad Kabul, og den kan høres i syv ud af Afghanistans 34 provinser.
Vigtigst i den redaktionelle linje er uddannelse. Seks timer om dagen er forbeholdt uddannelse, og det skal forstås helt bogstaveligt. Stationens leder, iværksætteren Hamida Aman, siger i et interview med Vatikanradioen, at det af lytterne nærmest opleves som at sidde i et klasseværelse. Der undervises i næsten alle skolefag og også på forskellige niveauer – fra 5. til 12. klasse.
Nyhedsformidling og direkte kritik af magthaverne i Afghanistan begiver man sig ikke af med, men udover ’skoleradio’, så lægger man også vægt på at sende praktiske oplysninger til kvinder. Man sender sundhedstip – blandt andet fra en gynækolog, man sender indslag om åndelige emner, og man sender også indslag om psykologiske ting.
Det er kun kvinder, der arbejder på radioen. Tidligere havde man to mandlige teknikere, men de er nu erstattet af to kvinder. ”Radio Begum er hundrede procent kvindelig! ”, fortæller Hamida Aman og fortsætter: ”Dette er ikke kun vigtigt for os; det beskytter os også. Fordi vi ikke kommer i kontakt med mænd på arbejde, tolererer Taliban os. Det beskytter os, at vi kun er kvinder. “
14 04 2023
Husk nu de ikke-kommercielle stationer
Det kommende medieforlig bør adressere de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer på samme vis som de skrevne, lokale og regionale medier. Sådan lyder det i SAML’s indspil til kulturminister Jakob Engel-Schmidts kommende kulturpolitiske redegørelse.
Det er første gang i 25 år, at der laves en kulturpolitisk redegørelse fra landets kulturminister. Ved offentliggørelsen af dette tiltag udtalte kulturminister Jakob Engel-Schmidt: “Jeg har høje ambitioner for kulturen. Jeg vil ikke bare skrue hist og pist. Jeg vil virkelig ændre noget. Og det kræver, at vi får en ordentlig debat om, hvad kulturen anno 2023 kan og skal.”
Redegørelsen ventes klar i maj, og forud for redegørelsen er en række organisationer og institutioner blevet bedt om at komme med input til det interne arbejde med udformningen af redegørelsen.
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML), der er paraplyorganisationen for de ikke-kommercielle lokale elektroniske mediers landsorganisationer, peger i sit bidrag til redegørelsen på, at det kommende medieforlig bør ”adressere de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer på samme vis som de skrevne lokale og regionale medier. Som medier, der er et stort behov for i lokalsamfundet, for at kunne styrke nærdemokratiet, den lokale ytringsfrihed og ikke mindst den lokale ytringsmulighed. Men i lighed med de skrevne lokale og regionale medier har de elektroniske økonomiske udfordringer. ”
Når der er udfordringer med økonomien på de ikke-kommercielle stationer hænger det bl.a. sammen med, at det årlige driftstilskud aldrig er blevet pristalsreguleret. Samtidig med at alle udgifterne til strøm, ophavsretsafgifter med mere er steget betydeligt.
Det hedder videre fra SAML: ”Variation og mangfoldighed af medierne lokalt og regionalt er en nødvendighed i forhold til udvikling af nærdemokratiet: at inddrage borgerne aktivt.”
SAML mener også, at den kulturpolitiske redegørelse bør adressere, hvordan foreningslivet kan mindskes for de bureaukratiske byrder, man i dag døjer med, og her tænkes der først og fremmest på det stigende bureaukrati på grund af Hvidvaskloven.
Endelig peger SAML på, at redegørelsen bør forholde sig til, hvorledes den del af foreningslivet, som rammes af øgede udgifter, hvis regeringen – som påtænkt – agter at indføre moms på kunstneriske rettigheder, kompenseres for denne øgede udgift.
24 03 2023
Om få dage – den 3. april – er det 40 år siden, at DR’s monopol blev brudt og æteren i en treårig forsøgsperiode blev fyldt af en mangfoldighed af forskellige, lokale stationer.
Forsøgsordningen var berammet til at vare tre år, men blev i 1986 forlænget med et halvt år inden man var klar med en permanent ordning.
I de første år var der en kæmpe spredning af meget forskellige stationer – fra professionelle stationer som Lokalradio Herning, til interesse-stationer som Danmarks Erhvervsradio, til kristne stationer som Bylderup Bov Nærradio, til muslimske stationer som Radio al-Fatiha, til græsrodsradioer som Sokkelund Radio (”æterens duplikator og plakatsøjle”), til public access stationer som Radio Aarhus, til socialdemokratiske fagforeningsradioer som Radio Sundbo i Esbjerg, til musikradioer som The Voice, til avisradioer som Radio Roskilde, til skoleradioer som Rosenvangsskoilens Lokalradio i Viby J. og ikke mindst til de helt lokale stationer som Lokalradio Galten. Men der var plads til det hele. Alle havde deres lyttere og deres berettigelse. Selv om mange, ikke mindst politikere og andre medier tit og ofte forsøgte sig med at være smagsdommere og udskamme en bestemt slags lokalradioer.
Engagementet var stort, og interessen var stor, og mange var begejstrede. Men der var også udfordringer. Som et af de eneste lande i verden havde – og har – Danmark den ordning, at flere forskellige radiostationer kan sende på samme frekvens. Det er helt utænkeligt i stort set alle andre dele af verden. Det betød, at hvis man stillede ind på f.eks. 100,3 MHz i København, så kunne man det ene øjeblik møde Christiania Radio, det næste øjeblik den kristne Københavns Nærradio, så den kontroversielle Radio Romer, så erhvervslivets talerør Danmarks Erhvervsradio eller også kunne man høre den lokale Radio Amager. Det var vanskeligt som lytter at orientere sig. En ekstrem lav sendestyrke på kun 10 Watt var også en udfordring, da signalerne ikke nåede særligt langt og var svage.
Interessen for at lave lokalradio var stor, og behovet for sendefrekvenser var meget stort i storbyerne – især i København, men der var afsat alt for få frekvenser. Til gengæld var der masser af frekvenser i landkommuner, hvor der ikke var behov for eller ressourcer til at drive egen radio.
Der var også konstante udfordringer med økonomien for mange stationer. Ikke mindst på grund af de stærkt stigende vederlag til KODA og Gramex. Reklamer var forbudt, men nogle stationer sendte betalte firma-portrætter, andre tjente gode penge på radiobingo, nogle sendte betalte hilsener fra lytter til lytter og andre igen havde pengestærke bagmænd (f.eks. dagblade, fagforeninger og religiøse bevægelser) i ryggen. Tilskuddet fra staten var kun beskedne seks millioner kroner, hvoraf knap 1,2 millioner gik til leje af radiosendere og til lytter- og seerundersøgelser, og kun få kommuner støttede de lokale stationer.
Den første lytterundersøgelse blev gennemført af Gallup i 1984 i otte lokalområder og viste, at mellem 90 og 98 procent kendte de lokale stationer. I København var det kun 60 procent, der kendte til lokalradio. I Herning og i Århus var der henholdsvis 90 og 80 procent, der mindst en gang ugentligt lyttede til de lokale radiostationer, i Roskilde var der 56 procent, i Svendborg 49 procent, i Østervrå 43 procent, i Tåstrup 31 procent, på Nørrebro 34 procent og i København 31 procent.
Nogle lokale radiostationer blev hurtigt meget populære, og de nappede så mange lyttere fra Danmarks Radios program 3 og de regionale radioer på program 2, at Danmarks Radio reagerede ved at indrykke reklamer for sin radio i store dagbladsannoncer.
Ved udgangen af forsøgsordningen i 1986 var der 83 lokalradioer, der deltes om 47 senderstationer.
Mens området i forsøgsordningen blev styret af et udvalg i Kulturministeriet, så blev det – med den permanente ordning – fra september 1986 i stedet en stribe lokalradionævn, der stod for tilsynet og for uddeling af sendetilladelser. Rigtigt mange kommuner sluttede sig sammen i fælleskommunale lokalradionævn.
Udover oprettelsen af de nye lokalradionævn i kommunerne, så skete der kun få ændringer i den permanente ordning i forhold til forsøgsrunden. Som noget nyt kunne sendetilladelser i den permanente ordning dog kun udstedes til selskaber og foreninger, der havde radiovirksomhed som eneste formål – og desuden til kommuner. I den permanente ordning fra 1986 kunne aviserne således ikke få sendetilladelse. I princippet i hvert fald. Avisradioerne Radio Silkeborg, Radio Horsens, Radio Holbæk, Radio Helsingør og Radio Dagny fortsatte dog – bare under ændrede organisationsformer.
24 03 2023
Mens de første lokalradioer begyndte at sende i luften i foråret 1983, så gik der over et år mere før de første lokale tv-stationer begyndte at sende i luften. Det første år blev der kun sendt via kabel-tv.
I 1982 var der hele 34, der søgte om sendetilladelse til at lave lokal-tv. De fleste via kabel-tv-anlæg og kun få i æteren. Og de stationer der ville sende i æteren måtte væbne sig med tålmodighed. Post- og Telegrafvæsenet (P&T) anså det nemlig for at være alt for vanskeligt for de enkelte tv-projekter selv at etablere sendere og antenner, så i modsætning til lokalradioerne, så skulle P&T stå for både sendere (der var på 200 Watt) og antenner til de lokale tv-stationer. Og det tog tid. Lang tid.
Hvem den første lokale tv-station var i forsøgsrunden, fortaber sig i historiens glemsel, men den første æterbårne station var formodentlig TV-Svendborg. Stationen, der blev drevet af SiD Svendborgskolen, begyndte at sende på kanal 52 fra den 1. juni 1984.
Blandt de første lokal-tv-stationer var også Kanal ATV i Aarhus. Det var Jack Fridthjof fra den populære Århus Nærradio, der den 15. august 1984 gik i luften med én-mands betjent, direkte tv hver dag kl. 14.00-16.00 på en meget afslappet og yderst uhøjtidelig facon. I efteråret 1984 gjorde ATV sig bemærket med en 48 timers direkte maratonudsendelse. Noget der bliver bemærket og omtalt af mange andre medier.
Kanal Fyn, et samarbejde mellem Svendborg Avis A/S (der udgav dagbladet Fyns Amts Avis) og konkurrenten Fyens Stiftstidende, begyndte at sende lokal-tv via kabelanlæg til tre af de største antenneforeninger i Odense i 1983, men blev først ‘æterbåren’ i Odense-området den 17. september 1984. I øvrigt en uge efter, at Odense Kommune var begyndt at sende kommunalt lokal-tv. Nogle måneder senere kom en tredje tv-station til, nemlig TV Odense, der blev drevet af AOF.
Den 1. oktober 1984 gik TV Aalborg i luften. Det var et samarbejde mellem AOF, Fællesorganisationen, AOF og A-pressen, og stationen havde Steen Vedersø som leder. Samme dag – altså den 1. oktober 1984 – fik bornholmerne også lokal-tv; det var TV Bornholm, der begyndte at sende, og denne socialdemokratiske tv-kanal blev drevet i et samarbejde mellem Dagbladet Bornholmeren og Fællesorganisationen.
Den første lokal-tv-station i København blev den kristne KKR-TV, der begyndte den 28. oktober 1984 og med navnkundige Birger Lind i spidsen. Stationen havde 14 medarbejdere på lønningslisten og omkring 70 frivillige. Nogle få dage senere, den 4. november 1984, gik Vestegnens Lokal TV i Tåstrup så i gang med at sende. Stationen havde Bent Helvang som tv-chef.
