Betaling til Gramex stiger i 2024
Takket være en dom i EU-domstolen, så skal danske radiostationer fra 1. januar 2024 betale mere i vederlag til Gramex. Danmark må ikke selv bestemme. Nu skal der fremover betales til rettighedshavere i USA, selv om USA ikke betaler til Danmark.
Danmark har et princip i lovgivningen om, at musikere og producenter fra tredjelande (lande uden for EU) kun får betaling, hvis de danske rettighedshavere også modtager betaling, når deres indhold bruges. Dette såkaldte ’gensidighedsprincip’ vil blive ophævet fra årsskiftet.
Årsagen er, at EU-domstolen i en afgørelse helt tilbage fra september 2020 afgjorde, at et sådant princip kun kan fastsættes af EU. Danmark må altså ikke selv bestemme. Det må kun EU, og i EU-retten findes der ikke en sådan gensidighedsregel eller mulighed for, at man på nationalt plan selv må lave en sådan regel. De danske regler er derfor ikke i overensstemmelse med EU-retten.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet ikke lagt skjul på, at han finder det meget uretfærdigt, at en dansk radiostation skal betale eksempelvis kunstnere i USA for at spille deres musik, mens danske musikere ikke får penge den anden vej. Men ministeren har ikke kunnet få ændret EU-reglerne, så allerede fra den 1. januar 2024 skal alle danske radiostationer, der spiller beskyttet musik, betale en endnu højere pris end det er tilfældet nu. Ministeren håber dog, at ophævelsen af gensidighedsprincippet kun vil være kort og midlertidig.
Danske Medier har i september – sammen med DR, TV 2 og SAML – over for kulturministeren udtrykt stærk bekymring over, at ministeren vil, som det udtrykkes, haste lovændringen igennem. En ændring, som samlet set kommer til at koste de danske radio- og TV-stationer et tocifret millionbeløb.
Den samlede branche finder det ærgerligt, at Kulturministeren ikke afventer processen i EU og i stedet vælger at gå enegang med de nye regler allerede fra årsskiftet. Med ’processen i EU’ henvises til, at EU Kommissionen ser med stor bekymring på konsekvenserne af dommen i EU-domstolen, og derfor har iværksat en række tiltag, der skal ende ud i en ny EU-lovgivning, hvorefter de enkelte medlemsstater fremover selv skal have mulighed for – på nationalt niveau – at indføre gensidighedsprincippet. Danske Medier forventer at dette er nært forestående, og derfor betegnes det som særdeles uhensigtsmæssigt at gennemføre en lovændring, som efter alt at dømme kun vil være gældende i en forholdsvis kort periode fra 1. januar 2024.
Ophævelsen af gensidighedsprincippet får ikke nogen betydning for betalingen fra radiostationerne til KODA.
Udsigt til over 30 procens stigning i vederlaget til Gramex
Konkret betyder den nye lovgivning fra 1. januar, at Gramex nu skal indhente betaling for repertoire, som man ikke tidligere har opkrævet for, og som det altså har været gratis at anvende (i forhold til Gramex) – først og fremmest musik fra USA men også musik fra New Zealand, Kina, Vietnam, Congo, Fiji, Monaco, Mongoliet, Niger, Nordmakedonien og Oman.
Det hjælper ikke radiostationerne, at de fra 2024 fravælger at spille musik fra f.eks. USA, Congo eller Vietnam. Der skal betales alligevel.
Lars Ærendal, jura og markedschef i Gramex, oplyser til SAML Nyt, at ”de nye tariffer vil blive beregnet på baggrund af den forholdsmæssige udvidelse af det repertoire, som Gramex forvalter, herunder hvor meget af den musik, som der bliver afspillet i f.eks. radioen, som går fra at være ubeskyttet til at være beskyttet.”
Og hvor stor bliver forhøjelsen så i procenter?
” Vi er ved at analysere, hvor meget det udgør i procenter, og på radiomarkedet udgør det i hvert fald ikke under 30 procent”, svarer Lars Ærendal.
De nye og dermed væsentligt højere tariffer vil dog blive indfaset gradvist over de kommende år. Gramex oplyser, at det er i overensstemmelse med reglerne. Konsekvensen af at Gramex vil give denne rabat er, at rettighedshaverne vil opleve en lavere afregning, når deres musik bliver afspillet i de kommende år. “Det kan rettighedshaverne leve med,” siger Lars Ærendal videre og fortsætter: ”Men kun i en kortere periode, hvorefter vi skal tilbage til et normaliseret niveau”.
Brugerne: Ikke i orden med 30 procents stigning
Men Gramex har et helt urealistisk billede af, hvad lovændringen vil kunne betyde for deres indtægter, lyder det i en pressemeddelelse fra Danske Medier; altså at lovændringen skulle komme til at betyde en stigning i prisen for musik på 30 procent.
Sagen er i stedet at, Gramex’ tariffer har været 30 procent for høje i 40 år. Det mener både Danske Medier, DR, TV 2 og SAML.
Danske Medier skriver: ”En radiostation har ikke skulle angive sin amerikanske musikprocent, men er bare blevet opkrævet den samme minutpris, hvad enten de sendte dansktop eller Nashville country. Det er uvist, hvad Gramex har gjort med pengene, men det er sikkert, at hvis den danske radio- og TV-branche bliver opkrævet 30 procent mere, så kommer der mindre musik i danskernes TV, færre radiostationer i radioen og dermed også samlet set færre penge til de danske kunstnere”.
24 11 2023
Lokal-TV vil bevare lokale historier
Dit lokal TV i Aabybro har netop lanceret en ny programserie – ’Ord fra Nord’, hvor man har sat som mål at bevare den nordjyske regions historie og dialekter. Man vil dokumentere sagn, anekdoter og fortællinger fra hele Nordjylland, så de kan bevares for fremtiden.
Forskellige dele af Danmark har masser af sagn, anekdoter og fortællinger. De færreste gemmes for eftertiden og forsvinder, når de gamle går bort. Men nu gør Dit lokal TV Jammerbugt i Aabybro en indsats for at få gemt nogle af Nordjyllands fortællinger – og gerne på den helt rigtige, lokale dialekt.
Daglig leder på Dit lokal TV, Thomas Vinther, fortæller at idéen til programserien faktisk opstod takket være Mediesekretariatet og dets informationsmøde den 8. juni 2023. ”Det var på dette møde, at det blev præciseret, at vi skulle producere lokalt indhold, og at det kunne få økonomiske konsekvenser, hvis vi ikke fulgte denne regel. Derfor blev ’Ord fra Nord’ udviklet som et programkoncept med minimal risiko i forhold til at blive ramt af denne paragraf. Heldigvis har jeg altid haft stor interesse for Nordjyllands kultur og dialekter, så grundidéen var at dokumentere dialekterne for eftertiden. Jeg tog kontakt til den lokale dialektforening, og det resulterede i ’Ord fra Nord’.”
Hvordan fandt I på den ikke helt ringe (nordjysk underdrivelse) titel ’Ord fra Nord’?
“Ja, normalt er det at finde på en god programtitel noget, der tidligere kunne tage rigtig lang tid. Men denne gang blev programtitlen faktisk udviklet på under 10 minutter. I samarbejde med ChatGPT!!”
Og det hele foregår på de forskellige nordjyske dialekter?
”Jeg ville ønske, at jeg kunne sige ja, men sandheden er, at der er for få, der taler dialekt i forhold til den mængde mennesker, vi har brug for, for at kunne holde serien kørende i lang tid. Derfor er selve dialekt-delen blevet nedtonet i de kampagner, vi kører i øjeblikket, så fokus nu er mere på de gode lokale sagn, anekdoter og fortællinger,” slutter Thomas Vinther.
Læs mere om Dit lokal TV Jammerbugt her https://www.saml.dk/nyheder/#nye-tider-jammerbugt
24 11 2023
SAML havde den 15. november foretræde for Kulturudvalget. Her fik SAML lejlighed til at fremføre en række ønsker for politikerne.
SAML lagde vægt på:
– at det årlige tilskud til de ikke-kommercielle lokalradioer og TV-stationer skal pristalsreguleres fremover,
– at få begrebet ”lokalt indhold” ud af begge bekendtgørelser på området og erstattet med ”lokal forankring”,
– at Radio- & TV-Nævnet skal få mulighed for at foretage lokale udbud på FM-båndet – således, at der ikke (som det er tilfældet nu) er totalt lukket for adgangen til at åbne nye, lokale ikke-kommercielle radioer,
– at få det landsdækkende sendesamarbejde på TV-området gjort muligt og
– at de to millioner kroner, der tages fra puljen til ikke-kommerciel radio og TV til at administrere ordningen – ikke fremover tages fra puljen.
Der blev lyttet og stillet spørgsmål, blandt andet om SAML kender lytter- og seertallet for stationerne. Det gør hverken SAML eller andre.
Derudover blev der spurgt ind til, hvorvidt kravet om ”lokalt indhold” tolkes forskelligt af de skiftende nævn. Det kunne SAML’s repræsentanter svare bekræftende på.
24 11 2023
Masser af radio og TV ’for pengene’
De lokale, ikke-kommercielle stationer modtager årligt blot én procent af den samlede mediestøtte. Men få tænker over, hvor meget tusinde timers radio og TV, der produceres for de penge.
Hvert år fordeler Kulturministeriet cirka 50 millioner kroner til ikke-kommerciel lokalradio og TV. Det svarer til beskedne én procent af den samlede mediestøtte til TV, radio og skrevne medier. Til sammenligning modtager DR alene 3,7 milliarder kroner, altså næsten 75 gange så meget.
Mens de fleste har en idé om, hvor meget radio og TV, der leveres af DR, så er det sikkert de færreste, der tænker over, hvor meget radio og TV, der i alt produceres og sendes af de lokale, ikke-kommercielle radio- og TV-stationer.
Men det løber faktisk op i over 216.000 timers radio årligt fra de 137 ikke-kommercielle lokalradioer; det svarer til 590 timer på en gennemsnitlig dag. Til sammenligning sender DR knap 150 timers radio dagligt.
På TV-siden leverer de 38 ikke-kommercielle TV-stationer næsten 29.000 timers TV hvert år, svarende til knap 80 timers TV dagligt. DR TV sender omkring 63 timer dagligt – men inklusive ikke så få amerikanske TV-serier og film.
De 137 ikke-kommercielle lokalradioer modtager hver cirka 140.000 kroner i driftstilskud; de 38 ikke-kommercielle lokal-TV-stationer modtager hver cirka 800.000 kroner i driftstilskud om året. Slår man disse tal sammen, så får de lokale, ikke-kommercielle radiostationer 18,2 millioner i tilskud årligt mens de 37 ikke-kommercielle TV-stationer, hvoraf to sender landsdækkende, får 31 millioner kroner om året.
Med disse tilskud er både de mange brugere blandt de lokale græsrødder og andre lokale kræfter sikret ytringsmulighed, og ikke mindst så er lyttere og seere sikret en stor mangfoldighed i de lokale mediebilleder landet over. En mangfoldighed som ellers ikke ville være til stede. Og for kun én procent af den samlede mediestøtte, svarende til 50 millioner kroner.
Med andre ord: Befolkningen får rigtigt mange timers radio- og TV for pengene.
10 11 2023
Igennem mange år er tilskud til lokalradio- og TV ikke blevet pristalsreguleret. Dermed et beløbet blevet udhulet år for år. SAML har nu skrevet til Folketingets Kulturudvalg og blandt andet foreslået en tiltrængt pristalsregulering.
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) er enig i det nye medieforligs hovedintention om at de lokale og regionale medier skal styrkes.
”Men desværre er det lille område for ikke-kommercielle lokale og regionale radio- og tv-stationer faldet ud af Medieforliget”, skriver SAML i en ny henvendelse til Folketingets Kulturudvalg på Christiansborg.
SAML peger på , at også de elektroniske lokalmedier er en væsentlig del af dette område og kan spille / spiller en rolle i forhold til mangfoldighed og variation af mediebilledet i Danmark. Ikke mindst spiller de lokale elektroniske medier en rolle i forhold til borgernes mulighed for at kunne ytre sig og dermed en rolle i styrkelse af nærdemokratiet.
SAML skriver: ”Men som også de skrevne lokale og regionale medier står de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer over for store udfordringer for tiden.
SAML vil derfor opfordre til, at det årlige driftstilskud til disse medier pristalsreguleres. Tilskuddet har været på samme niveau gennem en længere årrække og det mærkes i forhold til inflation/indeksregulering på KODA/Gramex, husleje og masteleje sammen med prisstigninger på udstyr med mere.
Derudover er disse medier udfordret i forhold til at kunne benytte de forskellige digitale og sociale platforme. Ikke så meget fordi det er økonomisk omkostningsfuldt, men fordi det kræver arbejdsressourcer, der ikke altid er til stede på stationerne, der jo primært drives af frivillig arbejdskraft. ”
SAML peger på, at de ikke-kommercielle, lokale radio- og TV stationer, er de eneste elektroniske medier, der er public access medier, hvilket betyder at borgerne har en reel mulighed for at kunne ytre sig. Samt at disse medier er de eneste elektroniske medier, der reelt er borgerinddragende. Og dermed vil en styrkelse af disse medier – ifølge SAML – således ”sikre fortsat mangfoldighed og variation i det danske mediebillede samt i høj grad sikre dansk indhold i mediebilledet.”
Krav om ”lokal indhold” skal ændres til ”lokalt forankret indhold”
SAML har gennem de senere år oplevet en række afgørelser fra Radio- og TV-Nævnet om begrebet ”lokalt indhold”. Afgørelser som de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer står fuldstændig uforstående overfor.
Disse afgørelser gør det stort set umuligt for de ikke-kommercielle elektroniske medier at interviewe et lokalt valgt Folketingsmedlem, idet dette vil blive betragtet som mere generelt og ikke af særlig lokal interesse. Dermed er det nærmest umuligt at leve op til kravet om ”lokalt indhold”. SAML foreslår derfor over for Kulturudvalget, at begrebet ”lokalt indhold” erstattes af det mere objektive begreb ”lokal forankring”.
Afgørelser skal kunne ankes
Derudover foreslår SAML, at der indføres en ankeinstans over Radio- og TV-Nævnet. Dette har tidligere været foreslået, men er desværre ikke blevet gennemført endnu.
Vil ikke betale for administrationen
SAML foreslår desuden, at der ikke fremover tages to millioner af det bevilligede driftstilskud til administration af ordningen, altså til drift af blandt andet. sekretariatsbetjeningen af Radio- og TV-Nævnet. SAML skriver: ”Det undrer os noget at et så lille område skal betale en forholdsvis stor del af tilskuddet til den statslige administration. Det er os bekendt ikke tilfældet andre steder.”
Samarbejde med DR?
Endelig foreslår SAML, at det undersøges, om der kan etableres et samarbejde mellem DR og de ikke-kommercielle elektroniske medier om programproduktion med mere. SAML peger på, at en lignende model angiveligt er gældende for BBC og de lokale medier, og nævner at de ikke-kommercielle lokale medier jo er første led i fødekæden til blandt andre DR.
Møde med Kulturudvalget
SAML har anmodet om foretræde for Folketingets Kulturudvalg for at uddybe synspunkterne, og udvalget har takket ja til at møde repræsentanter fra SAML allerede den 15. november.
10 11 2023
Radio en del af det lokale kulturliv
Når Langeland hvert år i november afholder kulturweekenden ’Lys i Mørket’ – så er Radio Langeland en del af det – både med et åbent hus-arrangement og med redaktionel dækning af begivenhederne.
Langeland og Strynø har netop afholdt kulturweekenden ’Lys i Mørket’, der består af en lang række events, kulturarrangementer og oplevelser steder, hvor der normalt er lukket for offentligheden. Fredag foregår det i Rudkøbing, og lørdag foregår det på Strynø samt Nord- og Sydlangeland.
Det er tredje gang, der tændes ’Lys i Mørket’ på Langeland, og det er tredje gang Radio Langeland er med. ”Vi blev spurgt af kommunen om vi ville være med, og om vi ville dække det live,” fortæller Thomas Christensen fra Radio Langeland til SAML Nyt. Han er næstformand for radioen, laver teknik og står for en del af de direkte udsendelser.
Radio Langeland sender kun lørdag og søndag. Men det passer fint. Fredag foregår arrangementerne i Rudkøbing – hvor Radio Langelands lokaler ligger – og så afholdes der åbent hus; og lørdag sender Radio Langeland live fra begivenhederne på Nord- og Langeland samt Strynø.
Når Radio Langeland afholder ’Åbent Hus’ kan besøgende få at se, hvordan det hele virker på den lokale radiostation, måske deltage i et interview, prøve at være studievært eller kigge nærmere på det tekniske. Der bydes også på kaffe og kage.
Thomas Christensen fortæller, at man især bruger disse Åbent Hus-arrangementer til at forsøge at kapre nye frivillige medarbejder til radioen. Man er kun omkring ti medarbejdere på radioen, og der er behov for flere, understreger Thomas Christensen.
Dagen efter – altså lørdag – kører radioens reportere rundt på øen fra solnedgang og sender direkte fra ’Lys i Mørket’ det meste af aftenen ”Det passer godt for radioen, fordi vi gerne vil være tæt på lytterne”, siger Thomas videre, og tilføjer at man får rigtig god respons fra borgerne på Langeland på udsendelserne.
Radio Langeland kalder sig Danmarks næstældste, lokale radiostation og er en meget bred radio, der sender både for unge og ældre og dem indimellem.
10 11 2023
DR har sendt på DAB i over 20 år. Alle de kommercielle radioer er for længst også på DAB. Men de ikke-kommercielle radioer må i praksis kun sende på FM. Er det på tide også at åbne for DAB?
DR begyndte officielt at sende DAB den 10. oktober 2002, efter at have gennemført et forsøg med DAB i København og Holstebro mellem 1995 og 2002. De første år blev der sendt i DAB, der indebar brug af den ikke særligt gode audiocodec MP2. Senere blev DAB erstattet af DAB+, hvor der i stedet for MP2 blev anvendt AAC (herunder HE-AAC v1 og HE-AAC v2) og, hvor der blev lagt noget ekstra fejlretning af lydsporene. Med andre ord: Meget bedre end det gamle DAB, og i dag sender – udover selvfølgelig DR – alle landsdækkende og kommercielle radiostationer i Danmark på DAB+, mens langt de fleste ikke-kommercielle lokalradioer kun sender på FM og på nettet.
Er de ikke-kommercielle ved at blive sejlet agterud – rent senderteknologisk? Er DAB+ fremtidens platform for radiolytning? Og hvorfor er det egentlig ikke, at de ikke-kommercielle bare begynder at sende på DAB+. SAML Nyt har spurgt dén i Danmark, der ved mest om at udsende radio digitalt i DAB+ for små lokale radiostationer, Ulrik Brinck. Han og Kanal Plus har i over ti år stået bag et forsøg med DAB/DAB+ i Nordsjælland.
Ulrik, hvorfor begyndte I – for nu efterhånden mange år siden – at sende DAB+? Skulle det være bedre end FM?
”Vi vidste ikke, om det ville være bedre end FM, men vi vidste dog, at det ville kunne sende en hel stribe af radiokanaler med én sender, i modsætning til FM, hvor vi kun havde mulighed for at udsende én radiokanal.
Men allerede på det tidspunkt var der politisk tale om, at DAB(+) før eller siden skulle afløse FM, som så skulle lukkes. Så man kunne jo godt være bekymret for, at der ville ske det samme for de mindre lokalradioer, som der var sket for lokal-tv et par år før. Her medførte digitaliseringen af antenne-tv som bekendt, at de lokale tv-stationer ikke længere kunne få deres egne frekvenser, men skulle deles om sendetiden på blot én kanal, der var fælles for et område på størrelse med en hel TV 2-region. Dermed blev der ikke meget sendetid til hver station.
Noget lignende ville kunne ske for ikke-kommerciel lokalradio, hvis en af de idéer, der dengang var på bordet, var blevet ført ud i livet: At alle disse stationer skulle deles om blot en eller to kanaler i det regionale sendenet DAB blok 3, som man dengang tænkte skulle drives af DR og af regionale, kommercielle stationer. I eksempelvis region P4 København, som omfatter Storkøbenhavn, Nordsjælland, Roskilde-området m.m., er der så mange ikke-kommercielle lokalradioer, at der virkelig ikke ville være blevet meget sendetid til hver, hvis man havde valgt dén model, så de alle skulle deles om sendetiden på blot én eller to DAB-kanaler, der var fælles for hele regionen.
Samtidigt var det min oplevelse, at der i den danske radioverden dengang var en generel opfattelse af, at DAB-sendeudstyr var så dyrt, at det aldrig ville blive en reel mulighed for de mindre lokalradioer at have egne DAB-sendere. Opfattelsen af, at det ville være alt for dyrt, kunne vi godt tænke os at udfordre, og samtidigt lave en “case”, som skulle vise, at det kunne lade sig gøre at lave en helt lokal DAB-blok med lokale radiostationer i. Sidstnævnte har vi gjort ved at invitere alle de omkringliggende, ikke-kommercielle lokalradioer/sendesamvirker med i vores DAB-blok og give dem en DAB-kanal hver.”
Hvilke udfordringer havde og har I med at sende på DAB+ i forhold til at sende på FM?
”Først og fremmest sendetilladelsen. Der findes i dag ikke nogen ordning for ordinære tilladelser til lokalradio på DAB+. Det nærmeste, vi har, er DAB blok 3+4, som er målrettet kommerciel regional-radio med dækningsområder på størrelse med P4-regionerne. Så det kan kun lade sig gøre på forsøgstilladelser, og man kan ikke få en forsøgstilladelse, blot fordi man gerne vil sende radio. Man skal have en case, som har karakter af en form for forsøg/udvikling for at kunne få sådan en tilladelse, og tilladelsen gælder i øvrigt kun for et år ad gangen.
I begyndelsen var det også en udfordring at skaffe sendeudstyr, der var til at betale, men det var jo blot en del af den opgave, vi havde sat os for at løse. Det er lettere i dag, end det var dengang.”
Kan du se nogle oplagte fordele ved at sende på DAB+?
”Noget af det, der har været med til at ’overbevise’ mig er, at jeg kan køre i bil på 15 kilometers afstand fra senderen, og det lyder præcis lige så godt, som hvis jeg kørte lige ved siden af senderen. Det kan en – tilsvarende dimensioneret – FM-sender altså bare ikke gøre efter.
Derudover er der som før nævnt den fordel, at DAB+ kan sende flere kanaler. Ud over områdets andre ikke-kommercielle radioer, som vi har inviteret med i DAB-blokken, sender vi fire egne radiokanaler. Det ville vi ikke kunne gøre på den enlige FM-frekvens, vi råder over.
Jeg mener desuden, at det er helt nødvendigt for ’de små’ radiostationer at kunne sende på de samme teknologiske platforme som ’de store’. Simpelthen fordi, det er dér lytterne er. Derfor vil det være en fordel for de ikke-kommercielle radiostationer at kunne sende på DAB+, fordi andre radiostationer sender dér. Det vil især være vigtigt i tilfælde af en lukning af FM-radio, eller hvis lytterne en dag i stort antal selv har forladt FM.”
Hvad fandt I ud af? Var der flere der hellere lyttede DAB+ end FM? Fordele – ulemper?”
”Vi har ikke lyttermålinger på vores DAB+-udsendelser, så det er svært at svare rigtig konkret på. Det er som sagt heller ikke det samme, vi tilbyder på DAB+ og på FM, idet vi sender fire egne kanaler på DAB+. Men de andre stationer, vi har inviteret med, sender det samme indhold på DAB+ og FM, og her ved vi da, at vores nærmeste nabo, Radio Humleborg og Jazzkanalen, har lyttere på DAB+.
Nu er det sådan, at vi i vores forsøg holder omkostningerne til masteleje nede ved at sende DAB+ fra samme sendemast som FM-senderen. Så selv om det er godt for vores case at have alle de omkringliggende stationer med i DAB-blokken, får vores nærmeste nabo i praksis nok mere ud af det, end de stationer, der ligger lidt længere væk fra os. Til gengæld tilbyder vi de ikke-kommercielle stationer at være med gratis. I en ordinær ordning, hvor alle de ikke-kommercielle skulle sende på DAB+ i stedet for på FM, tænker jeg, at man ville skillinge sammen til en sendeposition, der i højere grad tilgodeser alle.”
Hvorfor tror du, at der ikke er andre ikke-kommercielle radioer i resten af landet, der gør som jer?
”Det er vel først og fremmest fordi, der mangler en ordning med ordinære sendetilladelser og driftstilskud til det. Vi kommer ikke udenom, at det er lidt besværligt med forsøgstilladelser, og der følger heller ikke tilskudsmidler med. Så de ville være nødt til at finansiere det på anden vis.”
Så, hvordan skulle det kunne skrues sammen? Skal vi ha’ det samme som i UK, SSDAB? På baggrund af jeres erfaringer; hvad ville være den perfekte løsning rent senderteknisk?”
”Jeg er ikke godt inde i, hvordan den britiske ordning for ’Small-scale DAB’ er skruet sammen. Men jeg mener, at det rigtige vil være at lave et antal lokale DAB-frekvenser til ikke-kommercielle lokalradioer. Som sagt: Det allervigtigste for de ikke-kommercielle er at kunne sende på samme teknologiske platforme som andre radiostationer.
Nogle steder er det jo også helt oplagt at gøre: I København og på Frederiksberg er der otte ikke-kommercielle FM-frekvenser og en blandet kommerciel/ikke-kommerciel FM-frekvens. En enkelt DAB-sender, placeret det rigtige sted, som stationerne selv gik sammen om at drive, ville kunne sende radiokanaler nok til erstatte alle FM-frekvenserne i tilfælde af en lukning af FM. Faktisk vil den kunne sende endnu flere kanaler end de ni, og dermed give stationerne mulighed for at få mere sendetid, end de har i dag. Derudover ville det nok også være billigere i drift end de ni FM-sendere tilsammen.”
Men vi må vel også konstatere at DAB/DAB+ måske er dén teknologi overhovedet, der har været den langsomste ’starter’. Efter over 20 år er det kun to lande ud af klodens små 200 lande, Norge og Schweiz, hvor DAB+ lytningen er større end FM. Er det spildt krudt, at satse på DAB+, hvis man er en lille ikke-kommerciel lokalradio med begrænsede ressourcer. Mange vurderer jo, at det alligevel bliver netradio, der bliver fremtidens distributionsform for radio – især i bilradioer?
”At netradio bliver fremtidens distributionsform for radio har jeg vel efterhånden hørt i 15 år, og det er ikke sket endnu. Netradio er ældre end DAB-radio i Danmark, i al fald hvis vi ser bort fra de første DAB-forsøg i 90’erne, hvor man kun sendte to steder i landet og med ret beskedne sendestyrker, og DAB-radioer vel dårligt nok kunne købes i butikkerne endnu. Og alligevel viser de årlige opgørelser fra Kantar Gallup om radiolytning per platform, at både FM og DAB er større end netradio. Så jeg vil snarere sige, at det er netradio, der er den langsomste ’starter’.
Jeg tænker, at dér hvor netradio klarer sig godt, er i form af on-demand/podcast snarere end flowradio. Så hvis vi faktisk når frem til, at lytning via nettet bliver altdominerende, så er det måske flowradio som sådan, der vil være på tilbagegang.
En lille ikke-kommerciel lokalradio tror jeg også vil risikere at blive en ’dråbe i havet’, hvis den skal overgå til kun at sende på nettet og ikke længere æterbårent. Derfor tror jeg ikke, at det vil være spildt krudt at satse på DAB+, særligt ikke i tilfælde af en lukning af FM.”
“Jeg kan runde af med at tilføje, at jeg har en DAB-radio, som også er internet-radio, og det er blot et par uger siden, jeg fik en mail fra udbyderen af kanallister til den, Frontier Nuvola, om at det fra næste år vil koste et årligt beløb, hvis jeg fortsat vil kunne indstille favoritkanaler og ’custom streams’ i internet-delen af min radio. Uden ’custom streams’ er det Frontier Nuvola, der suverænt bestemmer, hvilke radiokanaler der skal være tilgængelige på internet-delen af radioen, idet man ikke selv vil kunne lægge stationer ind. Dét tænker jeg blot er en forsmag på, hvad vi vil se, hvis fremtiden er, at al radiodistribution sker over nettet: Såvel teleselskaber som udbydere af kanallister vil kunne opkræve penge for adgangen til at høre radio, hvis netradio er eneste distributionsform. Så det er vi måske slet ikke interesserede i, at det er”.
En stor tak til Ulrik Brinck fra Kanal Plus for at dele viden, erfaringer og perspektiver om, hvorvidt DAB+ er noget for de ikke-kommercielle lokalradioer.
10 11 2023
Radio Rønde – Syddjurs Lokalradio har i et større projekt med flere debatudsendelser fra et lokalt kulturhus sat fokus på folkesundhed og især ’Det gode liv i Syddjurs’. Radio Rønde fik økonomisk tilskud til projektet fra Community Media Forum Europe.
Tidligere i år udskrev Community Media Forum Europe (CMFE) en konkurrence om et ’Community Media Production Grant’. Græsrodsmedier i fire fokuslande – heriblandt Danmark – kunne indsende produktionsforslag til projekter, der skulle have fokus på folkesundhed.
Én af de heldige, der fik godkendt deres forslag var Radio Rønde – Syddjurs Lokalradio, der modtog 3.750 euro (cirka 28.000 kroner) til at realisere planerne.
Hvordan planerne skulle udmøntes mere præcist nåede man frem til på en to-dages workshop, hvor tre medarbejdere fra radioen mødtes med koordinator for CMFE’s paneuropæiske projekt Birgitte Jallov og professor i miljø- og sundhedspædagogik Bjarne Bruun Jensen. Her blev man enige om, at satse mere på “det gode liv” – som defineret af WHO – fremfor de mere traditionelle KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), og efterfølgende valgte man at lade sig inspirere af de erfaringer radioen havde med det direkte debatprogram Live Radio Kalø, der har handlet om aktuelle emner som natur, havmiljø, at være ung i Syddjurs, bæredygtig levevis i Syddjurs Kommune.
Den første temaudsendelse blev sendt fra Kulturhotellet i Rønde. Her delte fire debattører (instruktør, tidligere deltager, koordinator fra kommunen og en politiker fra ældre- og sundhedsudvalget) deres syn på, hvad ’Det gode Liv’ er. Efterfølgende er der blevet sendt to andre temaarrangementer, og senere i november og igen i december kommer der to debatudsendelser mere – blandt andet med fokus på ensomhed blandt unge og ældre. Derefter laver radioen en evaluering, men man regner med at fortsætte med sundhedsprogrammerne i hele 2024.
Projektleder Niels A. Holst fra Radio Rønde fortæller, at det har været og er et rigtigt spændende projekt, der har inspireret til at skrue op for radioens ambitioner. Men der har også været meget arbejde for at få det hele til at lykkes. Der skulle bruges meget tid på at udarbejde projektbeskrivelse og efterfølgende afrapportering til CMFE.