Den 24. november 1984 åbnede Kanal 2 i København. Bagmændene var børs-manden Klaus Riskær Pedersen og baron Otto Reedtz-Thott, og de to postede angiveligt selv ti millioner kroner i projektet, der blandt andet kom til at skaffe sig indtægter ved sælge tv-dekodere til stationens kodede programmer. En måned senere kom Weekend TV til. Her var det Hans Morten Rubin, der stod i spidsen for en medarbejderstab på 48 ansatte.
Ved afslutningen af forsøgsrunden var der ti lokal-tv-stationer tilbage: Vestegnens Lokal-TV, Kanal 2, KKR, TV-Bornholm, TV Odense, Odense Kommune, TV Fredericia, Kanal ATV og TV Aalborg.
24 03 2023
Idéen til Sct. Olai Senderen kom fra Nigeria
Den første lokalradio i forsøgsrunden var den folkekirkelige Sct. Olai Senderen i Kalundborg. Initiativtager og leder af station, Jens Christian Seeberg, fortæller til SAML Nyt, at inspirationen til stationen kom fra Nigeria.
Jens Christian Seeberg var lige kommet hjem fra Nigeria, hvor han havde hjulpet en luthersk kirke med at drive og teknisk vedligeholde et radiostudie. Her skulle der produceres radioudsendelser, som så skulle sendes over FEBA Radio på Seychellerne til lyttere i Nigeria på kortbølge. En sendetilladelse lokalt i Nigeria var ikke en mulighed.
Men det var jo en udmærket måde, at formidle ikke bare kristen forkyndelse på – men i høj grad også oplysning og kultur, tænkte Seeberg. Dengang – lang tid før internettet – var radio en meget, meget vigtig måde at formidle på.
Og da han vendte tilbage fra Jos i Nigeria til Kalundborg, og der samtidig var åbnet for etableringen af lokale radiostationer i Danmark, så gik arbejdet i gang.
Det var ikke et helt tilfælde, at Sct. Olai Senderen blev den første: ”Jeg tror, der gik lidt sport i det”, fortæller Seeberg. ”Da vi fandt ud af, at der var en mulighed for at være den første lokalradio, tænkte vi: Hvorfor ikke. Folkekirken repræsenter vel omkring 80-85 procent af befolkningen, så hvorfor ikke være nummer ét med den første lokalradio”.
Seeberg husker, at det var noget helt specielt. Stemningen var entusiastisk, og det var et stort øjeblik, da stationen gik i luften påskedag den 3. april 1983 med åbningstaler fra såvel provsten som Kalundborgs borgmester.
Sct. Olai Senderen havde modtaget 60.000 kr. fra Kulturministeriet til etablering og drift, og det lykkedes at få indrettet et godt radiostudie ved gode kontakter.
Stationen sendte hovedsagligt kirkelige og kulturelle programmer, og kun omkring tre timer ugentligt – i begyndelsen søndag aften – senere mandag aften. ”Når man skal lave en ordentlig radioudsendelse på en time med forskellige indslag, så tager det mindst ti timer at lave,” siger Seeberg. Men på trods af den korte sendetid kom der mange reaktioner. Seeberg husker, at det ofte skete, at lyttere dukkede op under udsendelserne, og der kom også mange telefoniske henvendelser. Eftersom stationen var en folkekirkelig radio, kom der tilmed mange personlige henvendelser fra lyttere med personlige udfordringer.
Sct. Olai Senderen virkede i hele den planlagte forsøgsperiode frem til den 1. april 1986. Man lukkede fordi medarbejderne på stationen ønskede at hellige sig andre ting. Det begyndte allerede i november 1984, hvor Kalundborg fik et stort asylcenter – Danmarks største – og hvor Sct. Olai Senderen så begyndte at sende asylradio, fortæller Seeberg. Mange flygtninge efterspurgte hjælp – især som bisiddere i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse. Og dette arbejde viste sig at være langt mere omfattende end først antaget. Samtidigt var økonomien på Sct. Olai Senderen noget anstrengt, og de centrale medarbejdere besluttede så at nedlægge lokalradioen for i stedet at bruge deres fritid på at være bisiddere. I øvrigt noget, som Seeberg fortsatte med i de følgende 25 år.
24 03 2023
Tidligere radiodirektør i DR, Leif Lønsmann, mindes nærradioernes første år. It was forty years ago today / Sgt. Pepper told the (FM-)band to play / They’ve been going in and out of style / But they’re guaranteed to raise a smile. (Frit efter The Beatles 1967)
KLUMME: I år er det fyrre år siden, at danske politikere slog de første sprækker i Danmarks Radios radiomonopol. Egentlig er det 50 år siden, for det danske nærradioforsøg fra 1983 byggede på erfaringer fra en forsøgsperiode fra 1973-77. Efter tre års evaluering og yderligere tre års lovforberedende arbejde kunne kulturminister Mimi Jacobsen i 1983 præsentere en ny tre-årig forsøgsperiode for ægte nærradio. Det er næsten symbolsk, at netop hun skulle stå for det monopolbrud, som hendes far, Erhard Jacobsen, i årtier havde plæderet for ”for at modvirke Danmarks Radios ensidighed”.
Man kan ikke beskylde de første nærradioer for ensidighed. Jo, måske hver især, men det samlede billede var særdeles broget: Bøssernes Radio Rosa. Nazisternes ”Radio Oasen”. Kommunisternes ”Radio Rød Aalborg”. Jødernes ”Radio Shalom”. Muslimernes ”Radio Mujahedin”. Hara Krishnas ”Radio Krishna”. Katolikkernes ”Radio Steno”. Sikhernes ”Punjabi Radio”. Arabiske ”Radio Pingvin”. Fredericias venstreorienterede ”Radio Robin Hoods Venner Sender”. Oberst Khadaffi-tilhængernes ”Grønne Revolutionsradio”. Radio Olga, Radio Rie, Radio Gorm, Radio Frede, Radio Valde, RadioOphelia. Sømandsbossen Preben Møller Hansens enmandskanal. ”Radiobaronen” Otto Reedtz-Thott’s ”Radio Voice”, der overskred alle regler og begyndte at sende reklamer i æteren, selvom det var udtrykkeligt forbudt. Reklamemanden Ib Romer Jørgensens Radio Romer, der svinede de københavnske politikere til og opfordrede lytterne til at gøre det samme via deres private telefonnumre, som kørte i sløjfe i radioen hver nat.
Der var frit slag i æteren: Kommunister, katolikker og christianitter delte frekvenser med borgmestre, BZ’ere, bøsser og buddhister. Ud af den radiofoniske underskov voksede også store professionelle radiostationer, med nye programkoncepter, der på få år rystede DRs førerstilling på det danske radiomarked. Radio Viborg, Radio Århus, Odense Nærradio, Radio Voice, Radio ABC m.fl.
Det var et overflødighedshorn af meninger og stemmer, et farverigt eldorado for os der elskede radio. Og et tiltrængt wake-up call for DR, der i starten ignorerede eller gjorde lidt grin med nærradioerne, men som i dele af landet pludselig ikke længere var den dominerende kanal.
På blot ti år hundreddobledes antallet af radiostationer i Danmark! Fra DRs tre kanaler til omkring 300 lokale nærradioer. Med en radiokanal pr. 15.000 indbyggere overhalede Danmark USA i ”radiotæthed”.
Af og til førte den fredelige radiorevolution til drama og strid. Også helt bogstaveligt. Lederen af Vestsjællands Nærradio kravler i foråret 1989 op i Dansk Landbrugs Grovvareselskabs 20 meter høje kornsilo i Høng og trækker Radio Høngs stik ud af sendemasten. En lokal byggematador overtager Slagelse Lokalradio selvom erhvervsvirksomheder ikke måtte have ”bestemmende indflydelse” på lokalradioerne. Skives Sparekasse inddrager Radio Skives studier, da stationen skylder banken penge. En medarbejder på Galten Nærradio bliver overfaldet af et bestyrelsesmedlem og får smadret sine briller midt under en direkte sending. Lokalradio Odders disc jockey kalder Odderkanalens programmer ”elendige” for tændt mikrofon. En bestyrelse låser sig ind i et radiostudie med låsesmede og afsætter ledelsen. Komponistforeningerne kræver fogedforbud mod Odense Nærradio, som nægter at betale KODA-afgifter. HK indgiver konkursbegæring mod Kanal Nul, som genopstår samme dag under navnet Station 1. En studievært slår verdensrekord med 104 timers non-stop sending. En anden falder sammen med hjerteslag.
Efter forsøgsordningen fulgte en række tilpasninger de kommende år. Fra 1989 flyttede området fra kulturministeriet til kirke- og kommunikationsminister Torben Rechendorff, som overtog ansvaret med dette statement: ”Den mangfoldighed og entusiasme der lægges for dagen på lokalradioområdet har bestyrket mig i, at den decentrale struktur har været et rigtigt valg. Det kræver nytænkning og tro på de lokale kræfter at decentralisere kompetence. Men en central styring af et så mangfoldigt område er ikke tillokkende”.
I mellemtiden var noget af charmen ved de første år var imidlertid sevet ud af forsøgsballonen. Forsøgsordningen byggede på en vision om at nærradioerne skulle drives af civilsamfundet i form af det lokale foreningsliv. Ikke af dagblade, erhvervsliv eller kommunalbestyrelser, der i forvejen havde adgang til den offentlige debat. Nærradioerne skulle være borgernes lokale stemme. Såkaldt networking, hvor de samme signaler gik igen landet over, skulle ikke være tilladt. Reklamer var forbudt. Nærradioerne måtte nøjes med frivillige lytterbidrag, indsamlinger, konkurrencer og ”radiobingo”. Decentralisering og demokratisering var nøgleord i radiodebatten.
Da 1980’erne blev til 1990’erne var dagblade og erhvervsliv lukket ind. Reklamefinansiering blev tilladt. Networking var tilladt og førte til de facto landsdækkende kommercielle radiokanaler. Alt det, der var forbudt under forsøget, blev tilladt. Og meget af det, der var meningen, blev trængt ud af det, der ikke var meningen.
Men ånden var sluppet ud af flasken. Den samlede radiolytning var steget med 50 procent. Fra 800 minutter om ugen til 1200 minutter om ugen. Over 70 procent af befolkningen lyttede ”af og til” nærradio. DRs andel af radiolytningen var faldet fra 100 procent til 66 procent. Flere radioer end nogensinde sendte mere radio end nogensinde til flere lyttere end nogensinde, som lyttede mere end nogensinde.
Hvad står tilbage, her 40 år efter? Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er der stadig 137 ikke-kommercielle radiostationer i Danmark. Hvis man dertil lægger podcasts, youtube-kanaler og lydsiden af internettet og de sociale medier, står lyden stærkt i mediebilledet. Det kan godt være at sendetilladelser, FM-frekvenser og lokalradionævn er anakronismer i 2023. Men enhver kan i dag starte en radiostation på nettet. Flow, stream eller demand. Så hvis man stadig definerer radio som ”lydbåren information, debat og underholdning”, står radiomediet stærkere end andre medier. Den engelske new wave gruppe The Buggles skrev i 1978 et radiohit (!) med titlen ”Video Killed the Radio Star”. Når jeg i dag starter mine foredrag med denne sang, spørger unge tilhørere: ”Hvad er video”?
Statens monopol på lyd og radio kommer aldrig igen. Det begyndte med nærradioerne. Der er grund til at kippe med antennen ! Tillykke !
24 03 2023
Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil til april genfremsætte et lovforslag om moms på kunstnerisk virksomhed for at finansiere flere fængselspladser. Vedtages det, vil det få alvorlige økonomiske konsekvenser for de ikke-kommercielle, lokale radiostationer.
Lovforslaget om moms på kunstnerisk virksomhed – også kaldet ’kulturmoms’ – var ellers blevet nedstemt i juli 2022, men nu planlægger regeringen at genfremsætte forslag i Folketinget til april. Det sker for at finde 215 millioner kroner ekstra til at betale for udvidelser af det danske fængselsvæsen, oplyser altinget.dk. Der er med andre ord udsigt til, at kulturlivet skal pålægges en moms, der bl.a. skal finansiere etablering af to nye fængsler og ansættelse af flere medarbejdere i fængselsvæsnet.
Vedtages forslaget, så vil det betyde, at de vederlag som KODA og Gramex opkræver for at bruge musik i radioerne og på tv-stationerne vil blive pålagt 25 procent moms, og da de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer normalt ikke er momsregistrerede, så kan denne moms ikke refunderes. Dermed vil det i praksis betyde en stigning på 25 procent på de i forvejen høje udgifter til KODA og Gramex.
Baggrunden for skatteministerens forslag sidste år var en EU-dom mod rumænske rettighedsforvaltere om momsfritagelse. Ministeren mente, at det betød, at Danmark var nødt til at afskaffe momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed. En uvildig advokatredegørelse bestilt af Skatteudvalget slog dog fast, at EU-retten ikke tvinger Danmark til at opgive momsfritagelsen på kunstnerisk virksomhed, og med den redegørelse faldt forslaget i Folketinget.
Men nu er forslaget kommet på bordet igen. Det sker fordi en tværministeriel arbejdsgruppe vurderer det modsatte af sidste års advokatundersøgelse. Arbejdsgruppens vurdering er, at de danske momsregler er i strid med EU’s regler.
For at der ikke skal være tvivl om, hvad der er op, og hvad der er ned i denne sag, har Skatteministeriet nu taget kontakt til EU Kommissionen. Skatteministeriet oplyser til SAML Nyt, at man endnu ikke har modtaget svar fra EU, og at man ikke kan sige noget om, hvornår et svar kan imødeses.
Hvis det ikke er et krav fra EU, at Danmark skal indføre en ’kulturmoms’, så skal der iflg. altinget.dk findes en ny finansiering til flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.
Iflg. en pressemeddelelse fra Justitsministeriet er der et stort flertal for forslaget i Folketinget. Udover de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, så er SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti enige om aftalen.
I pressemeddelelsen fra Justitsministeriet omtales ’kultur-momsen’, der vil betyde indførelse af moms på kunstnerisk virksomhed, konsekvent som ”moms på tv-abonnenter mv”. Ordet ”kultur” indgår ikke en eneste gang i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.
10 03 2023
Jyllands-Posten går galt i byen
Lokalradioerne er ved at uddø skriver Jyllands-Posten i går torsdag. Men avisen fortæller ikke, at det bl.a. skyldes, at det ikke er muligt at få sendetilladelse, lyder det fra formand for SLRTV, Niels A. Holst.
Jyllands-Postens bringer torsdag den 9. marts en artikel med overskriften ”Lokalradioerne er ved at uddø, men i Nørre Snede stritter de imod”. Artiklen handler mest om Højderyggens Lokalradio og dets medarbejdere, men der fokuseres også på, at antallet af ikke-kommercielle lokalradioer er i tilbagegang. Mens der iflg. tal fra Slots- og Kulturstyrelsen i 2014 var 164 stationer, så er der nu i 2023 i alt 137 stationer.
En af årsagerne hertil er, at det ikke kan lade sig gøre, at starte nye lokalradioer.
Der har således ikke været udbud af sendemuligheder for ikke-kommerciel lokalradio siden foråret 2018, og hver gang – de sidste fem år – hvor en interesseret har meldt sig hos Radio- og tv-nævnet og udvist interesse for at starte en ny lokalradio, så har standardsvaret fra nævnet været: ”Radio- og tv-nævnet har noteret sig din opfordring på ny til at udbyde de ledige sendenet for ikke-kommerciel lokalradio. Imidlertid har nævnet for nuværende ikke planer om at foretage et genudbud”. Og begrundelsen er: ”Nævnet skal fortsat bemærke, at et udbud kræver en del ressourcer, hvorfor nævnet ved sin vurdering af et genudbud tillige ser på ressourceanvendelsen i forhold til antallet af ledige sendetilladelser og interessen herfor.”
For de ikke-kommercielle stationer er der ingen regler for, hvornår der skal være udbud af sendemuligheder. Kun at der kan ske udbud af sendemuligheder. I bekendtgørelsen på området står der, at ”Radio- og tv-nævnet kan undlade at udbyde de i henhold til stk. 1 ledige sendemuligheder”. Alle sendetilladelser udløber dog senest med udgangen af 2027.
”Det er klart, at antallet af lokalradioer falder, når nævnet ikke vil tillade nye stationer at åbne,” lyder det fra formand for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV), Niels A. Holst. ”Vi har mange gange fra SLRTV’s side opfordret nævnet til igen at lave en udbudsrunde med ledig sendetid, således at nye lokale, ikke-kommercielle radioer kan få en chance for at starte. Hvis opgaven er for ressourcekrævende for Slots- og Kulturstyrelsen, så foreslår vi, at man i stedet for et landsdækkende udbud, kun laver udbud af sendemuligheder i de lokalområder, hvor der er interesse for at starte nye lokalradioer”. Men det er indtil nu blevet afvist.
”Hvis der kom et udbud nu – fem år efter – så vil der højest sandsynligt blive godkendt flere stationer, så vi ville komme op på de cirka 160 stationer igen”, lyder fra Niels A. Holst. Han peger på, at i årene omkring 2014 var der jævnligt udbud af sendemuligheder, hvilket gav et mere stabilt tal. Nu har der altså ikke været udbud i fem år, og derfor er det helt forventeligt at antallet af lokalradioer falder.
Selv om Jyllands-Posten indgangsvinkel er at lokalradioerne er ved at uddø, så modsiges dette dog af kassereren fra Højderyggens Lokalradio, Peter Kempf: ”Vi lukker ikke. Vi håber på, at vi kan få fremgang, for vi vil gerne være et kulturelt fællesskab for kommunens borgere. Noget, som man kan lide at lytte til, og hvor man kan få de informationer, som man ikke lige får samlet op i de forskellige medier”
Per Jauert, der er professor emeritus på Aarhus Universitet på afdeling for medier, kommunikation og journalistik, maner også til besindighed. Han er ikke overrasket over, at der har været et fald på 17 pct. i antallet af lokalradioer de seneste 10 år. ”Jeg synes ikke umiddelbart, at det er voldsomt alarmerende, men der er en tendens til, at tallet vokser,” siger han.
Når der de senere år er blevet færre lokalradioer, så hænger det også sammen med, at en del radiostationer har opgivet at følge de stramme fortolkninger fra Radio- og tv-nævnet om definitionen på lokalt indhold. Gitte Thomsen, der er sekretariatsleder fra SAML, har flere gange hørt fra de radioer, der enten ikke orkede at søge om sendetilladelse eller har kastet håndklædet i ringen de senere år af denne årsag.
10 03 2023
I disse dage er det 40 år siden, at DR’s monopol på at sende radio- og tv fra 1925 blev ophævet. Den 5. marts 1983 blev der – efter to års venten – givet sendetilladelse til 20 lokale tv-stationer og 50 lokale radiostationer.
Allerede i maj 1981 havde Folketinget vedtaget, at der skulle gennemføres et forsøg med lokale græsrodsstationer, og man havde bevilget seks millioner kroner til forsøgene, der dog kun ville blive udbetalt, såfremt kommunerne støttede de nye radio- og tv-stationer med et tilsvarende beløb. Kommunerne var imidlertid skeptiske, og længe så det ud til, at man dårligt nok kom op på to millioner. Men byrådet i Århus kommune sikrede – efter mange måneders udvalgsbehandling – med en bevilling på 4,5 millioner kroner, at man nåede op på de seks millioner kroner fra kommunal side, og dermed at hele forsøget kom i gang.
Der var lagt op til, at der skulle gennemføres forskelligartede forsøg, men at det skulle begrænses til lokalområder, der var større end en boligkarré og mindre end et amt. Reklamer var forbudt, og man ville gerne have forsøg både med og uden medvirken af professionel arbejdskraft. Der blev talt om, at stationerne skulle være en slags ”æterens duplikator”, og at stationerne skulle give adgang til, at mediesvage grupper kunne få en talerstol. Formuleringen ”low power stations to low power people” blev anvendt.
Blandt de grupper der fik sendetilladelse, var en meget stor andel frikirkelige grupperinger. Der var også dagblade og kommuner, der fik sendetilladelse.
Der var afsat den svimlende sum af én million kroner til P&T for leje af et antal små 10 Watt mono-sendere. Til gengæld var der lavet en aftale med KODA om, at de kommende ‘nærradioer’ – som man mange steder kaldte de nye lokale radiostationer – kun skulle betale 2.800 kroner i vederlag årligt for at spille musik.
Den første station, der gik i luften med faste udsendelser, var Sct. Olai Senderen i Kalundborg. Det skete den 3. april 1983. Men det havde man ikke hørt noget om i hverken Danmarks Radio eller i Hvidovre, så da Hvidovre Nærradio gik i luften en måned senere – den 3. maj 1983 – hed det i TV-Avisen: ”Danmarks Radios monopol på radiospredning er nu brudt på legal vis af Hvidovre Nærradio – Danmarks første nærradiostation”.
Forsøgsordningen varede tre år, og blev i 1986 erstattet af en permanent ordning.
10 03 2023
Tilskud til projekter om sundhed
Community Media Forum Europe inviterer nu lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer til at ansøge om ’Community Media Production Grants’ med fokus på folkesundhed.
Produktionstilskuddene er en del af det europæiske E3J-projekt (European Excellence Exchange in Journalism) med Community Media Forum Europe (CMFE) og det østrigske COMMIT. Lokale græsrodsmedier i fire fokuslande inviteres til at præsentere deres produktionsforslag, og Danmark er ét af de fire lande; de øvrige er Østrig, Irland og Spanien.
I hvert land vil to stationer få tildelt et tilskud på 3.750 euro. De to heldige stationer kommer desuden på en to-dages workshop i Danmark, hvor der vil være fokus på, hvordan lokale græsrodsmedier kan lave gode programmer om folkesundhed. Efter færdiggørelse og godkendelse af produktionerne vil støttemodtagerne blive inviteret til at deltage i en konference i Wien i januar 2024.
Hvis man er interesseret, kan man finde de nærmere detaljer om blandt andet ansøgningskriterier og de informationer, der skal være med i ansøgningerne i pdf’en ’Call for Community Media Production Grants with a Public Health Focus’. Den kan rekvireres fra birgitte@empowerhouse.dk
Ansøgningsfristen er fredag den 31. marts 2023.
10 03 2023
Radiostøtteforening støtter plejehjem
Hvidovre Nærradios Venner har doneret 50.000 kroner til Hvidovre kommunes plejehjem.
To gange om måneden arrangerer Hvidovre Nærradios Venner banko i forsamlingshuset Kometen. Det går så godt, at støtteforeningen – ud over at støtte Hvidovre Nærradio økonomisk – også støtter forskellige humanitære institutioner med videre. Det kom senest Hvidovre kommunes plejehjem til gode, da foreningen forleden gav en donation på 50.000 kroner til plejehjemmenes bruger- og pårørende-råd, der skal bruge pengene på aktiviteter for beboerne.
Tidligere har Hvidovre Nærradios Venner blandt andet givet 50.000 kroner til Børne- og Ungdomsafdelingen på Hvidovre Hospital og 20.000 kroner til Børneinstitutionen Hvidborg.
10 03 2023
Færre har radioapparat i hjemmet
Der bliver flere og flere husstande i USA, hvor man ikke har én eneste radiomodtager. I 2008 havde fire procent af husstandene ingen radio. I 2022 var det 39 procent, der ikke ejede et radioapparat.