Ingen af deltagerne har fået løn for deres medvirken – hverken debattører eller medarbejdere fra Radio Rønde – Syddjurs Lokalradio. Pengene fra CMFE er for det meste blevet brugt til indkøb af nyt teknisk udstyr, blandt andet mikrofoner, mikrofonstativer og forskelligt OB-udstyr, der gør det nemmere for radioen at sende direkte ude fra ’marken’
”Det afgørende for dette projekt, er at sætte fokus på folkesundhed og hvordan en lokalradio så kan gøre det. Specielt i forhold til at få borgere og brugere af kommunens sundhedstilbud på banen, med udviklingsideer til kommende kommunale sundhedstilbud. Vi har valgt at lave selve optagelsesmiljøet som en form for dagligstue, for at lave optagelsesmiljøet mere roligt og hverdagsagtigt. Og som et sidste fokus i projektet er der også en forhåbning om at nogle af deltagerne kunne blive medarbejdere på radioen og dermed styrke radioens frivillige medarbejderstab. Udsendelserne betyder ligeledes, at Radio Rønde fremover vil blive endnu bedre til at komme ud og rapportere fra dér, hvor borgerne er i lokalsamfundet”, slutter Niels A. Holst.
I slutningen af januar mødes de otte deltagende medier fra Østrig, Irland, Spanien og Danmark til en konference i Wien, hvor projektet skal præsenteres for de øvrige deltagere samt nogle af de stationer som tidligere var inviteret med i projektet. Udover Radio Rønde er det fra Danmark den århusianske Radio Bazar, der er med.
10 11 2023
Radio uddeler idrætspriser for 30. gang
Når den lokale radio i Brønderslev, Radio 101,2, næste gang uddeler idrætspriser, så er 30. gang, at man hylder det lokale idrætsliv.
”Der er jo masser af nationale idrætspriser, så vi tænkte – tilbage i 1994 – at det var oplagt at hylde det lokale idrætsliv med en pris”, fortæller Bjarne Axelsen fra Brønderslev Nærradio til SAML Nyt. ”Dengang var det lidt spontant, men senere fik vi sat det lidt mere i system, så der nu er tre priser: Klubprisen, idrætslederprisen og årets sportsnavn”. En forudsætning for at komme i betragtninger er, at man er hjemmehørende i Brønderslev Kommune.
Der er nu åbnet for indstillinger – frem til den 1. december, og selve uddelingen af priserne sker dels af radioen selv og dels ved Brønderslev Kommunes årlige ’award show’ i begyndelsen af 2024. Den lokale radiostations sportspris er den ældste, den længst eksisterende, at alle de priser der uddeles.
Det er ikke helt tilfældigt, at netop Radio 101,2 uddeler disse idrætspriser. Lokalradioerne i Brønderslev har en lang tradition for at promovere og dække det lokale idrætsliv.
27 10 2023
Radio- og TV Nævnet har ikke foretaget en egentlig ændret vurdering af, hvor meget musik ”i begrænset omfang” er. Sådan lyder det nu i et svar fra Nævnet til SAML Nyt.
I lokalradiobekendtgørelsen § 11 stk. 1 fremgår det, at programvirksomheden skal omfatte mindst én times egenproduceret førstegangsudsendelse med lokalt indhold hver uge i minimum 50 uger om året i form af ét eller flere taleprogrammer. Det er i begrænset omfang tilladt at anvende jingler, vignetter eller musikalske indslag i denne del af programmet.
Men formuleringen ”begrænset omgang” er åben for fortolkning, og SAML Nyt har derfor spurgt Radio- og TV Nævnet, om der er ændret på praksis i, hvor meget ”begrænset omfang” er – på baggrund af en sag mod Arkens Radio i Esbjerg tidligere i år.
Nævnet oplyser, at der siden 2018 er blevet truffet 10 afgørelser vedrørende musik ”i begrænset omfang”, og bekræfter at spørgsmålet har været drøftet i nævnet. ”Men det har ikke medført en egentlig ændret vurdering af ”begrænset omfang””, lyder det fra nævnet.
Man gør også opmærksom på, at der ikke tidligere har været krav om, at der skulle være tale om ét eller flere hele stykker musik førend, der var tale om en overtrædelse af bekendtgørelsens § 11, stk. 1.
Men hvor mange minutters musik må man så spille – inden det er for meget?
Nævnet henviser til praksis og svarer, at ”det vil bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, afhængig af programmets varighed og øvrige indhold.”
”Det er dertil ikke muligt at angive et fast minutantal for musikforbrug (inklusive jingler og vignetter) i et program af en times varighed, der kan medføre, at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 11, stk. 1 om ”begrænset omfang” ikke overholdes, da dette, som anført i det ovenstående, afhænger af den konkrete situation,” er svaret fra Nævnet.
27 10 2023
Svære tider for norsk lokalradio
Hele 77 ud af 115 lokalradioselskaber i Norge havde underskud på driften sidste år. Nu kræver det norske lokalradioforbund, at den norske stat må på banen med større økonomiske tilskud.
Mens de store, landsdækkende, kommercielle radiokanaler i Norge kunne glæde sig over en vækst i reklameindtægterne på 9,9 procent og en solid driftsmargin på 23 procent, så ser det anderledes dystert ud for de lokale stationer i Norge, skriver radio.no. Ifølge en rapport fra Medietilsynet var der en tilbagegang i driftsindtægterne på 4,1 procent fra 2021 til 2022 hos de stationer, der leverede omsætningstal for begge år. Dermed fortsættes den negative udvikling, der allerede kunne konstateres i 2021.
Det norske Storting har sagt mange gode ting de senere år om lokalradioernes plads i den norske mediemangfoldighed. Nu har de lokale stationers redaktioner i hele Norge behov for, at der sættes handling bag, lød det mandag fra formanden for Norsk Lokalradioforbund Aslak Sommerfelt Skretting, da han deltog i en høring i Stortinget.
”En rig mangfoldighed af lokale radiostationer inkluderer over 150 redaktørstyrede aktører, som alle spiller en vigtig rolle i at holde sine lokalsamfund informeret, opbygge samfundsfællesskaber og opmuntre til demokratisk deltagelse. Lokalradioerne har med næsten 400.000 daglige lyttere en vigtig position, men en udfordrende økonomi truer branchen, og det haster med tiltag for at sikre den redaktionelle mangfoldighed”, sagde Skretting under høringen.
27 10 2023
Østrig: Nærradio gør sig bemærket
Når der senere på året skal uddeles radiopriser i Østrig, så står de uafhængige ikke-kommercielle radioer stærkt. Otte ud af 18 nominerede er ikke-kommercielle lokalradioer.
Når de store, kommercielle radioer og de to statslige kanaler, DR og Radio4, i dag afholder Audiodays på et luksushotel i hjertet af København og deler priser ud til radio- og podcast-branchen i ’Prix Audio’ – så er der ikke så meget som én ikke-kommerciel lokalradio nomineret blandt de i alt knap 70 nominerede radio- og podcast-producenter.
Anderledes i Østrig, når den 26. radiopris med titlen ’Radiopreis der Erwachsenenbildung’ skal uddeles. Her er ikke færre end otte af de 18 nominerede fundet blandt landets ikke-kommercielle lokalradioer. De otte er inden for kategorierne kultur, dokumentation/information, samtaler/debatter og uddannelse. I uddannelseskategorien kommer alle tre nominerede programmer fra en uafhængig radio.
De uafhængige græsrodsstationer i Østrig er organiseret i Verband Freier Rundfunk Österreich og tæller 14 nærradioer og to græsrods-TV-kanaler.
Stationernes mål er at betjene befolkningen i Østrig med radio og TV fri for kommercielle og statslige interesser, hvor der er demokratisk adgang for alle (’Public access’), ingen reklamer og ingen profit-interesser. Der lægges vægt på mangfoldighed – herunder kulturmangfoldighed og programmer på forskellige sprog – samt uddannelsesprogrammer og programmer der går på tværs i lokalsamfundene.
27 10 2023
Høje lytter- og seertal er ikke vigtige
De ikke-kommercielle stationer er ikke drevet af et behov for konstant høje lytter- og seertal – i modsætning til de kommercielle stationer, for hvem netop dét er afgørende for at tjene penge.
For de kommercielle radio- og TV-stationer er lytter- og seertal helt afgørende. Det gør en verden til forskel om der er 1.000 eller 5.000 lyttere her og nu (AQH), da det direkte har betydning for indtjeningen, og dermed afkastet til ejere og aktionærer. Mens formålet med kommercielle stationer er at tjene penge – at skabe et økonomisk overskud – så forholder det sig helt anderledes for ikke-kommercielle stationer, der i stedet har et idébaseret formål om at tilvejebringe værdi for lokalsamfundet, og derfor ikke er afhængig af konstant at skulle søge at maksimere lytter- eller seertallene.
Det står ingen steder skrevet, at de ikke-kommercielle skal have mange seere/lyttere.
Tidligere mangeårig radiodirektør i DR, Leif Lønsmann, forklarer til SAML Nyt: ”For kommerciel radio er ’share’ (lyttetid) den afgørende valuta. Jo flere lyttere, og jo flere minutter de lytter, des større chance for at de eksponeres for en reklame. For Public Service er ’reach’ afgørende; alle har betalt og alle skal kunne finde noget af værdi over tid (i løbet af en dag eller en uge). For community radio [ikke kommerciel lokalradio] er ’coverage’ afgørende.”
’Share’ betyder ’andel af den samlede radiolytning’, der altså sættes til 100 procent. Som det er nu så har den danske stats DR og dets syv radiokanaler ifølge Kantar Gallups RadioMeter-målinger over ¾ af al radiolytning i Danmark med P4 som en helt, ekstremt dominerende kanal. Over 43 procent af al radiolytning i Danmark foregår på P4. Derefter kommer P1 med en share på 11,2 procent, P3 med 8,8 procent og P5 med 6,5 procent. Først på en femteplads kommer en kommerciel station, NOVA, med 5,9 procent. Ifølge Kantar Gallup i uge 40.
’Reach’ betyder ’dækning’ – altså, hvor mange der i løbet af en dag eller en uge lytter til en given radiostation i minimum fem minutter. Tallene på ugebasis er naturligvis meget højere end på dagsbasis, så Gallup offentliggør kun ugetallene. I løbet af en uge lytter 53,0 procent af alle over 12 år til P4 og 23,8 procent lytter til P3. På tredjepladsen kommer P1, der i løbet af uge 40 var i kontakt med 17,5 procent af befolkningen. Den kommercielle NOVA havde en ’reach’ på 20 procent.
Ingen ikke-kommercielle lokalradioer måles i hverken Gallups ugentlige RadioMeter-målinger eller de halvårlige ’Gallup Lokalradio Index’-målinger, der er baserede på telefoninterviews. Dels er det meget dyrt at være med i disse undersøgelser, og dels er vurderingen, at de lokale ikke-kommercielle stationer sender i så små sendeområder, at der ikke kan laves valide målinger. Det var således derfor, at man for år tilbage droppede kravet om ugentlige målinger af TV-stationerne. Den ene uge kunne en station have 10.000 seere og næste uge kun et par stykker.
Lytter- og seertal for de ikke-kommercielle er ikke afgørende. Det væsentlige er, at borgere i området mener, de kan bruge stationen til noget; at de lokale ikke-kommercielle stationer er folkeoplysende og demokrati-skabende. Som det er sagt før – men som ikke kan gentages ofte nok: Det er fint, at vi har ytringsfrihed, men det er ikke meget værd, hvis vi ikke også har ytringsmuligheder.
13 10 2023
Det er skudt helt ved siden af, hvis man stiller krav om høje lytter- og seertal for ikke-kommercielle radio- og TV-stationer. De ikke-kommercielle medier skal i stedet måles på deres værdi for lokalsamfundet; deres ’social gain’.
Det er en misforståelse, hvis man tror, at de ikke-kommercielle radio- og TV-stationer, græsrodsstationer og nærradioer skal fokusere på at have så høje lytter- og seertal som muligt. Det handler i stedet om stationernes sociale værdi for lokalsamfundene. På engelsk taler man om ”social gain”, og netop det begreb er centralt i forståelse af, hvad meningen med ”community radio” (nærradio, græsrodsradio) er.
’Social gain’ er ifølge den britiske reguleringsmyndighed Ofcom et grundlæggende princip for community radio. Rob Watson, der er direktør for Decentered Media og regnes som en de førende eksperter inden for ’community radio’ i UK, forklarer, at ’social gain’ er det positive, de goder og de fordele, som lokale community stationer giver deres lokalsamfund, både ’on-air’ og ’off-air’. Dén måd,e som den lokale radiostation kan gavne lokalsamfundet på, er ikke mindst at give en stemme til de mennesker og de grupper af mennesker, der ellers ikke høres og som ikke kommer i medierne. Det handler om at skabe samhørighed i lokalsamfundet. Det handler om, at de mennesker, der arbejder på den lokale community-station, er aktive og engagerede, at de oplever succes ved at blive bedre til noget og at være i et givende fællesskab.
De forskellige community stationer kan levere ’social gain’ på en række forskellige måder – afhængig af behovene i det område der sendes til. Rob Watson nævner blandt andet, at community-stationer kan sætte grupper af mennesker og lokalsamfund, der ellers ikke dækkes af de store kommercielle og public service medier, på landkortet. Det kan både være geografisk – for eksempel i et landdistrikt eller i en forstad til en større by, men det kan også sagtens være etniske grupper eller religiøse grupper, der ikke eksisterer i de store medier.
Lokale community-stationer kan fremme samhørigheden og den lokale identitet i lokalsamfundet ved at sende indhold, der er relevant for lokalsamfundet, såsom lokale nyheder, servicemeddelelser og behandle lokale emner. Dette kan bidrage til at øge forståelsen og tolerancen blandt forskellige grupper i fællesskabet.
Rob Watson nævner også, at mange community-stationer giver medarbejderne mulighed for at dygtiggøre sig på for eksempel det journalistiske eller det tekniske område. Medarbejderne involverer sig i både fællesskabet indenfor radioen, men også mange gange i andre fællesskaber i lokalområdet. Kodeordene her er borgerdeltagelse, frivilligt arbejde og sociale relationer.
Community stationer kan ofte spille en stor rolle som støtte for det lokale kulturliv, herunder den lokale musik, og stationerne kan være en platform for lokale myndigheder og tjenester.
Endelig fremhæver Watson, at nogle af de grupper, for hvem community radio giver den største værdi, er etniske minoritetsgrupper.
Og dermed er lokale ikke-kommercielle radiostationer altså ikke med i kampen om en konstant maksimering af lyttertallene. Hellere 500 engagerede lyttere, der får et højt udbytte af det program de lytter til; et program der har værdi for netop dem – end 5.000 lyttere, der bruger en kommerciel radiokanal i baggrunden som lydtapet; en flygtig oplevelse, der kun tjener som underholdning.
13 10 2023
Seerne er vigtigere end seertal
Seertal er ikke afgørende for TVMarineret. Alligevel er stationen kendt i København og omegn – og oplever mange succeshistorier
SAML Nyt har spurgt TV-producer Henrik Jelstrup fra TVMarineret i København om, hvordan han har det med jagten på høje seertal. Han svarer, at han ikke rigtigt interesserer sig for seertal, så længe indholdet af det man sender er interessant. ”Vi dækker dét, der for os er interessant – og allerhelst vækstlaget, det skæve og det eksperimenterende – og vi gør vores bedste hver gang”. Og det er uanset, om det er en type udsendelser, der typisk giver mange seere eller udsendelser, der typisk giver få seere.
Hvad er det så der giver høje seertal?
Henrik: ”Seertal har noget at gøre med, hvilke typer udsendelser man vælger at lave, er min erfaring. Om man går efter populære emner, berømtheder eller det modsatte. Hvis man for eksempel har en berømthed med i sin udsendelse stiger seertallet typisk kraftigt. Har man med ukendte at gøre falder det tilsvarende. Vi laver begge typer udsendelser.”
”Denne politik har i et eller andet omfang gjort TVMarineret meriteret [anerkendt] idet vi efterhånden er kendte i København og omegn. For eksempel stødte jeg forleden på en musiker, der var meget beæret over at skulle medvirke i en optagelse, og han betegnede vores TV-station som berømt, hvilket jeg så til gengæld var meget beæret over han sagde. Andre jeg møder, siger de følger vores TV-station, fordi vi netop dækker stort og småt,” lyder det videre fra Henrik Jelstrup.
Han tilføjer, at man har mange ’views’ [visninger] på flow-TV, på hjemmesiden og på stationens YouTube-kanal, men det er i virkeligheden uinteressant, når man møder og taler med de mennesker, der rent faktisk ser TVMarinerets udsendelser. ”De giver os utrolig flotte og dejlige kommentarer, så vi helt rødmer og bliver stolte. Uden respons ude i det rigtige liv – ingen entusiasme. Det er dét der holder os i gang.”
13 10 2023
Lokale ikke-kommercielle radioer er forpligtigede til at lave taleradio – stort set uden musik. Nu har Radio- og TV Nævnet tilsyneladende skærpet reglerne.
Mens f.eks. taleradioen Radio 4 gerne må spille musik, når det er relevant, så gælder der anderledes strikse – men ikke særligt klare – regler i programvilkårene for de ikke-kommercielle lokalradioer.
I lokalradiobekendtgørelsen § 11 stk. 1 fremgår det, at programvirksomheden skal omfatte mindst én times egenproduceret førstegangsudsendelse med lokalt indhold hver uge i minimum 50 uger om året i form af ét eller flere taleprogrammer. Der er i begrænset omfang tilladt at anvende jingler, vignetter eller musikalske indslag i denne del af programmet.
Formuleringen ”begrænset omgang” er indtil nu blevet tolket sådan af nævnet, at der ikke måtte blive spillet hele stykker musik, men kun uddrag af musiknumre.
Men i en tilsynssag fra tidligere i år mod Arkens Radio i Esbjerg, er denne praksis tilsyneladende blevet skærpet. Radio- og TV-Nævnet har således haft stopuret fremme og ganske minutiøst opmålt i sekunder, hvor meget musik Arkens Radio har spillet i fire udvalgte udsendelser af en halv times varighed. Alt er nøje opmålt – fra seks sekunders musik og op.
Tilsynet mundede ud i, at nævnet vurderede, at der blev spillet for meget musik, og gav derfor radiostationen en påtale og idømte Arkens Radio til at tilbagebetale 1.583 kroner af radioens driftstilskud. Fordi nævnet altså – ud fra en konkret vurdering – mente, at der blev spillet nogle sekunder eller minutters musik for meget.
”Småligt” kunne måske være en umiddelbar indskydelse. ”Urimeligt” kunne være en anden indskydelse. Ikke mindst, hvis man sammenligner med, hvad Radio Loud slap af sted med – uden at skulle betale så meget som en krone tilbage.
Men Radio- og TV-Nævnet kan – helt som de vil – vurdere, hvor grænsen går for, hvad ”begrænset omfang” er, og dermed hvor mange sekunders musik der må spilles i de ikke-kommercielle lokalradioers taleprogrammer. Som det er blevet sagt gentagne gange fra nævnet, når de lokale stationer har efterlyst klare svar: ”Det kommer an på en konkret vurdering”.
På informationsmødet den 8. juni 2023 for de lokale stationer om lokalt indhold var talen klar: Nævnet har altid har ret til at ændre praksis. Radio- og TV-Nævnets sekretær sagde således: ”Nævnet har også lov til at gå ind og sige, jamen – ved I hvad – man har en praksis; nu strammer man op på sin praksis af en eller anden årsag, fordi man mener, at det måske skal være en lille smule anderledes, end det hidtil har været. Det er også nævnets prærogativ”. (Prærogativ er latin og betyder: ”ret til at blive prioriteret højere end andre, for eksempel når der er begrænset adgang til noget, eller når noget skal fordeles”).
SAML Nyt har igennem nogen tid forgæves forsøgt at få en kommentar Radio- & TV-Nævnet både mundtligt og skriftligt. En mundtlig udtalelse er afvist, og skriftlige henvendelser besvares med: ”Vi har desværre ikke haft mulighed for at undersøge sagen endnu, men vi vender tilbage snarest muligt.”
Dét der ikke rigtigt vil svares på, er ellers ret simpelt: ”Har spørgsmålet været genstand for en drøftelse i nævnet, som har mundet ud i, at man er blevet enige om at stramme op på dette område – og/eller – skærpe/ændre fortolkningen af ”begrænset omfang”.
Er det korrekt, at der tidligere skulle være tale om ét – eller – flere hele stykker musik i en time med taleradio, for at det ville blive betragtet som en overtrædelse af reglen med det begrænsede omfang. ”
Og for at få det helt på det rene: ”Hvor mange minutters musikforbrug (inkl. jingler og vignetter) skal der være i en time, for at det ikke overholder reglen om ”begrænset” omfang.”
Mens nævnet ikke har tid til at svare på disse spørgsmål, så fortsætter nævnets tilsyn ud fra en praksis og ud fra en ”konkret vurdering”, som altså ikke er ganske klar.
13 10 2023
Norge: Sendetilladelser forlænges
De lokale radiostationer i Norge har fået forlænget deres sendetilladelser til 2031 og får dermed lov til at fortsætte på FM i otte år.
Norge er ellers – som det eneste land i verden – landet, hvor man officielt har ’slukket’ for FM-båndet og er gået over til DAB+. Det skete i december 2017. Alle de store kommercielle radio-networks og den statslige public service-kanal NRK har således lukket alle FM-sendere og høres i æteren kun på DAB+.
Men de lokale radiostationer har fået en dispensation til at fortsætte på FM. Igen. Først fik man tilladelse frem til 2021. Dernæst indtil udgangen af 2026. Og nu er tilladelserne så igen blevet forlænget. Nu til og med 2031.
Det fremgår ifølge Norsk Lokalradioforbund i den norske regerings forslag til statsbudgettet. Desuden foreslås der en lille stigning i den økonomiske støtte til de lokale ’lyd- og billedmedier’ i 2023.
Den norske regering anerkender, at FM fortsat er en meget vigtig platform for lokalradioen, både økonomisk og lyttermæssigt.
13 10 2023
Podcasts om kvinder i nærradio
’Women on the Global Airwaves’ er en podcast-serie, der sætter fokus på kvinder verden over, der laver græsrodsradio og som gør en forskel.
I store dele af verdens lande er kvindernes stemmer og historier ofte fraværende eller sjældne. Men mange steder findes der – på trods – stærke kvinder, der gør en forskel i ellers mandsdominerede samfund. Kvinder der kæmper for at blive hørt og respekteret – kvinder der lave græsrodsradio.
Dét er det Birgitte Jallovs podcastserie ’Women on the Global Airwaves’ tager afsæt i. Birgitte Jallov er stifter og director for EmpowerHouse og har siden 1980 arbejdet med ‘community radio’, græsrodsradio, i en stribe lande på hele kloden. Hun oplever igen og igen, hvordan græsrodsradioer mange steder er med til at bryde tavsheden og ændre på usunde traditioner. Det tager tid, men det sker. Blandt andet er kvinder begyndt at få en mere aktiv, synlig og respekteret rolle i samfundet, og vold mod kvinder og børn falder.
I ’Women on the Global Airwaves’ taler Birgitte Jallov med kvinder, der i kraft af deres arbejde på græsrodsradioer har været og er med til at identificere og dokumentere deres erfaringer med at styrke kvinder og øge kvinders rolle i specifikke fællesskaber og dermed i samfundet generelt. Programserien søger svar på hvorfor og hvordan – eller hvorfor ikke.
I udsendelserne kan man blandt andre møde:
– Kanchan K.Malik fra Hyderabad i Indien, der tager udgangspunkt i, at nærradio ikke bare handler om at lave programmer, men om at engagere og inspirere mennesker.
– Der er en samtale med Jubiel M. Zulu, en prisvindende journalist og kommunikationsspecialist fra Zambia, der giver eksempler på, hvordan hun har brugt og integreret emner af betydning for kvinders liv – politisk, økonomisk, socialt og kulturelt – i sine radioudsendelser, og hvordan dette har medført en begyndende ændring af deres liv til det bedre.
– Karolina Rogóz-Namiotko, der er studievært på studenterradioen Radio UWM i Polen, og står for programmet ’Lejdi Gada – kvinder ved mikrofonen’. Et program om selvudvikling, om at acceptere sig selv og om selvværd.
– Gwendolyn Gay L. Gaongen, der er chef for Radyo Sagada – Filippinernes eneste radiostation for den oprindelige, indfødte befolkning i bjergene på Luzon. Ét af de vigtigste formål med Radyo Sagada er at skabe dialog og gode relationer mellem de forskellige lokalsamfund i området.
Indtil nu er der produceret 15 podcasts. Birgitte Jallov oplyser, at to podcasts fra Øst Timor og Mozambique er på vej.
Man kan lytte til de forskellige podcasts her.
29 09 2023
En række elever fra skoler i Roskilde producerer radioprogrammer på den lokale radiostation i Roskilde, DampRadioen.
Den nye skolereform har givet skoleelever mulighed for at arbejde med radiomediet. En række elever fra skoler i Roskilde har produceret udsendelser til DampRadioen om mange forskellige emner, som knytter sig til Roskilde og omegn.
Alle unge har i dag fokus på at anvende de nye sociale medier. Radioproduktion giver skoleeleverne indsigt i, hvordan man bruger ét af de lidt ældre medier, som radioen jo er, og hvordan man omgås de nye sociale medier.
DampRadioen i Roskilde fungerer som et åbent og frit båndværksted, hvor alle med tilknytning til Roskilde og nærmeste omegn kan producere egne radioudsendelser efter behov og interesse. Man behøver ikke at have erfaring med radiomediet; DampRadioen hjælper både redaktionelt og teknisk med produktionerne. Der er over 100 personer, der fast bruger DampRadioen som båndværksted.
29 09 2023
De ikke-kommercielle, lokale radio- og TV-stationer mindes om, at der skal søges om driftstilskud for 2024 senest på mandag den 2. oktober kl. 14.
Der er nu op over for at indsende ansøgninger til Radio- og TV-nævnet om driftstilskud for 2024 for de ikke-kommercielle, lokale radio- og TV-stationer, der har programtilladelse fra Radio- og TV-nævnet.
Ansøgning skal ske via en formular, som findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, og for at komme i betragtning skal (!) ansøgningen være inde senest mandag den 2. oktober 2023 kl. 14.00. Kommer ansøgningen blot det mindste for sent, vil ansøgningen ikke blive behandlet.
Det er meget vigtigt nøje at følge vejledningen på området: For lokal-tv: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SLKS/Dokumenter/Medier/Driftstilskud/Tilskudsvejledning_-_TV.pdf og for lokal radio: https://slks.dk/tilskud/stamside/tilskud/tilskud-til-lokalradio-2024
Tilskudsmodtagere for 2024 vil modtage den første rate af tilskuddet (hvis ellers finansloven er vedtaget) og tilsagnsbrev medio/ultimo januar, mens den anden rate udbetales i august.
29 09 2023
Tyskland: Radio fra parkeringsplads
’Åben mikrofon’ fra en parkeringsplads for at sætte fokus på blandt andet bilisme. Sådan gjorde græsrodsradioen LORA fra München forleden – og det blev en stor succes.
Debatten raser i Tysklands tredje største by, München om biler i bykernen, om offentlig transport og om mobilitet i byen. München er samtidig mødested for verdens største internationale motorshow, IAA Mobility. Og dén anledning lod den ikke-kommercielle lokalradio Radio LORA ikke gå fra sig.
Man indrettede en slags, åben dagligstue i en parkeringsbås på en parkeringsplads, og sendte direkte ’åben mikrofon’ herfra på radioens FM-frekvens. Man ville have græsrodsperspektivet med – uden indblanding af kommercielle interesser fra ikke mindst den magtfulde bilindustri. Og over 50 mennesker kom til orde med emner som klimaforandring, luftforurening og ikke mindst byplanlægning med fokus på mennesker og ikke på biler.
29 09 2023
Så kan der søges driftstilskud
Alle ikke-kommercielle, lokale radio- og TV-stationer, der har en programtilladelse fra Radio- og TV-nævnet, har nu mulighed for at søge om driftstilskud for 2024.
Der er nu åbnet for at indsende ansøgninger til Radio- og TV-nævnet om driftstilskud for 2024.
Ansøgning skal ske via en formular, som findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, og for at komme i betragtning skal (!) ansøgningen være indsendt senest mandag den 2. oktober 2023 kl. 14.00.
Det er meget vigtigt nøje at følge vejledningen på området: For lokal-tv denne – og for lokal radio denne.
Tilskudsmodtagere for 2024 vil modtage den første rate af tilskuddet (hvis ellers finansloven er vedtaget) og tilsagnsbrev medio/ultimo januar, mens den anden rate udbetales i august.
15 09 2023
Den lokale tv-station i Kolding, Canal6000, sender i december måned julekalender med fokus på den lokale graffitikultur – og med fire graffitinisser i hovedrollerne.
I samarbejde med DASK (Dansk Skuespillerkatalog) var der indbudt til en åben casting i slutningen af august for at finde skuespillere til årets julekalender på Canal6000: ’Jul i Slicetown’. Hele 15 håbefulde, unge mennesker mødte op, og fire blev valgt. De fire kommer alle fra sendeområdet: to fra Kolding, én fra Haderslev og én fra Fredericia.
’Jul i Slicetown’ tager udgangspunkt i lokalhistorien fra Kolding om graffiti, skateboardmiljøet og hiphoppen, fortæller Frederik Riis fra Canal6000 til SAML Nyt. I julekalenderen følges fire graffitinisser, som gennemgår noget af den samme udvikling som graffitimiljøet i Kolding har gennemgået i de seneste årtier; noget med at prøve at gøre graffitien lovlig, og hvordan de unge graffitimalere dermed mister noget af sig selv, og hvordan det så erstattes af noget andet.
’Slicetown’? ”Ja, det er et kælenavn for Kolding, som bruges kærligt af både græsrodsmiljøet og helt op i den kommunale administration”, forklarer Frederik Riis. Det stammer oprindeligt fra skateboardmiljøet, hvor mange unge skatere ofte spiste pizza-slices. At det skulle være fordi Kolding er dén by i Danmark med flest pizzarestauranter er lidt af en myte, uddyber Frederik Riis.
Det er ikke første gang Canal6000 sender julekalender. Første gang var i 2001, og siden er der sendt julekalender omkring ti gange på lokal TV i Kolding. I 2020 var det for eksempel øl-julekalenderen ‘Glædelig øl’, der blev produceret i samarbejde med Øllets Venner og den lokale afdeling af Danske Ølentusiaster, og hvor blandt andre kommunens borgmester medvirkede. Sidste år – i 2022 – var julekalenderen på Canal6000 et dukkespil med science fiction flavour. ”Det var dét, der kunne lade sig gøre under pandemien”, forklarer Frederik. Dukkeførerne havde masker på, og skuespillerne optog deres replikker hjemme.
Selv om der er meget arbejde i at lave en julekalender, så er det en rigtig god idé for en lokal TV-station, fastslår Frederik Riis. ”Det er helt klart umagen værd, det er en god proces for de frivillige – ikke mindst de unge – på TV-stationen, og så er det populært hos seerne.” ”Det giver et godt sammenhold og en god arbejdskultur, hvor man bakker hinanden op og overordnet set, så styrker det fællesskabet på TV-stationen,” lyder det fra Frederik Riis.
Der optages hver onsdag eftermiddag i september, oktober og november. Efter optagelserne spises der sammen, og derefter bliver de fleste hængene.
15 09 2023
Støtte til projekter om Grønland
Nu kan der søges støtte til kulturprojekter, der arbejder for at fremme den gensidige forståelse på tværs af Grønland og Danmark.