Der var engang, hvor ethvert hjem havde mindst én radio. De fleste havde flere. En transistorradio i køkkenet og på værkstedet, en clockradio i soveværelset, en ghettoblaster på børneværelset og måske et stereoanlæg i stuen. Sådan er det ikke mere. I hvert fald ikke i USA, hvor en undersøgelse fra Edison Research viser, at 39 procent af alle husstande i USA ikke ejer en eneste radio.
I husstande, hvor beboerne er mellem 12 og 34 år, har hele 57 procent ingen radio.
”Hvis man beskriver radio som kun at være en AM/FM-modtager, så har der været en tilbagegang,” siger Thomas DeVesto fra Como Audio til fagbladet Radio World, men hvis man udvider definitionen til også at omfatte digital radio og især streaming, så ser det anderledes ud.
Blandt andet så ser man, at smart speakers vinder frem. I USA er der nu 35 procent af husstandene, der har en smart speaker.
Hvor mange husstande i Danmark, der ikke har bare én eneste radio, vides ikke. Danmarks Statistik undersøger kun, hvor mange husstande der har en DAB-radio. Det toppede i 2013-2017 og igen i 2021, hvor der gennemsnitligt var 36,5 procent af husstandene, der havde en DAB-radio. I 2022 faldt dette tal til 31 procent.
10 03 2023
Indtil sidste uge var navnet ’LokalTVFyn’. Nu er stationen rebrandet og hedder i stedet NXTV. ”Det handler om at differentiere sig i forhold til det ’gamle’ lokal-tv og TV 2 Fyn for at nå vores målgruppe, der især er de unge”, forklarer adm. direktør for NXTV, Pernille Callesen Lorup.
LokalTVFyn gik i luften første gang i januar 2020, og allerede fra begyndelsen var det en flok unge medarbejdere, der ville lave tv især for den yngre målgruppe.
”Men hver gang vi er ude i marken, på reportage, så skal man igen og igen forklare, hvad lokal-tv er, og hvordan vi er forskellige fra de andre lokal-tv-stationer. Ikke mindst i forhold til Fynbo TV og TV 2 Fyn”, forklarer Pernille Lorup til SAML Nyt. ”Så er det meget bedre med et helt andet og smartere navn som NXTV, der er en forkortelse for ’The Next TV’, og som passer meget, meget bedre til målgruppen”.
NXTV er en ikke-kommerciel tv-station, der eksisterer i kraft af det årlige driftstilskud fra Kulturministeriet på 805.000 kr., men stationen finansierer også en stor del af udgifterne ved sponsor-indtægter – bl.a fra udenlandske sponsorer, og Pernille Lorup siger, at det også i forhold til sponsorerne er bedre med et navn som NXTV.
NXTV beskriver sig selv som ”historiefortællende superhelte”, der har en mission om at bringe de gode, lokale historier fra Fyn til live på både online-tv (især YouTube) og flow-tv. ”Vi tror på, at hvert kvarter, hver gade og hver person har en historie, der er værd at fortælle, og vi er her for at fortælle dem!”, hedder det på stationens hjemmeside.
Én af de ting NXTV gør meget ud af, er at dække de rigtigt mange festivaler, der finder sted på Fyn hver sommer. ”Lige fra den lille Frikadellefestival til den store Tinder Festival,” forklarer Pernille Lorup med et smil, og siger stolt: ”Og vi dækker næsten dem alle”.
Dækningen af disse festivaler er med til at udbrede kendskabet til tv-stationen og med til at skabe ”et fedt fællesskab med lokalsamfundet”, som Pernille Lorup udtrykker det. ”Vi er også meget til stede på de sociale medier, og så har vi en masse lokale samarbejdspartnere, som f.eks. Den Kongelige Balletskole og Kulturmaskinen i Odense”. NX-TV har i øvrigt et veludstyret mobilt tv-studie, som man sætter op i caféer osv., og som er med til at gøre stationen synlig i lokalsamfundet.
NXTV har fem fuldtidsansatte medarbejdere, to praktikanter og 26 frivillige. ”Så sent som i forgårs kom der to nye frivillige – begge journaliststuderende, der gerne vil ha’ noget på CV’et”, fortæller Pernille Lorup.
Og man gør meget for at stationens personale – både de lønnede og de ikke-lønnede – har et godt fællesskab og sammenhold. Én af hemmelighederne er en populær fredagsbar. I arbejdstiden.
De fysiske rammer er også attraktive. NXTV holder til i det gamle Toldkammer i hjertet af Odense – bare nogle få minutters gang fra banegården. ”Vi har super, fede lokaler,” siger Pernille Lorup. ”Det ligner et rigtigt mediebureau, og de unge her føler, at det er ligesom et professionelt medie; og så kan alle bruge alt udstyret”.
Udover at være adm. direktør for NXTV, så står Pernille Lorup også bag Eventyrfilm og Medieakademiet, der begge ligeledes har til huse i det gamle Toldkammer. Eventyrfilm er et ’full service’ videoproduktionsselskab, der især laver videoer til virksomheder. Medieakademiet er et projekt, der skal få flere kvinder i gang som fotografer, klippere og gaffere i den mere tekniske del af mediebranchen.
24 02 2023
Radio har genopfundet sig selv tidligere for at være dér, hvor lytterne er. Det kan gøres igen – og det er dét, der skal til, for at få bedre fat i de unge, så de igen lytter mere radio.
Udfordringerne er velkendte. Radiolytningen er faldet stille og roligt de sidste godt 30 år, og faldet er størst blandt de unge. Mens lytning til flow-radio udgør 16 procent af hele befolkningens medieforbrug, så står flow-radio kun for ni procent af de 15-31 åriges medieforbrug.
Fred Jacobs, der er adm. direktør for Jacobs Media, har et bud på, hvad der skal til for at styrke radio og få fat i de unge. Han siger til fagmediet Radio World, at radiostationerne skal udnytte styrken i at være live, lokale og frie. ”De bør specialisere sig i udviklingen af personlighed. Og de bør møde lytterne, hvor de er”. Og så mener han, at radiostationerne skal bruge andre distributionsmetoder end de traditionelle og i stedet satse på at levere indhold og tjenester på andre platforme.
Øverste chef for NAB i USA, Curtis LeGeyt, slår fast, at dét der altid vil adskille radio fra andre medier er den tillid der opbygges til de lokale personligheder (studieværter), og dét at der sendes live – uanset om der sendes via traditionel FM-radio, eller om der sendes via stream eller podcast.
Men radioens fordel ved at være lokal og live er udfordret, fordi der sendes så meget forproduceret, voice-tracket og automatiseret radio.
Desværre er reaktionen på de faldende lyttertal, at spare yderligere på produktet. Altså endnu flere sendeflader med forproduceret, voice-tracket og automatiseret radio, og det er helt skævt, mener journalist og radio-futorolog James Cridland: ”Rigtige levende mennesker, der producerer relevant stof til publikum, er vejen fremad. ’Rigtig’ og ’relevant’ kan godt være live og lokalt, men det behøver det ikke at være.” Det bliver bare så meget vanskeligere at lave ’rigtig’ og ’relevant’ radio, hvis man bruger forproduceret, voice-tracket og automatiseret radio, mener han.
John Lund fra Lund Media Group efterlyser et paradigmeskifte, så man går væk fra at opfatte radio som noget, der bliver sendt fra en FM-sender til en FM-modtager. “I stedet skal radio opfattes både som indhold distribueret af en sender og over internettet, apps til mobiltelefoner, hjemmeside-streams og smart-højttalere.”
Et af de forhold, der kan fastholde og måske tiltrække flere unge lyttere, er den større mangfoldighed, som fremkomsten af mange nye, strammere formaterede radiokanaler på DAB+ har medført.
Fred Jacobs får det sidste ord. Han mener, at dét at få teenagere til at lytte radio er særligt udfordrende af den simple årsag, at mange radiostationer fejlagtigt og snæversynet har valgt ikke at konkurrere på dette område. ”Men generation Z er ikke aktiv anti-radio”, siger han og konstaterer, at der skal være noget interessant og relevant for de unge, for at de stiller ind.
24 02 2023
Nok med info. kun på hjemmeside
Radio- og tv-nævnet har imødekommet SAML’s anmodning om, at de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer kan nøjes med at lægge informationer om foreningerne ud på deres hjemmesider – i stedet for, at alle informationerne skal lægges ud på samtlige sociale medier og platforme.
Tilladelseshavere til de ikke-kommercielle radiostationer og de ikke-kommercielle tv-stationer i MUX1, er forpligtiget til at have en hjemmeside på internettet, hvor offentligheden kan finde oplysninger som f.eks. tilladelseshaverens navn, stationens navn, den fysiske adresse, kontaktoplysninger, beskrivelse af programvirksomhed og sendetider samt oplysninger om at tilladelseshaveren hører under dansk myndighed, og at Radio- og tv-nævnet er den kompetente tilsynsmyndighed.
Det har SAML det fint med; SAML anerkender helt igennem det hensigtsmæssige i, at informationer om tilladelseshavernes og dermed tilskudsmodtagerens organisation og aktiviteter er let tilgængelige for offentligheden.
Men SAML fandt det helt meningsløst, da nævnet i september 2022 ændrede praksis og krævede, at de ikke-kommercielle stationer skulle lægge alle disse informationer ud på samtlige de sociale medier, som den enkelte station måtte være til stede på og benytte sig af. SAML påpegede også, at dette krav ikke fremgår af de gældende bekendtgørelser og regler, der findes på området.
SAML har derfor anmodet Radio- og tv-nævnet om at ændre den nye praksis, således at det er fuldt tilstrækkeligt for de ikke-kommercielle stationer, at oplysningerne kun skal ligge på stationernes hjemmesider.
Radio- og tv-nævnet har nu valgt at imødekomme anmodningen fra SAML. Nævnet slår fast, at det ikke er nødvendigt, at de sociale platforme tillige indeholder de selvsamme oplysninger, så længe at disse er tilgængelige på hjemmesiden.
24 02 2023
Der er udsigt til, at de meget lange sagsbehandlingstider, som de lokale tv-stationer udsættes for i forhold til godkendelse af de årlige regnskaber, kan blive forkortet.
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) har opfordret Radio- og tv-nævnet til at ændre praksis i forbindelse med de ikke-kommercielle, lokale tv-stationers regnskabsaflæggelse over for nævnet.
Hvert år – senest den 30. juni – skal stationerne indsende regnskab til godkendelse, men sagsbehandlingstiden i Radio- og tv-nævnet er så lang, at svarene og godkendelserne først kommer sidst på året. Det betyder, at de lokale stationer ”sidder som på nåle”, og ikke ved, om de er købt eller solgt; om der er noget, der skal rettes op på, eller om der er andet. SAML har derfor opfordret til, at regnskaberne fremover godkendes løbende, efterhånden som de kommer ind. Præcist, som det foregik for år tilbage.
Men det afviser nævnet. Man vil fortsat godkende alle regnskaber samlet.
Til gengæld vil man fremover bestræbe sig på, at gennemgangen af regnskaberne sker så hurtigt som muligt. Man håber, at kunne behandle regnskaberne på ét af de førstkommende møder i efteråret, men det er under forudsætning af, at alle regnskaber er indkommet rettidigt, og at regnskaberne og ledelsesberetningerne er i orden – og uden væsentlige fejl og mangler.
SAML har også givet udtryk for undren over, at der fra sekretariatet for nævnet stilles spørgsmål i forhold til de tilskud, som nogle stationer modtager fra Europa-Nævnet. Det er tilskud, der gives til konkrete projekter efter ansøgning, og hvor der af Europa-Nævnet kræves en vis egenfinansiering. Der er fra sekretariatets side blevet spurgt ind til, om man bruger af sit driftstilskud til at dække udgifterne til egenbetaling. Tilskud fra Europa-Nævnet er også offentlige midler, og der stilles derfor også fra Europa-Nævnet store krav til afrapportering og aflæggelse af regnskab for hvert projekt, der er ydet tilskud til. Typisk vil egenbetaling fra stationerne være antallet af frivillige timer samt overhead brugt på hvert projekt.
Men her er der ikke noget at komme efter. Nævnet slår nemlig fast, at det har vist sig at være relevant, at undersøge forhold, som vedrører driftstilskud fra andre myndigheder, herunder tilskud fra Europa-Nævnet. Det sker for, at Radio og tv-nævnet får et fyldestgørende grundlag til at vurdere regnskaberne ud fra, inden de kan godkendes på baggrund af de forpligtigelser nævnet har med tilsynet.
SAML har desuden klaget over de meget lange sagsbehandlingstider i sekretariatet og Radio- og tv-nævnet, og givet eksempler på tilsynssager sidste år, der blev indledt i foråret og stadig ikke var afsluttede, da SAML sendte klagen over den lange sagsbehandlingstid i nævnet i slutningen af oktober. Nævnet var i øvrigt fire måneder om at svare på klagen over de lange sagsbehandlingstider i nævnet …
24 02 2023
Formand for Roskilde DampRadio er død
Formand for DampRadioen i Roskilde igennem de sidste 30 år, Louis Hansen, er død. Han blev 79 år.
Louis Selchou Hansen blev født på Christianshavn, var uddannet folkeskolelærer og cand. pæd. i historie. Fra 1980 til pensioneringen i 2003 var han skoleinspektør på Vor Frue Skole i Roskilde, og fra 2009 var Louis Hansen medlem af regionsrådet i Region Sjælland for SF.
Radiochef for DampRadioen, Erik Koefoed, skriver i et mindeord, at det er en af de helt store og gamle træer i skoven, der er faldet.
”Louis kom i DampRadioens bestyrelse i 1993, da et kaotisk forhold med en daværende bestyrelse, bragte radioen ud af kurs. Da en ny bestyrelse skulle træde til, fordi den forhenværende havde gjort sig skyldig i en række graverende fejl, meldte Louis Hansen sig straks, da han ønskede at støtte radioen. Og Louis Hansen har herefter været formand i alle 30 år, ” skriver Erik Koefoed.
Louis Hansen har således været med, da den lokale radiostation i Roskilde ad hele to gange blev tvunget til at flytte. Og Louis beskrives som den helt rette person til at klare disse udfordringer. ”Ganske enkelt; fordi Louis var en sand og brav kæmper”, skriver Erik Koefoed og fortsætter. ”Hele hans personlighed udstrålede af at være en kæmper. Det store hår og skæg. Den store krop og ikke mindst hans klare tydelige stemme, som i ethvert selskab altid markerede, at Louis var til stede.”
Og Louis kendte til kampens anatomi. Som forhenværende skoleinspektør for Vor Frue Skole havde Louis prøvet at kæmpe dels for skolens eksistens og senere hen også for egen stilling som den ansvarlige for hele skolen.
Da Louis som pensionist forsatte ansvaret som formand for DampRadioen, sagde Louis altid, at denne gerning holdt ham i live.”
Louis Hansen efterlader sig hustruen Line, to børn og børnebørn.
24 02 2023
Så var der international radiodag
Radio er stadig det medie, der globalt når ud til flest mennesker. Den 13. februar blev den internationale radiodag, ’World Radio Day’, markeret verden over. Årets tema var fred.
Efter initiativ fra UNESCO og godkendt af FN’s generalforsamling i 2012, så markeres den 13. februar som ’World Radio Day’ nu hvert år. Udgangspunktet er, at radio er et stærkt medie, der har en unik evne til at nå mennesker overalt på kloden – ikke mindst udsatte mennesker og indbyggere i fjerntliggende samfund. Radioen kan nå alle – uanset lytternes uddannelsesniveau – med en bred vifte af programmer, synspunkter og indhold, skabe dialog og sammenhold, være en platform for en demokratisk diskurs og afspejle en mangfoldighed af holdninger og stemmer, der er nødvendige for at løse de udfordringer, mennesker står over for. Radio spiller også en afgørende rolle som katastrofehjælp og som kommunikationsmiddel i nødsituationer. Og så er radio et low-cost medie.
Overskriften for World Radio Day 2023 var ‘Radio og Fred’, fordi UNESCO ønskede at fremhæve radio som en søjle for konfliktforebyggelse og skabelse af fred.
Ifølge UNESCO så kan en styrkelse af radiostationernes journalistiske standarder og stationernes kapacitet betragtes som en investering i fred. Professionel radio bør adressere de grundlæggende årsager til konflikter, før de måske eksploderer i vold. Radio skal tilbyde en alternativ metode til konfliktforebyggelse ved at afdække interessesammenstød og frustrationer, ved at fjerne misforståelser og ved at identificere problemer med mistillid. Dette kan hjælpe til at modvirke had, ønsker om hævn, og det kan forhindre, at der gribes til våben og magtanvendelse.
UNESCO’s ønsker, at professionel, uafhængig radio styrker demokrati og danner grundlag for en varig fred.
Ingen danske radiostationer eller andre i Danmark markerede dagen – ifølge en oversigt på UNESCO’s hjemmeside.
24 02 2023
Undertekster laves med kunstig intelligens
SVERIGE: SVT Nyheter vil spare op mod 10 stillinger væk ved at erstatte undertekstere med kunstig intelligens.
SVT planlægger fra marts måned at afskedige nyhedsafdelingens otte-10 undertekstere og i stedet erstatte deres arbejde med AI-programmet Limecraft, der automatisk omdanner tale til undertekster. Derefter skal underteksterne dog ses igennem og rettes til af en journalist. Det skriver journalisten.se. Planerne møder irritation på redaktionerne på SVT Nyheter.
Limecraft er et belgisk selskab, grundlagt i 2010 og med bl.a. britiske BBC og ITV, nederlandske NOS og NPO, finske YLE og norske NRK som kunder. Limecraft findes i en gratis version, en ”pro version” til 85 euro om måneden og en ”team version” til 275 euro om måneden.
Formand for Forum for Billedmedieoversættere i Dansk Journalistforbund, Amalie Foss, er stærk modstander af de svenske planer. ”Det er en foragt for dem, der forbruger produkterne. Man siger, at man går efter at spare penge og tid, men man bruger en teknologi, fordi den er til rådighed. Den er langtfra operativ, som den er nu,” siger Amalie Foss til journalisten.dk. Hun laver selv nyhedstekstning for TV 2, og mener, at AI’en ikke kan forstå sammenhæng mellem billeder og tekst eller komplicerede formuleringer, og at der derfor kan opstå alt for mange fejl.
Hverken DR eller TV 2 anvender kunstig intelligens til tekstning.
24 02 2023
De eneste ’brugere’ af Radio og tv-nævnet, der selv betaler for administrationen af deres område er de ikke-kommercielle stationer. Det er ikke rimeligt, mener SAML. De ikke-kommercielle stationer bør også kompenseres for moms og energiudgifter – ligesom DR bliver det. Og så ønsker SAML, at puljen til ikke-kommerciel radio og tv bliver indeksreguleret. Endelig er der brug for en ændring i bekendtgørelse, så der kan dannes et landsdækkende teknisk sendesamvirke.
”Vi ser meget gerne, at de to millioner kroner, som Radio- og tv-nævnet tager til administration af vores område, i stedet bliver uddelt til de ikke-kommercielle stationer,” udtaler formand for SAML, Rui Monteiro om SAML’s ønsker for 2023 og forklarer: ”Der er ingen andre ’brugere’ af Radio- og tv-nævnet, der selv betaler til administrationen af deres ordninger.”
Rui Monteiro peger også på, at 2023 må blive året, hvor puljen til ikke-kommerciel radio og tv bliver indeksreguleret. Størrelsen på puljen er ikke blevet ændret siden 2007.
De ikke-kommercielle stationer bør også kompenseres for moms og energiudgifter – ligesom DR bliver det.
På tv-området har SAML gennem de seneste par år arbejdet med – i tæt samarbejde med tv-stationerne – at finde mulighed for at oprette et landsdækkende teknisk sendesamvirke.
Ifølge Rui Monteiro har situationen med coronaen i 2020 og 2021 forsinket dette arbejde en del. ”Men vi er nu nået dertil, at der er enighed om at ændre den nuværende regionale sendesamvirke-struktur til et landsdækkende samvirke, der kan varetage distribution af tv-stationernes digitale signal til MUX 1 samt det økonomisk og administrative arbejde, der i dag varetages af de regionale sendesamvirker”.
Et landsdækkende samarbejde vil lette arbejdet rundt omkring i regionerne betydeligt. I dag varetages dette arbejde af frivillige og tager dermed ressourcer fra arbejdet med det egentlige: at producere gode og seer-værdige udsendelser.
Der er dog en enkelt hurdle i forbindelse med at oprette det landsdækkende samarbejde. I bekendtgørelse nr. 1517 af 29. juni 2021 og i bekendtgørelse om ikke-kommercielt tv i MUX 1 § 23, stk. 8 hedder det nemlig, at signalerne fra de enkelte tv-stationer samlet skal leveres til den stedlige regionale TV 2-virksomhed.
”Dette vil vi gerne have ændret til, at signalerne fra de enkelte stationer samlet leveres til den aktuelle MUX 1-netværksoperatør, som pt. er DR/Cibicom”, forklarer Rui Monteiro.
Det landsdækkende samarbejde vil også kunne lette stationernes arbejde med at opfylde tilgængelighedskravene i forhold til AVMS-direktivet, hvilket først og fremmest vil sige tekstning af tv-udsendelserne. ”Tilgængelighedskravene er, selvom det er en løbende proces over tre år, et ret stort, tids- og ressourcekrævende arbejde for de enkelte tv-stationer”, slutter Rui Monteiro.
10 02 2023
På DKsyd i Sønderborg har bestyrelsen igangsat en ny strategiproces. ”Processen skal gerne lede os frem til den stærke fortælling om DKsyds virke i Grænselandet”, siger formand for DKsyds bestyrelse, Knud A. Sveistrup til SAML Nyt.
”Hos DKsyd har bestyrelsen igangsat en strategiproces, der skal forme de redaktionelle linjer de kommende år. Vi har behov for at få defineret, hvilke målgrupper vi vil producere til – med hvilket indhold, og hvordan vinkles fortællingen bedst muligt? Processen skal gerne lede os frem til den stærke fortælling om DKsyds virke i Grænselandet”, siger Knud A. Sveistrup.
Han oplyser videre, at DKsyd igennem Den Mobile Medieskole fra SAML har indgået en aftale med ekstern facilitator, der skal føre bestyrelsen frem mod gode fremadrettede beslutninger.
Knud A. Sveistrup tilføjer, at den sønderjyske lokal-tv-stations udfordring er, at man ikke har adgang til seermålinger for flow-tv.
Det er nemt at foretage målinger for web-tv, YouTube osv. ”Og det er jo fremtiden,” siger Knud A. Sveistrup. ”Men der er stadig behov for seermålinger for flow-tv; antal, demografi, mest sete redaktionelle kategorier osv. ”
Han efterlyser, at Radio- og tv-nævnet burde stille den facilitet i valid tilstand til rådighed.
10 02 2023
Færre lokalradioer sender for kraftigt
Mens de kommercielle, lokale radiostationer i en del tilfælde overtræder vilkårene i deres tekniske sendetilladelser, så er der kun få ikke-kommercielle radioer, der gør noget forkert. Det fremgår af en rapport fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der også viser et fald i overtrædelser i 2022 i forhold til året før.