Der kan søges støtte til kulturprojekter, der arbejder for at fremme den gensidige forståelse på tværs af Grønland og Danmark. Puljen opererer med et bredere defineret kulturbegreb, der, udover de klassiske kunstarter, inkluderer sprog, madkultur, fællesskab, kulturarv med mere.
Arrangører af kulturprojekter, der arbejder på at fremme den gensidige forståelse på tværs af Grønland og Danmark i et partnerskab bestående af minimum én dansk og én grønlandsk aktør kan søge.
Puljen er på 970.000 kroner årligt i perioden 2023-2026 og har til formål at fremme og understøtte den gensidige forståelse mellem Grønland og Danmark gennem kulturprojekter. Fra 2024-2026 vil puljen have henholdsvis en forårs- og efterårsfrist. Fristen for at søge denne gang er den 6. oktober og man kan læse mere her.
15 09 2023
Nu kan der søges støtte fra Europa-Nævnet til debat- og oplysningsaktiviteter for 2024.
Europa-Nævnet, der årligt fordeler 20,4 millioner kroner igennem forskellige puljer, og hvis formål er at sikre oplysning og debat om EU, har lige nu tre forskellige puljer, som kan ansøges frem til den 6. oktober kl. 14.
Den pulje, der er relevant for ikke-kommercielle radio- og TV-stationer, er denne.
Ikke-kommercielle radio- og TV-stationer skal være særligt opmærksomme på, at dels kræver Europa-Nævnet en ret stor egenfinansiering, 40 – 50 procent, og dels at egenfinansieringen IKKE kan tages af det driftstilskud, man får fra Radio- og TV-nævnet. Dette tilskud må ene og alene anvendes til stationens drift og ikke til at finansiere eventuelle andre projekttilskud.
15 09 2023
Mange foreninger, herunder mange ikke-kommercielle radio- og TV-stationer, har store problemer med at være bankkunder. DFS forsøger at gøre noget ved det.
Det er hvidvaskloven, der er forklaringen på hovedparten af de omfattende kontrolkrav, banker stiller til deres foreningskunder. Krav, som er stærkt belastende for foreningerne, og som ifølge Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) er medvirkende til, at halvdelen af de foreningsaktive overvejer at stoppe arbejdet.
Hovedbegrundelsen for bankernes praksis har været, at der skulle være en reel og betydelig risiko for, at foreninger bliver brugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Men det er både ”unødvendigt og unyttigt”, siger formand for DFS, Per Paludan Hansen, og tilføjer: ”Loven skyder spurve med kanoner, og der er ingen proportionalitet mellem lovens bestemmelser og problemets størrelse i foreningslivet.”
I snart tre år har DFS arbejdet på at løse problemet med bøvlet i bankerne for foreningslivet. Som et første resultat af dette udsendte Finanstilsynet i november sidste år en vejledning til bankerne, der giver bankerne mulighed for at kræve mindre dokumentation, hvis de vurderer, at foreningen udgør en begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Det er imidlertid kun en vejledning, og det har vist sig, at – så vidt vides – ingen banker har valgt at følge denne vejledning.
Ifølge DFS, så afkræver bankerne fortsat omfattende dokumentation – mere end de behøver ifølge vejledningen. Det kan stadig være et problem overhovedet at få en bankkonto, og bankerne opkræver stadig skyhøje gebyrer, som opsluger en stor del af foreningernes økonomi.
Regeringen har i sit regeringsgrundlag sat sig for at løse disse problemer, og siden i foråret har Kulturministeriet stået i spidsen for et projekt, der skal lette foreningernes administrative byrder.
Men endnu er der intet konkret sket.
DFS efterlyser dokumentation for foreningernes bøvl i banken. Jo mere dokumentation DFS kan levere, jo større chance er der for, at reglerne bliver ændret.
De ikke-kommercielle radio- og TV-stationer opfordres til at komme med input til, hvordan de bliver behandles af deres banker:
- Hvilke oplysninger og hvilken dokumentation forlanger jeres bank: når I opretter en bankkonto, når I skifter bestyrelse, formand eller kasserer og i andre tilfælde?
- Er det blevet bedre, siden vejledningen kom i november 2022?
- Har I brugt vejledningen til at modsætte jer de krav, som I bliver pålagt?
- Har I haft problemer med at kunne få en konto i banken?
- Betaler I urimeligt høje gebyrer?
og sende dette til saml@saml.dk, hvorefter SAML så sender det videre til DFS.
15 09 2023
EU er på vej med hjælp til lokale og regionale medier i områder af EU, der karakteriseres som ’nyhedsørkener’. Puljen er på ni millioner kroner.
I februar 2023 satte EU gang i et 18 måneder langt forløb med overskriften ’Local Media for Democracy’, der blandt andet vil søge at hjælpe lokale og regionale medier – samt ’community media’ – i områder af de 27 EU-lande, der kan betragtes som nyhedsørkener.
En foreløbig rapport om projektet kan læses her.
I Danmark er der også særlig støtte på vej til lokale- og regionale medier, som vedtaget i medieforliget i juni 2023. Men det er udelukkende til skrevne medier, mens f.eks. de lokale radio- og TV-stationer er udelukket. Det er ikke tilfældet med EU’s støtte til medier i nyhedsørkener; her kan både trykte medier, radio, TV og digitale medier komme i betragtning.
Puljen er på 1,2 millioner euro (svarende til cirka ni millioner kroner), og sidste frist for at søge er den 28. september 2023. Man kan læse mere her.
15 09 2023
Den store ikke-kommercielle radiostation Radio LoRa i Zürich fejrer den 22. og 23. september 40 års fødselsdag.
Radio LoRa, der kalder sig ’Das Freie Radio von Zürich’, er den ældste ikke-kommercielle lokalradio i Schweiz og begyndte oprindelig som et politisk projekt. Stationen ser sig stadig som en kritisk aktør i forhold til politiske og kulturelle begivenheder i Zürich.
Stationen har 300 dedikerede frivillige, der sørger for at holde stationen i luften 24 timer i døgnet alle ugens syv dage. Stationen betegner sig selv som en multikulturel radiostation, og der sendes således udsendelser på 20 forskellige sprog. RadioLoRa afspejler dermed virkeligheden i Zürich, hvor hver tredje indbygger ikke bruger schweizertysk som hverdagssprog.
Når Radio LoRa fejrer 40 års fødselsdag den 22. og 23. september, så vil det ske med diskussioner, musik, kultur, dans og historier ved en festival i kulturcentret RoteFabrik.
15 09 2023
Den lokale tv-station i Esbjerg, FamilieKanalen, har netop fejret 20 år i luften og taget to nye studier i brug. Stationens historie har budt på mange udfordringer.
Er der behov for en lokal tv-station, der værner om de traditionelle kerneværdier? Ja, mente en gruppe mennesker fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (også kendt som mormoner) i Esbjerg i 2001. Så efter et langt tilløb og meget hjælp fra Max Gram, der på det tidspunkt var leder af TV Glad i Esbjerg, stiftede man den 13. august 2003 TV-stationen FamilieKanalen.
Det første halve år havde FamilieKanalen til huse hos TV Glad og benyttede deres udstyr. Året efter begyndte man at modtaget et årligt tilskud på 78.000 kr. for at lave tre timers ny TV hver eneste uge. Der var i sagens natur ikke råd til lønninger, for pengene skulle bruges på husleje og tiltrængt indkøb af udstyr.
Lasse Ilskov, en 23-årig ung mand, blev hentet til Esbjerg fra Fyn som daglig leder i oktober 2003 og han husker: ”Det føltes som om at vi ikke havde nogen penge at gøre med. Flere gange var vi ude og samle flasker for at få råd til frimærket, hvis der skulle sendes et brev.”
Lasse arbejdede fuldtids med FamilieKanalen og tjente så penge i sin fritid ved at være afløser på byens plejehjem. ”Det var ikke en økonomisk nem periode. Som årene gik, blev der mere og mere råd til løn, men fra 2003 hvor jeg begyndte og til 2017 havde jeg aldrig en månedsløn over 10.000 kr. før skat. Men jeg blev ved, for jeg synes det var sjovt, og det synes jeg stadig at det er.”
De første to år, forsøgte FamilieKanalen at lave TV-programmer der udelukkende handlede om familien. Ud fra mantraet om at ”Stærke samfund består af stærke familier.” Men at skulle lave tre timers dokumentarlignende programmer hver eneste uge – udelukkende med frivillige kræfter – blev for voldsom en opgave, så man var nødt til at finde en hurtigere måde at lave TV på.
Valget faldt i 2005 på, at man ville lave positivt oplysende studie-TV i stedet for dokumentarprogrammerne.
Det har man holdt fast i lige siden, og det er blevet FamilieKanalens kendemærke. ”Alle der har noget de brænder for at fortælle, er velkomne i FamilieKanalens studie. Den lille mand med den gode idé. Klubberne, foreningerne, uddannelsesinstitutionerne, politikerne, forskerne og religionerne. Alle andre end virksomheder har muligheden for at komme i FamilieKanalens studie, for som licensstøttet TV-station må vi ikke lave reklame.” Lasse Ilskov fortsætter: ”De programmer vi laver, er kendetegnet ved at være rolige og dybdegående. Vi giver studiegæsterne tid til at komme ud med alt, hvad de har på hjerte. Vi ved godt at den type roligt TV bedst appellerer til de rigtigt voksne, men det er også dem der holder fast i at se flow-tv.”
Lasse nævner at nogen i begyndelsen regnede med, at FamilieKanalen ville blive en prædikende TV-kanal, når nu den var startet af medlemmer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Men fokus har hele tiden været at værne om de klassiske familieværdier, lyder det fra Lasse, der uddyber: Dér hvor man måske kan ane FamilieKanalens rødder, er at alle religioner uanset retning nok får mere taletid på FamilieKanalen, end de gør i andre medier.
Siden 2005 har FamilieKanalen haft fem forskellige studier. ”Vores første studie var en stol og en gammel sofa op ad den kældervæg hvor vi lejede os ind, for der var ikke råd til andet. Som tiden gik, blev det økonomisk muligt at lave bedre og bedre studier. Vi syntes, at det var vildt mange penge, da vi brugte 35.000 kr. på at bygge det studie som vi har filmet i de sidste fem år.” siger Lasse Ilskov og fortsætter stolt: ”Men ønsket har hele tiden været at lave vores drømmestudie, og det har vi over en årrække sparet 200.000 kr. op til at kunne bygge.”
” Det ene studie er et sportsstudie med rene linjer, masser af grafik og LED-lys. Det andet skal ligne, at man sidder i et orangeri. Det er en illusion, for det der ligner et stort vinduesparti, er i virkeligheden fire store TV- skærme, der tilsammen viser én video af naturens gang. ”Vi er nødt til at gøre det på den måde, for når man laver kvalitets TV, skal man kunne styre lyset fuldstændigt” siger Lasse.
Da FamilieKanalen begyndte i 2003, var der mere end 12 TV-stationer i Esbjerg kommune, der sendte flow-TV. I dag, her 20 år efter, er der kun FamilieKanalen tilbage, og det vil nogen nok mene er mere held end forstand.
I hvert fald var FamilieKanalen ifølge Lasse lukningstruet cirka en gang hvert halve år de første seks år af FamilieKanalens levetid.
Men spørger man, om hvornår FamilieKanalen var tættest på at dreje nøglen om, nævner han henholdsvis TV-blodbadet i 2014 og manglen på tilskud i 2017.
I 2014 reformerede staten lokal TV. Tidligere kunne alle der ville åbne en TV-station gøre det, og modtage licensmidler. Det var der på det tidspunkt 236 TV-stationer på landsplan, der benyttede sig af, og det resulterede i at tilskudskronerne blev smurt for tyndt ud, så ingen havde råd til at lave god lokal TV. Det blev besluttet, at der kun skulle være 35 TV-sendetilladelser i hele landet i alt, og det skulle afgøres i en skønhedskonkurrence, hvilke TV-stationer der ville overleve.
I hele Syd- og Sønderjylland var der samlet set fem sendetilladelser i spil. For at stå stærkere i kampen om at få en sendetilladelse allierede FamilieKanalen sig med TV-stationen OnsdagsSporten, der også alene ikke var god nok til at overleve. Som en del af ansøgningen blev der lavet en 10 minutters video, der viste hvilke programmer FamilieKanalen ville sende, og her var Esbjergs daværende borgmester Johnny Søtrup i studiet og fortælle, hvorfor FamilieKanalen var vigtig for Esbjerg Kommune og Esbjerg by at beholde. Det lykkedes, og FamilieKanalen blev en af de heldige 35 stationer der kunne fortsætte, mens over 200 TV-stationer måtte lukke.
Tilskudspuljen forblev den samme, så økonomien forbedrede sig væsentligt. FamilieKanalen havde i de tidligere år været vant til at modtage omkring 130.000 kr. om året. Nu steg det årlige beløb til omkring 770.000 kr. En væsentlig økonomisk forbedring.
Hvis man altså får søgt tilskuddet i tide!! Det fik Lasse ikke gjort i efteråret 2016, da der skulle søges tilskud for driftsåret 2017. ”Ansøgningen skulle havde været sendt ind til Mediesekretariatet kl. 12.00. Jeg fik den først sendt ind kl. 12.15. Det ville bureaukratiet ikke acceptere, og pludselig mistede vi næsten 800.000 kr. Det var et dyrt kvarter, og nogle dyre lærepenge.” siger Lasse Ilskov og fortsætter: ”Vi kæmpede løs for at holde snuden oven vande, men 800.000 kr. er et stort beløb at stampe op af jorden, og det var heller ikke lykkedes, hvis ikke to af Esbjergs gavmilde fonde donerede penge og udstedte lån. ”Vi på FamilieKanalen skylder Esbjerg Fonden og Johan Hoffmann Fonden en kæmpestor tak, for at redde os igennem dette rædsels-år. Havde det ikke været for dem, havde FamilieKanalen ikke overlevet, og Esbjerg Kommune ville ikke længere havde haft en TV station, der sender flow-TV.”
Det har selvsagt ikke været 20 nemme år, men Lasse glæder sig over, at økonomien nu er så sund at han og resten af holdet på FamilieKanalen har kunnet nusse med at bygge deres to nye drømme-tv-studier. De nye studier blev præsenteret ved en reception lørdag d. 19. august for seere, samarbejdspartnere og andre interesserede .
01 09 2023
Nyt TV-studie på Frederiksberg
Frederiksberg Lokal TV har fået nyt TV-studie. Det fejrede man forleden med åbent hus.
Torsdag eftermiddag den 17. august var der åbent hus hos Frederiksberg Lokal TV, hvor alle interesserede kunne besøge TV-stationens nye TV-studie, få en snak med medarbejder og smage et glas fadøl.
Det nye studie er udstyret med tre automatiske kameraer, live redigering, nyt lys, god lyd og green screen. Studiet skal anvendes til interviews og til afvikling af de lokale Frederiksberg-nyheder med ny teleprompter.
Det nye TV-studie er sponsoreret af Frederiksberg Fonden.
Man kan se en udsendelse om stationens åbent hus og det nye TV-studie her – og her kan man se en udsendelse om Frederiksberg Lokal TV’s historie gennem 30 år fra 1991 til 2021 her.
01 09 2023
Når de ikke-kommercielle TV-stationer gerne vil have et landsdækkende, teknisk samarbejde, så er det bl.a. for at forbedre tilgængeligheden. Det fremgår af et brev, SAML nu har sendt til kulturministeriet.
SAML vil gerne oprette et landsdækkende teknisk sendesamarbejde for de ikke-kommercielle TV-stationer i MUX 1. Men hvorfor? Det har SAML nu skrevet til Kulturministeriet om:
”Indledningsvist vil vi gerne pointere, at oprettelse af et landsdækkende teknisk sendesamarbejde IKKE fratager ansvaret fra den enkelte tilladelseshaver at opfylde tilgængelighedskravene jf. AVMS-direktivet. Den enkelte tilladelseshaver vil stadig være, som tilfældet er nu, ansvarlig for at leve op til alle krav tilknyttet programtilladelsen med de tilhørende bekendtgørelser og direktiver.
Men fordelen ved det landsdækkende tekniske sendesamarbejde er netop at give den enkelte station bedre mulighed for at opfylde tilgængelighedskravene, da det landsdækkende tekniske sendesamvirke hovedsageligt har som mål at forbedre tilgængeligheden ved at tilbyde muligheden for undertekster på lokale TV-programmer, ligesom det allerede gøres hos Danmarks Radio og TV2. Den nuværende teknologiske opsætning hos TV2’s regionale stationer er en hindring i at opfylde de, af EU, ønskede tilgængelighedskrav.
Oprettelse af det landsdækkende tekniske sendesamarbejde betyder IKKE, at de nuværende regionale sendesamvirker skal nedlægges. Der flyttes blot opgaver fra de regionale til det landsdækkende.
Derudover er der flere fordele ved et landsdækkende teknisk sendesamarbejde, som kommer her i punktform og er uddybet i bilaget [indsat nedenfor]:
- Lettelse i administrationen, særligt for DR, samt ensartet omkostningsniveau i MUX-1 for alle tilladelseshaverene,
- Større driftssikkerhed og bedre kvalitet,
- Tilslutning til det landsdækkende tekniske sendesamarbejde”
Og alle detaljerne:
”Lettelse i administrationen samt ensartet omkostningsniveau i MUX-1 for alle tilladelseshaverene:
Som bekendt er det DR, der ejer og driver MUX 1. Det indebærer at DR nu skal udsende i alt 8 halvårlige fakturaer til de regionale sendesamvirker. Rationalisering af driftsomkostninger vil især gavne Danmarks Radio, da de fremover kun behøver at sende en enkelt faktura til et landsdækkende teknisk sendesamvirke, der så viderefakturerer til de enkelte tilladelseshavere i MUX 1.
Dertil vil den økonomiske belastning blive mere ligeligt fordelt mellem de forskellige stationer i hele landet, skulle en tv-station et givet sted vælge at lukke ned eller bliver frataget programtilladelsen.
I den nuværende situation er det en fordel at være del af et regionalt sendesamvirke med mange stationer, i modsætning til f.eks. på Bornholm, hvor en enkelt station selv står for alle udgifter.
Det Landsdækkende Tekniske Sendesamarbejde skal varetage økonomien, regnskaberne og driften af de 8 sendeudstyr som ønskes samlet eet sted i landet. Dette vil også lette administrationen i de regionale sendesamvirker, da de nuværende 8 sendesamvirker kan nedlægge deres økonomier og lade det nye landsdækkende tekniske sendesamvirke opkræve de enkelte tv stationer direkte til opretholdelse af driften fremover. Udarbejdelse af årlige regnskaber og revision af disse vil således blive reduceret fra 8 til 1 årligt regnskab.
Større driftssikkerhed og bedre kvalitet til gavn for seerne:
Det tekniske sendeudstyr for alle 8 regioner skal samles eet sted hos DR / Cibicom, hvor der vil være adgang til at servicere det døgnet rundt. Det er stort set umuligt i dag at få adgang til udstyret ude hos de regionale TV-2 stationer udenfor normal arbejdstid. Kommer der et teknisk nedbrud i aften og nattetimerne, kan vi ikke komme ind disse steder før tidligst den efterfølgende hverdag. Det er ikke optimalt.
Det tekniske setup skal være ens for alle 8 regioner og ved at have ensartet sendeudstyr placeret samme sted, vil det være nemt at indkoble et reserve-sendeudstyr, hvis et af de 8 sendeudstyr skulle svigte. Der har aldrig tidligere fra myndighedernes side været stillet krav til det tekniske sendeudstyr og kompetancerne dertil. Det laver vi om på nu ved at vælge ensartet gennemprøvet udstyr og stille krav til kompetancerne i en fremtidig serviceaftale. Et ensartet sendeudstyr med en samlet serviceaftale for hele landet vil udover ovennævnte fordele også kunne forbedre lyd- og billedkvalitet af det udsendte signal i MUX 1, samt vil på sigt give mulighed for at overgå til HD-kvalitet i stedet for den nuværende SD-kvalitet, en klar forbedring for seerne.
Tilslutning til det landsdækkende tekniske sendesamvirke:
Alle 38 stationer samt de 2 landsdækkende AN-TV og TV Glad var samlet den 22. april 2023 i Middelfart, hvor der var enighed om at arbejde videre med at etablere det nye Landsdækkende Teknisk Sendesamarbejde, hvis vi kunne få ændret bekendtgørelse nr 1517 af den 29 juni 2021 om ikke kommercielt TV i MUX 1, således at den nuværende regionale sendesamvirke konstruktion suppleres med et nyt landsdækkende teknisk sendesamarbejde.
De nuværende 8 regionale sendesamvirker skal ikke nedlægges, men tilknyttes det nye landsdækkende tekniske sendesamarbejde. Hver region samt de 2 landsdækkende leverer én repræsentant hver til bestyrelsen i det nye Landsdækkende tekniske sendesamarbejde. De nuværende 8 regionale sendesamvirker fortsætter, men har kun ansvaret for at fordele deres sendetid indbyrdes i regionen.
Hvis bekendtgørelsen ændres som ønsket, kan stiftelsen af foreningen til det nye Landsdækkende Tekniske Sendesamarbejde gå i gang med ændring af det tekniske setup sammen med DR / Cibicom og dermed flytte al sendeudstyret fra de regionale TV2 stationer til det nye fælles tekniksted hos DR / Cibicom. Men det kræver, at vi bliver frigjort fra at være hos de regionale TV-2 regioners teknik.
Vi har på forhånd fået ja fra DR / Cibicom om, at det kan lade sig gøre at flytte teknikken, hvis vi selv betaler for denne flytning.
Vedtægterne til det nye Landsdækkende Tekniske Sendesamarbejde er forhåndsgodkendt af alle 8 regioner incl de 2 landsdækkende tv stationer.”
01 09 2023
Radiochef i Korsør årets ildsjæl
Lederen af Nærradio Korsør, Rene Andersen, er blevet hædret som årets lokale ildsjæl med frivilligprisen ’Årets Korsørhjerte’.
’Årets Korsørhjerte’ er en årlig pris, der gives til en ulønnet og frivillig ildsjæl, som går den ekstra mil for fællesskabet i Korsør . I år blev prisen tildelt Rene Andersen, der er formand for og daglig leder af Nærradio Korsør, på scenen ved et arrangement på Korsørs maritime folkemøde lørdag den 26. august.
Nærradio Korsør (tidligere Radio Storebælt) er ifølge radioens Facebook-side startet i 2004, og er en lokalradio som drives af ca. 30 frivillige medarbejdere. Radiostationen opstod efter at en tidligere lokalradio i byen var gået konkurs. Kommunen købte konkursboet, hvorefter der blev stiftet en ny forening, som skulle starte en ny radio.
Nærradio Korsør sender 30 timer hver uge, og har i dag over 175.000 musiktitler.
01 09 2023
USA: Nye, små stationer får grønt lys
Mens det i Danmark har været umuligt at åbne nye lokalradioer siden begyndelsen af 2018, så får interesserede i USA nu en mulighed for at få sendetilladelse – men kun hvis der ansøges mellem 1. og 8. november.
I Danmark er der lukket for muligheden for at søge om og få sendetilladelse til nye lokalradioer. Det er Radio- og TV-nævnet i Kulturministeriet der har besluttet det. Begrundelsen er, at en udbudsrunde kræver ”en del ressourcer”. Og nævnet afviser at lave udbud alene i de lokalområder, hvor der måtte være lokal interesse for at lancere en ny ikke-kommerciel lokalradio.
I USA ligger det også tungt med at få sendetilladelse til en ikke-kommerciel LPFM-station (low power FM-station). Det har faktisk ikke været muligt i ti år. Men nu kommer der en gylden mulighed i begyndelsen af november. Og med dén trængsel der er på FM-båndet, så kan det vise sig, at det måske er den sidste chance.
Dét FCC vil give sendetilladelser til er helt lokale, ikke-kommercielle organisationer, der ikke i forvejen er involveret i at sende radio – og som alene har almennyttige formål. Sendestyrken bliver 100 Watt fra 30 meters højde over terræn, og ansøgerne skal selv finde en egnet frekvens og sendeposition. Skulle der være flere ansøgere til den samme frekvens i samme område, så kan en skønhedskonkurrence komme på tale, hvis ikke ansøgerne kan enes om en form for fordeling af sendetiden blandt hinanden.
De heldige, der får en sendetilladelse, har tre år til at komme i luften.
I forvejen findes der blot 2.000 ikke-kommercielle LPFM-stationer i USA.
01 09 2023
Kulturministeriet er ikke umiddelbart indstillet på, at opfylde SAML’s ønske om oprettelse af et nyt landsdækkende teknisk TV-sendesamvirke. Efter syv måneders venten svarer ministeriet, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst.
Den 15. januar skrev Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) til kulturministeren med et konkret ønske om ændring af bekendtgørelse nr. 1517 af den 29. juni 2021 om ikke-kommercielt TV i MUX 1 således, at den nuværende regionale sendesamvirke-konstruktion ændres til et landsdækkende samvirke, der kan varetage distribution af tv-stationernes digitale signaler.
Efter at have tygget på det i syv måneder, har kulturministeriet den 14. august sendt et svar, hvori det hedder, at man ikke finder ”det tilstrækkeligt belyst, hvad de administrative fordele, herunder eventuelle driftsbesparelser, vil være ved etablering af et landsdækkende sendesamvirke i tillæg til de eksisterende regionale sendesamvirker”. Desuden sættes der spørgsmålstegn ved, om alle de 38 nuværende programtilladelsesindehavere ønsker en sådan sammenlægning.
SAML vil nu i løbet af de nærmeste dage indsende et grundigt svar med alle de gode argumenter for et nyt landsdækkende teknisk TV-sendesamarbejde, herunder både de administrative og de tekniske fordele – samt en præcisering af formålet med hele øvelsen.
18 08 2023
Thorben Svendsen fra Vrå hædres med ærefuld pris – blandt andet for sin indsats for Løkken Vrå Nærradio.
Thorben Pedersen er netop blevet hædret med ’Vrå-Prisen 2023’ – for sin mangeårige indsats for byen i forbindelse med en række forskellige projekter. Det skriver ligeher.nu.
Prisen bliver uddelt af Vrå Beboer- og Erhvervsforening, og i begrundelsen for tildelingen af prisen fremhæves Thorben Svendsens flotte indsats for at forvandle ’Hønsehuset’ til et fint og moderniseret radio- og teaterhus, der nu er hjemsted for Løkken-Vrå Nærradio og Vrå Revyen.
”Thorben var projektmager, indkøber, arbejdsfordeler og medarbejder. Der blev arbejdet hver lørdag og hver torsdag aften i 14 måneder,” lød det anerkendende fra Arne Larsen-Ledet, formand for Vrå Beboer- og Erhvervsforening, i forbindelse med tildelingen af prisen.
18 08 2023
KIP TV får tilskud til TV om EU
Kvinde-TV-kanalen KIP TV i Region Sjælland har modtaget støtte fra Europa-Nævnet til at producere en udsendelsesrække om ’Den politiske proces i EU-institutioner’.
KIP TV i Slagelse har fået et tilskud på 60.000 kroner fra Europa-Nævnet til at sende otte TV-programmer á 30 minutter om ’Den politiske proces i EU-institutioner’, oplyser formand for KIP TV, Sabine Stensnæs, til SAML Nyt.
Hun siger om indholdet af udsendelsesrækken: ”Det europæiske fællesskab er vokset voldsomt, siden det tog sine spæde barneskridt i kølvandet på Anden Verdenskrig. I dag er EU en politisk og økonomisk union med 27 medlemslande, med egne institutioner og politisk indflydelse i hele verden. Men hvilke institutioner styrer EU og hvordan fungerer den politiske proces i EU? EU’s politikker vedtages typisk gennem den almindelige lovgivningsprocedure (tidligere kendt som “den fælles beslutningsprocedure”). Dette er en proces, hvor de tre primære institutioner når til enighed om lovgivning. Men hvordan foregår udarbejdelsen, gennemgang og vedtagelse af EU-lovgivning? Hvad er EU’s indsatsområder?”
Men hvordan knyttes det an til lokalområdet?
Sabine Stensnæs forklarer, at programmerne er relevante for regionen, ”da de kaster lys over den politiske proces i EU, hvordan beslutninger bliver truffet, og hvilken indflydelse det har for danskere inklusive lokale borgere i regionen”.
Første udsendelse bliver sendt den 7. september og de øvrige udsendelser derefter frem til den 31. december. De vil ikke bare blive udsendt på Kanal Øst i Region Sjælland, men vil også blive tilgængelige på YouTube samt på tv-stationens hjemmeside og Facebook-side.
KIP TV (= Kvinder I Provinsen TV) sætter ifølge kiptv.dk fokus i udsendelserne på og viser, ”at kvinder i provinsen er meget nuancerede og engagerede på forskellige måder. Der er mange kvinder i provinsen, som er brudt ud af det tidligere traditionelle mønster, har uddannelse, et job, er engageret socialt samt politisk, tager stor ansvar på hjemmefronten og arbejdsfronten. Mange kvinder i provinsen er fyldt med selvtillid, og driver deres liv ud fra det. En del møder indimellem store udfordringer, men kun få er ikke modige nok til at skabe forandring i deres liv.”
18 08 2023
Spanien: Over en halv million radiolyttere i Spanien bruger mellembølge (AM), 20 millioner bruger FM og tre-fire millioner lytter radio på nettet. Men radio overgås markant af både internet og TV i Spanien.
I andet kvartal 2023 lyttede 19,3 millioner borgere i Spanien radio på FM, 3,1 millioner lyttede radio over internettet og 580.000 spaniere lyttere radio på mellembølge. Dermed er Spanien – sammen med blandt andet Rumænien – en af de få lande i Europa, hvor mellembølgen stadig bruges i et betydende omfang. I Danmark findes kun to radiostationer på mellembølge: Radio208 og World Music Radio, der sender fra Hvidovre og Ishøj. I Spanien findes der over 100 AM-sendere på mellembølgebåndet.
Gennemsnitsalderen for en radiolytter i Spanien er 53,6 år. Men AM-lytterne er noget ældre end FM-lytterne, nemlig henholdsvis 61,6 og 49,3 år.
Mens den statslige public service station i Danmark, DR, er langt, langt den mest aflyttede radiostation, så forholder det sig helt anderledes i Spanien. Her bliver public service stationen RNE overgået markant af hele tre landsdækkende, kommercielle netværk: SER, COPE og Onda Cero.
Det mest udbredte medie i Spanien er internettet, som 87,3 procent (2. kvartal 2023) af befolkningen i Spanien bruger, 80,3 procent ser TV, 54,1 procent lytter radio, 25,5 procent læser blade mens kun 13,6 procent læser dagblade.
Tallene stammer fra Estudio General de Medios (EGM).
18 08 2023
Konference i Ungarn: Display.Voices
Ikke-kommercielle medier i Europa indbydes til konferencen ’Display.Voices’ i den ungarske hovedstad, Budapest, den 22. – 23. september.
Konferencens mål er at kickstarte den nye medieplatform Display Europe (Displ.eu), som man selv betegner som banebrydende og som værende forankret i offentlige værdier – bygget af uafhængige, ikke-kommercielle medier. Ambitionen er, at platformen vil give borgere – på tværs af det europæiske kontinent – adgang til både troværdig information og et billede af Europa, som normalt ikke formidles af mainstream-medierne eller de nationale medier.