I tilsynene med de lokale radiostationer i 2015 og 2019 var der i halvdelen af tilfældene noget at komme efter. I 2020 blev reglerne for bl.a. sendestyrke overtrådt i 43 procent af tilsynene. I 2021 faldt dette til 35 procent, og i 2022 var det kun i 25 procent af tilsynene, hvor vilkårene for de tekniske sendetilladelser blev overtrådt.
Det er fortsat især sendeeffekten, det kniber med for stationerne at overholde. I 18 ud af styrelsens 24 tilsynssager i 2022 blev der sendt for kraftigt. I to af tilfældene var den gal med frekvenssvinget, og der var fire, der kørte med et for højt MPX-niveau. I tre af sagerne var to af vilkårene overtrådt.
De ikke-kommercielle radiostationer er mere ’lovlydige’ end de kommercielle, fremgår det også at oplysningerne fra styrelsen. Der blev gennemført 84 tilsyn med kommercielle stationer, og her var der noget at komme efter i 19 tilfælde. Til sammenligning blev 13 ikke-kommercielle stationer udsat for kontrol af styrelsen, og her var der kun noget galt i to tilfælde.
Bøden for at overtræde de tekniske vilkår i sendetilladelsen er på 10.000 kr., og styrelsen vil nu bede politiet om at bødeniveauet forhøjes til 15.000 kr. i gentagelsestilfælde.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil fortsætte det skærpede tilsyn med lokalradioområdet i 2023.
10 02 2023
En lokal tv-station i Østjylland har anmodet Radio- og tv-nævnet om at få lov til at få ændret programtilladelsen således, at stationen er forpligtiget til at sende mindst 80 procent lokalt indhold i stedet for 100 procent. Det blev et nej fra Radio- og tv-nævnet.
Foreningen TV RØST, der sender den ikke-kommercielle tv-kanal ’TV Kronjylland’ i Østjylland, havde anmodet Radio- og tv-nævnet om en nedjustering af foreningens forpligtelse til at sende lokalt indhold fra 100 procent til 80 procent.
Men det har Radio- og tv-nævnet afvist. Nævnet peger i sin begrundelse for afgørelsen på, at Foreningen TV RØST i januar 2020 fik sendetilladelsen i en skønhedskonkurrence, og at fire andre tv-kanaler fik afslag på baggrund af denne skønskonkurrence – netop i forhold til omfanget af lokalt indhold. ”Omfanget af lokalt indhold var afgørende for tildelingen af programtilladelser i regionen,” skriver nævnet i afgørelsen.
Alle foreninger, der modtog programtilladelse i region Østjylland, forpligtede sig til at sende 100 procent lokalt indhold, og nævnet vurderer, at en nedjustering af denne forpligtelse potentielt kunne have ført til, at en anden forening ville have modtaget programtilladelsen ved skønhedskonkurrencen.
Ved lokalt indhold forstås et programindhold, som handler om lokale forhold, og som derfor kan have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder. Ifølge reglerne på området skal de lokale tv-stationer som minimum sende 80 procent lokalt indhold.
10 02 2023
Skanderborg Nær Radio, Radio Skanderborg Retro og Radio Skanderborg Guld har fået Radio- og tv-nævnets godkendelse af, at det lokale indhold i udsendelserne skæres ned.
Skanderborg Nær Radio, Radio Skanderborg Retro og Skanderborg Guld – der sammen sender under navnet Radio SNR – havde i deres ansøgninger om sendetilladelse forpligtet sig til at sende seks timers lokalt indhold hver – udover, hvad der kræves af reglerne på området. Det behøver de tre sendetilladelsesforeninger nu ikke gøre mere. I stedet er de nu kun forpligtiget til hver at sende mindst én times lokalt indhold ugentligt. Én times lokalstof om ugen er minimumskravet for ikke-kommercielle, lokale radiostationer.
Radio- og tv-nævnets afgørelse begrundes med, at der ikke var konkurrence om udbuddet i sendenettet ’Aarhus 10 (Skanderborg Kommune)’, og at omfanget af lokalt indhold dermed ikke var afgørende for tildelingen af tilladelser i sendenettet.
Radio SNR sender på 101,5 MHz.
10 02 2023
Ny ansøgningsrunde til EU-midler
Frem til den 7. marts kl. 14 er det muligt for bl.a. lokale radio- og tv-stationer at søge om støtte fra Europa-Nævnet til projekter, der har til formål at oplyse borgerne om EU.
Europa-Nævnet – eller helt præcist ’Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa’ blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er ”at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed”.
Og nu er der netop åbnet for en ny ansøgningsrunde, hvor organisationer, bevægelser, institutioner, virksomheder og privatpersoner – herunder også ikke-kommercielle radio- og tv-stationer – kan søge tilskud i den såkaldte ’Pulje C’ til lokale, regionale eller landsdækkende oplysningsaktiviteter, der fremmer debat og oplysning i Danmark om EU.
Man kan læse mere her: https://slks.dk/tilskud/stamside/tilskud/europa-naevnets-pulje-c-1-runde-2023
10 02 2023
Seks gange om året kalder TV Vestsjælland til stor, lokal dansktop-fest. Senest i går torsdag, hvor knap 150 glade dansktop-fans var samlet i Boxen i Holbæk. ”Det er en dårlig forretning, men folk er glade, og det er godt tv,” lyder det fra Skjold Christensen, TV Vestsjælland.
’Dansktop Scenen’ er ikke nogen nyhed. Faktisk er det over 20 år siden, at det hele begyndte. Og det er et kæmpe arbejde, at stable det på benene, fortæller Skjold Christensen til SAML Nyt. Mindst to gange om dagen, 365 dage om året, tænker han på Dansktop Scenen. Men han erklærer uden forbehold, at han elsker det.
Udover at der er meget arbejde med arrangementerne, så er det heller ikke noget, TV Vestsjælland bliver rige af. Tværtimod. Der er mange udgifter lige fra trykning af plakater til honorar til teknikere og fotografer. Tidligere har kunstnerne optrådt gratis, men nu får alle et mindre honorar.
Det kostede 250 kr. at deltage i Dansktop Scenen i går torsdag mellem kl. 12 og 17, men så var der også både middagsmad og eftermiddagskaffe – foruden flere timers levende musik, og til sidst var der udtrækning af gevinster på indgangsbilletterne.
”Kunstnerne er dybt taknemmelig for at være med i Dansktop Scenen,” fortæller Skjold videre, ”og så får vi optaget tre timers godt tv i løbet af eftermiddagen med dansktop-kunsterne, der kommer både fra lokalområdet og fra resten af landet, og ikke mindst med det glade publikum til Dansktop Scenen”.
Selv om der er tale om en helt igennem lokal produktion, skal man dog som lokal tv-station være opmærksom på, at Radio- og tv-nævnet stiller meget høje krav til de lokale stationer. Nævnet har tidligere afgjort, at ”programvirksomhed med musikalske indslag kræver en redaktionel bearbejdelse, som gør, at de lokale forhold og særlig lokal interesse fremstår af programvirksomheden”. Lokale tv-stationer må altså ikke i den del af sendetiden, der defineres som lokal, sende lokale musikoptagelser – med mindre de indeholder en ”redaktionel bearbejdelse”.
10 02 2023
Der er fremgang i podcast-lytningen. Knap en tredjedel af befolkningen lytter til postcast mindst én gang om ugen. Samtidigt er radiolytningen stabil. Det fremgår af en rapport om mediernes udvikling fra Kulturministeriet.
Podcasts bliver stille og roligt en større og større del af hverdagen. I 2021 lyttede 30 procent af befolkningen på 12 år og derover til podcast mindst én gang om ugen. Det er en stigning fra 27 procent i 2020 og samtidig en fordobling i forhold til 2017, hvor 15 procent lyttede til podcast ugentligt.
Det er især den yngre del af befolkningen, der driver podcast-mediet frem, og særligt de 19-34-årige er storforbrugere. Hele 50 procent af aldersgruppen lyttede til podcast mindst én gang om ugen, og 30 procent lyttede mindst én gang om dagen i 2021.
I modsætning hertil har den daglige radiolytning i en længere årrække – stort set – kun gået nedad. Siden 2008 er den gennemsnitlige daglige lyttetid således faldet med i alt 29 minutter. Fra 2020 til 2021 er nedgangen imidlertid stoppet, og befolkningen lytter dermed fortsat til radio i 1 time og 42 minutter om dagen i gennemsnit.
Det fremgår af rapporten ’Radio og Podcast’, som Kulturministeriet har udarbejdet bl.a. på baggrund af tal fra Kantar Gallup, og som er blevet udgivet i slutningen af januar 2023.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler: ”Rapporten viser, at det står godt til for lydindhold i Danmark. Der er flere og flere, der tager podcastmediet til sig, og nedgangen i den traditionelle radiolytning ser ud til at være stoppet for nu. En grund til det kan være, at lydindhold gør det muligt at fordybe sig, selvom hverdagen er travl. Vi kan blive klogere, mens vi for eksempel pendler til og fra arbejde, laver aftensmad eller gør rent. På den måde kan lydindhold være en god modvægt til clickbaits, hurtige nyheder og sociale medier.”
Rapporten viser desuden at 80 procent af al radiolytning i Danmark foregår på public service-radio i 2021. Det er en stigning fra 78 procent i 2020.
De ikke-kommercielle, lokale radiostationer nævnes ikke i ministeriets rapport, men de kommercielle radiostationer omtales. Bl.a. nævnes, at de lokale, kommercielle radiostationer samlet set tegner sig for 16 procent af radiolytningen i 2021 hos de 12-29-årige. Det er 6 procentpoint mere end blandt de 30-årige og derover, hvor de lokale, kommercielle radiostationer står for 10 procent af radiolytningen. Hele den 33 sider lange rapport kan læses her: https://mediernesudvikling.kum.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2022/Radio_og_podcast/Radio_og_Podcast_2022_3.pdf
10 02 2023
Lokale radioer ønsker opgør med regler for taleradio
”Hvor ville det være dejligt, hvis de stramme regler om taleradio blev slækket”. Sådan lyder det bl.a. i en rundspørge, som SAML Nyt har lavet blandt de lokale, ikke-kommercielle radioer. Bestyrelsesmedlem fra SAML, Niels A. Holst, istemmer: Vi har længe ønsket at få blødt de noget stive krav om taleradio op.
SAML Nyt har spurgt nogle af landets lokale, ikke-kommercielle radiostationer om forventninger til og ønsker for 2023.
Anton Andersen fra Radio Ringkøbing fortæller, at man står stærkt på radiobingo. ”Under corona-nedlukningen, hvor alle bankohaller var lukket, kunne spillerne få deres abstinenser udløst ved at spille radiobingo. Det ser heldigvis ud til, at de fleste fortsætter med radiobingo”, lyder det fra Anton Andersen.
Han fortæller videre, at radioen har et godt image, og giver som eksempel, at når man f.eks. afholder tombola til messer og byfester, og folk opdager, at det er til fordel for Radio Ringkøbing, så vil folk gerne være med.
Blandt udfordringerne er, at man har svært ved at sælge medlemskaber, at man mangler frivillige, og så ville det være rart, hvis tilsagnet om tilskud for det kommende år kunne komme lidt tidligere. ”Vi får beskeden få dage før pengene kommer. Indtil da ved vi ingenting”, lyder det fra Radio Ringkøbings Anton Andersen.
Det er også en udfordring at overholde reglerne om taleradio i forhold til de forskellige kategorier. Anton Andersen kunne ønske sig, at det blev lavet om, så taleradio er taleradio. Dermed ville alting være meget nemmere. I stedet for som nu, hvor minutterne med tale skal kategoriseres som nyheder, kultur, sport osv.