Programmet vil sætte fokus på det nuværende medieøkosystem, der vil være praktiske workshops om grænseoverskridende samarbejder og samfundsopbygning – og en introduktion til Display Europe – med mulighed for at forme retningen.
Konferencen arrangeres af Community Media Forum Europe (CMFE) og Hostwriter. Nyhedsredaktioner og uafhængige medier fra hele Europa inviteres til at deltage, og det er gratis at deltage for enkeltpersoner, der repræsenterer medieorganisationer, men der kræves tilmelding senest den 27. august. Et begrænset antal rejselegater til støtte for rejsen og overnatning er tilgængelig for små og mellemstore organisationer. For spørgsmål og tilmelding skal man kontakte Dejan Tomka på voices@displ.eu
18 08 2023
Alle de lokale kender Midtfjord Radio
Det er ikke alle der lytter, men alle i Jammerbugt-området kender den lokale radio i Løgstør, Midtfjord Radio, og for især den ældste del af befolkningen spiller radioen en stor rolle i hverdagen.
Når man går fra gågaden i Løgstør og ned på rutebilstationen, så kommer man lige forbi Midtfjord Radio, der holder til i et fint butikslokale på en sidegade til gågaden. ”Der kommer mange forbi, og der er tit nogen der kigger ind,” fortæller stationsleder for Midtfjord Radio, Maja Brøndbjerg til SAML Nyt. Særligt når radioen har specielle arrangementer, og når der er lavet særlig udstilling i butiksvinduet.
Mens der blandt eksperter og professionelle mediefolk ikke er den store begejstring for de folkelige, lokale, ikke-kommercielle lokalradioer, der betragtes med lettere overbærenhed og som noget, der kan erstattes af Facebook, så ser man i Løgstør lidt anderledes på det:
Maja Brøndbjerg siger: ”Vores lokalradio betyder rigtigt meget for mange mennesker. Det er det med den daglige kontakt og også meget ofte interaktivitet, som f.eks. i forbindelse med radioens quizzer, så folk er med. Vi tilbyder på Midtfjord Radio et nærvær – helt nede på jorden – til vores lyttere. Det er fra mig til dig”.
Radioens sociale rolle er meget vigtig. ”Vi oplevede det især under coronaen”, fortæller Maja videre: ”Der blev virkeligt lagt pres på os fra lytterne, for at vi skulle sende noget nærværende radio, selv om det var svært, da studieværterne skulle lave radio hjemmefra”. Én af de ting, der blev en stor succes var indslag fra områdets plejehjem, hvor der blev sendt hilsener til og fra pårørende.
Midtfjord Radio er en af de gamle, veletablerede lokalradioer i Danmark. Stationen gik i luften første gang i november 1986 og har sendt uafbrudt lige siden. Man sender 52 timer om ugen på fire frekvenser. Sendetiden deles med Radio Nibenitten, der sender fra nabobyen Nibe, der ligger i Aalborg kommune. Sendetilladelsesområdet omfatter Jammerbugt, Vesthimmerlands og Aalborg kommuner.
Midtfjord Radio er en ikke-kommerciel foreningsradio, fri af økonomiske og politiske interesse, som det hedder på radioens hjemmeside. Maja bekræfter, at den er god nok, og fortæller, at det er en velfungerende forening med små 2.000 medlemmer. Det koster 150 kr. for et personligt medlemskab, 225 kr. for en husstand og mellem 500 og 1000 kr. for foreninger, institutioner og erhvervsdrivende. Medlemmerne fordeler sig med cirka en tredjedel i hver af de tre kommuner man sender til, men man har faktisk også en del medlemmer langt uden for sendeområdet, der bakker op om radioen og er glade for programmerne – blandt andet på Sjælland og Fyn. Det er f.eks. være folk, der har sommerhus i sendeområdet, og som også lytter med – via internettet – når de er langt uden for sendeområdet.
De vigtigste indtægtskilder for at radioen kan eksistere, er dels medlemsindtægterne og dels det årlige tilskud fra Kulturministeriet på 130.000 kr. Man tjener også lidt på radiobingo, hvor cirka 100 lyttere spiller med hver gang. Hvert år er der en fundraising-dag, kendt som ’KODA-Gramex indsamling’, hvor tilfredse lyttere giver samlet mellem 15 og 20.000 kr. til radioen. Midtfjord Radio har også succes med at sende betalte lytterhilsener. Det koster 50 kr. for at sende en hilsen, og så får man også lov til at ønske hele tre stykker musik, og det er et hit blandt mange lyttere. Tidligere havde man også en del indtægter på sponsorater, men det er blevet svært, fortæller Maja Brøndbjerg. ”De små butikker og erhvervsdrivende er ikke meget for sponsorater længere. Pengene er blevet færre, og de foretrækker i stedet at bruge aviserne og Radio Nord [en af de kommercielle radio i området] i stedet”, lyder det.
Uanset – så har Midtfjord en sund økonomi. ”Vi ender med et plus hvert år”, siger Maja. ”Et lille plus, men altid et plus. Typisk mellem 30 og 40.000 kr., måske 20.000 kr.”.
Radiostationens programflade er skarpt opdelt i fire kategorier: Aktualitet, kultur, musik og ’andet’, og de har hver især et nøje bestemt antal minutter.
Aktualitet dækker over to ugentlige udsendelser ’Fjordens Ekko’ med samfundsindhold. Blandt andet kommunalt stof og lokale begivenheder. Kulturstoffet er lige nu en serie om herregårdene i lokalområdet, men det dækker også over en ugentlig gudstjeneste optaget i en kirke i lokalområdet. Musik er både musikpræsentation, interviews med kunstnere, musikalske gæster og ønskemusik. ’Andet’ dækker over forskellige oplysnings- og underholdningsprogrammer samt quiz og bingo.
Men er Midtfjord Radio også en public access station? Kan en lokal borger komme ind fra gaden og få lov til at producere en udsendelse om et emne, som han eller hun brænder for. ”Ja, helt bestemt,” svarer Maja Brøndbjerg uden antydning af tøven. Men er der så nogen der gør det? ”Meget få”, svares der ærligt. ”Men vi kunne meget godt tænke os, at flere ville bruge denne mulighed”.
Der er dog visse udfordringer. Radioen er forpligtet til nøje at overholde det antal minutter for hver programkategori, som det fremgår af sendetilladelsen. Man kan altså ikke pludselig sende et to-timers program om et særligt emne, der optager menneskene i Løgstør. Det går ikke, fordi så passer antallet af minutter ikke. ”Det er virkeligt begrænsende”, lyder det ærgerligt fra Maja, der håber at de meget stramme krav vil blive lempet på et tidspunkt.
Der er interesse for tale-udsendelserne, og der kommer god respons, når det er om emner, der optager borgerne i lokalområdet. Men det er oplagt, at det er musikken, der trækker de fleste lyttere til radioen, fortæller Maja Brøndbjerg, og selv om radioen i princippet sender for alle, så er en del af de 30-35 medarbejdere på radioen ved at være lidt oppe i årene, og det betyder i praksis, at der især spilles musik for de ældste. Det er blandt andet dansband, dansktop, slager, countrymusik og pop. Midtfjord Radio opfylder dermed et behov for musikunderholdning blandt de ældste, som DR’s radiokanaler aldrig har villet eller kunnet opfylde.
Og så er der den med Facebook. ”Ja, radioen har en Facebook-side”, siger Maja, ”og vi har faktisk for nyligt for alvor fået gang i den – men kun med radioens ting”.
”Men dén med at Facebook skulle kunne erstatte lokalradio er Maja slet ikke med på. ”Det tror jeg ikke på”, siger hun og gentager, at lokalradio betyder rigtigt meget for mange mennesker – og dét på en helt anden måde end Facebook.
04 08 2023
Krav om lokalstof er for firkantede
Der bør gøres op med de firkantede regler om én times taleradio med lokalstof hver uge. Det er en hæmsko for de lokale radioer, lyder det i et opråb fra lokalradioerne i Fredensborg.
”Lokalradioer og radio i al almindelighed har forskellige formater og lyttere, man henvender sig til. Nogen radiostationer sender mange timer, andre sender få timer. Derfor bør reglerne være mere runde og differentierede, så de passer til den enkelte radio og dens format. I stedet for at blive sat ind i et excel-ark, hvor alle skal passe ind.” Sådan lyder det fra Sendesamvirket for lokalradioerne i Fredensborg, Radio Humleborg og Jazzkanalen.
Som reglerne er nu, skal alle ikke-kommercielle lokalradioer hver uge sende én times taleradio om lokale forhold. Det står dog radioerne frit for – hvis det tydeligt fremgår af radioens programoversigt – at fordele disse 60 minutter på f.eks. fire gange et kvarters programsatte taleprogrammer om ugen. Men det er ikke tilladt at lade taleindslagene om lokale forhold komme som indslag på f.eks. to-tre-fire minutter blandet med musik i f.eks. en to- eller tre-timers sendeflade, som DR’s regionalradioer og mange radiostationer i udlandet gør. Lokalradioerne i Fredensborg mener, at man bør have mulighed for at gøre som regionalradioerne, hvor man blander musik og indslag. Forbuddet mod dét, er både dårligt for lytterne, og så er det en udfordring for de frivillige kræfter, der hver uge gør en dyd ud af at lave lokalradio.
Det nordsjællandske sendesamvirke peger videre på, at det kan være et dilemma at levere præcist 60 minutter hver uge. Måske er der den ene uge kun stof til 45 minutter, mens man ugen efter er oppe på 75 minutter. Der mangler lidt elastik, lyder det.
04 08 2023
MereRadio satser på radio i bilerne
Radioplayer og dermed danske mereRadio skruer op for investeringer i fremtidens radio. Det handler især om tilstedeværelse i biler, smartspeakers og andre forbundne devices.
Radioplayer Danmark, der står for mereRadio – og som er en del af Radioplayer Worldwide, er på vej med investeringer der skal sikre radios tilstedeværelse i blandt andet biler og forbedre brugernes oplevelse. Den internationale radioorganisation vil konkret bruge de øgede ressourcer på at ekspandere Radioplayers – i Danmark altså mereRadios – tilstedeværelse i biler, smartspeakers og andre ’connected devices’, oplyses det i en pressemeddelelse.
Marianne Bugge Zederkof, formand for Radioplayer Danmark og viceadministrerende direktør i Danske Medier, ser investeringerne som et vigtigt initiativ, der skal ruste radiomediet til en stadig mere digital fremtid, hvor det samtidig er lettere for brugeren at tilgå radio, uanset hvor man befinder sig. Det handler blandt andet om, at stemmestyrede enheder bliver en helt central del af det voksende fokus i de kommende investeringer.
”Takket være et stærkt samarbejde i Radioplayer-familien får radiobranchen på tværs af lande nu et boost på dette område, der vil styrke mediet generelt,” siger Marianne Bugge Zederkof.
I Danmark er det både DR, de landsdækkende og regionale kommercielle stationer samt mange af de ikke-kommercielle radioer, der er med på Radioplayer Danmarks mereRadio. Ikke-kommercielle radiostationer, der endnu ikke er på mereRadio, kan kontakte SAML’s sekretariat for at få nærmere information om, hvordan man kan komme med.
04 08 2023
Fejrede 20 års jubilæum med åbent hus
I juli måned var det 20 år siden, Radio Djursland gik i luften. Det blev blandt andet fejret med åbent hus og en ny hjemmeside.
Den 1. juli var det præcist 20 år siden, at Radio Djursland begyndte at sende. Det skete fra Radio Røndes studier på Rønde bibliotek og med en ugentlig sendetid på ti timer. Senere fik man studier hos Grenaa Bladet i Grenaa, og derefter flyttede man til lokaler på Østergade 18, hvilket var samme adresse som det tidligere Radio Djursland, der havde lokaler blot en etage nedenunder. I 2014 flyttede man til Mogensgade i Grenaa, og nu – siden 2019 – er adressen Søndergade i Grenaa, lige oven over den lokale Aldi.
Fødselsdagen blev fejret med quizzer i morgenradioen, ønskeradio og åbent hus fra kl. 12 til 15, hvor formanden Brian Følle Petersen og de øvrige medarbejdere på radioen bød på lidt mad og drikke.
I forbindelse med fødselsdagen lancerede Radio Djursland også en hel ny og forbedret hjemmeside.
Radio Djursland deler sendenet med Radio Rønde – Syddjurs Lokalradio, Kanal 3 Djursland og Radio Alfa Randers. Der sendes på seks forskellige FM-frekvenser på Djursland og man kan også høres på DAB+ i hele den nordlige del af Østjylland fra fem forskellige sendere.
04 08 2023
Radio Humleborg justerer på musikken
Radio Humleborg går fra de sikre hits fra 70erne, 80erne og 90erne til den mere moderne og seriøse pop og rock – med tråde til den nyere indie-genre.
Der bliver nu mere plads til den æstetiske pop og rockmusik på den lokale radiostation i Fredensborg, Radio Humleborg. ”Musikken bliver nok mere alvorlig i sit udtryk end de nuværende mange one-hit wonders, som hidtil er blevet spillet på radioen,” forklarer radioadministrator på Radio Humleborg, Daniel Jørgensen, til SAML Nyt og fortsætter:
”På Radio Humleborg er vi godt klar over, at det ikke er her, nye kunstnere skal ’breakes’ og heller ikke her, at ungdommens hitlistemusik og club hits skal præsenteres for lytterne. Derimod handler det om at kræse for musikelskeren.”
Ræsonnementet på Radio Humleborg er, at i en tid, hvor der er rift om lytternes gunst og hvor tilbud om podcast og netradio er stor, så må man skille sig ud og ikke nødvendigvis lefle for de samme lyttere. ”Derfor får man nu noget andet på Radio Humleborg,” slår Daniel Jørgensen fast,
De værtsbaserede programmer på Radio Humleborg får ikke pålagt at følge det nye musikformat i deres egne udsendelser. De bestemmer fortsat selv. Derimod bliver det i de timer, hvor der sendes non-stop-musik, at man vil opleve det nye musikformat.
Samtidig bliver der også indført et koncept med ’Denne times Fokus-kunstner’, hvor hvert nummer bliver præsenteret med en lille fakta-speak om kunstneren.
04 08 2023
UK: Nærradiofestival i Leicester
Den 28. oktober indbydes til ’Community Media Festival’ – for 40. gang i UK – og det foregår i Leicester, der kaldes lokalradios fødested i UK.
Den britiske sammenslutning af nærradioer, Community Media Association, afholder det stort arrangement for nærradioer på et konferencecenter i Leicester lørdag den 28. oktober 2023, og blandt emnerne på konferencen bliver en paneldiskussion om finansieringen af ikke-kommerciel nærradio, om den rolle Ofcom spiller, om brug af DAB/DAB+ i små lokalområder, og så er der inspirerende fortællinger fra tidligere nærradiofrivillige, der har fået en karriere ud af at begynde med at lave nærradio.
Desuden vil der være en tale af den prisbelønnede radiolegende og radiohistoriker David Lloyd, der hele sit liv har arbejdet med radio .
04 08 2023
Uændret støtte til lokale i medieforlig
Det nye medieforlig betyder en uændret pulje på 52,3 millioner kroner årligt til ikke-kommerciel lokalradio og TV. Det svarer til én procent af den samlede mediestøtte til TV, radio og skrevne medier.
Regeringen – bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – indgik den 14. juni et medieforlig med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti gældende til og med 2025. Forliget betyder, at der bruges næsten 5,1 milliarder kroner årligt til at støtte forskellige danske medier. Til ikke-kommerciel radio og tv er der afsat 52,3 millioner kroner årligt; altså én procent af den samlede mediestøtte. De tre helt store modtagere af mediestøtte er DR med knap 3,7 milliarder kroner årligt, TV 2-regionerne med 574 millioner kroner årligt og aviserne, der fra og med 2024 får cirka 534 millioner kroner årligt.
Paraplyorganisationen Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) havde peget på, at driftsstøtten til de lokale, ikke-kommercielle stationer burde hæves til 70 millioner kroner årligt, eller i hvert fald – som et minimum – så skulle beløbet fremover pristalsreguleret.
”Umiddelbart er det dog godt, at der stadig er afsat penge til de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer, og at der ikke blev skåret i den pulje”, siger sekretariatsleder for SAML, Gitte Thomsen.
Hun hæfter sig ved, at der kommer flere penge til de lokale og regionale skrevne medier, men at de lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer desværre blev forbigået i den forbindelse.
”De ikke-kommercielle stationer er de eneste elektroniske medier, der reelt er borgerinddragende og dermed med til at sikre ytringsmulighederne i lokalsamfundene,” siger Gitte Thomsen og fortsætter: ”Derudover er de ikke-kommercielle stationer både folkeoplysende og med til at udvikle det lokale demokrati – samt en del af civilsamfundet, da stationerne er foreningsbaserede og drevet af et højt frivilligt engagement. Derfor havde det været godt, om de lokale, ikke-kommercielle stationer var blevet styrket”.
SAML havde også gerne set, at der var truffet aftale om at oprette en klageinstans, således at afgørelser i Radio- & TV-Nævnet kan indbringes for en anden administrativ myndighed.
SAML følger op på det indgåede medieforlig og vil fortsat arbejde for at forbedre de lokale, ikke-kommercielle stationers vilkår.
23 06 2023
UK: Det fungerer fint med Ofcom
I UK er det Ofcom, der er myndighed for de lokale radiostationer. Brancheorganisationen UK Community Radio Network oplever, at Ofcoms forvaltning af området fungerer godt.
Man kan ikke helt sammenligne de ikke-kommercielle stationer i Danmark med tilsvarende stationer i Storbritannien og Nordirland (UK). En afgørende forskel er, at mens de ikke-kommercielle stationer i Danmark ikke må sende reklamer, så må en britisk ”community” station gerne sende reklamer, bare de ikke udgør mere end halvdelen af stationens indkomstgrundlag. En anden afgørende forskel er, at de britiske community-stationer hver sender på deres egen frekvens og dermed råder over sendetiden hele døgnet. Som det også er tilfældet i resten af verden. I Danmark må mange – ofte meget forskellige lokalradiostationer – deles om sendetiden på den samme frekvens.
De fleste community-stationer i UK sender på FM, nogle få på mellembølge og et stigende antal sender via DAB+ under den specielle ordning med ’small-scale DAB’ (SSDAB). Dækningsområdet er ofte kun en radius på fem km. Sendestyrken på FM er typisk kun 25 Watt, og på DAB mellem 50 og 100 Watt.
Det er Ofcom, der regulerer hele området for radio, tv og on-demand, tele og internet, post og frekvenspolitik i UK. Blandt andre formand for Radio- og TV-Nævnet Søren Sandfeld Jakobsen har peget på Ofcom som et muligt forbillede for Danmark. I Danmark er administrationen af og tilsynet med medierne spredt ud i et række forskellige nævn, råd og styrelser – bl.a. Radio- & TV-Nævnet, Medienævnet, Medierådet for Børn & Unge, Bladpuljens Fordelingsudvalg, Det Danske Filminstitut, Pressenævnet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Hvordan fungerer Ofcom så i forhold til de britiske ikke-kommercielle lokalradioer. Ikke-kommercielt tv findes ikke rigtigt i UK. SAML Nyt har spurgt brancheorganisationen UK Community Radio Network-
”Vi har oplevet Ofcom, som en fair myndighed,” siger Martin Steers fra UK Community Radio Network. ”Vi har et godt forhold til Ofcom, og de er opsat på at arbejde med community radio, så disse stationer klarer sig godt. Før i tiden har vi dog oplevet, at de i Ofcom har været noget restriktive – bl.a. i forhold til den tilladte sendestyrke – men dette er efterhånden blevet lempet”, siger Martin Steers og pointerer, at det først og fremmest er regeringen og ikke Ofcom, der laver de love og regler, som de lokale community-stationer skal leve under. Ikke mindst de ret omfattende regler for, hvordan community stationerne må tjene penge og især hvordan de ikke må.
Mens eksisterende sendetilladelser stadigt løbende bliver fornyet, så oplyser Martin Steers, at der for tiden er lukket for at få nye sendetilladelser i UK til analoge stationer. Det er sket efter ordre fra det britiske kulturministerium. Ofcom vil gerne overveje nye FM- og AM-sendetilladelser, selv om Ofcom selvfølgelig også følger den britiske regerings ønsker og holdning om prioritering af overgangen fra FM til DAB+
23 06 2023
Bedre musik- og kulturstof på Radio Odsherred
Radio Odsherred opruster dækningen af musik- og kulturstoffet i sendefladen – blandt andet med regelmæssige bidrag fra forfatter og rocknørd Thomas Vilhelm.
Den lokale radiostation Radio Odsherred, der sender fra Rørvig og kalder sig ’Hele Nordvestsjællands Radio’, har indgået et samarbejde ned forfatter og rocknørd Thomas Vilhelm om at bidrage med musikhistoriske emner og filmstof i forskellige programmer i Radio Odsherreds sendeflade. Ofte med den erfarne radiovært Robin Cox som sparringspartner.
Det sker blandt andet i ’FredagsShowet’ hver fredag klokken 14.00-15.00. Programmet samsendes med Nørrebro Radio og de to netradioer Radio Stinesen i Aalborg og Radio Corona i Borup ved Køge.
23 06 2023
Fjern ikke den gode gamle bilradio
Flere bilproducenter har forsøgt at erstatte bilradioer med internetopkoblede, abonnementsbaserede multimedieanlæg, men en ny stor undersøgelse viser, at bilisterne ikke vil af med den traditionelle bilradio.
Hele 91 procent af de adspurgte i en ny stor undersøgelse foretaget af Edison Research siger, at det er vigtigt, at der er en FM/DAB+ bilradio i deres nuværende og deres kommende bil. Undersøgelsen er foretaget for interesseorganisationen WorldDAB blandt bilister i Frankrig, Tyskland og UK og gennem mere end 2.400 online interviews.
Det er ’broadcast’ – altså traditionel radio, der er langt den mest benyttede medieplatform i bilerne. Der er således 86 procent af nylige og kommende bilkøbere, der angiver, at de inden for den seneste uge har lyttet til FM eller DAB+ i deres bil. Der lægges især vægt på, at man som lytter dels bliver opdateret med nyheder, trafikmeldinger og vejrudsigter – og dels, at man føler sig i godt selskab, når man lytter til radio i bilen.
I blandt andet USA har producenter af el-biler forsøgt at erstatte traditionelle FM/AM-bilradioer med nye multimedieanlæg, der krævede internetopkobling og en abonnementsordning, og dermed betaling for blandt andet at kunne høre radio online. Andre producenter har valgt af fjerne AM-delen, så bilradioen kun kan modtage FM. Begge dele er blevet dårligt modtaget af mange bilister og flere politikere, og nogle producenter er blevet presset til igen at installere FM/AM-bilradioer i deres nye bilmodeller.
23 06 2023
Lokal-TV er noget andet end YouTube
”Mens lokal-TV er gearet til at kunne gå i dybden, komme rundt i lokalsamfundet og skabe deltagerinddragelse, ser vi på YouTube og Facebook ikke den samme grundighed, når det kommer til at beskrive lokalmiljøet over for de mennesker, der bor i det” . Det siger Frederik Riis fra Canal6000.
Canal6000 er den lokale TV-station for Kolding. Man sender både de større reportager og de mindre indslag fra aktuelle begivenheden, fra og om mennesker og miljøer i lokalområdet og tilmed også nogle lokalhistoriske indslag. Frederik Riis er TV-stationens daglige leder, og han lægger meget vægt på, at man på lokal-TV bruger fortælleformen ’long form’.
”Vi kan komme i dybden i historierne, og vi kan brede historierne ud”, siger Frederik Riis til SAML Nyt og giver et konkret eksempel: Når kronprinsesse Mary deltager i et motionsløb i Kolding, så kan lokal-TV både vise selve begivenheden, som er overstået på to minutter. ”Men vi kan også fortælle om de frivillige, der er vigtige for arrangementet, vi kan sætte fokus på løbestier i lokalområdet og i det hele taget stille skarpt på de varige, blivende ting i lokalmiljøet. Hvad det er, Kolding skal have ud af det. Vi kan lokalt forfølge værdier og ting, mens andre medier for længst har pakket sammen, efter at have vist kronprinsessen løbe rundt i Kolding i to minutter,” lyder det fra Frederik Riis og gentager sin pointe: ”De andre medier skynder sig videre til det næste.”
Han mener ikke YouTube er gearet til det samme som lokal-TV, og uddyber: ”De YouTubere, der laver indslag til YouTube, er sjældent personer, der beskriver nærmiljøet. De beskriver i stedet for eksempel ting som computere, og tit er det noget sensationspræget. I modsætning til lokal-TV, hvor man ikke vil se en udsendelse om computere og – i sagens natur – heller ikke vil opleve de store sensationer”.
Derfor mener han, at YouTube hverken er i gang med at overtage lokal-TV’s plads eller rolle – eller at det kommer til at ske i fremtiden.
Frederik Riis går særligt meget op i, at de unge også skal være en del af lokal-TV i Kolding. Det handler om at skabe rum til at møde de unge med tillid. Helt konkret har Canal6000 af og til ’mentor-elever’ beskæftiget. Det er unge med udfordringer; unge der i trygge rammer kan udfolde deres evner. For eksempel er der en stor gruppe unge, der er introverte, men som er fantastiske til at leve sig ind i andres følelser, og som derfor er fremragende klippere.
”Lokal-TV spiller med dets rummelighed en god og vigtig rolle i lokalsamfundet og viser et socialt ansvar. YouTube viser ikke på samme måde et socialt nærvær og ansvar”, slutter Frederik Riis.
09 06 2023
SoMe kan ikke erstatte lokalmedier
Det er en misforståelse at sociale medier som Facebook og Instagram kan eller skal erstatte de lokale medier. Tværtimod er det vigtigt at styrke de lokale medier – i stedet for kun at forlade sig på SoMe, der ejes af amerikanske tech-giganter. Det mener SAML.
Formand for Radio- & TV-Nævnet Søren Sandfeld Jakobsen udtalte i slutningen af sidste måned til MediaWatch, at ”lokale græsrødder i dag kommunikerer via Facebook, Instagram og YouTube”, og antydede dermed indirekte, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, at der hvert år gives 50 millioner kroner i støtte til driften af de lokale, ikke-kommercielle stationer.
”Men det er helt skævt”, mener sekretariatsleder for Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) Gitte Thomsen. Hun siger, at det ikke er en god idé at overlade befolkningen i Danmark endnu mere til de amerikanske tech-giganter som Facebook og Instagram, når det handler om demokratiskabelse og folkeoplysning i Danmark.
Tidligere har debattør Kurt Loftkjær i et indlæg i dagbladet Information vendt sig mod, at ”en stigende del af verdens befolkning overlader stadig mere af deres fritid og meningsdannelse til de sociale medier.” Han sætter det på spidsen således: Brugerne af SoMe overlader i virkeligheden ”dannelsen af deres verdensbillede til et forum [f.eks. Facebook], hvor løgn og usagligheder – understøttet af drama og underholdning – trives på bedste vis.”
Birgitte Jallov, der siden 1983 har beskæftiget sig med lokalradio og demokratiskabelse i både Danmark og udlandet, sagde på Mediedagen, arrangeret af SAML i april, at de uafhængige, lokale radiostationer ikke kun spiller en afgørende rolle for at styrke mediepluralismen og mangfoldigheden, men at radioerne også er en stærk medvirkende faktor i den demokratiske debat i lokalsamfundene. Man skal heller ikke glemme, at radioen aktiverer og involverer mange mennesker.
Birgitte Jallov fremhævede videre, at lokalradio og lokal-TV bliver betragtet af borgerne som nogle af de mest troværdige medier, da de lige netop er tæt på borgerne. I modsætning til landsdækkende medier – og ikke mindst opslag på SoMe.
Gitte Thomsen slår fast, at det er vigtigt at opretholde og styrke de lokale, ikke-kommercielle radio- og TV-stationer i dagens Danmark, og tilføjer: ”Jeg mener, at et deltagende demokrati er fuldstændigt afgørende for et velfungerende samfund, og i den forbindelse spiller de lokale, ikke-kommercielle radio- og TV-stationer en vigtig rolle. Stationerne er både demokratiskabende og folkeoplysende, og naturligvis har disse stationer brug for tilskud fra staten for at kunne løfte en samfundsmæssige opgave med at skabe rammer for folkelig, demokratisk deltagelse.”
09 06 2023
Umlando – radioen der ser tilbage
Der er ingen nyheder eller aktuelle indslag på Umlando Radio. Tvært imod. Radioen har et helt andet fokus – nemlig at skue tilbage i tiden først og fremmest på den lokale historie.
Umlando Radio er en lokal, ukommerciel historieradio, der sender fra Lejre, og som kan høres i det meste af Midtsjælland på FM 102,8 MHz – og overalt på internettet. Umlando er taleradio, hvor udsendelserne handler om den lokale historie, men også verdenshistorien, danmarkshistorien og personhistorier. Det kan være både de store brede emner – som f.eks. Store Nordiske Krig eller Danmarks besættelse – eller det kan være helt smalle emner som f.eks. historien om entusiastiske samlere i Roskilde, der samler på postkort fra ét bestemt forlag og kun for perioden 1900-1920.
Carsten Junker er initiativtager til og redaktør for Umlando Radio. Han fortæller, at det meste af sendefladen består af interviews og noget oplæsning, samt nogle få foredrag, som man har optaget, og lejlighedsvist sender man også debatter. Når der ikke er tale-radio, så udfyldes sendetiden resten af døgnet med ældre klassisk musik, der er så gammel, at man slipper for at betale vederlag til KODA og Gramex.
Der skal ikke betales til KODA, når man udelukkende spiller musik, hvor komponistens og sangskriverens dødsår er for mere end 70 år siden, og der skal ikke betales til Gramex, hvis optagelserne er ældre end 70 år. Junker glæder sig over, at denne grænse nu er ved at komme op i midten af 1950erne, hvor kvaliteten af musikoptagelserne begynder at blive meget bedre end i 1940erne.
Men faktisk så Junker gerne, at Umlando blev en ren talekanal. Den klassiske musik er jo egentlig kun fyld, selv om han oplever, at der er lyttere, der er glade for den klassiske musik. Men at blive en 100 procent taleradio ville bare kræve en masse flere end de fire medarbejdere, der er på radioen nu: Tre frivillige og Junker selv, der er deltidsansat på Umlando.
Fremtidsplaner, drømme og ambitioner har man mange af. Byvandringer, foredrag, arrangementer, samarbejde med frivillige foreninger, museer, kulturinstitutioner og så videre. Selv om man ikke får realiseret det hele, er Junker glad for det, man faktisk præsterer og som gør en forskel: ”Vi laver indslag og udsendelser, som ikke er begrænset af tid. Det kan være på et minut, det kan være på halvanden time. Vi giver emnerne den tid, de har behov for. Mens andre har begrænsninger på, at det kun må vare to minutter; så skal der musik på. Og så laver vi også gerne de lidt langhårede historier. Vi giver ”tid til eftertanke”, som netop også er vores slogan.”
Til sidst skal vi lige have opklaret – hvorfor hedder radioen ’Umlando’. Junker slår en latter op og forklarer: ”Da vi sad og brainstormede på, hvad radioen skulle hedde, begyndte vi at oversætte ordet ’historie’ til alle mulige sprog, og fandt ud af, at det på zulu hed ’umlando’ – og ikke mindst at domæneadressen umlando.dk var ledig. Umlando blev så arbejdstitlen på radioen, men efterhånden oplevede vi, at det forekom meget mundret. Så derfor”.