På RødovreKanalen 105,9 MHz synes man også, at det ville være dejligt, ”hvis de stramme regler om taleradio kunne slækkes, så der kan komme små musikpauser ind, når vi har gode og (sam)talende gæster i lokalradioen”.
Men ellers fortætter RødovreKanalen som hidtil – med fra 23 til 28 radioværter. ”Det er lysten, der driver værket hos alle. Der sendes alsidige musikprogrammer i alle genrer og ofte med gæster i studiet. Hver uge er der samtaleprogrammer om aktuelle emner, ofte med gæster fra lokalsamfundet. Vi støtter op om det frivillige foreningsarbejde og de lokale folkeoplysende og kulturelle aktiviteter”, lyder det fra RødovreKanalen, hvor man stadig synes, at det er sjovt at sende lokalradio.
Økonomien fungerer – takket være Kulturministeriets tilskud, suppleret med overskud fra lokal bankovirksomhed, hvor det også er frivillige, der trækker læsset.
Blandt udfordringerne for RødovreKanalen er, at flere radioværter er oppe i årene, og det er en udfordring, at få nye interesserede til radioen; specielt til faste ugentlige timer om dagen.
Fra Nørrebro Radio er kommentaren til fremtidsudsigterne for 2023 kort og præcis: ”Vindere er drømmere, der aldrig giver op.”
Niels A. Holst, der er formand for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer og bestyrelsesmedlem i SAML, siger, at det længe har været et ønske for SAML, at få blødt de noget stive krav til taleradio op. Det var også med i SAML’s medieudspil fra 2021.
Da reglerne blev fastsat i 2016 var det på baggrund af, hvordan den daværende Radio 24/7’s sendetilladelse var blevet til. Men Niels A. Holst gør opmærksom på, at siden har der været en ny udbudsrunde af den fjerde landsdækkende radiokanal, hvor reglerne blev lempet en del – bl.a. i forhold til musikindslag. Og desuden har DR slet ikke den slags krav.
Niels A. Holst fortsætter: ”I forhold til mangfoldighed og udfoldelse af de lokale, ikke-kommercielle radioers muligheder for at tilpasse sig lokale behov, så er det en gåde, at Radio- og tv-nævnet tolker det med taleradio så stramt, så der ikke engang må afspilles hele musikstykker som naturlige pauser i taleradioprogrammer”. Et stort ønske fra SAML for 2023 er derfor at få lempet reglerne for taleradio, så det mere passer til nutidens behov.
Et andet stort ønske fra SAML’s side til, hvad 2023 bringer er, at Radio- og tv-nævnet vil afholde lokale udbud af ledig sendetid, hvis der lokalt er et ønske om at udnytte den ledige sendetid.
Niels A. Holst peger også på, at 2023 må blive året, hvor puljen til ikke-kommerciel radio og tv bliver indeksreguleret. Størrelsen på puljen har ikke ændret sig siden 2007
De ikke-kommercielle stationer bør også kompenseres for moms og energiudgifter – ligesom DR. ”Og ikke mindst ser vi gerne, at de to millioner kroner, som Radio- og tv-nævnet tager til administration, i stedet bliver uddelt til de ikke-kommercielle stationer”. Som Niels A. Holst slår fast: ”Der er ingen andre ’brugere’ af Radio TV Nævnet, der selv betaler til administrationen af deres ordninger.”
Man kan med fordel læse SAML’s samlede medieudspil her: https://www.saml.dk/saml-medieudspil-2021/
I næste nummer af SAML Nyt ser vi på de lokale tv-stationers forventninger til 2023.
27 01 2023
Lokal tv-station har succes med live-udsendelser
Langt de fleste lokale tv-stationer sender forproducerede halvtimes-programmer. Men TV Kant i Løsning har stor succes med at sende direkte. TV Kant har i øvrigt også haft succes med at finde gode lokaler – nærmest gratis.
Hver tirsdag kl. 21.00-22.00 blænder TV Kant op for udsendelsen ’Ungetinget’, hvor en studievært debatterer politik med unge lokalpolitikere. Stationsforstander på TV Kant, Tommy Petersen, siger til SAML Nyt, at man har valgt at sende live for at få noget interaktivitet; for at få hul igennem til seerne ”. Og det lykkes faktisk ret godt. Den direkte udsendelse er klart den af TV Kants udsendelser, der giver flest reaktioner og tilbagemeldinger fra seerne, fortæller Tommy Petersen videre og uddyber: ”Vi får minimum 10-15 henvendelser fra seerne til hver udsendelse og det er mest via Facebook, at disse henvendelser kommer. Og det er meget tilfredsstillende; især fordi emnet unge og politik jo er en niche”.
TV Kant oplever også god opbakning fra lokalpolitikerne i hele dækningsområdet, som er det samme som TV Syds dækningsområde. ”Vi tager ofte udgangspunk helt lokalt i Løsning og Trekantområdet, men programmet kunne ikke lade sig gøre, hvis vi ikke brugte hele sendeområdet i Sydjylland”, forklarer Tommy Petersen.
Der er dog bestemt også udfordringer ved at sende direkte, erkender Tommy Petersen. Det er jo nødvendigt at holde debatten i gang, og man skal kunne klare uforudsete ting. Ikke mindst på det tekniske område kan det være svært – især pga. den begrænsede økonomi. Men det går bedre og bedre, og det giver noget ”awareness”, pointerer Tommy Petersen.
TV Kant er i øvrigt så heldig at bo gratis til leje. TV Kant har til huse i Løsning, på Løsning Station, der eksisterede som banegård og de sidste par år som trinbræt fra 1868 til 1974. Men stationsbygningerne stod og forfaldt, og på et tidspunkt solgte DSB bygningen til Hedensted Kommune for én krone, og så fik TV Kant tilbud om at låne bygningerne – gratis – mod at TV Kant selv renoverede bygningerne. Men det med ”gratis” er Tommy Petersen nu ikke helt enig i. Han siger ”nærmest gratis”, og understreger, at ”der er blevet puttet en masse frivillige arbejdstimer i projektet” på stationen.
Lokalt er det jo også lidt sjovt, at stationen nu både er ’Løsning Station’ og ’tv-stationen TV Kant’. Så lever man med at huset, der står lige op ad banelegemet, står og ryster gevaldigt, når der buldrer et godstog forbi.
27 01 2023
Måske nemmere for græsrodsradioer i banken
Der er måske udsigt til nemmere forhold for de foreningsbaserede, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer i banken. En vejledning fra Finanstilsynet åbner op for, at bankernes kontrol med deres foreningskunder kan lempes. Samtidig hedder det i regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering, at de frivillige foreninger ikke skal drukne i bureaukrati og høje gebyrer.
I regeringsgrundlaget hedder det bl.a. at ”regeringen vil arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og høje gebyrer” og helt specifikt: ”Regeringen vil hjælpe foreningslivet ved at igangsætte initiativer, der styrker frivilligheden, hindrer og afvikler bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv. Det skal f.eks. gøres lettere og dermed billigere for foreninger at oprette og drive konti.”
Den nye kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) sagde i forlængelse af dette, at han gerne vil ”pege på et par steder, som kræver et eftersyn. Det drejer sig blandt andet om hvidvaskningsregler og GDPR-regler, som ministeren mener ”spænder ben for det frivillige foreningsliv.” (Politiken 23. december 2022)
Men ifølge vejledningen fra Finanstilsynet, så er det helt op til bankerne selv at afgøre, om de vil gøre det nemmere for foreninger at oprette en konto, skifte kasserer eller ændre andet i samarbejdet med banken. Det eneste der er sket er, at vejledningen åbner for, at bankerne kan behandle foreninger som lavrisikokunder, og at de dermed kan nøjes med forholdsvis få oplysninger og dokumentation fra disse ”lavrisiko-foreninger”.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har lavet en guide til, hvordan man som frivillig forening kan forholde sig. Den kan læses her: https://dfs.dk/media/r2ud0q4a/dfs-raadgivningflyer-02-11-22.pdf
27 01 2023
Nye medier overhaler de traditionelle flow-medier
Sidste år – 2022 – er det første år, hvor befolkningen i Danmark bruger mere tid på de nye medier, så som streaming og podcasts, end på traditionelle medier så som flow-tv, traditionel radio og trykte aviser. Det fremgår af rapporten ’Medieudviklingen 2022’ fra DR. Andelen af personer, der hører radio i løbet af en uge, ligger dog stabilt på 89 procent, og dermed er radioen fortsat en af de medietyper i Danmark, der når bredest ud.
Den gennemsnitlige radiolyttetid i befolkningen er faldet fra en time og 42 minutter dagligt i 2021 – til nu en time og 32 minutter dagligt. Til sammenligning er det daglige forbrug af tv-streaming på en time og 52 minutter, og det daglige forbrug af flow-tv er på en time og 23 minutter. I 2021 var forbruget af flow-tv lidt højere end forbruget af tv-streaming; nu er det altså omvendt.
På radiosiden er det især public service-kanalerne DR, Radio 4 og 24syv, der har mistet lyttere i 2022. En del af forklaringen kan formentlig være, at corona-nedlukningerne har givet ekstralytning til public service-kanalerne i årene forud, vurderer Janne Bjørsted-Tandrup, Henrik Gregor Knudsen og Dennis Christensen i ’Medieudviklingen 2022’.
Selv om lyttetiden er faldet for radioen, så når radio fortsat mange mennesker. Ikke mindst den klart mest aflyttede radiokanal, DR P4, hvor 2,9 millioner lytter med hver uge. I gennemsnit lytter en borger til P4 i i alt 40 minutter hver dag.
Det er fortsat FM, der er langt den mest anvendte platform, og DAB+ går kun lidt frem. For DR’s kanaler blev FM brugt i 48 procent af lyttetiden (tre procent mindre end året før), DAB blev anvendt i 30 procent af lyttetiden (to procent mere end året før), mens lytning via nettet tegnede sig uændret for 21 procent af lyttetiden.
Mens lytningen til radiokanaler langsomt siver, stiger lytningen til podcasts. I 2022 lyttede 32 procent af befolkningen til podcasts hver uge. Det er en stigning på tre procentpoint i forhold til 2021. I 2022 var podcasten ’Genstart’ med et streamingtal på 711.800 næsten dobbelt så populær som den næstmest aflyttede podcast ’Mørkeland’ med et streamingtal på 419.500.
Et af de forhold, som ’Medieudviklingen 2022’ også nævner er, at stadig flere lyttere og seere fravælger mediernes nyhedsdækning. Tal fra Reuters Institute Digital News Report viser, at 20 procent af befolkningen i Danmark ofte eller indimellem aktivt undgår nyhederne. I 2019 var tallet 15 procent.
Sættes befolkningens samlede medieforbrug til 100 procent, så fordelte medieforbruget sig i 2022 således – med tallene for 2021 i parentes. Bemærk, at unge under 15 år og ældre over 75 år ikke tælles med af DR Medieforskning her:
Streaming af tv: 27 % (19 %)
Traditionelt tv: 22 % (27 %)
Radio: 16 % (18 %)
Sociale medier: 11 % (11 %)
Streaming af radio og musik: 8 % (9 %)
Spil og gaming på nettet: 6 % (6 %)
Trykte medier: 5 % (5 %)
Læse nyheder på nettet: 4 % (4 %)
De lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer omtales ikke med ét ord i DR’s 52 sider lange rapport ’Medieudviklingen 2022’.
27 01 2023
Nyhedsbrev fra DFS om folkeoplysning
Dansk Folkeoplysnings Samråd udsender cirka hver uge et nyhedsbrev med forskellige oplysninger om folkeoplysning. Det er gratis at abonnere.