Umlando Radio har ellers ikke noget at gøre med Sydafrika, hvor zulu er ét af de 11 officielle sprog, men efterfølgende har man fået indtalt et par jingler på zulu. ”Vi er dog ikke helt sikker på, hvad der faktisk bliver sagt, så måske er der nogen der har taget næsen på os”, griner Carsten Junker.
09 06 2023
Sydfyn TV har fået en påtale fra Radio- & TV-Nævnet for at bringe et portræt af en lokal helt, der er team manager for konditorlandsholdet. Det er ikke lokalt nok, har nævnet afgjort.
Det fremgår af reglerne for ikke-kommerciel lokal-TV, at 80 procent af programmerne skal være med lokalt indhold. ”Ved lokalt indhold forstås et programindhold, som handler om lokale forhold, og som derfor kan have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder”.
Sydfyn TV, der sender lokal, ikke-kommerciel TV fra Svendborg til hele Fyn, sendte sidste år programmet ’Kulturmagasinet’ med den lokale Dennis Nielsen, som er team manager for konditorlandsholdet. Programmet omhandler Dennis Nielsens baggrund, bedrifter og landsholdets konkurrencer. Dennis Nielsen betegnes som en lokal helt i området, og har blandt andet fået to helsiders omtale i den lokale avis.
Men Dennis Nielsen er ikke lokal nok ifølge en afgørelse fra Radio- og TV-Nævnet. Nævnet mener – efter en konkret vurdering – at der er tale om et bredt emne uden lokalt indhold, og har derfor givet stationen en påtale og dømt den til at betale knap 7.000 kroner tilbage til Kulturministeriet.
09 06 2023
Teater tager gas på lokalradio
En rablende ’radio-tour de force’, hvor publikum kommer tæt på studieværterne Torben og Vanja, der sender formiddagsradio direkte fra blomsterbutikken Valmuen i Fjordsted. Det er omdrejningspunktet for teaterforestillingen ’På pletten’
Torben og Vanja møder i forestillingen ’På pletten’ – med undertitlen ’Når radioen rykker ud’ – et farverigt persongalleri og involveres i forviklinger og familiedrama, som kulminerer ved en dobbelt begravelse på Store Bededag.
Publikum præsenteres for et miljø, som beskrives som både genkendeligt, morsomt og vanvittigt. Ideen med forestillingen er at fremkalde et vidtforgrenet humoristisk lystspil, baseret på virkelige hændelser og interviews med ansatte i en blomsterbutik på Midtsjælland.
Forestillingen blev opført på Aveny-T på Frederiksberg fire gange i maj måned og fik gode anmeldelser på scenekanten.dk: “En sjov og genkendelig dialog med hverdagens problemer som drivkraft” og “En genial lydside”. Pov. International skrev om “Humoristisk og musikalsk overskud”, mens kulturbunkeren.dk var mere behersket og skrev: ”Hatten af for forsøget og modet til at gøre det, men vi behøver ikke at se det, det havde været nok at lytte med”.
Forestillingen er skabt af Tobias Trier (søn af Dea Trier Mørch og Troels Trier) og Winnie Kristine, der også er de eneste medvirkende i det 75 minutter lange stykke.
Fra efteråret kommer ’På pletten’ på turné rundt i landet. Lige nu er følgende planlagt:
Katapult, Århus –16. september 2023
Gjethuset, Frederiksværk. – 21. september 2023
TeaterCaféen Odsherred, Nykøbing Sjælland – 14. november 2023
Bastionen, Nyborg – 15. marts 2024.
09 06 2023
DanmarkC TV i Fredericia skiller sig ud blandt de lokale TV-stationer ved at satse benhårdt på lokale nyheder – både korte og de lidt længere nyhedsindslag. Og så er TV-stationen en socialøkonomisk arbejdsplads.
”Lige siden vi gik i luften for godt ti år siden, har vi altid sat barren højt og har også sigtet højere end det egentlig var realistisk,” fortæller Theis Søndergaard til SAML Nyt. Han var en af initiativtagerne til den lokale TV-station i Fredericia tilbage i 2012 og har gennem årene været en af hovedkræfterne. For DanmarkC TV handler det om at gøre nogenlunde det samme som de ’store’ tv-stationer, bare med fokus på det lokale i Fredericia.
DanmarkC TV sender en halv times lokale nyheder hver uge. Hver lørdag – og med genudsendelse de følgende dage. Programmet er bygget op med en stribe korte nyheder i begyndelsen og med tre-fire lidt længere nyhedsindslag til sidst. Der er ingen oplæsning fra et tv-studie, men billeder fra ’marken’ i hele udsendelsen. ”Vi har fokus på nyhederne, fordi folk rent faktisk går efter netop det,” forklarer Theis Søndergaard og tilføjer, at man også sender en række andre udsendelser – blandt andet dokumentarer og faste programmer som ’Min historie’, ’Politik ved bæltet’, ’Det næste kapitel’, ’Din fritid’ og ’Cisse på udebane’.
Stationens fokus på nyheder har betydet, at man har leveret klip til især TV Syd, men også DR, TV 2 og et par gange til Ekstra Bladet.
Det høje ambitionsniveau indebærer, at DanmarkC TV gør rigtigt meget ud af at få uddannet medarbejderne. Deltagelse i diverse kurser har høj prioritet, og senest er to medarbejdere fra stationen blevet optaget på uddannelsen som Film- og TV produktionsteknikere på Medieskolerne i Viborg.
”Fredericia er en by, hvor der er kamp til stregen om at være bedst, hvor der er kamp om annoncekronerne, og hvor det i det hele taget er en udfordring at konkurrere med andre medier”, siger Theis Søndergaard og fortsætter: ”De andre medier i byen skriver for eksempel ikke rigtigt om os”.
Det er en af grundene til, at DanmarkC TV har etableret en egentlig netavis med lokale nyheder og debat. Tidligere indeholdt hjemmesiden kun omtale fra de begivenheder, som man havde lavet TV-indslag fra. Nu kan det sagtens være, at der kommer en historie på hjemmesiden, inden man har lavet TV-indslaget, og der bringes også rene citathistorier. DanmarkC TV har en medarbejder på vagt alle dage døgnet rundt, så man er klar til at rykke ud, når der sker noget i byen. ”Ja, det er ressourcekrævende,” siger Theis Søndergaard, ”men vi har nogle passionerede medarbejdere, og det er vigtigt at være først med nyhederne”.
Og det med de passionerede medarbejdere er centralt for TV-stationen. ”Vi er et socialøkonomisk sted, hvor mennesket kommer i forreste række, og hvor hver enkelt medarbejder virkelig får noget ud af at være her”, fortæller Theis Søndergaard.
Der er fem fastansatte medarbejdere på DanmarkC TV, og derudover hjælper man kommunen med folk, der skal afklares. Desuden er der tre-fire frivillige, og endelig så er DanmarkC TV også godkendt af Kriminalforsorgen til, at dømte kan afsone samfundstjeneste på DanmarkC TV; det er typisk omkring seks-ni måneder med måske seks timer om ugen.
”Og så har vi hjertestartere i alle vores ENG-biler, og er på livreddende mission i gennemsnit otte gange årligt,” siger Theis Søndergaard, og fortsætter: ”Vores ENG-biler kører meget i bybilledet og ved hjertestop kan en hjertestarter derfor være hurtigt fremme”.
DanmarkC TV kan ses alle dage døgnet rundt på nettet og på YouSee’s kabel-anlæg – begge steder i HD-kvalitet. Og så naturligvis på den statslige kanal, Tegnsprogskanalen, men kun i SD-kvalitet, hvilket Theis Søndergaard ikke lægger skjul på, at han finder meget ærgerligt: ”Det burde nærmest ikke være lovligt at sende i SD-kvalitet i 2023”, siger han.
Den største del af DanmarkC TV’s indtægter kommer fra det årlige tilskud fra Kulturministeriet på 805.000 kroner. Derudover har man indtægter på mellem 100.000 og 150.000 kroner årligt fra sponsoraftaler, og på mellem 50.000 og 100.000 kroner på videoproduktioner for eksterne kunder.
26 05 2023
Nogle lokale stationer, især lokale tv-stationer, har udfordringer med, om dét der sendes nu også er lokalt nok. Nu indbyder Slots- og Kulturstyrelsen til et info-møde om netop dette spørgsmål.
En betingelse for at sende lokalradio og lokal-tv er, at det er lokalt indhold. Det er ikke i orden, særligt ikke den tolkning Radio- og TV-Nævnet anlægger for begrebet ”lokalt indhold”, mener Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML). Gitte Thomsen, sekretariatsleder for SAML, slår fast, at SAML er lodret uenig i Radio- & TV-Nævnets tolkning af begrebet ”lokalt indhold”. ”Den er for kunstig”, siger Gitte Thomsen. SAML har altid anbefalet, at det i stedet skulle hedde ’lokal forankring’. Mens de nuværende regler giver mulighed for at tolke og dermed være smagsdommere ud fra subjektive kriterier, så vil et krav om ”lokal forankring” i stedet være et objektivt kriterium: ”Det er borgerne, der sender fra sendetilladelsesområdet til borgerne i sendetilladelsesområdet”.
Men det er et politisk spørgsmål, om der står ”lokalt indhold” eller ”lokal forankring” i de gældende bekendtgørelser, som kun kan ændres ad politisk vej. Det har SAML arbejdet for i flere år og arbejder stadig for at få det ændret. Men tolkningen af begrebet er helt og holdent op til Radio- & TV-Nævnet at anlægge.
SAML har ofte oplevet, at fortolkningen af de nuværende regler dels er meget rigid, og dels, at afgørelserne fra nævnet har været svære at forstå.
Det er særligt et problem, at et tidligere Radio- & TV-Nævn har givet tilladelse til en bestemt programrække, underforstået at det blev betragtet som ”lokalt indhold”. Men at det nuværende nævn anlægger en anden tolkning – og giver en station et ret stort tilbagebetalingskrav. Dét er problematisk, mener SAML.
SAML har længe arbejdet for at få Radio- og TV-Nævnet til at anlægge en anden tolkning af begrebet ”lokalt indhold”. Det er desværre endnu ikke lykkedes.
Men nu er der måske hjælp på vej i forhold til at forstå, hvad der er op og ned i Nævnets praksis.
Mediesekretariatet, der betjener Radio- & TV-Nævnet, inviterer nemlig nu til et online informationsmøde om reglerne for lokalt indhold. På mødet vil der blive gennemgået konkrete eksempler på, hvad der kan udgøre lokalt indhold såvel som Radio- & TV-nævnets praksis på området.
”Mødet vil klæde jer på til at producere endnu mere kvalitets-tv og -radio med lokalt indhold til glæde for lokalbefolkningen”, hedder det i invitationen fra mediesekretariatet. Mødet afholdes torsdag den 8. juni kl. 14.00-15.00, og vil bestå af et kvarters oplæg fra sekretariatet efterfulgt af tre kvarters spørgerunde. Tilmelding til mødet er ikke nødvendigt.
SAML har den 16. maj været til møde med sekretariatet, hvor SAML’s synspunkter blev fremlagt, men selv om SAML er uenig i Nævnets tolkning af begrebet ”lokalt indhold”, så opfordrer SAML naturligvis til, at så mange, både radio- og TV-stationer, som muligt deltager i online-mødet. Der vil blive udsendt et link til samtlige stationer fra Mediesekretariatet.
26 05 2023
EU-kommissionen vil ikke afgive udtalelse om det danske forslag om en ny kulturmoms. Det betyder, at regeringen arbejder videre med lovforslaget i dets nuværende form. Den nye moms vil ramme de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer.
EU-Kommissionen har tilkendegivet, at den ikke kan afgive en udtalelse i forhold til den danske regerings forslag om at ændre momsreglerne, således at kunstnerisk virksomhed skal pålægges moms. Det vil kommissionen ikke, da spørgsmålet ikke har været afgjort ved EU-Domstolen. EU-Kommissionen er således ikke fremkommet med en udtalelse om spørgsmålet – og det kommer heller ikke til at ske.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har meddelt Europaudvalget, at dialogen med EU-Kommissionen er afsluttet, og at lovforslaget om, at der skal betales moms af kunstnerisk virksomhed vil blive fremsat i den første uge af oktober 2023. Tidligst.
Der tegner sig et stort flertal i Folketinget for regeringens forslag, der betyder at kulturlivet skal pålægges en moms, der blandt andet skal finansiere etablering af to nye fængsler og ansættelse af flere medarbejdere i fængselsvæsnet. De fleste ikke-kommercielle radio- og tv-stationer er ikke momsregistrerede, og de kommer derfor til at få betydeligt forøgede udgifter.
Læs mere her: https://www.saml.dk/nyheder/#momstrussel-banker-paa-igen
26 05 2022
Hvidovre Kommune er glade for kommunens lokale radiostation, Hvidovre Nærradio, og giver hvert år et pænt økonomisk tilskud til driften.
”Vi har et rigtigt godt samarbejde med kommunen. Politikerne er glade for radioen – ikke mindst når der er kommunalvalg,” fortæller stationsleder for Hvidovre Nærradio, Per Schreiber, til SAML Nyt. ”Men også uden for valgkampene har vi et fint samarbejde. Der kommer ofte politikere forbi med forslag om at uddybe eller debattere aktuelle emner. Og det er vel at mærke fra alle de politiske partier; fra hele den politiske palette,” pointerer Per Schreiber.
Radioen modtager årligt et fast kommunalt tilskud på godt 350.000 kroner, og det dækker omkring 2/3 af den samlede økonomi. De kommunale støttekroner er øremærket til at deltidsaflønne stationslederen, lettere teknisk vedligeholdelse og til de høje vederlag til KODA og Gramex.
Udover det kontante tilskud fra Hvidovre Kommune, så modtager Hvidovre Nærradio også hjælp fra kommunen til det administrative arbejde.
Hvert år kommer tre-fire lokale borgere, der har udfordringer med at komme ud på arbejdsmarkedet, i job på Hvidovre Nærradio. Det kan være fleksjob, job med løntilskud eller praktikplads. Foruden det faste tilskud, som kommunalbestyrelsen har budgetteret med, har radioen også mulighed for at søge ekstra tilskud fra kommunens kultur- og fritidsudvalg, hvis der sker noget uforudset, som kræver hurtig handling. Radioen modtager, indirekte, endvidere tilskud til de faste udgifter i form af husleje, el, varme og vand idet radioen låner kommunale lokaler.
”Det tager lang tid at opbygge et godt og tillidsfuldt samarbejde med den lokale kommune,” siger Per Schreiber. ”Men det er det hele værd”, mener han.
Hvidovre Nærradio er Danmarks ældste stadigt eksisterende lokalradio, der begyndte at sende den 3. maj 1983. Radioens formål er at bidrage til Hvidovres kulturliv og det lokale fællesskab. Som én af de få ikke-kommercielle lokalradioer har man fået lavet en lytterundersøgelse. Det skete i februar 2023. Kantar Gallup-undersøgelsen kostede 60.000 kroner, som Hvidovre Kommune betalte, og målingen viste et kendskab til Hvidovre Nærradio på 57 procent af borgerne over 18 år i kommunen. Blandt borgere over 60 år var kendskabet på pænt over 80 procent. Målingen viste at 22 procent af borgerne i Hvidovre har lyttet/lytter til Hvidovre Nærradio.
Hvidovre Nærradio, der er i luften alle ugens dage døgnet rundt, sender på 95,2 MHz og dertil kommer netstream på radioens hjemmeside samt flere podcasts på størstedelen af de store platforme.
26 05 2023
Nævnsformand vil gentænke det hele
Reguleringen af medier bør tænkes fuldstændig om. Det mener formand for Radio- & TV-Nævnet Søren Sandfeld Jakobsen. Han tænker blandt andet på de lokale ikke-kommercielle stationer.
Den danske medielovgivning er ikke fulgt med den digitale medieudvikling og er i øvrigt reguleret helt usammenhængende, mener Søren Sandfeld Jakobsen ifølge MediaWatch. Derfor er der efter nævnsformandens opfattelse hårdt brug for en gennemgribende oprydning af hele medieområdet – herunder de mange forskellige mediestøtteordninger.
En af Søren S. Jakobsens pointer er, at visse regler grundlæggende er forældede, og bruger området for lokal-TV og lokalradio som eksempel. Han konstaterer, at dette område er yderst detailreguleret, og at det modtager 50 millioner kroner årligt i tilskud, selv om der ifølge Søren S. Jakobsen ”i dag er meget få brugere tilbage, idet de lokale græsrødder i dag kommunikerer via Facebook, Instagram og YouTube.”
Søren S. Jakobsen efterlyser en oprydning i hele mediereguleringen, og peger på det britiske mediereguleringsorgan Ofcom som et muligt forbillede for en ny dansk model.
En mulig ny medieregulering ventes ikke at blive en del af det kommende medieforlig.
26 05 2023
De ikke-kommercielle lokale tv-stationer i Danmark arbejder i disse måneder på at tackle EU’s nye tilgængelighedskrav til elektroniske medier. I den forbindelse er SAML på vej med et kursus i taleforståelighed.
EU har i et tilgængelighedsdirektiv bestemt, at der skal gælde ensartede regler i hele EU for tilgængelighed for alle TV-stationer – blandt andet til gavn for personer med handicap. Det indebærer at alle TV-stationer på sigt skal sørge for at tekste alle udsendelser. For at gøre dette økonomisk muligt ventes det, at mange stationer vil benytte sig af kunstig intelligens.
Men tilgængelighed hænger også sammen med taleforståelighed, forklarer TV- og lydtekniker Henrik Bo Olesen fra Kanalvest. Taleforståelighed er både afgørende for hørehæmmedes evne til at forstå tale på TV og radio, og taleforståelighed er også en nøglefaktor for at sikre vellykket undertekstning.
Undersøgelser udført af DR har vist, at dårlig taleforståelighed er den primære årsag til, at TV-seere skifter til en anden kanal. Det er altså afgørende for en TV-station at sikre god taleforståelighed for at fastholde sine seere.
Derfor er SAML og Henrik Bo Olesen nu på vej med et kursus, der vil omfatte både teori og praktiske øvelser, der giver deltagerne en dybere forståelse af taleforståelighed og mulighed for at anvende deres nyerhvervede viden i den daglige TV-produktion.
Finansieringen af kurset er muliggjort af Den Mobile Medieskole, og det vil blive afholdt gratis på de lokale TV-stationer, der ønsker det. Hvis din TV-station er interesseret i et kursus om taleforståelighed på TV, er du velkommen til at kontakte SAML på saml@saml.dk .
26 05 2023
De 107 radiostationer på de danske radiostationers fælles app og portal ’mereRadio’ bliver nu tilgængelig for YouSee og Telmores kunder.
Nu får de knap 500.000 brugere af de to apps YouSee Musik og Telmore Musik adgang til 107 radiokanaler gennem et nyt samarbejde med mereRadio.
Det er hele den danske radiobranche, der står bag mereRadio som tilbyder radiokanaler fra hele landet – lige fra de ikke-kommercielle lokalradioer, til de store kommercielle radiostationer og også DR’s kanaler.
Ole Jørgen Torvmark, landechef for Radioplayer Denmark F.M.B.A, der driver mereRadio, er glad for det nye samarbejde: ”Hos mereRadio arbejder vi for at sikre offentligheden nem adgang til danske radiostationer på digitale platforme samlet ét sted. Derfor er vi meget glade for det nye samarbejde med Nuuday, som betyder, at vi nu kan levere mere end 100 radiostationer direkte til YouSees og Telmores kunder.”
YouSee og Telmore har integreret mereRadios kanaler direkte i deres musik-apps, og gjort det muligt at tilføje de sange, brugeren hører i radioen, direkte til en given playliste. Førhen kunne YouSee og Telmores kunder kun streame radiokanaler fra DR og Bauer.
mereRadio er en del af Radioplayer Worldwide og er et partnerskab mellem Storbritannien og de resterende medlemslande, som blandt andet tæller Tyskland, Irland, Norge og Danmark. mereRadio samler alle danske radiostreams og podcasts i én og samme brugergrænseflade.
Helt centralt for Radioplayer Worldwide er, at alle lande deler samme teknologisk platform, men at platformen alligevel er unik for hvert land. Det betyder blandt andet, at hvert medlemsland bevarer kontrol over indhold.
26 05 2023
Norge: Færre spiller radiobingo
Efter en stor vækst da coronaen hærgede, så spiller de norske radiolyttere nu mindre radiobingo.
Radiobingo har i mange år været en væsentlig indtægtskilde for mange ikke-kommercielle lokalradioer i Norge. I 2021 slog omsætningen rekord, da der blev omsat for 97 millioner norske kroner på de norske lokalradio- og lokal-TV-stationer. Det faldt i 2022 med 15 procent til 83 millioner kroner. Det viser en opgørelse fra Lotteri- og Stiftelsestilsynet.
Mens andre indtægtstyper er gået tilbage, så var bingoindtægterne stigende i både 2020 og 2021. Ifølge Norsk Lokalradioforbund er hovedårsagen, at bingo var en type adspredelse og underholdning, som – til trods for at Norge i lange perioder var helt eller delvist lukket ned – kunne gennemføres i trygge rammer da coronaen ramte.
Radiobingo har i mange år været en væsentlig del af omsætningen for mange ikke-kommercielle lokalradioer i Norge. Det gælder især i områder udenfor de store byer, hvor radiobingo reelt har udgjort og udgør eksistensgrundlaget for et anseeligt antal lokalradioer. Det skriver Radio Nordkapp på sin hjemmeside.
I Danmark spiller radiobingo ikke længere nogen stor rolle. Så vidt vides er det i Danmark færre end ti stationer, der har radiobingo på programmet – det gælder Radio Vest, Radio Ringkøbing, Radio Djursland, Radio Nibenitten, Radio Midtfjord, Radio Aadalen i Skjern, Radio Klitholm og Radio Sydvest.
26 05 2023
Lokal-TV reklamerer på Facebook
Det er ikke nogen hemmelighed, at konkurrencen om seernes opmærksomhed er hård. Det kan være en udfordring at få fat i seere som lokal TV-station. Odense Ser Rødt er nu begyndt at gå nye veje.
TV-stationen Odense Ser Rødt, der begyndte at sende i 1985, er en velkendt lokal-TV-station, men derfor er der stadig behov for at markere sig og hele tiden prøve at nå ud til flere nye, potentielle seere. Odense Ser Rødt er derfor begyndt at bruge målrettet markedsføring på Facebook.
”Vi bruger vel 1000-1500 kroner om måneden på det – for at få en større rækkevidde, ” fortæller formand for Odense Ser Rødt, Niels Henrik “Niller” Madsen til SAML Nyt. ”Og vores erfaring er, at det virker – på en eller anden måde. I hvert fald, hvis man skal tro tallene fra Facebook”.
Niller Madsen mener, at det er en del af det at være et medie i dag, at være til stede på platforme som Facebook og Instagram, selv om han medgiver, at man godt kunne gøre mere ud af tilstedeværelsen på Instagram.
Odense Ser Rødt er i dag både en TV-station og et produktionsselskab. Man producerer primært reportager og dokumentarer om politisk stof, kunst, kultur og historie. Odense Ser Rødt har modtaget priser for bedste lokal-tv-program, en filmpris for fynske talenter og deltaget i Odense Filmfestival.
Niller Madsen har stået i spidsen for Odense Ser Rødt i de snart 40 år, TV-stationen har eksisteret, og fortæller, at man tit får positive reaktioner fra seere – ikke kun i Odense, men også ude i kystbyerne på Fyn. ”Det er total optur, når man står i Brugsen i Kerteminde en søndag formiddag og bliver mødt med et: Er det ikke dig fra Odense Ser Rødt”, lyder det fra en glad Niller Madsen.
12 05 2023
Christiania Radio – skæv og fredelig
Fristaden Christiania har siden 12. april 1984 haft sin egen radiostation – Christiania Radio. SAML Nyt har været på besøg.
Radiostationens formål er ifølge vedtægterne at formidle og skabe et åbent og nuanceret alternativ til den herskende mediekultur og ikke mindst være en aktiv del af Christianias kulturliv. Det skal blandt andet ske ved at skabe rammer for udfoldelse og for adgang til mediet. Men Christiania Radio begrænser sig ikke kun til Christiania. I vedtægterne hedder det videre, at man også søger at ”være en platform for andre lignende, alternative fællesskaber – i respekt for Moder Jord med kærlighed, solidaritet, fleksibilitet og balance”. Endelig hedder det, at man vil skabe ”dialoger mellem mennesker på tværs af etniske, alders- og klassebestemte forskelle, og bane vej for ukendte kunstnere og alternative måder at leve og tænke på.”
Hvordan går det så på den snart 40 år gamle lokalradio. SAML Nyt har været forbi radioens lokaler på Christiania til en snak med to af radioens medarbejdere, Manitou og Robert, der taler entusiastisk og med varme om Christiania Radio og Christiania.
Radioen har en stabil medarbejderskare på omkring 25 personer – nogle faste, andre kommer ”lidt op og ned”. Men miljøet er tiltrækkende herude, fortæller de to, og selv om en del af folkene på radioen ikke selv bor på Christiania, så bliver man ikke en del af radioen, hvis man ikke kender Christiania. ”Man kan sagtens være christianit i sit hjerte, uden at bo på Christiania”, lyder det.
Udsendelserne på Christiania Radio henvender sig også bredt, og ikke kun til Christianias beboere. ”Vi taler om krig, om corona, generelt om Christiania, transformationen af Christiania [opførelse af almennyttige boliger], om forurening, om miljøet – og det nye: økocentrisk revolution – og i det hele taget, så taler vi om alle de ting, som mainstream-medierne ikke siger noget om”, lyder det fra Manitou, der oplever, at der er sket en forandring. ”Tilbage i 1970erne troede vi på, at vi havde en fremtid at kæmpe for. Dét ser det ikke ud til nu. Vi er bekymret for klimaet, og vi stoler ikke på politikerne længere”. ”Dét prøver vi at afspejle i programmerne”, siger Manitou.
Da Robert kom til Christiania Radio for cirka seks år siden, var det mest for at lave snakke-radio, men lige nu laver han kun musikprogrammer. Han brænder især for den gamle musik fra 1970erne og spiller faktisk også musik helt tilbage fra 1930erne. Blandt andet rock- og bluesmusik, og forleden havde han et unikt interview med en engelsk rockmusiker.
Christiania Radio har også et legendarisk reggaeprogram, der har kørt så længe nogen kan huske. Hver mandag klokken 10.00-14.00. Og når man sender torsdag og fredag aften og nat, så er det nogle unge DJ’s, der fyrer den af med især drum’n’bass og hip hop. I øvrigt ofte med gæster i studiet.
En rolle som egentlig serviceradio for Christiania fungerer Christiania Radio ikke rigtig som. Dog bringer man oplysninger om dødsfald, og hvornår begravelsen finder sted, og man fortæller også om ting som for eksempel den store Global Marijuana March, der fandt sted i begyndelsen af maj.
Der er overraskende mange, der lytter til Christiania Radio, fortæller Manitou og Robert samstemmende. Selv om man deler frekvens – 90,4 MHz – med andre lokalradioer, så har man den kæmpe fordel, at sendetiderne er meget nemme at huske: alle hverdage klokken 10-14 og så desuden torsdag og fredag aftener klokken 23-03. Lige siden begyndelsen i 1984 har sendetiden mandag til torsdag klokken 10-14 været den samme, og for nogle år siden fik man også fredag klokken 10-14 med.
Der kommer mange kommentarer fra lytterne, og én af fremtidsplanerne for radioen er, at man vil satse på ringe-ind-programmer, hvor man vil tale om de emner, som main-stream medierne ikke behandler. Det skal både være sådan, at lytterne kommer til orde, men man vil også ringe til kilder og eksperter.
Christiania Radio er meget aktiv på Facebook og på Mixcloud, hvor man også streamer live. Og så arrangerer man støttefester på Operaen på Christiania. ”Det er ikke de store beløb, der kommer ind. Det er faktisk mere for hyggens skyld, og for at holde gruppen lidt samlet,” forklarer Robert.
Christiania Radios slogan er: ”Byens skæveste – og fredeligste!”.
12 05 2023
En ny podcast tager lytterne med tilbage til 1983 og sætter fokus på, hvordan kvinderadio lød for 40 år siden.
“Women on the air – Women in (Community) Radio in Europe” er titlen på en 45 minutter lang podcast, der indeholder en 40 år gammel dokumentar – lavet af Birgitte Jallov fra empowerhouse.dk – om og med optagelser af kvinderadio, som sendt på nærradioer og piratradioer i 1983.
Podcasten indeholder bl.a. et indslag om den københavnske græsrodsradio Sokkelund Radio og deres kvinderedaktion. Det er 25:40 – 28:40 inde i programmet.
Podcasten kan høres her : https://www.spreaker.com/user/14718073/final-edit
12 05 2023
EU kræver, at Danmark ophæver et princip om kun at betale vederlag til musik og producenter fra andre lande, hvis de også betaler til Danmark. Dermed er der risiko for, at danske radiostationer skal betale mere for at spille musik.
Betaling til musikere og producenter fra tredjelande – i denne forbindelse defineret som lande uden for EU – sker i dag kun, hvis de danske rettighedshavere i KODA og Gramex tilsvarende modtager betaling fra tredjelandet, når deres indhold udnyttes i dette tredjeland. Dette omtales normalt som ’gensidighedsprincippet’. Det betyder blandt andet, at Danmark ikke betaler til musikere i USA, da der ingen vederlag kommer fra USA til Danmark.
Men på grund af en afgørelse i EU-Domstolen er der nu udsigt til, at radiostationer i Danmark fremover skal betale til amerikanske musikere, mens danske musikere må se langt efter penge fra USA. EU-Domstolen har nemlig fastslået, at et gensidighedsprincip kun kan fastsættes af EU, og altså ikke nationalt af Danmark. Der findes ingen EU-gensidighedsregel, og de danske regler er derfor ikke i overensstemmelse med EU-retten.
Ændringen af reglerne vil betyde, at det vil blive dyrere at spille musik på radiostationerne i Danmark, og der er udsigt til, at danske kunstnere og rettighedshavere vil få lavere udbetalinger.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kalder EU’s nye krav for ”hamrende uretfærdigt”, og han har derfor bedt EU-Kommissionen om at tage initiativ til at ændre reglerne. ”Det går simpelthen ikke, at dygtige musikere snydes for betaling, mens vi samtidig sender en masse penge ud af landet. Så langt rækker flinkeskolen alligevel ikke,” lyder det fra ministeren, der skal mødes med EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, den 15. maj. Her vil Engel-Schmidt igen opfordre Kommissionen til hurtigst muligt at tage initiativ til at ændre EU-reglerne.
Både Danske Medier, KODA og SAML er tilfredse med, at kulturministeren tager sagen op i EU.
12 05 2023
Radiojournalister, aktivister, teknikere, producenter og andre radiofolk mødes ved Bodensøen i dagene 17. – 21. maj 2023 til den årlige ’Radio Camp’ for ikke-kommercielle græsrodsradioer.