Dansk Folkeoplysnings Samråds nyhedsbrev indeholder bl.a. nyt vedrørende relevante love og regler samt nyt om puljer, fonde og andre finansieringsmuligheder. Der gives eksempler på folkeoplysende aktiviteter og idéer til samarbejder og partnerskaber. Der er plads til debat om folkeoplysningens udvikling og fremtid, og endeligt er der også nyt om relevante seminarer, kurser og konferencer.
I det nyeste nummer fra i går torsdag kan man bl.a. læse om, at det nu er sidste chance i år for at søge DFS’ støtte- og udviklingspuljer samt Kulturministeriets udviklingspulje til lokal folkeoplysning.
27 01 2023
Lyttertal alligevel ikke som vinden blæser
I SAML Nyt 1 skrev vi, at 24syv (det tidligere Radio Loud) efter én målemetode havde 15.000 ugentlige lyttere. Efter en anden målemetode: cirka 260.000 ugentlige lyttere. Men nu har 24syvs direktør, der offentliggjorde de ellers uofficielle lyttertal, trukket i land.
Lyttertallet for 24syv var i 2022 – ifølge Kantar Radio-Meter – på 11.500 ugentligt i 2022. Men ifølge Gallup Lokalradio Index (GLI) skulle 24syv have haft cirka 260.000 ugentlige lyttere i 2022. De første tal er de officielle tal, men tidligere på måneden gik 24syvs administrerende direktør Lars Schmidt ud med GLI-tallene, som ikke er beregnet til offentliggørelse og som udelukkende er til internt brug.
På trods af massiv kritik af Schmidts brug af GLI tallene, så fastholdt han. Indtil nu. Journalisten.dk skriver, at der nu lyder nye toner fra Lars Schmidt: ”Efter en grundig og konstruktiv samtale i gruppen bag målingen er det nu klart for alle parter, at den mest valide måling af nationale radiokanalers lytning af flowradio stammer fra den officielle danske radiomåling, baseret på passiv måling af lytternes faktiske lyttevaner.” Og dermed, at 24syvs lyttertal er 11.500 ugentligt.
Styregruppen bag målingerne består af DR, Bauer Media, Radio4 og Danske Medier Research.
27 01 2023
Velkommen til SAML’s nye nyhedsbrev
SAML lancerer fra og med i dag nyhedsbrevet ’SAML Nyt’, der vil fortælle nyt fra og om de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer i Danmark og lidt fra udlandet, lidt mediepolitik og andet relevant mediestof. Nyhedsbrevet vil udkomme hver anden fredag – dog ikke i ferier og på helligdage.
SAML Nyt henvender sig dels til radio- og tv-stationerne selv, dels til politikere, dels til mediefolk og journalister samt alle med interesse for de lokale ikke-kommercielle elektroniske medier. Abonnement er ganske gratis.
SAML er en forkortelse for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet. SAML er den fælles landsorganisationen – også kaldet paraplyorganisation – for de lokale, ikke-kommercielle elektroniske medier, og består af organisationerne: Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-Stationer (SLRTV), International Association of Student TV and Radio Stations – Denmark (IASTAR), Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier (FAEM) og Lokal-TV og Værkstedssammenslutningen (LTVS).
Formålet med SAML er at koordinere aktiviteterne blandt de deltagende landsorganisationer ud fra ønsket om at styrke de ikke-kommercielle lokale elektroniske mediers vilkår bedst muligt. Dvs. at styrke ytringsfriheden og det lokale demokrati, styrke public service og public access i det lokale område, styrke mangfoldigheden af disse medier og at styrke det demokrati-skabende og folkeoplysende.
13 01 2023
Lokale tv-stationer i nyt distributionssamarbejde
De lokale ikke-kommercielle tv-stationer i Danmark indleder – så snart det bliver muligt – et nyt teknisk samarbejde om et landsdækkende sendesamvirke, der bl.a. vil lette arbejdet i de regionale samvirker, og som vil sikre stationerne et fælles ejerskab af og ansvar for udstyret. For at forslaget kan realiseres, skal Folketinget dog ændre en bekendtgørelse.
Bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Lokale Radio og TV Stationer, Gunnar Thomsen, forklarer, at det – i bekendtgørelsen om ikke-kommercielt tv i MUX-1 – fremgår af paragraf 23, at sendesamvirkerne skal levere et samlet signal til den stedlige regionale TV 2-virksomhed. Men SAML mener, at det er mere hensigtsmæssigt, hvis sendesamvirkerne selv kan bestemme, hvor de vil opsætte deres udstyr, der samler programmer fra de forskellige ikke-kommercielle tv-stationer.
Gunnar Thomsen uddyber: ”Vi vil samle alle sendesamvirkernes sendeudstyr et centralt sted, hvor der er adgang til udstyret alle dage døgnet rundt. Derudover er det planen at opgradere udstyret så alle sendesamvirkernes udstyr er teknisk ens. Med dette tiltag forventer vi at kunne levere en bedre service til sendesamvirkerne. Det er også planen at overdrage sendesamvirkernes administrative arbejde til det nye landsdækkende sendesamvirke.”
En endelig beslutning om dannelse af det landsdækkende sendesamvirke – herunder bl.a. om sendeudstyr og organisering – forventer Gunnar Thomsen vil ske i løbet af 2023.
13 01 2023
SAML byder ny kulturminister velkommen
Den 15. december 2022 fik Danmark ny kulturminister – Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne. Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) ønsker den nye minister tillykke med udnævnelsen og ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.
SAML vil følge genforhandlingen af den tidligere regerings medieudspil tæt, og håber at også de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer tænkes ind i arbejdet med at forbedre vilkårene for de lokale medier.
SAML har gennem de seneste par år arbejdet med at få oprettet et landsdækkende teknisk sendesamvirke for de ikke-kommercielle tv-stationer. Situationen med coronaen i 2020 og 2021 har forsinket dette arbejde, men der er nu opnået enighed om at søge at ændre den nuværende regionale sendesamvirke-konstruktion til et landsdækkende samvirke, der kan varetage distribution af tv-stationernes digitale signal til MUX-1 og det økonomisk og administrative arbejde, der i dag varetages af de regionale sendesamvirker. Det vil lette arbejdet rundt omkring i regionerne betydeligt.
SAML håber meget, at den nye kulturminister og medieordførerne får ændret den gældende bekendtgørelse på området, således at det bliver muligt, at oprette det landsdækkende samarbejde.
13 01 2023
Mediedag markerer 40 år med lokalradio/TV
De ikke-kommercielle radio- og tv-stationer samles i år til SAML’s årlige mediedag lørdag den 22. april 2023 i Middelfart. Ved mediedagen vil der især blive sat fokus på 40 år med lokal radio og lokal tv i Danmark.
Den 1. april 2023 er det nøjagtigt 40 år siden, at den første lokalradio i Danmark – Sct. Olai Senderen i Kalundborg – gik i luften, som en del af en ny treårig forsøgsperiode med nærradio, og det vil blive omdrejningspunktet for SAML’s mediedag den 22. april. Hvordan er det gået med de lokale radio- og tv-stationer igennem de sidste 40 år – på godt og ondt – og hvordan med fremtiden? Dagen efter – altså den 23. april 2023 – er der årsmøder i de forskellige organisationer, der er medlem af paraplyorganisationen SAML.
13 01 2023
De kommercielle og de statslige radiostationer får målt deres ugentlige lyttertal hos Kantar Gallup. Men der er meget stor forskel på, hvor mange der lytter – afhængig af målemetoden. MediaWatch kan nu afsløre, at 24syv (det tidligere Radio Loud) efter én målemetode har 15.000 ugentlige lyttere. Efter en anden målemetode: knap 260.000 ugentlige lyttere.
Der har været meget fokus på lyttertallene for 24syv, der sender på DAB+, og som selv kalder sig Danmarks modigste taleradio. Berlingske Media er nu hovedejer af stationen, der modtager 65 millioner kroner årligt fra den danske stat. Da stationen hed Radio Loud, var lyttertallene ofte så lave, at de ikke kunne måles af Kantar Gallup i de officielle Radio-Meter målinger.
Nye tal viser, at 24syv – iflg. Kantar Radio-Meter – stadig ligger på et meget lavt lyttertal: 11.500 ugentligt i 2022. Det er ikke meget forskelligt fra lyttertallene de to foregående år, da stationen hed Radio Loud.
Men 24syvs lyttertal måles også af Gallup Lokalradio Index (GLI). De offentliggøres bare ikke. Det er imidlertid lykkedes MediaWatch at få adgang til at se tallene fra GLI-målingerne fra 2022, og her fremgår det, at 24syv i første halvår havde 262.000 ugentlige lyttere og i andet halvår 256.000 ugentlige lyttere. Med andre ord – en kæmpe forskel.
De ugentlige Radio Meter-målingerne er baseret på, at 1.600 personers radiolytning registreres af en PPM-måler (Portable People Meter), mens de halvårlige GLI-tal baseres på interviews med cirka 8.000 personer.
Kantar Gallup ønsker ikke at kommentere over for Media Watch på, hvilken måling, der skal tillægges størst værdi, fordi tallene alene er til internt brug, og fordi radiostationerne selv har besluttet, at tallene ikke må videregives til eksterne parter.
Ingen ikke-kommercielle lokalradioer får målt deres lyttertal hos Kantar Gallup.
13 01 2023
Radio- og tv-nævnet holder otte møder i 2023
Lige som sidste år holdes der otte møder i Radio- og tv-nævnet. Til og med 2021 holdt man 11 møder årligt, men erfaringerne fra sidste år siger, at færre men længere møder fungerer bedre.
Det første møde i 2023 i Radio- og tv-nævnet finder sted den 26. januar og derefter holdes der møder den 3. maj, 22. juni, 29. august, 4. oktober, 9. november og 14. december. Det oplyser fuldmægtig Marie-Louise Nissen fra Slots- og Kulturstyrelsen til SAML Nyt.
På spørgsmålet om, hvorfor der kun holdes otte møder i 2023 – som i 2002 – lyder svaret: ”Der er forskellige grunde til, at antallet af møder er skåret ned fra 11 årlige møder til otte årlige møder. Én af grundene er, at det er fundet mere effektivt at afholde færre men længere møder.”
Dagsordenen for det kommende nævnsmøde den 26. januar offentliggøres ugen før nævnsmødet på styrelsens hjemmeside.
13 01 2023
Oplysninger om senderpositioner fjernet
NORGE: Sikkerhedssituationen i Europa får nu også konsekvenser for norsk radio. Tidligere kunne man finde de nøjagtige sendepositioner for sendestationer på en søgebase på nettet, men disse oplysninger er nu fjernet.
På den netbaserede søgetjeneste finnsenderen.no har man hidtil kunnet slå placeringen op af alle norske mobilbasestationer og radio/tv-sendere i Norge. Men af hensyn til sikkerhedssituationen kan man nu ikke længere finde disse oplysninger på tjenesten.
Nasjonal kommunikasjonsmyndighet (Nkom), som driver tjenesten, oplyser, at det sker, fordi man mener, at det ikke er rigtigt, at have den slags oplysninger tilgængelig i dagens sikkerhedssituation. I forvejen har Nkom blokeret for brugen af finnsenderen.no fra en del lande.
Oplysningerne om sendernes beliggenhed er dog fortsat tilgængelige for en eventuel fjende på bl.a. Google Earth/Google Maps, på fmlist.org og ligeledes har Norge selv givet alle oplysninger om sendernes beliggenhed til Den Internationale Teleunion (ITU), som alle regeringer og lande har adgang til.
I Danmark kan man lige nu ikke finde de præcise senderadresser for bl.a. DR’s sendestationer på de to søgedatabaser Frekvensregistret og Mastedatabasen, men det skyldes alene tekniske problemer, oplyser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til SAML Nyt. Fejlen er formodentlig opstået i forbindelse med overgangen fra Energistyrelsen til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
13 01 2023