Ved Bodensøens idylliske bredder afholdes der ‘Radio Camp’ fra onsdag den 17. maj til og med søndag den 21. maj. Bodensøen ligger på grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz.
Der er en stribe workshops for dem, der arbejder med såvel det redaktionelle, det tekniske, det mere administrative arbejde og så videre på ikke-kommercielle lokalradioer. Der lægges også vægt på kulturelle aktiviteter, socialt samvær, networking og forskellige fritidsaktiviteter.
Blandt temaerne for de forskellige workshops i år er:
– hvordan bruger man en båndoptager, og hvordan redigerer man digitalt
– hvordan skaber man et radiohørespil
– hvordan laver man god radio med musik og musikjournalistik
– hvordan udvikler man politiske features – fra idé til udførelse
– hvordan løsner man op og improviserer i æteren
– storytelling; radio er ikke kun musik og snak
– hvordan laver man forskellige typer direkte debatprogrammer
– talekursus; afslapning, åndedrætsøvelser og en tur i Bodensøen
Flygtninge og indvandrere er særligt velkomne, og der vil blive tilbudt simultanoversættelse til engelsk, fransk, spansk, arabisk og dari.
Radio Camp’en afholdes i samarbejde mellem Assoziation Freier Gesellschaftsfunk, der er en paraplyorganisatuon for nærradioer i Baden-Württemberg, og Bundesverband Freier Radio, der organiserer 32 ikke-kommercielle radiostationer i Tyskland.
Nærmere oplysninger på blandt andet tysk og engelsk – og mulighed for tilmelding – her: https://radioca.mp/
12 05 2023
På SAML’s velbesøgte medieseminar lørdag den 22. april kiggede et panel bestående af fire eksperter Birgitte Jallov, Erling Groth, Leif Lønsmann og Jens Chr. Seeberg tilbage på 40 år med lokale radio- og tv-stationer og deres betydning.
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) markerede i lørdags, at det i år er 40 år siden, at de første lokale elektroniske medier – uafhængige af DR – gik i luften. Det skete med oplæg fra forfatter og direktør for Empowerhouse Birgitte Jallov, grundlægger af Hvidovre Nærradio Erling Groth, tidligere radiodirektør i DR Leif Lønsmann og grundlægger af Sct. Olai Senderen Jens Christian Seeberg.
Birgitte Jallov, der var med fra begyndelsen i 1983 på Sokkelund Radios kvinderedaktion og som i en årrække har arbejdet i udlandet – bl.a. Laos og Mozambique – med etablering og støtte til nærradioer, lagde i sin præsentation vægt på, at de uafhængige, lokale radiostationer ikke kun spiller en afgørende rolle for at styrke mediepluralismen og mangfoldigheden, men at radioerne i praksis kan være en stærk medvirkende faktor i kampen for at forbedre både leveforhold og den demokratiske debat i lokalsamfundene. Man skal heller ikke glemme, at radioen kan aktivere og involvere mange mennesker. Dog er der forskel fra land til land og fra område til område. Jallov nævnte en undersøgelse fra fire europæiske lande, der viser at nærradio spiller en større rolle i andre lande end i Danmark.
Erling Groth var ankermand for den ældste, stadig eksisterende lokalradio i Danmark, Hvidovre Nærradio, i stationens første ti år – fra 1983 til 1993. Denne station – og mange andre stationer i de første år – var rundede af græsrodsbevægelser, subkulturer, alternative kulturer og havde tårnhøje ambitioner om at være en slags lokal P1 med dybdeborende journalistik. Man kom dog under pres i forhold til kvalitetskravene, og gradvist overtog ’pladevenderiet’ et stor del af sendefladen. Uanset dette, så betonede Groth, at der ingen tvivl er om, at man – dengang som nu – har set og ser, at den lokale identitet og det lokale fællesskab er blevet styrket takket være de lokale radioer.
Leif Lønsmann har det meste af sit liv arbejdet for DR. Først som militærnægter i radioens båndværksted i 1978, senere som radiodirektør 1998-2008 og frem til 2018 som chef for DR Koncerthuset. De lokale stationer betød en decentralisering; det blev borgernes lokale stemmer, men gav også et tiltrængt ”wake up call” til DR. Nærradioerne blev både et supplement og et alternativ til DR, og – påpegede Lønsmann – så blev den samlede radiolytning fra 1983 og frem fordoblet. Desværre gik det ikke helt som pionererne havde håbet, og visionerne blev eroderet. Det blev fra 90erne de kommercielle og DR, der dominerede voldsomt. Ikke mindst var dagbladenes indtog som ejere af de lokale stationer ødelæggende for den egentlige vision med nærradioerne. Lønsmanns oplæg kan læses her: https://www.saml.dk/oplaeg-leif-loensmann/
Jens Christian Seebergs inspiration til at etablere den allerførste lokalradio i Danmark, Sct. Olai Senderen, stammede fra Nigeria, hvor Seeberg havde arbejdet for en kristen radiokanal. Tidligere havde Seeberg arbejdet med radio i blandt andet Filippinerne, hvilket havde gjort et stort indtryk. Seeberg knyttede i sit oplæg an til kampen for demokrati og den rolle radio kan spille heri.
Efter de fire oplæg blev ordet givet frit, og der blev først sat fokus på den sociale dimension. Dels på den sociale rolle, som de lokale radioer er gode til at opfylde for lyttere, der er ensomme, ældre, isolerede, har et handicap og så videre – og dels radiostationerne som samlingssted for mennesker med udfordringer og særlige behov. Der er mange eksempler på, at lokalradioer har hjulpet mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.
Bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV) og sekretariatsleder for SAML, Gitte Thomsen, pegede i et indlæg på, at ”vi har ytringsfrihed, men hvad er det værd uden ytringsmuligheder”. Tankerne og visionerne fra sidste halvdel af 1980erne handlede om, at folket, at borgerne skulle have en lokal stemme. Men kræfterne holdt ikke helt, og musik og hilsner tog over. Vi er ikke længere ”frie fugle” som før, hvilket blandt andet skyldes tilskudsordninger og meget firkantede, rigide regler. For eksempel må lokale foreninger ikke længere lave udsendelser. Det hele skal være lokalt forankret, men et af de store spørgsmål er – præcist, hvad er lokalt. Gitte Thomsen sluttede af med et åbent spørgsmål: ”Hvordan kan vi bruge de gamle visioner fra 1980erne i dag – for eksempel i det kommende medieforlig”.
Der blev også peget på, at mange lokalradioer spiller en positiv rolle for flygtninge og indvandrere, der mange steder i Danmark kommer til orde på de lokale radio- og tv-stationer, og fra Jens Christian Seeberg lød det, at alle der har en mikrofon eller et kamera, bør vise forståelse for og medvirke til integrationen.
Leif Lønsmann sagde i sin afslutningsbemærkning, at radioen er blevet erklæret død mange gange, men at radioen har overlevet alle dets dødsdomme, og at det vil radio – lydmediet, hvad enten det er som podcast eller traditionel radio, blive ved med.
I alt 52 radio- og tv-folk deltog i SAML’s mediedag lørdag, der fandt sted i Middelfart. Det er 11 flere end ved SAML’s mediedag for et år siden.
28 04 2023
Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV), der er den største organisation i paraplyorganisationen SAML, holdt søndag den 23. april 2023 årsmøde i Middelfart.
Formand for SLRTV, Niels A. Holst, bød velkommen, og kasserer Gitte Thomsen aflagde bestyrelsens mundtlige beretning. En af de ting, der har fyldt meget, er arbejdet med at oprette et landsdækkende tv-sendesamvirke. Det har faktisk været undervejs i tre år, men nu afventes kun et svar fra Kulturministeriet om, hvordan og hvornår reglerne kan ændres, så det nye sendesamvirke kan realiseres.
SLRTV venter også på, at forhandlinger om et nyt medieforlig sættes i gang. Der var i udspillet sidst – der kom lige inden folketingsvalget – lagt op til en styrkelse af de lokale og regionale medier. Men desværre kun de skrevne medier. Det er vigtigt, at de lokale elektroniske medier også kommer med.
Gitte Thomsen nævnte videre, at i de sidste 10-15 år er tilskud til lokal ikke-kommerciel radio- og fjernsynsvirksomhed ikke blevet pristalsreguleret. At det endnu ikke er lykkedes at overbevise Radio- og TV-Nævnet om, at der bør gennemføres udbud af ledig sendetid til lokalradio lokalt. At en lempelse af hvidvaskreglerne betyder, at bankerne nu ’kan’ gøre det nemmere for bl.a. lokale radio- og tv-stationer at være bankkunder. At der er risiko for at der pålægges moms på kunstnerisk virksomhed, hvilket vil betyde at især lokale radiostationer rammes af en stigning på 25 procent af udgifterne.
I beretningen blev det også nævnt, at SLRTV og SAML arbejder på at deltage på Kulturmødet på Mors, for at sætte yderligere fokus på de lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer.
Endelig blev det nævnt, at der mangler en ankeinstans for de afgørelser, der træffes i Radio- og TV-Nævnet. Det skal der sættes fokus på, betonede Gitte Thomsen.
Under indkomne forslag blev et forslag behandlet om fordeling af tilskudsmidlerne fra Kulturministeriet. Som det er nu, så går 60 procent til lokal-TV og 40 procent til lokalradio. Da der er betydeligt flere radio- end TV-stationer betyder det, at hver TV-station modtager over 800.000 kroner årligt, mens radiostationerne hver kun får 140.000 kroner i årligt tilskud. Dertil kommer at TV-stationerne modtager flere tusinde kroner i UBOD-midler, mens de fleste radiostationer kun får få hundrede kroner. Årsmødet drøftede dette, men der var bred enighed om, at det ikke er fra SLRTV, at forslag til en ændring af fordelingsnøglen skal komme.
Et andet forslag handlede om, at SLRTV skulle arbejde for, at sendestyrken til de lokale ikke-kommercielle radioer skulle forhøjes fra de nuværende 160 Watt, blandt andet fordi mange stationer ikke kan dække de store kommuner. Men aktuelt er situationen fastlåst med de resultater, der blev opnået efter et stort arbejde frem til 2017. Formand Niels A. Holst oplyste, at der dog – måske – er en chance for, at der kan arbejdes for forbedrede forhold i 2027, når de nuværende sendetilladelser udløber.
Der var genvalg til de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, således at bestyrelsen for SLRTV uændret består af: formand Niels A. Holst (Radio Rønde), kasserer Gitte Thomsen (Folkets Radio, Aalborg), Magnus Vejleskov (0 TV, København), Preben Sørensen (Albertslund Nærradio), Poul Foged (TV-Midtjylland), Gunnar Thomsen (Canal6000, Kolding) og Erik Scriver (ANTV, Aarhus).
28 04 2023
Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier (FAEM) afholdte, i forlængelse af SAML’s medieseminar, den årlige generalforsamling søndag den 23. april.
Formand Jeppe Bisgaard bød velkommen og aflagde herefter bestyrelsens beretning, der omfattede følgende hovedpunkter:
Forventningerne til det nye medieforlig, hvor en skitse fremkom kort før folketingsvalget i november 2022. I den skitse var der ikke mange ’krummer’ til lokalradioerne. Vi arbejder sammen i SAML for at få ændret den situation, og selv om optimismen kan være på et ret lille sted, så skal ethvert forsøg gøres. Det er jo tankevækkende, at tilskuddet til lokalradiovirksomhed ikke er blevet pristalsreguleret de sidste mange år. Alene de stigende udgifter til lys og varme det sidste år har været et problem for mange stationer.
Det bliver også nødvendigt i de kommende år, at dreje fokus ind på mere synlighed, så lokalradioerne kommer til at stå klarere i både befolkningen, og politikernes bevidsthed. Derfor arbejder vi, i samarbejde med SAML på at undersøge mulighederne for at deltage – på vegne af alle ikke-kommercielle lokalradioer – på det årlige kulturmøde på Mors.
Af opgaver i det kommende år står nye medlemmer til FAEM øverst på listen, men også en indsats for at få flere, og yngre, frivillige medarbejdere på stationerne har høj prioritet i det fremtidige arbejde.
På valg til bestyrelsen var Torben Jensen (Radio Aktiv, Svendborg) og Jeppe Bisgaard (Radio Veronika, Brønderslev). Begge blev genvalgt.
28 04 2023
Det skal være digitalt – det hele
Det er en dårlig idé at blande analogt og digitalt – og så bliver AI (kunstig intelligens) den helt store udfordring. Sådan lød det, da Claus Juul Nielsen talte om teknikken for radiostationer i 2023 på SAML’s medieseminar lørdag.
Det bedste er at gøre tingene 100 procent digitalt, lød det fra tekniker Claus Juul Nielsen fra Radio ABC-gruppen, da han lørdag den 22. april 2023 på SAML’s medieseminar i Middelfart fortalte om ny teknik og om, hvordan man bruger det bedst. Fordelene ved at gå 100 procent digitalt er, at det er nemmere at vedligeholde, det betyder en forenkling af teknikken, det er mindre pladskrævende, og så opnår man en bedre og mere ensartet lydkvalitet. Bånd, cd’er og vinyl har ingen plads i dag i 2023.
Der findes mange bud på, hvilken mixer, der er god til at sende live radio. En løsning kommer fra Telox Axia, nævnte Claus Juul Nielsen. Gælder det radioautomatisering, så er der også mange muligheder – fra helt gratis software og billig software til løsninger, der nemt koster mellem en halv og hel million kroner om året. Men man bør ”keep it simple”. Man kan sagtens finde noget, der kan en masse, men som man aldrig får brug for. Man skal undersøge, hvad der er ens behov. Og så pegede Claus på, at det er rigtigt vigtigt at have en ’plan B’ for den dag, hvor det hele ikke virker. For det er helt sikker, at den dag kommer.
Skal man lave nyheder, så er Burli Newsroom et bud på at have tingene samlet på en server i ét program, der kan det hele: kilder, lyd, man kan skrive i det, og man kan sågar få det til at virke som teleprompter.
Skal man i marken for at optage lyd, så er det oplagt at bruge en FlashMic, der er en håndmikrofon med indbygget optager. Man kan også bruge en god smart phone, hvor der er tilsluttet en ekstern mikrofon (via en adapter) og hovedtelefoner. Bruger man appen ReportIt, kan man lave en hel radioudsendelse på mobiltelefonen. Luci.eu er en billigere og mere softwarebaseret løsning, som også kan bruges til lydoverførsel via internettet i real time.
Til større OB-produktioner kan et podcast hjemmestudie også nemt bruges. Det er et helt radiostudie i en smart, forholdsvis lille kasse. Det lyder godt og det virker godt. I det hele taget er det en god idé at tænke som en podcaster. Der er kommet mange både gode og billige løsninger for podcastere, som også nemt kan bruges for mindre, ikke-kommercielle lokalradioer.
Hvis udsendelsen skal sendes direkte, så kan man sende det via CleanFeed ganske gratis over nettet. Skype Erhverv er også en mulighed.
Claus Juul Nielsen pegede på, at det er vigtigt med en god lydbehandling. Lytterne gider ikke lytte til et program, hvor der er store spring i lydniveauet. Omnia9 er en dyr løsning – både som stand alone og som software løsning, men den virker rigtigt godt – uden at lyden bliver smadret. Der findes også billigere softwarebaserede løsninger – eksempelvis Stereotool og Breakaway.
Som radiostation skal man også have sendt udsendelserne fra radioens studier og ud til lytterne via en sendestation. Der findes forskellige muligheder for fremføring til senderstationen: Mikrobølgelink på UHF, MicroMPX samt via internettet ved brug af en RaspberryPi og en dyrere løsning med MicroMPX.
Claus Juul Nielsen sluttede af med nogle overvejelser om, hvorvidt Big Tech løber med det hele. Claus mente, at der ingen tvivl hersker om, hvorvidt gode talerobotter kommer. Dét gør de, og det bliver meget svært at høre forskel på en robot og et rigtigt menneske. Bedre og bedre ChatGPT programmer kommer, og den første radiostation, der udelukkende er baseret på ChatGPT, er allerede begyndt at sende.
”AI skal bruges til at gøre os bedre. Ikke til at gøre os overflødige,” sagde Claus Juul Nielsen og føjede til, at vores chance i konkurrencen med AI og ChatGPT, med Podcast, med YouTube osv. – det er at være ”live and local”.
28 04 2023
På SAML’s medieseminar den 22. april 2023 var der enighed om at vente med at stifte et nyt landsdækkende teknisk sendesamvirke, da lovgrundlaget for dette endnu ikke er på plads.
Der var en lang debat blandt de deltagende lokale tv-stationer om, hvilke opgaver der skulle ligge i et sådant landsdækkende samarbejde, og der var enighed om, at de nuværende otte sendesamvirker fortsat skal bestå, men de skal så kun varetage fordelingen af sendetider i hver deres region. Det fortæller Gunnar Thomsen, der sidder i bestyrelsen for SAML.
Al øvrig administration såsom regnskab, økonomi og teknik kunne derimod ligge i det nye landsdækkende sendesamarbejde.
En af de store fordele ved dette kommende, tekniske sendesamarbejde, hvor alt sendeudstyr bliver samlet ét centralt sted (DR/Cibicom) er, at det hele bliver nemmere at servicere.
For at få det på skinner – på den mest demokratiske måde – blev der valgt en arbejdsgruppe med en repræsentant fra hver af de otte, regionale sendesamvirker. Denne arbejdsgruppe skal have deres første møde den 8. maj 2023 og skal som noget af det første have udarbejdet et sæt vedtægter, således at der er fuldstændig klarhed over, hvordan det hele skal styres i denne nye organisation. Det er målet at arbejdsgruppen er færdig med sit arbejde inden årets udgang, så en ny forening kan blive stiftet og komme i gang fra den 1. januar 2024
Det eneste hængeparti er ifølge Gunnar Thomsen, om det nås at få rettet i bekendtgørelsen. Det er Folketinget, der skal vedtage ændringerne i bekendtgørelsen efter forslag fra Kulturministeren/Kulturministeriet.
28 04 2023
Nye tider på lokal-tv i Jammerbugt
En styrket indsats for inddragelse af lokalsamfundet og fokus på de lokale solstrålehistorier. Det er blandt satsningsområderne for Dit lokal TV Jammerbugt, der har fået ny ledelse.
Dit lokal TV, der sender fra studier i Søparken i Aabybro – med TV2 Nord som nærmeste nabo – er en af de lokale tv-stationer, der har været med i mange år. Det var tilbage i 1996, at ægteparret Elke og Jørgen Mortensen begyndte at sende lokalt kabel-tv gennem lokale antenneforeninger. Senere blev der også sendt i luften på Kanal Nord, men sideløbende er der hele tiden blevet sendt kabel-tv.
Efter at have lavet lokal-tv i næsten 30 år, var Elke og Jørgen Mortensen efterhånden kommet lidt op i årene, og de havde i nogen tid forsøgt at finde en ny besætning til at videreføre Dit lokal TV Jammerbugten. Det lykkedes for et par måneder siden, da Henrik Borup Sørensen blev valgt som ny formand, og Thomas Vinther samtidigt blev udnævnt som ny daglig leder
Henrik Borup har været omkring 40 år i tv-branchen – blandt andet som chef for TV Aalborg, salgschef for Avit Systems og ikke mindst som adm. direktør for NEP Danmark, der især beskæftiger sig med OB-produktioner.
Dit lokal TV’s nye daglige leder, Thomas Vinther, begyndte at producere tv allerede i 1995 og har i mange år kørt et tæt parløb med Henrik Borup om tv og tv-produktion. Thomas har masser af ros til Elke og Jørgen Mortensen, som han beskriver som virkelige pionerer, og anerkender dem for at have lavet en flot indsats igennem rigtigt mange år.
Thomas Vinther siger til SAML Nyt, at med ham i chefstolen, så vil der dels blive satset på at styrke inddragelsen af lokalsamfundet – mere public acces – og dels, så skal der være plads til små solstrålehistorier fra hverdagen.
Et tredje satsningsområde er inddragelsen af andre platforme – især Facebook, hvor Dit lokal TV de seneste par måneder er gået frem fra 1300 til 1700 følgere. ”Vi lægger ikke bare vores udsendelser ud på Facebook, men klipper i stedet en versionering sammen på måske et par minutter”, fortæller Thomas.
Dit lokal TV Jammerbugt er stadig ikke ’bare’ en traditionel lokal-tv station med sendetilladelse og tilskud fra Radio- og TV-Nævnet – underlagt de stramme regler, der findes på området og med sendetid på Kanal Nord, hvor man deler tiden med Tegnsprogskanalen og andre lokal-tv-stationer i regionen. Dit lokal TV er også stadig en kabel-tv-station, der sender døgnet rundt – uden de krav og regler, der gælder for lokal-tv. Tidligere bestod det meste af sendetiden af skiftende skilte suppleret med nogle få udsendelser, men nu sendes der døgnet rundt. ”Vi sender alt, hvad vi har, og vi samarbejder også med andre, hvilket vil sige, at vi sender andres programmer. Her kan vi jo gøre, hvad vi vil”, lyder det fra Thomas, der understreger, at man sender alle dage døgnet rundt.
Også om natten? ”Ja, selvfølgelig. Her sender vi i otte timers live-tv med hamsteren Wilma, der naturligvis har et hamsterhjul. Det er virkelig slow-tv, der vil noget”, siger Thomas med et smil.
Hvor mange der kan se kabel-tv-stationen, har Thomas Vinther ikke 100 procent styr på, men det er alle, der er tilsluttet YouSee i Nordjylland. ”Måske 80.000 husstande,” mener han.
Thomas Vinther er eneste lønnede medarbejder på Dit Lokal TV, og han slutter interviewet med at ønske sig flere indtægter, så der kan komme flere medarbejdere på den lokale tv-station.
14 04 2023
Hvidovre Nærradio fejrer 40 år i luften
Danmarks ældste, stadigt eksisterende lokale radiostation – Hvidovre Nærradio – fejrer de første 40 år i luften med åbent hus på selve dagen – den 3. maj – og en stor 40 års jubilæumsfest dagen efter.
Initiativet til Hvidovre Nærradio blev taget af Erling Groth.
Hvidovre Nærradio gik officielt i luften den 3. maj 1983 kl. 17.05 med en tale af Hvidovres borgmester. Forinden havde man dog den 28. april 1983 afholdt en reception, hvorefter der blev sendt to timers prøveudsendelse. Et rigtigt radiostudie rådede man ikke over. Man havde blot to Revox-spolebåndoptagere, en kassebåndoptager og en meget enkel mixerpult. Hvad man manglede i teknisk udstyr og erfaring – havde man dog i stedet i rigt mål i entusiasme og stor lokal opbakning. Hele 60 mennesker var involveret allerede fra begyndelsen. Efter et tilskud fra Hvidovre Kulturråd på 50.000 kroner fik man hurtigt mere og bedre teknisk udstyr. Dog ingen pladespillere, da radioen stort set ikke sendte musik i den første tid.
Hele Hvidovre var angiveligt overklistret med plakater, der reklamerede for byens nye radiostation. Man fik omtale i TV-Avisen, og P3 sendte et klip fra åbningsprogrammet.
I en pressemeddelelse blev radioen beskrevet som en dialogradio, og det hed videre: ”En radio der forsøger at sejle op mod kontaktløshed og isolation i det moderne storbysamfund”. Radioen var fra begyndelsen demokratisk styret og bestod af otte selvstyrende redaktioner, der deltes om sendetiden, der kun var to gange ugentligt – tirsdag og torsdag.
Man kan læse meget mere om Hvidovre Nærradios historie og høre klip fra nogle af de gamle udsendelser her: https://danskradio.dk/hvidovre.html
På selve dagen for de 40 år – onsdag den 3. maj – klokken 16.00-19.00 er der et Åbent Hus arrangement på radioen på Hvidovre Enghavevej 2C, hvor der bydes på kaffe, te og kage.
Dagen efter – altså torsdag den 4. maj – indbyder man til stor fest kl. 16.30 med god mad og underholdning i Teatersalen i Frihedens Idrætscenter. Man kan læse mere på radioens hjemmeside: https://www.h-n-r.dk/
Alle er velkomne til at deltage i både Åbent Hus-arrangementet og festen – hvis tiden og lysten er der, fortæller stationsleder på Hvidovre Nærradio, Per Schreiber, til SAML Nyt. Åbent Hus arrangementet er gratis, men jubilæumsfesten skal man købe en billet til forinden.
Ændret 28 04 2023: Den oprindelige tekst “… Erling Groth, der senere fik en mangeårig karriere i DR; de seneste ti år som dokumentarredaktør på DR” er slettet, da det ikke er Erling Groth fra Hvidovre, der blev dokumentarredaktør i DR, men en anden der har samme navn.
14 04 2023
Hjemmeside fortæller historien
I disse uger og måneder er det 40 år siden, at de første lokalradioer og efterhånden også lokal-tv begyndte at sende i den danske æter. Det bedste bud på, hvor man kan læse historien om de danske radio- og tv-stationer findes på nettet.
Siden 2013 har man kunnet læse en masse historisk materiale – plus lidt nyere ting – om de danske radio- og tv-stationer på det elektroniske opslagsværk www.danskradio.dk. Fokus er mest på de lokale radiostationer, kommercielle såvel som ikke-kommercielle, men man kan også finde stof om tv og lokal-tv, man kan dykke ned i de mere tekniske forhold for især radio; man kan finde en fin oversigt over relevante links, og tilmed kan man finde de stationer der sender netradio i Danmark.
Martin Vinther Rasmussen er manden bag siden og elsker at grave i historien. Men hvorfor radio og hvorfor hjemmesiden danskradio.dk. Han siger til SAML Nyt:
”Siden jeg var dreng har radio haft min interesse. Jeg lyttede til Radio Luxemburg og andre udenlandske radiostationer, da der kun var få programmer som ‘Hej P3’ og ‘Søndagskvisten’, som interesserede mig fra Danmarks Radio, som på den tid var ene på frekvenserne herhjemme. I 1983 kunne jeg høre de nye lokalradioer fra Aarhus og flere andre byer. Derfra begyndte jeg at samle på de klistermærker, brochurer og tryksager, de kunne sende til mig. I hæfter nedskrev jeg tekniske detaljer og samlede avisudklip med programoversigter og nyheder fra de danske lokalradioer. Det blev også til en artikel i skolebladet, hvor jeg i 1984 skrev, at der kunne høres lokalradio i vores område i Ryomgård på Djursland. Jeg var vist den eneste, der kendte til dem. Tilmed havde jeg en radiomodtager med i skoletasken, der kom op i frikvartererne. Skulle jo kunne følge med i det spændende, der kom fra lokalradioerne i Aarhus, hvor jeg også flere gange var på besøg på Radio Århus, og skulle se teknik og følge med i afviklingen. Jeg kom også selv i æteren, da jeg senere flyttede til Fyn og fra 1988 blev studievært og lønnet tekniker på bl.a. Odense Nærradio, Radio Odense og Station Fyn. Nåede også kort forbi The Voice Odense og FMR som sendte fra Nyborg.
Det er alt dette materiale og viden, jeg har samlet gennem årene og gemt, som bruges til at lave hjemmesiden. Det er blevet til en stor og omfattende samling som er arkiveret og opdelt i mapper noteret med landsdel/bynavne. Dette bliver suppleret med materiale, som jeg låner eller får leveret fra tidligere radiomedarbejdere fra de mange lokalradioer, som har sendt og lukket igen, som mange har gjort i de sidste 40 år.
Lydklip kan også høres på hjemmesiden. Et stort lydarkiv, som jeg har oparbejdet igennem alle årene, fra egne optagelser og lånte spole- og kassettebånd, er en vigtig del af historien. Når der klikkes rundt på hjemmesiden, og der vælges en radiostation, giver det en ekstra dimension, når lyden med kendte stemmer, jingler og programmer fra dengang kommer ud af højtaleren, måske netop fra den radiostation man altid lyttede til”.
Det er ikke uden udfordringer at lave siden. Martin nævner blandt andet, at det kræver meget arbejde med at indscanne materiale, bearbejde billeder til god opløsning og kontrast – og få det lagt ind på siderne. Et eksempel på store udfordringer er ældre spolebånd, der har været opbevaret for eksempel på et loft. De bliver – på grund af de svingende temperaturer og fugt – klistrede og kræver rengøring af tonehoveder på båndmaskinen konstant. Men lyden kommer ud og bliver digitaliseret til arkivet.
Danskradio.dk er en løbende proces. Martin Vinther Rasmussen tilføjer hele tiden både nye historier og supplerer eksisterende artikler – som tiden tillader.
En ny side er under opbygning om ’De samvirkende lokalradioer i Aarhus’. Det var den styrende del af de seks lokalradioer, som startede den 10. juni 1983 i Aarhus. Det var Byens Radio, Radio JTI, Rosenvangskolens Lokalradio, Universitetsradioen, Århus Nærradio og Radio Århus. De skulle dele sendetiden på de tre frekvenser i byen, som sendte det samme. Siden kom der flere lokalradioer i Aarhus, og i en periode var der op til 26 sendetilladelser samtidig. Fra at sende det samme på tre frekvenser, blev det hele opdelt, så der blev tre kanaler. Disse radiostationer er Martin ved at finde materiale og informationer frem om.
Martin Vinther Rasmussen vil også gerne opfordre stationer, hvorfra der måske ikke er så meget på hjemmesiden lige nu, til at sende materiale – programoversigter, klistermærker, tryksager, ældre lydklip, som findes enten digitalt eller fra analoge bånd samt andet materiale fra radiostationer historie, til mr@danskradio.dk
Det er ikke kun dansk lokalradio og dansk lokal-tv man kan finde alverdens informationer om. Også danske piratradioer, en stor og omfattende side om Radio Mercur, danske internetradioer og Danmark Radio (eller ‘Statsradiofonien’, som den hed fra begyndelsen i 1925 til 1959, og ‘DR’ som har været navnet siden 1996) samt de udenlandske radiostationer, der sendte på dansk til lyttere i Danmark (som for eksempel Deutschlandfunk i Vesttyskland, Radio Berlin International i DDR, Polens Radio, Moskva Radio i Sovjetunionen, RAI i Italien og Norea Radio Danmark) får masser af omtale.
På danskradio.dk kan man tillige finde alle gamle historier fra hjemmesiderne radionyt.com og tvnyt.com, der i en årrække fulgte stort og småt om og fra især de danske radio- og tv-stationer.
14 04 2023
DKsyd sætter fokus på digitalisering
Den lokale tv-station DKsyd, der sender fra Sønderborg, har netop afholdt konferencen ’Bright Digital Future’ med 100 deltagere. Det er en del af et stort projekt, som også indeholder en programserie med seks afsnit.
Projektet ’Bright Digital Future’ handler om digitalisering og især digitalisering på strategisk niveau, og hvordan digitalisering – som en af de fremherskende globale megatrends – påvirker et utal af facetter i samfundet på stort set alle niveauer.
Projektet blev skudt i gang i slutningen af marts, hvor DKsyd gennemførte et heldagsarrangement med en stribe velkendte kapaciteter indenfor digitalisering. Borgmester i Sønderborg Erik Lauritzen og DKsyds formand Knud A. Sveistrup bød velkommen, hvorefter der var indlæg fra blandt andre CEO Niels Duedahl (Norlys), direktør Rikke Hougaard Zeberg (Dansk Industri Digital), tre eksperter fra Syddansk Universitet, CEO Mikkel Christoffersen (Odense Robotics), CEO Brian Seeberg (ProjectZero), adm. direktør Christian Spohr (Eagle Shark A/S), dr.phil., historiker og forfatter Michael Böss samt Chairman Emeritus Jørgen M. Clausen (Danfoss).
Projektet forsætter med temaserien ’Bright Digital Future’, der kommer til at bestå af seks udsendelser, og som vil blive sendt gennem andet kvartal 2023 på DKsyd. Her kommer det blandt andet til at handle om IT-sikkerhed, hacking, industrispionage, digital marketing, truslerne mod den globale digitale transformation, og det hele indledes med et interview med den danske EU-kommissær Margrethe Vestager.
14 04 2023
Radio Humleborg med ny hjemmeside
Radio Humleborg i Fredensborg har fået opgraderet hjemmesiden, så den dels er mere brugervenlig og dels, så der kommer mere fokus på de lokale nyheder.
Den gamle hjemmeside på www.humleborg.dk var efterhånden blevet ti år gammel, og var ved at være lidt slidt i sit udtryk, fortæller Radio Humleborgs webadministrator, Daniel Jørgensen, til SAML Nyt.
Arbejdet med den nye hjemmeside blev sat i gang i slutningen af 2022 og det havde længe været
et ønske fra radioens side, at hjemmesiden blev mere up to date i sit design, og ikke mindst at siden blev mere brugervenlig for tablet- og mobil-brugere, samt at der kom mere fokus på opsætningen af lokale nyheder.
Visse funktioner fra den tidligere side er ændret, for at tilpasse sig til tidens tand, fortæller Daniel Jørgensen videre. Der er kommet en søgefunktion der virker, og netradioafspilleren åbner i baggrunden, så man frit kan surfe rundt på hjemmesiden, mens man lytter til udsendelserne.
Den nye hjemmeside har også fået et nyt topbillede. Det gamle billede af orangeriet på Fredensborg Slot, er skiftet ud med et dronebillede, der viser Øresundskysten ved Humlebæk.
Hjemmesiden er blevet til i samarbejde med Joomlakonsulenten, som har givet et professionelt bud på fremtidens Humleborg online.
Den nye hjemmeside er blevet taget godt imod, og de lokale foreninger, organisationer og politikere er gode til at bidrage med lokalt indhold til hjemmesiden, slutter Daniel Jørgensen.
14 04 2023
Det er nu muligt at indstille foreninger, organisationer og personer, der har igangsat et ekstraordinært folkeoplysende initiativ, til ’Folkeoplysningens Pris’.
Det er Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), der er paraplyorganisationen for 37 folkeoplysende landsorganisationer, der med prisen ønsker at fejre folkeoplysningen og den sammenhængskraft, som den skaber i samfundet.
Prisen uddeles til en forening, organisation eller borger, der har igangsat et ekstraordinært folkeoplysende initiativ, der med stor gennemslagskraft har udviklet folkeoplysningen og skabt nye fællesskaber, oplyser DFS. Med prisen følger 10.000 kroner, der er øremærket til, at vinderen kan udbrede det folkeoplysende initiativ.
Alle kan indstille kandidater frem til den 18. juni 2023, og man kan finde et link til, hvordan man gør på denne hjemmeside: https://dfs.dk/nyheder/nyheder/indstil-din-kandidat-til-folkeoplysningens-pris-2023/
Vinderen af Folkeoplysningens Pris bliver afsløret og får overrakt prisen ved ’Folkeoplysningens Dag’, som DFS i år afholder den 12. oktober 2023 i Kulturhus Bunkeren i Aarhus.
14 04 2023
Kvinderadio i Afghanistan kæmper
På trods af vanskelige forhold, så findes der en radiostation i Kabul, Afghanistan lavet af kvinder – for kvinder. En stor del af sendetiden består af undervisning.
Stationen hedder Radio Begum (’begum’ betyder ’dronning’ på dari), den drives af et hold på 15 kvinder, og radioens formål er at kæmpe for de afghanske kvinders rettigheder.
Radio Begum, der åbnede på kvindernes internationale kampdag, den 8. marts, i 2021, sender fra den afghanske hovedstad Kabul, og den kan høres i syv ud af Afghanistans 34 provinser.
Vigtigst i den redaktionelle linje er uddannelse. Seks timer om dagen er forbeholdt uddannelse, og det skal forstås helt bogstaveligt. Stationens leder, iværksætteren Hamida Aman, siger i et interview med Vatikanradioen, at det af lytterne nærmest opleves som at sidde i et klasseværelse. Der undervises i næsten alle skolefag og også på forskellige niveauer – fra 5. til 12. klasse.
Nyhedsformidling og direkte kritik af magthaverne i Afghanistan begiver man sig ikke af med, men udover ’skoleradio’, så lægger man også vægt på at sende praktiske oplysninger til kvinder. Man sender sundhedstip – blandt andet fra en gynækolog, man sender indslag om åndelige emner, og man sender også indslag om psykologiske ting.
Det er kun kvinder, der arbejder på radioen. Tidligere havde man to mandlige teknikere, men de er nu erstattet af to kvinder. ”Radio Begum er hundrede procent kvindelig! ”, fortæller Hamida Aman og fortsætter: ”Dette er ikke kun vigtigt for os; det beskytter os også. Fordi vi ikke kommer i kontakt med mænd på arbejde, tolererer Taliban os. Det beskytter os, at vi kun er kvinder. “
14 04 2023
Husk nu de ikke-kommercielle stationer
Det kommende medieforlig bør adressere de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer på samme vis som de skrevne, lokale og regionale medier. Sådan lyder det i SAML’s indspil til kulturminister Jakob Engel-Schmidts kommende kulturpolitiske redegørelse.
Det er første gang i 25 år, at der laves en kulturpolitisk redegørelse fra landets kulturminister. Ved offentliggørelsen af dette tiltag udtalte kulturminister Jakob Engel-Schmidt: “Jeg har høje ambitioner for kulturen. Jeg vil ikke bare skrue hist og pist. Jeg vil virkelig ændre noget. Og det kræver, at vi får en ordentlig debat om, hvad kulturen anno 2023 kan og skal.”
Redegørelsen ventes klar i maj, og forud for redegørelsen er en række organisationer og institutioner blevet bedt om at komme med input til det interne arbejde med udformningen af redegørelsen.
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML), der er paraplyorganisationen for de ikke-kommercielle lokale elektroniske mediers landsorganisationer, peger i sit bidrag til redegørelsen på, at det kommende medieforlig bør ”adressere de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer på samme vis som de skrevne lokale og regionale medier. Som medier, der er et stort behov for i lokalsamfundet, for at kunne styrke nærdemokratiet, den lokale ytringsfrihed og ikke mindst den lokale ytringsmulighed. Men i lighed med de skrevne lokale og regionale medier har de elektroniske økonomiske udfordringer. ”
Når der er udfordringer med økonomien på de ikke-kommercielle stationer hænger det bl.a. sammen med, at det årlige driftstilskud aldrig er blevet pristalsreguleret. Samtidig med at alle udgifterne til strøm, ophavsretsafgifter med mere er steget betydeligt.
Det hedder videre fra SAML: ”Variation og mangfoldighed af medierne lokalt og regionalt er en nødvendighed i forhold til udvikling af nærdemokratiet: at inddrage borgerne aktivt.”
SAML mener også, at den kulturpolitiske redegørelse bør adressere, hvordan foreningslivet kan mindskes for de bureaukratiske byrder, man i dag døjer med, og her tænkes der først og fremmest på det stigende bureaukrati på grund af Hvidvaskloven.
Endelig peger SAML på, at redegørelsen bør forholde sig til, hvorledes den del af foreningslivet, som rammes af øgede udgifter, hvis regeringen – som påtænkt – agter at indføre moms på kunstneriske rettigheder, kompenseres for denne øgede udgift.
24 03 2023
Om få dage – den 3. april – er det 40 år siden, at DR’s monopol blev brudt og æteren i en treårig forsøgsperiode blev fyldt af en mangfoldighed af forskellige, lokale stationer.
Forsøgsordningen var berammet til at vare tre år, men blev i 1986 forlænget med et halvt år inden man var klar med en permanent ordning.
I de første år var der en kæmpe spredning af meget forskellige stationer – fra professionelle stationer som Lokalradio Herning, til interesse-stationer som Danmarks Erhvervsradio, til kristne stationer som Bylderup Bov Nærradio, til muslimske stationer som Radio al-Fatiha, til græsrodsradioer som Sokkelund Radio (”æterens duplikator og plakatsøjle”), til public access stationer som Radio Aarhus, til socialdemokratiske fagforeningsradioer som Radio Sundbo i Esbjerg, til musikradioer som The Voice, til avisradioer som Radio Roskilde, til skoleradioer som Rosenvangsskoilens Lokalradio i Viby J. og ikke mindst til de helt lokale stationer som Lokalradio Galten. Men der var plads til det hele. Alle havde deres lyttere og deres berettigelse. Selv om mange, ikke mindst politikere og andre medier tit og ofte forsøgte sig med at være smagsdommere og udskamme en bestemt slags lokalradioer.
Engagementet var stort, og interessen var stor, og mange var begejstrede. Men der var også udfordringer. Som et af de eneste lande i verden havde – og har – Danmark den ordning, at flere forskellige radiostationer kan sende på samme frekvens. Det er helt utænkeligt i stort set alle andre dele af verden. Det betød, at hvis man stillede ind på f.eks. 100,3 MHz i København, så kunne man det ene øjeblik møde Christiania Radio, det næste øjeblik den kristne Københavns Nærradio, så den kontroversielle Radio Romer, så erhvervslivets talerør Danmarks Erhvervsradio eller også kunne man høre den lokale Radio Amager. Det var vanskeligt som lytter at orientere sig. En ekstrem lav sendestyrke på kun 10 Watt var også en udfordring, da signalerne ikke nåede særligt langt og var svage.
Interessen for at lave lokalradio var stor, og behovet for sendefrekvenser var meget stort i storbyerne – især i København, men der var afsat alt for få frekvenser. Til gengæld var der masser af frekvenser i landkommuner, hvor der ikke var behov for eller ressourcer til at drive egen radio.
Der var også konstante udfordringer med økonomien for mange stationer. Ikke mindst på grund af de stærkt stigende vederlag til KODA og Gramex. Reklamer var forbudt, men nogle stationer sendte betalte firma-portrætter, andre tjente gode penge på radiobingo, nogle sendte betalte hilsener fra lytter til lytter og andre igen havde pengestærke bagmænd (f.eks. dagblade, fagforeninger og religiøse bevægelser) i ryggen. Tilskuddet fra staten var kun beskedne seks millioner kroner, hvoraf knap 1,2 millioner gik til leje af radiosendere og til lytter- og seerundersøgelser, og kun få kommuner støttede de lokale stationer.
Den første lytterundersøgelse blev gennemført af Gallup i 1984 i otte lokalområder og viste, at mellem 90 og 98 procent kendte de lokale stationer. I København var det kun 60 procent, der kendte til lokalradio. I Herning og i Århus var der henholdsvis 90 og 80 procent, der mindst en gang ugentligt lyttede til de lokale radiostationer, i Roskilde var der 56 procent, i Svendborg 49 procent, i Østervrå 43 procent, i Tåstrup 31 procent, på Nørrebro 34 procent og i København 31 procent.
Nogle lokale radiostationer blev hurtigt meget populære, og de nappede så mange lyttere fra Danmarks Radios program 3 og de regionale radioer på program 2, at Danmarks Radio reagerede ved at indrykke reklamer for sin radio i store dagbladsannoncer.
Ved udgangen af forsøgsordningen i 1986 var der 83 lokalradioer, der deltes om 47 senderstationer.
Mens området i forsøgsordningen blev styret af et udvalg i Kulturministeriet, så blev det – med den permanente ordning – fra september 1986 i stedet en stribe lokalradionævn, der stod for tilsynet og for uddeling af sendetilladelser. Rigtigt mange kommuner sluttede sig sammen i fælleskommunale lokalradionævn.
Udover oprettelsen af de nye lokalradionævn i kommunerne, så skete der kun få ændringer i den permanente ordning i forhold til forsøgsrunden. Som noget nyt kunne sendetilladelser i den permanente ordning dog kun udstedes til selskaber og foreninger, der havde radiovirksomhed som eneste formål – og desuden til kommuner. I den permanente ordning fra 1986 kunne aviserne således ikke få sendetilladelse. I princippet i hvert fald. Avisradioerne Radio Silkeborg, Radio Horsens, Radio Holbæk, Radio Helsingør og Radio Dagny fortsatte dog – bare under ændrede organisationsformer.
24 03 2023
Mens de første lokalradioer begyndte at sende i luften i foråret 1983, så gik der over et år mere før de første lokale tv-stationer begyndte at sende i luften. Det første år blev der kun sendt via kabel-tv.
I 1982 var der hele 34, der søgte om sendetilladelse til at lave lokal-tv. De fleste via kabel-tv-anlæg og kun få i æteren. Og de stationer der ville sende i æteren måtte væbne sig med tålmodighed. Post- og Telegrafvæsenet (P&T) anså det nemlig for at være alt for vanskeligt for de enkelte tv-projekter selv at etablere sendere og antenner, så i modsætning til lokalradioerne, så skulle P&T stå for både sendere (der var på 200 Watt) og antenner til de lokale tv-stationer. Og det tog tid. Lang tid.
Hvem den første lokale tv-station var i forsøgsrunden, fortaber sig i historiens glemsel, men den første æterbårne station var formodentlig TV-Svendborg. Stationen, der blev drevet af SiD Svendborgskolen, begyndte at sende på kanal 52 fra den 1. juni 1984.
Blandt de første lokal-tv-stationer var også Kanal ATV i Aarhus. Det var Jack Fridthjof fra den populære Århus Nærradio, der den 15. august 1984 gik i luften med én-mands betjent, direkte tv hver dag kl. 14.00-16.00 på en meget afslappet og yderst uhøjtidelig facon. I efteråret 1984 gjorde ATV sig bemærket med en 48 timers direkte maratonudsendelse. Noget der bliver bemærket og omtalt af mange andre medier.
Kanal Fyn, et samarbejde mellem Svendborg Avis A/S (der udgav dagbladet Fyns Amts Avis) og konkurrenten Fyens Stiftstidende, begyndte at sende lokal-tv via kabelanlæg til tre af de største antenneforeninger i Odense i 1983, men blev først ‘æterbåren’ i Odense-området den 17. september 1984. I øvrigt en uge efter, at Odense Kommune var begyndt at sende kommunalt lokal-tv. Nogle måneder senere kom en tredje tv-station til, nemlig TV Odense, der blev drevet af AOF.
Den 1. oktober 1984 gik TV Aalborg i luften. Det var et samarbejde mellem AOF, Fællesorganisationen, AOF og A-pressen, og stationen havde Steen Vedersø som leder. Samme dag – altså den 1. oktober 1984 – fik bornholmerne også lokal-tv; det var TV Bornholm, der begyndte at sende, og denne socialdemokratiske tv-kanal blev drevet i et samarbejde mellem Dagbladet Bornholmeren og Fællesorganisationen.
Den første lokal-tv-station i København blev den kristne KKR-TV, der begyndte den 28. oktober 1984 og med navnkundige Birger Lind i spidsen. Stationen havde 14 medarbejdere på lønningslisten og omkring 70 frivillige. Nogle få dage senere, den 4. november 1984, gik Vestegnens Lokal TV i Tåstrup så i gang med at sende. Stationen havde Bent Helvang som tv-chef.
Den 24. november 1984 åbnede Kanal 2 i København. Bagmændene var børs-manden Klaus Riskær Pedersen og baron Otto Reedtz-Thott, og de to postede angiveligt selv ti millioner kroner i projektet, der blandt andet kom til at skaffe sig indtægter ved sælge tv-dekodere til stationens kodede programmer. En måned senere kom Weekend TV til. Her var det Hans Morten Rubin, der stod i spidsen for en medarbejderstab på 48 ansatte.
Ved afslutningen af forsøgsrunden var der ti lokal-tv-stationer tilbage: Vestegnens Lokal-TV, Kanal 2, KKR, TV-Bornholm, TV Odense, Odense Kommune, TV Fredericia, Kanal ATV og TV Aalborg.
24 03 2023
Idéen til Sct. Olai Senderen kom fra Nigeria
Den første lokalradio i forsøgsrunden var den folkekirkelige Sct. Olai Senderen i Kalundborg. Initiativtager og leder af station, Jens Christian Seeberg, fortæller til SAML Nyt, at inspirationen til stationen kom fra Nigeria.
Jens Christian Seeberg var lige kommet hjem fra Nigeria, hvor han havde hjulpet en luthersk kirke med at drive og teknisk vedligeholde et radiostudie. Her skulle der produceres radioudsendelser, som så skulle sendes over FEBA Radio på Seychellerne til lyttere i Nigeria på kortbølge. En sendetilladelse lokalt i Nigeria var ikke en mulighed.
Men det var jo en udmærket måde, at formidle ikke bare kristen forkyndelse på – men i høj grad også oplysning og kultur, tænkte Seeberg. Dengang – lang tid før internettet – var radio en meget, meget vigtig måde at formidle på.
Og da han vendte tilbage fra Jos i Nigeria til Kalundborg, og der samtidig var åbnet for etableringen af lokale radiostationer i Danmark, så gik arbejdet i gang.
Det var ikke et helt tilfælde, at Sct. Olai Senderen blev den første: ”Jeg tror, der gik lidt sport i det”, fortæller Seeberg. ”Da vi fandt ud af, at der var en mulighed for at være den første lokalradio, tænkte vi: Hvorfor ikke. Folkekirken repræsenter vel omkring 80-85 procent af befolkningen, så hvorfor ikke være nummer ét med den første lokalradio”.
Seeberg husker, at det var noget helt specielt. Stemningen var entusiastisk, og det var et stort øjeblik, da stationen gik i luften påskedag den 3. april 1983 med åbningstaler fra såvel provsten som Kalundborgs borgmester.
Sct. Olai Senderen havde modtaget 60.000 kr. fra Kulturministeriet til etablering og drift, og det lykkedes at få indrettet et godt radiostudie ved gode kontakter.
Stationen sendte hovedsagligt kirkelige og kulturelle programmer, og kun omkring tre timer ugentligt – i begyndelsen søndag aften – senere mandag aften. ”Når man skal lave en ordentlig radioudsendelse på en time med forskellige indslag, så tager det mindst ti timer at lave,” siger Seeberg. Men på trods af den korte sendetid kom der mange reaktioner. Seeberg husker, at det ofte skete, at lyttere dukkede op under udsendelserne, og der kom også mange telefoniske henvendelser. Eftersom stationen var en folkekirkelig radio, kom der tilmed mange personlige henvendelser fra lyttere med personlige udfordringer.
Sct. Olai Senderen virkede i hele den planlagte forsøgsperiode frem til den 1. april 1986. Man lukkede fordi medarbejderne på stationen ønskede at hellige sig andre ting. Det begyndte allerede i november 1984, hvor Kalundborg fik et stort asylcenter – Danmarks største – og hvor Sct. Olai Senderen så begyndte at sende asylradio, fortæller Seeberg. Mange flygtninge efterspurgte hjælp – især som bisiddere i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse. Og dette arbejde viste sig at være langt mere omfattende end først antaget. Samtidigt var økonomien på Sct. Olai Senderen noget anstrengt, og de centrale medarbejdere besluttede så at nedlægge lokalradioen for i stedet at bruge deres fritid på at være bisiddere. I øvrigt noget, som Seeberg fortsatte med i de følgende 25 år.
24 03 2023
Tidligere radiodirektør i DR, Leif Lønsmann, mindes nærradioernes første år. It was forty years ago today / Sgt. Pepper told the (FM-)band to play / They’ve been going in and out of style / But they’re guaranteed to raise a smile. (Frit efter The Beatles 1967)
KLUMME: I år er det fyrre år siden, at danske politikere slog de første sprækker i Danmarks Radios radiomonopol. Egentlig er det 50 år siden, for det danske nærradioforsøg fra 1983 byggede på erfaringer fra en forsøgsperiode fra 1973-77. Efter tre års evaluering og yderligere tre års lovforberedende arbejde kunne kulturminister Mimi Jacobsen i 1983 præsentere en ny tre-årig forsøgsperiode for ægte nærradio. Det er næsten symbolsk, at netop hun skulle stå for det monopolbrud, som hendes far, Erhard Jacobsen, i årtier havde plæderet for ”for at modvirke Danmarks Radios ensidighed”.
Man kan ikke beskylde de første nærradioer for ensidighed. Jo, måske hver især, men det samlede billede var særdeles broget: Bøssernes Radio Rosa. Nazisternes ”Radio Oasen”. Kommunisternes ”Radio Rød Aalborg”. Jødernes ”Radio Shalom”. Muslimernes ”Radio Mujahedin”. Hara Krishnas ”Radio Krishna”. Katolikkernes ”Radio Steno”. Sikhernes ”Punjabi Radio”. Arabiske ”Radio Pingvin”. Fredericias venstreorienterede ”Radio Robin Hoods Venner Sender”. Oberst Khadaffi-tilhængernes ”Grønne Revolutionsradio”. Radio Olga, Radio Rie, Radio Gorm, Radio Frede, Radio Valde, RadioOphelia. Sømandsbossen Preben Møller Hansens enmandskanal. ”Radiobaronen” Otto Reedtz-Thott’s ”Radio Voice”, der overskred alle regler og begyndte at sende reklamer i æteren, selvom det var udtrykkeligt forbudt. Reklamemanden Ib Romer Jørgensens Radio Romer, der svinede de københavnske politikere til og opfordrede lytterne til at gøre det samme via deres private telefonnumre, som kørte i sløjfe i radioen hver nat.
Der var frit slag i æteren: Kommunister, katolikker og christianitter delte frekvenser med borgmestre, BZ’ere, bøsser og buddhister. Ud af den radiofoniske underskov voksede også store professionelle radiostationer, med nye programkoncepter, der på få år rystede DRs førerstilling på det danske radiomarked. Radio Viborg, Radio Århus, Odense Nærradio, Radio Voice, Radio ABC m.fl.
Det var et overflødighedshorn af meninger og stemmer, et farverigt eldorado for os der elskede radio. Og et tiltrængt wake-up call for DR, der i starten ignorerede eller gjorde lidt grin med nærradioerne, men som i dele af landet pludselig ikke længere var den dominerende kanal.
På blot ti år hundreddobledes antallet af radiostationer i Danmark! Fra DRs tre kanaler til omkring 300 lokale nærradioer. Med en radiokanal pr. 15.000 indbyggere overhalede Danmark USA i ”radiotæthed”.
Af og til førte den fredelige radiorevolution til drama og strid. Også helt bogstaveligt. Lederen af Vestsjællands Nærradio kravler i foråret 1989 op i Dansk Landbrugs Grovvareselskabs 20 meter høje kornsilo i Høng og trækker Radio Høngs stik ud af sendemasten. En lokal byggematador overtager Slagelse Lokalradio selvom erhvervsvirksomheder ikke måtte have ”bestemmende indflydelse” på lokalradioerne. Skives Sparekasse inddrager Radio Skives studier, da stationen skylder banken penge. En medarbejder på Galten Nærradio bliver overfaldet af et bestyrelsesmedlem og får smadret sine briller midt under en direkte sending. Lokalradio Odders disc jockey kalder Odderkanalens programmer ”elendige” for tændt mikrofon. En bestyrelse låser sig ind i et radiostudie med låsesmede og afsætter ledelsen. Komponistforeningerne kræver fogedforbud mod Odense Nærradio, som nægter at betale KODA-afgifter. HK indgiver konkursbegæring mod Kanal Nul, som genopstår samme dag under navnet Station 1. En studievært slår verdensrekord med 104 timers non-stop sending. En anden falder sammen med hjerteslag.
Efter forsøgsordningen fulgte en række tilpasninger de kommende år. Fra 1989 flyttede området fra kulturministeriet til kirke- og kommunikationsminister Torben Rechendorff, som overtog ansvaret med dette statement: ”Den mangfoldighed og entusiasme der lægges for dagen på lokalradioområdet har bestyrket mig i, at den decentrale struktur har været et rigtigt valg. Det kræver nytænkning og tro på de lokale kræfter at decentralisere kompetence. Men en central styring af et så mangfoldigt område er ikke tillokkende”.
I mellemtiden var noget af charmen ved de første år var imidlertid sevet ud af forsøgsballonen. Forsøgsordningen byggede på en vision om at nærradioerne skulle drives af civilsamfundet i form af det lokale foreningsliv. Ikke af dagblade, erhvervsliv eller kommunalbestyrelser, der i forvejen havde adgang til den offentlige debat. Nærradioerne skulle være borgernes lokale stemme. Såkaldt networking, hvor de samme signaler gik igen landet over, skulle ikke være tilladt. Reklamer var forbudt. Nærradioerne måtte nøjes med frivillige lytterbidrag, indsamlinger, konkurrencer og ”radiobingo”. Decentralisering og demokratisering var nøgleord i radiodebatten.
Da 1980’erne blev til 1990’erne var dagblade og erhvervsliv lukket ind. Reklamefinansiering blev tilladt. Networking var tilladt og førte til de facto landsdækkende kommercielle radiokanaler. Alt det, der var forbudt under forsøget, blev tilladt. Og meget af det, der var meningen, blev trængt ud af det, der ikke var meningen.
Men ånden var sluppet ud af flasken. Den samlede radiolytning var steget med 50 procent. Fra 800 minutter om ugen til 1200 minutter om ugen. Over 70 procent af befolkningen lyttede ”af og til” nærradio. DRs andel af radiolytningen var faldet fra 100 procent til 66 procent. Flere radioer end nogensinde sendte mere radio end nogensinde til flere lyttere end nogensinde, som lyttede mere end nogensinde.
Hvad står tilbage, her 40 år efter? Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er der stadig 137 ikke-kommercielle radiostationer i Danmark. Hvis man dertil lægger podcasts, youtube-kanaler og lydsiden af internettet og de sociale medier, står lyden stærkt i mediebilledet. Det kan godt være at sendetilladelser, FM-frekvenser og lokalradionævn er anakronismer i 2023. Men enhver kan i dag starte en radiostation på nettet. Flow, stream eller demand. Så hvis man stadig definerer radio som ”lydbåren information, debat og underholdning”, står radiomediet stærkere end andre medier. Den engelske new wave gruppe The Buggles skrev i 1978 et radiohit (!) med titlen ”Video Killed the Radio Star”. Når jeg i dag starter mine foredrag med denne sang, spørger unge tilhørere: ”Hvad er video”?
Statens monopol på lyd og radio kommer aldrig igen. Det begyndte med nærradioerne. Der er grund til at kippe med antennen ! Tillykke !
24 03 2023
Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil til april genfremsætte et lovforslag om moms på kunstnerisk virksomhed for at finansiere flere fængselspladser. Vedtages det, vil det få alvorlige økonomiske konsekvenser for de ikke-kommercielle, lokale radiostationer.
Lovforslaget om moms på kunstnerisk virksomhed – også kaldet ’kulturmoms’ – var ellers blevet nedstemt i juli 2022, men nu planlægger regeringen at genfremsætte forslag i Folketinget til april. Det sker for at finde 215 millioner kroner ekstra til at betale for udvidelser af det danske fængselsvæsen, oplyser altinget.dk. Der er med andre ord udsigt til, at kulturlivet skal pålægges en moms, der bl.a. skal finansiere etablering af to nye fængsler og ansættelse af flere medarbejdere i fængselsvæsnet.
Vedtages forslaget, så vil det betyde, at de vederlag som KODA og Gramex opkræver for at bruge musik i radioerne og på tv-stationerne vil blive pålagt 25 procent moms, og da de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer normalt ikke er momsregistrerede, så kan denne moms ikke refunderes. Dermed vil det i praksis betyde en stigning på 25 procent på de i forvejen høje udgifter til KODA og Gramex.
Baggrunden for skatteministerens forslag sidste år var en EU-dom mod rumænske rettighedsforvaltere om momsfritagelse. Ministeren mente, at det betød, at Danmark var nødt til at afskaffe momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed. En uvildig advokatredegørelse bestilt af Skatteudvalget slog dog fast, at EU-retten ikke tvinger Danmark til at opgive momsfritagelsen på kunstnerisk virksomhed, og med den redegørelse faldt forslaget i Folketinget.
Men nu er forslaget kommet på bordet igen. Det sker fordi en tværministeriel arbejdsgruppe vurderer det modsatte af sidste års advokatundersøgelse. Arbejdsgruppens vurdering er, at de danske momsregler er i strid med EU’s regler.
For at der ikke skal være tvivl om, hvad der er op, og hvad der er ned i denne sag, har Skatteministeriet nu taget kontakt til EU Kommissionen. Skatteministeriet oplyser til SAML Nyt, at man endnu ikke har modtaget svar fra EU, og at man ikke kan sige noget om, hvornår et svar kan imødeses.
Hvis det ikke er et krav fra EU, at Danmark skal indføre en ’kulturmoms’, så skal der iflg. altinget.dk findes en ny finansiering til flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.
Iflg. en pressemeddelelse fra Justitsministeriet er der et stort flertal for forslaget i Folketinget. Udover de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, så er SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti enige om aftalen.
I pressemeddelelsen fra Justitsministeriet omtales ’kultur-momsen’, der vil betyde indførelse af moms på kunstnerisk virksomhed, konsekvent som ”moms på tv-abonnenter mv”. Ordet ”kultur” indgår ikke en eneste gang i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.
10 03 2023
Jyllands-Posten går galt i byen
Lokalradioerne er ved at uddø skriver Jyllands-Posten i går torsdag. Men avisen fortæller ikke, at det bl.a. skyldes, at det ikke er muligt at få sendetilladelse, lyder det fra formand for SLRTV, Niels A. Holst.
Jyllands-Postens bringer torsdag den 9. marts en artikel med overskriften ”Lokalradioerne er ved at uddø, men i Nørre Snede stritter de imod”. Artiklen handler mest om Højderyggens Lokalradio og dets medarbejdere, men der fokuseres også på, at antallet af ikke-kommercielle lokalradioer er i tilbagegang. Mens der iflg. tal fra Slots- og Kulturstyrelsen i 2014 var 164 stationer, så er der nu i 2023 i alt 137 stationer.
En af årsagerne hertil er, at det ikke kan lade sig gøre, at starte nye lokalradioer.
Der har således ikke været udbud af sendemuligheder for ikke-kommerciel lokalradio siden foråret 2018, og hver gang – de sidste fem år – hvor en interesseret har meldt sig hos Radio- og tv-nævnet og udvist interesse for at starte en ny lokalradio, så har standardsvaret fra nævnet været: ”Radio- og tv-nævnet har noteret sig din opfordring på ny til at udbyde de ledige sendenet for ikke-kommerciel lokalradio. Imidlertid har nævnet for nuværende ikke planer om at foretage et genudbud”. Og begrundelsen er: ”Nævnet skal fortsat bemærke, at et udbud kræver en del ressourcer, hvorfor nævnet ved sin vurdering af et genudbud tillige ser på ressourceanvendelsen i forhold til antallet af ledige sendetilladelser og interessen herfor.”
For de ikke-kommercielle stationer er der ingen regler for, hvornår der skal være udbud af sendemuligheder. Kun at der kan ske udbud af sendemuligheder. I bekendtgørelsen på området står der, at ”Radio- og tv-nævnet kan undlade at udbyde de i henhold til stk. 1 ledige sendemuligheder”. Alle sendetilladelser udløber dog senest med udgangen af 2027.
”Det er klart, at antallet af lokalradioer falder, når nævnet ikke vil tillade nye stationer at åbne,” lyder det fra formand for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV), Niels A. Holst. ”Vi har mange gange fra SLRTV’s side opfordret nævnet til igen at lave en udbudsrunde med ledig sendetid, således at nye lokale, ikke-kommercielle radioer kan få en chance for at starte. Hvis opgaven er for ressourcekrævende for Slots- og Kulturstyrelsen, så foreslår vi, at man i stedet for et landsdækkende udbud, kun laver udbud af sendemuligheder i de lokalområder, hvor der er interesse for at starte nye lokalradioer”. Men det er indtil nu blevet afvist.
”Hvis der kom et udbud nu – fem år efter – så vil der højest sandsynligt blive godkendt flere stationer, så vi ville komme op på de cirka 160 stationer igen”, lyder fra Niels A. Holst. Han peger på, at i årene omkring 2014 var der jævnligt udbud af sendemuligheder, hvilket gav et mere stabilt tal. Nu har der altså ikke været udbud i fem år, og derfor er det helt forventeligt at antallet af lokalradioer falder.
Selv om Jyllands-Posten indgangsvinkel er at lokalradioerne er ved at uddø, så modsiges dette dog af kassereren fra Højderyggens Lokalradio, Peter Kempf: ”Vi lukker ikke. Vi håber på, at vi kan få fremgang, for vi vil gerne være et kulturelt fællesskab for kommunens borgere. Noget, som man kan lide at lytte til, og hvor man kan få de informationer, som man ikke lige får samlet op i de forskellige medier”
Per Jauert, der er professor emeritus på Aarhus Universitet på afdeling for medier, kommunikation og journalistik, maner også til besindighed. Han er ikke overrasket over, at der har været et fald på 17 pct. i antallet af lokalradioer de seneste 10 år. ”Jeg synes ikke umiddelbart, at det er voldsomt alarmerende, men der er en tendens til, at tallet vokser,” siger han.
Når der de senere år er blevet færre lokalradioer, så hænger det også sammen med, at en del radiostationer har opgivet at følge de stramme fortolkninger fra Radio- og tv-nævnet om definitionen på lokalt indhold. Gitte Thomsen, der er sekretariatsleder fra SAML, har flere gange hørt fra de radioer, der enten ikke orkede at søge om sendetilladelse eller har kastet håndklædet i ringen de senere år af denne årsag.
10 03 2023
I disse dage er det 40 år siden, at DR’s monopol på at sende radio- og tv fra 1925 blev ophævet. Den 5. marts 1983 blev der – efter to års venten – givet sendetilladelse til 20 lokale tv-stationer og 50 lokale radiostationer.
Allerede i maj 1981 havde Folketinget vedtaget, at der skulle gennemføres et forsøg med lokale græsrodsstationer, og man havde bevilget seks millioner kroner til forsøgene, der dog kun ville blive udbetalt, såfremt kommunerne støttede de nye radio- og tv-stationer med et tilsvarende beløb. Kommunerne var imidlertid skeptiske, og længe så det ud til, at man dårligt nok kom op på to millioner. Men byrådet i Århus kommune sikrede – efter mange måneders udvalgsbehandling – med en bevilling på 4,5 millioner kroner, at man nåede op på de seks millioner kroner fra kommunal side, og dermed at hele forsøget kom i gang.
Der var lagt op til, at der skulle gennemføres forskelligartede forsøg, men at det skulle begrænses til lokalområder, der var større end en boligkarré og mindre end et amt. Reklamer var forbudt, og man ville gerne have forsøg både med og uden medvirken af professionel arbejdskraft. Der blev talt om, at stationerne skulle være en slags ”æterens duplikator”, og at stationerne skulle give adgang til, at mediesvage grupper kunne få en talerstol. Formuleringen ”low power stations to low power people” blev anvendt.
Blandt de grupper der fik sendetilladelse, var en meget stor andel frikirkelige grupperinger. Der var også dagblade og kommuner, der fik sendetilladelse.
Der var afsat den svimlende sum af én million kroner til P&T for leje af et antal små 10 Watt mono-sendere. Til gengæld var der lavet en aftale med KODA om, at de kommende ‘nærradioer’ – som man mange steder kaldte de nye lokale radiostationer – kun skulle betale 2.800 kroner i vederlag årligt for at spille musik.
Den første station, der gik i luften med faste udsendelser, var Sct. Olai Senderen i Kalundborg. Det skete den 3. april 1983. Men det havde man ikke hørt noget om i hverken Danmarks Radio eller i Hvidovre, så da Hvidovre Nærradio gik i luften en måned senere – den 3. maj 1983 – hed det i TV-Avisen: ”Danmarks Radios monopol på radiospredning er nu brudt på legal vis af Hvidovre Nærradio – Danmarks første nærradiostation”.
Forsøgsordningen varede tre år, og blev i 1986 erstattet af en permanent ordning.
10 03 2023
Tilskud til projekter om sundhed
Community Media Forum Europe inviterer nu lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer til at ansøge om ’Community Media Production Grants’ med fokus på folkesundhed.
Produktionstilskuddene er en del af det europæiske E3J-projekt (European Excellence Exchange in Journalism) med Community Media Forum Europe (CMFE) og det østrigske COMMIT. Lokale græsrodsmedier i fire fokuslande inviteres til at præsentere deres produktionsforslag, og Danmark er ét af de fire lande; de øvrige er Østrig, Irland og Spanien.
I hvert land vil to stationer få tildelt et tilskud på 3.750 euro. De to heldige stationer kommer desuden på en to-dages workshop i Danmark, hvor der vil være fokus på, hvordan lokale græsrodsmedier kan lave gode programmer om folkesundhed. Efter færdiggørelse og godkendelse af produktionerne vil støttemodtagerne blive inviteret til at deltage i en konference i Wien i januar 2024.
Hvis man er interesseret, kan man finde de nærmere detaljer om blandt andet ansøgningskriterier og de informationer, der skal være med i ansøgningerne i pdf’en ’Call for Community Media Production Grants with a Public Health Focus’. Den kan rekvireres fra birgitte@empowerhouse.dk
Ansøgningsfristen er fredag den 31. marts 2023.
10 03 2023
Radiostøtteforening støtter plejehjem
Hvidovre Nærradios Venner har doneret 50.000 kroner til Hvidovre kommunes plejehjem.
To gange om måneden arrangerer Hvidovre Nærradios Venner banko i forsamlingshuset Kometen. Det går så godt, at støtteforeningen – ud over at støtte Hvidovre Nærradio økonomisk – også støtter forskellige humanitære institutioner med videre. Det kom senest Hvidovre kommunes plejehjem til gode, da foreningen forleden gav en donation på 50.000 kroner til plejehjemmenes bruger- og pårørende-råd, der skal bruge pengene på aktiviteter for beboerne.
Tidligere har Hvidovre Nærradios Venner blandt andet givet 50.000 kroner til Børne- og Ungdomsafdelingen på Hvidovre Hospital og 20.000 kroner til Børneinstitutionen Hvidborg.
10 03 2023
Færre har radioapparat i hjemmet
Der bliver flere og flere husstande i USA, hvor man ikke har én eneste radiomodtager. I 2008 havde fire procent af husstandene ingen radio. I 2022 var det 39 procent, der ikke ejede et radioapparat.
Der var engang, hvor ethvert hjem havde mindst én radio. De fleste havde flere. En transistorradio i køkkenet og på værkstedet, en clockradio i soveværelset, en ghettoblaster på børneværelset og måske et stereoanlæg i stuen. Sådan er det ikke mere. I hvert fald ikke i USA, hvor en undersøgelse fra Edison Research viser, at 39 procent af alle husstande i USA ikke ejer en eneste radio.
I husstande, hvor beboerne er mellem 12 og 34 år, har hele 57 procent ingen radio.
”Hvis man beskriver radio som kun at være en AM/FM-modtager, så har der været en tilbagegang,” siger Thomas DeVesto fra Como Audio til fagbladet Radio World, men hvis man udvider definitionen til også at omfatte digital radio og især streaming, så ser det anderledes ud.
Blandt andet så ser man, at smart speakers vinder frem. I USA er der nu 35 procent af husstandene, der har en smart speaker.
Hvor mange husstande i Danmark, der ikke har bare én eneste radio, vides ikke. Danmarks Statistik undersøger kun, hvor mange husstande der har en DAB-radio. Det toppede i 2013-2017 og igen i 2021, hvor der gennemsnitligt var 36,5 procent af husstandene, der havde en DAB-radio. I 2022 faldt dette tal til 31 procent.
10 03 2023
Indtil sidste uge var navnet ’LokalTVFyn’. Nu er stationen rebrandet og hedder i stedet NXTV. ”Det handler om at differentiere sig i forhold til det ’gamle’ lokal-tv og TV 2 Fyn for at nå vores målgruppe, der især er de unge”, forklarer adm. direktør for NXTV, Pernille Callesen Lorup.
LokalTVFyn gik i luften første gang i januar 2020, og allerede fra begyndelsen var det en flok unge medarbejdere, der ville lave tv især for den yngre målgruppe.
”Men hver gang vi er ude i marken, på reportage, så skal man igen og igen forklare, hvad lokal-tv er, og hvordan vi er forskellige fra de andre lokal-tv-stationer. Ikke mindst i forhold til Fynbo TV og TV 2 Fyn”, forklarer Pernille Lorup til SAML Nyt. ”Så er det meget bedre med et helt andet og smartere navn som NXTV, der er en forkortelse for ’The Next TV’, og som passer meget, meget bedre til målgruppen”.
NXTV er en ikke-kommerciel tv-station, der eksisterer i kraft af det årlige driftstilskud fra Kulturministeriet på 805.000 kr., men stationen finansierer også en stor del af udgifterne ved sponsor-indtægter – bl.a fra udenlandske sponsorer, og Pernille Lorup siger, at det også i forhold til sponsorerne er bedre med et navn som NXTV.
NXTV beskriver sig selv som ”historiefortællende superhelte”, der har en mission om at bringe de gode, lokale historier fra Fyn til live på både online-tv (især YouTube) og flow-tv. ”Vi tror på, at hvert kvarter, hver gade og hver person har en historie, der er værd at fortælle, og vi er her for at fortælle dem!”, hedder det på stationens hjemmeside.
Én af de ting NXTV gør meget ud af, er at dække de rigtigt mange festivaler, der finder sted på Fyn hver sommer. ”Lige fra den lille Frikadellefestival til den store Tinder Festival,” forklarer Pernille Lorup med et smil, og siger stolt: ”Og vi dækker næsten dem alle”.
Dækningen af disse festivaler er med til at udbrede kendskabet til tv-stationen og med til at skabe ”et fedt fællesskab med lokalsamfundet”, som Pernille Lorup udtrykker det. ”Vi er også meget til stede på de sociale medier, og så har vi en masse lokale samarbejdspartnere, som f.eks. Den Kongelige Balletskole og Kulturmaskinen i Odense”. NX-TV har i øvrigt et veludstyret mobilt tv-studie, som man sætter op i caféer osv., og som er med til at gøre stationen synlig i lokalsamfundet.
NXTV har fem fuldtidsansatte medarbejdere, to praktikanter og 26 frivillige. ”Så sent som i forgårs kom der to nye frivillige – begge journaliststuderende, der gerne vil ha’ noget på CV’et”, fortæller Pernille Lorup.
Og man gør meget for at stationens personale – både de lønnede og de ikke-lønnede – har et godt fællesskab og sammenhold. Én af hemmelighederne er en populær fredagsbar. I arbejdstiden.
De fysiske rammer er også attraktive. NXTV holder til i det gamle Toldkammer i hjertet af Odense – bare nogle få minutters gang fra banegården. ”Vi har super, fede lokaler,” siger Pernille Lorup. ”Det ligner et rigtigt mediebureau, og de unge her føler, at det er ligesom et professionelt medie; og så kan alle bruge alt udstyret”.
Udover at være adm. direktør for NXTV, så står Pernille Lorup også bag Eventyrfilm og Medieakademiet, der begge ligeledes har til huse i det gamle Toldkammer. Eventyrfilm er et ’full service’ videoproduktionsselskab, der især laver videoer til virksomheder. Medieakademiet er et projekt, der skal få flere kvinder i gang som fotografer, klippere og gaffere i den mere tekniske del af mediebranchen.
24 02 2023
Radio har genopfundet sig selv tidligere for at være dér, hvor lytterne er. Det kan gøres igen – og det er dét, der skal til, for at få bedre fat i de unge, så de igen lytter mere radio.
Udfordringerne er velkendte. Radiolytningen er faldet stille og roligt de sidste godt 30 år, og faldet er størst blandt de unge. Mens lytning til flow-radio udgør 16 procent af hele befolkningens medieforbrug, så står flow-radio kun for ni procent af de 15-31 åriges medieforbrug.
Fred Jacobs, der er adm. direktør for Jacobs Media, har et bud på, hvad der skal til for at styrke radio og få fat i de unge. Han siger til fagmediet Radio World, at radiostationerne skal udnytte styrken i at være live, lokale og frie. ”De bør specialisere sig i udviklingen af personlighed. Og de bør møde lytterne, hvor de er”. Og så mener han, at radiostationerne skal bruge andre distributionsmetoder end de traditionelle og i stedet satse på at levere indhold og tjenester på andre platforme.
Øverste chef for NAB i USA, Curtis LeGeyt, slår fast, at dét der altid vil adskille radio fra andre medier er den tillid der opbygges til de lokale personligheder (studieværter), og dét at der sendes live – uanset om der sendes via traditionel FM-radio, eller om der sendes via stream eller podcast.
Men radioens fordel ved at være lokal og live er udfordret, fordi der sendes så meget forproduceret, voice-tracket og automatiseret radio.
Desværre er reaktionen på de faldende lyttertal, at spare yderligere på produktet. Altså endnu flere sendeflader med forproduceret, voice-tracket og automatiseret radio, og det er helt skævt, mener journalist og radio-futorolog James Cridland: ”Rigtige levende mennesker, der producerer relevant stof til publikum, er vejen fremad. ’Rigtig’ og ’relevant’ kan godt være live og lokalt, men det behøver det ikke at være.” Det bliver bare så meget vanskeligere at lave ’rigtig’ og ’relevant’ radio, hvis man bruger forproduceret, voice-tracket og automatiseret radio, mener han.
John Lund fra Lund Media Group efterlyser et paradigmeskifte, så man går væk fra at opfatte radio som noget, der bliver sendt fra en FM-sender til en FM-modtager. “I stedet skal radio opfattes både som indhold distribueret af en sender og over internettet, apps til mobiltelefoner, hjemmeside-streams og smart-højttalere.”
Et af de forhold, der kan fastholde og måske tiltrække flere unge lyttere, er den større mangfoldighed, som fremkomsten af mange nye, strammere formaterede radiokanaler på DAB+ har medført.
Fred Jacobs får det sidste ord. Han mener, at dét at få teenagere til at lytte radio er særligt udfordrende af den simple årsag, at mange radiostationer fejlagtigt og snæversynet har valgt ikke at konkurrere på dette område. ”Men generation Z er ikke aktiv anti-radio”, siger han og konstaterer, at der skal være noget interessant og relevant for de unge, for at de stiller ind.
24 02 2023
Nok med info. kun på hjemmeside
Radio- og tv-nævnet har imødekommet SAML’s anmodning om, at de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer kan nøjes med at lægge informationer om foreningerne ud på deres hjemmesider – i stedet for, at alle informationerne skal lægges ud på samtlige sociale medier og platforme.
Tilladelseshavere til de ikke-kommercielle radiostationer og de ikke-kommercielle tv-stationer i MUX1, er forpligtiget til at have en hjemmeside på internettet, hvor offentligheden kan finde oplysninger som f.eks. tilladelseshaverens navn, stationens navn, den fysiske adresse, kontaktoplysninger, beskrivelse af programvirksomhed og sendetider samt oplysninger om at tilladelseshaveren hører under dansk myndighed, og at Radio- og tv-nævnet er den kompetente tilsynsmyndighed.
Det har SAML det fint med; SAML anerkender helt igennem det hensigtsmæssige i, at informationer om tilladelseshavernes og dermed tilskudsmodtagerens organisation og aktiviteter er let tilgængelige for offentligheden.
Men SAML fandt det helt meningsløst, da nævnet i september 2022 ændrede praksis og krævede, at de ikke-kommercielle stationer skulle lægge alle disse informationer ud på samtlige de sociale medier, som den enkelte station måtte være til stede på og benytte sig af. SAML påpegede også, at dette krav ikke fremgår af de gældende bekendtgørelser og regler, der findes på området.
SAML har derfor anmodet Radio- og tv-nævnet om at ændre den nye praksis, således at det er fuldt tilstrækkeligt for de ikke-kommercielle stationer, at oplysningerne kun skal ligge på stationernes hjemmesider.
Radio- og tv-nævnet har nu valgt at imødekomme anmodningen fra SAML. Nævnet slår fast, at det ikke er nødvendigt, at de sociale platforme tillige indeholder de selvsamme oplysninger, så længe at disse er tilgængelige på hjemmesiden.
24 02 2023
Der er udsigt til, at de meget lange sagsbehandlingstider, som de lokale tv-stationer udsættes for i forhold til godkendelse af de årlige regnskaber, kan blive forkortet.
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) har opfordret Radio- og tv-nævnet til at ændre praksis i forbindelse med de ikke-kommercielle, lokale tv-stationers regnskabsaflæggelse over for nævnet.
Hvert år – senest den 30. juni – skal stationerne indsende regnskab til godkendelse, men sagsbehandlingstiden i Radio- og tv-nævnet er så lang, at svarene og godkendelserne først kommer sidst på året. Det betyder, at de lokale stationer ”sidder som på nåle”, og ikke ved, om de er købt eller solgt; om der er noget, der skal rettes op på, eller om der er andet. SAML har derfor opfordret til, at regnskaberne fremover godkendes løbende, efterhånden som de kommer ind. Præcist, som det foregik for år tilbage.
Men det afviser nævnet. Man vil fortsat godkende alle regnskaber samlet.
Til gengæld vil man fremover bestræbe sig på, at gennemgangen af regnskaberne sker så hurtigt som muligt. Man håber, at kunne behandle regnskaberne på ét af de førstkommende møder i efteråret, men det er under forudsætning af, at alle regnskaber er indkommet rettidigt, og at regnskaberne og ledelsesberetningerne er i orden – og uden væsentlige fejl og mangler.
SAML har også givet udtryk for undren over, at der fra sekretariatet for nævnet stilles spørgsmål i forhold til de tilskud, som nogle stationer modtager fra Europa-Nævnet. Det er tilskud, der gives til konkrete projekter efter ansøgning, og hvor der af Europa-Nævnet kræves en vis egenfinansiering. Der er fra sekretariatets side blevet spurgt ind til, om man bruger af sit driftstilskud til at dække udgifterne til egenbetaling. Tilskud fra Europa-Nævnet er også offentlige midler, og der stilles derfor også fra Europa-Nævnet store krav til afrapportering og aflæggelse af regnskab for hvert projekt, der er ydet tilskud til. Typisk vil egenbetaling fra stationerne være antallet af frivillige timer samt overhead brugt på hvert projekt.
Men her er der ikke noget at komme efter. Nævnet slår nemlig fast, at det har vist sig at være relevant, at undersøge forhold, som vedrører driftstilskud fra andre myndigheder, herunder tilskud fra Europa-Nævnet. Det sker for, at Radio og tv-nævnet får et fyldestgørende grundlag til at vurdere regnskaberne ud fra, inden de kan godkendes på baggrund af de forpligtigelser nævnet har med tilsynet.
SAML har desuden klaget over de meget lange sagsbehandlingstider i sekretariatet og Radio- og tv-nævnet, og givet eksempler på tilsynssager sidste år, der blev indledt i foråret og stadig ikke var afsluttede, da SAML sendte klagen over den lange sagsbehandlingstid i nævnet i slutningen af oktober. Nævnet var i øvrigt fire måneder om at svare på klagen over de lange sagsbehandlingstider i nævnet …
24 02 2023
Formand for Roskilde DampRadio er død
Formand for DampRadioen i Roskilde igennem de sidste 30 år, Louis Hansen, er død. Han blev 79 år.
Louis Selchou Hansen blev født på Christianshavn, var uddannet folkeskolelærer og cand. pæd. i historie. Fra 1980 til pensioneringen i 2003 var han skoleinspektør på Vor Frue Skole i Roskilde, og fra 2009 var Louis Hansen medlem af regionsrådet i Region Sjælland for SF.
Radiochef for DampRadioen, Erik Koefoed, skriver i et mindeord, at det er en af de helt store og gamle træer i skoven, der er faldet.
”Louis kom i DampRadioens bestyrelse i 1993, da et kaotisk forhold med en daværende bestyrelse, bragte radioen ud af kurs. Da en ny bestyrelse skulle træde til, fordi den forhenværende havde gjort sig skyldig i en række graverende fejl, meldte Louis Hansen sig straks, da han ønskede at støtte radioen. Og Louis Hansen har herefter været formand i alle 30 år, ” skriver Erik Koefoed.
Louis Hansen har således været med, da den lokale radiostation i Roskilde ad hele to gange blev tvunget til at flytte. Og Louis beskrives som den helt rette person til at klare disse udfordringer. ”Ganske enkelt; fordi Louis var en sand og brav kæmper”, skriver Erik Koefoed og fortsætter. ”Hele hans personlighed udstrålede af at være en kæmper. Det store hår og skæg. Den store krop og ikke mindst hans klare tydelige stemme, som i ethvert selskab altid markerede, at Louis var til stede.”
Og Louis kendte til kampens anatomi. Som forhenværende skoleinspektør for Vor Frue Skole havde Louis prøvet at kæmpe dels for skolens eksistens og senere hen også for egen stilling som den ansvarlige for hele skolen.
Da Louis som pensionist forsatte ansvaret som formand for DampRadioen, sagde Louis altid, at denne gerning holdt ham i live.”
Louis Hansen efterlader sig hustruen Line, to børn og børnebørn.
24 02 2023
Så var der international radiodag
Radio er stadig det medie, der globalt når ud til flest mennesker. Den 13. februar blev den internationale radiodag, ’World Radio Day’, markeret verden over. Årets tema var fred.
Efter initiativ fra UNESCO og godkendt af FN’s generalforsamling i 2012, så markeres den 13. februar som ’World Radio Day’ nu hvert år. Udgangspunktet er, at radio er et stærkt medie, der har en unik evne til at nå mennesker overalt på kloden – ikke mindst udsatte mennesker og indbyggere i fjerntliggende samfund. Radioen kan nå alle – uanset lytternes uddannelsesniveau – med en bred vifte af programmer, synspunkter og indhold, skabe dialog og sammenhold, være en platform for en demokratisk diskurs og afspejle en mangfoldighed af holdninger og stemmer, der er nødvendige for at løse de udfordringer, mennesker står over for. Radio spiller også en afgørende rolle som katastrofehjælp og som kommunikationsmiddel i nødsituationer. Og så er radio et low-cost medie.
Overskriften for World Radio Day 2023 var ‘Radio og Fred’, fordi UNESCO ønskede at fremhæve radio som en søjle for konfliktforebyggelse og skabelse af fred.
Ifølge UNESCO så kan en styrkelse af radiostationernes journalistiske standarder og stationernes kapacitet betragtes som en investering i fred. Professionel radio bør adressere de grundlæggende årsager til konflikter, før de måske eksploderer i vold. Radio skal tilbyde en alternativ metode til konfliktforebyggelse ved at afdække interessesammenstød og frustrationer, ved at fjerne misforståelser og ved at identificere problemer med mistillid. Dette kan hjælpe til at modvirke had, ønsker om hævn, og det kan forhindre, at der gribes til våben og magtanvendelse.
UNESCO’s ønsker, at professionel, uafhængig radio styrker demokrati og danner grundlag for en varig fred.
Ingen danske radiostationer eller andre i Danmark markerede dagen – ifølge en oversigt på UNESCO’s hjemmeside.
24 02 2023
Undertekster laves med kunstig intelligens
SVERIGE: SVT Nyheter vil spare op mod 10 stillinger væk ved at erstatte undertekstere med kunstig intelligens.
SVT planlægger fra marts måned at afskedige nyhedsafdelingens otte-10 undertekstere og i stedet erstatte deres arbejde med AI-programmet Limecraft, der automatisk omdanner tale til undertekster. Derefter skal underteksterne dog ses igennem og rettes til af en journalist. Det skriver journalisten.se. Planerne møder irritation på redaktionerne på SVT Nyheter.
Limecraft er et belgisk selskab, grundlagt i 2010 og med bl.a. britiske BBC og ITV, nederlandske NOS og NPO, finske YLE og norske NRK som kunder. Limecraft findes i en gratis version, en ”pro version” til 85 euro om måneden og en ”team version” til 275 euro om måneden.
Formand for Forum for Billedmedieoversættere i Dansk Journalistforbund, Amalie Foss, er stærk modstander af de svenske planer. ”Det er en foragt for dem, der forbruger produkterne. Man siger, at man går efter at spare penge og tid, men man bruger en teknologi, fordi den er til rådighed. Den er langtfra operativ, som den er nu,” siger Amalie Foss til journalisten.dk. Hun laver selv nyhedstekstning for TV 2, og mener, at AI’en ikke kan forstå sammenhæng mellem billeder og tekst eller komplicerede formuleringer, og at der derfor kan opstå alt for mange fejl.
Hverken DR eller TV 2 anvender kunstig intelligens til tekstning.
24 02 2023
De eneste ’brugere’ af Radio og tv-nævnet, der selv betaler for administrationen af deres område er de ikke-kommercielle stationer. Det er ikke rimeligt, mener SAML. De ikke-kommercielle stationer bør også kompenseres for moms og energiudgifter – ligesom DR bliver det. Og så ønsker SAML, at puljen til ikke-kommerciel radio og tv bliver indeksreguleret. Endelig er der brug for en ændring i bekendtgørelse, så der kan dannes et landsdækkende teknisk sendesamvirke.
”Vi ser meget gerne, at de to millioner kroner, som Radio- og tv-nævnet tager til administration af vores område, i stedet bliver uddelt til de ikke-kommercielle stationer,” udtaler formand for SAML, Rui Monteiro om SAML’s ønsker for 2023 og forklarer: ”Der er ingen andre ’brugere’ af Radio- og tv-nævnet, der selv betaler til administrationen af deres ordninger.”
Rui Monteiro peger også på, at 2023 må blive året, hvor puljen til ikke-kommerciel radio og tv bliver indeksreguleret. Størrelsen på puljen er ikke blevet ændret siden 2007.
De ikke-kommercielle stationer bør også kompenseres for moms og energiudgifter – ligesom DR bliver det.
På tv-området har SAML gennem de seneste par år arbejdet med – i tæt samarbejde med tv-stationerne – at finde mulighed for at oprette et landsdækkende teknisk sendesamvirke.
Ifølge Rui Monteiro har situationen med coronaen i 2020 og 2021 forsinket dette arbejde en del. ”Men vi er nu nået dertil, at der er enighed om at ændre den nuværende regionale sendesamvirke-struktur til et landsdækkende samvirke, der kan varetage distribution af tv-stationernes digitale signal til MUX 1 samt det økonomisk og administrative arbejde, der i dag varetages af de regionale sendesamvirker”.
Et landsdækkende samarbejde vil lette arbejdet rundt omkring i regionerne betydeligt. I dag varetages dette arbejde af frivillige og tager dermed ressourcer fra arbejdet med det egentlige: at producere gode og seer-værdige udsendelser.
Der er dog en enkelt hurdle i forbindelse med at oprette det landsdækkende samarbejde. I bekendtgørelse nr. 1517 af 29. juni 2021 og i bekendtgørelse om ikke-kommercielt tv i MUX 1 § 23, stk. 8 hedder det nemlig, at signalerne fra de enkelte tv-stationer samlet skal leveres til den stedlige regionale TV 2-virksomhed.
”Dette vil vi gerne have ændret til, at signalerne fra de enkelte stationer samlet leveres til den aktuelle MUX 1-netværksoperatør, som pt. er DR/Cibicom”, forklarer Rui Monteiro.
Det landsdækkende samarbejde vil også kunne lette stationernes arbejde med at opfylde tilgængelighedskravene i forhold til AVMS-direktivet, hvilket først og fremmest vil sige tekstning af tv-udsendelserne. ”Tilgængelighedskravene er, selvom det er en løbende proces over tre år, et ret stort, tids- og ressourcekrævende arbejde for de enkelte tv-stationer”, slutter Rui Monteiro.
10 02 2023
På DKsyd i Sønderborg har bestyrelsen igangsat en ny strategiproces. ”Processen skal gerne lede os frem til den stærke fortælling om DKsyds virke i Grænselandet”, siger formand for DKsyds bestyrelse, Knud A. Sveistrup til SAML Nyt.
”Hos DKsyd har bestyrelsen igangsat en strategiproces, der skal forme de redaktionelle linjer de kommende år. Vi har behov for at få defineret, hvilke målgrupper vi vil producere til – med hvilket indhold, og hvordan vinkles fortællingen bedst muligt? Processen skal gerne lede os frem til den stærke fortælling om DKsyds virke i Grænselandet”, siger Knud A. Sveistrup.
Han oplyser videre, at DKsyd igennem Den Mobile Medieskole fra SAML har indgået en aftale med ekstern facilitator, der skal føre bestyrelsen frem mod gode fremadrettede beslutninger.
Knud A. Sveistrup tilføjer, at den sønderjyske lokal-tv-stations udfordring er, at man ikke har adgang til seermålinger for flow-tv.
Det er nemt at foretage målinger for web-tv, YouTube osv. ”Og det er jo fremtiden,” siger Knud A. Sveistrup. ”Men der er stadig behov for seermålinger for flow-tv; antal, demografi, mest sete redaktionelle kategorier osv. ”
Han efterlyser, at Radio- og tv-nævnet burde stille den facilitet i valid tilstand til rådighed.
10 02 2023
Færre lokalradioer sender for kraftigt
Mens de kommercielle, lokale radiostationer i en del tilfælde overtræder vilkårene i deres tekniske sendetilladelser, så er der kun få ikke-kommercielle radioer, der gør noget forkert. Det fremgår af en rapport fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der også viser et fald i overtrædelser i 2022 i forhold til året før.
I tilsynene med de lokale radiostationer i 2015 og 2019 var der i halvdelen af tilfældene noget at komme efter. I 2020 blev reglerne for bl.a. sendestyrke overtrådt i 43 procent af tilsynene. I 2021 faldt dette til 35 procent, og i 2022 var det kun i 25 procent af tilsynene, hvor vilkårene for de tekniske sendetilladelser blev overtrådt.
Det er fortsat især sendeeffekten, det kniber med for stationerne at overholde. I 18 ud af styrelsens 24 tilsynssager i 2022 blev der sendt for kraftigt. I to af tilfældene var den gal med frekvenssvinget, og der var fire, der kørte med et for højt MPX-niveau. I tre af sagerne var to af vilkårene overtrådt.
De ikke-kommercielle radiostationer er mere ’lovlydige’ end de kommercielle, fremgår det også at oplysningerne fra styrelsen. Der blev gennemført 84 tilsyn med kommercielle stationer, og her var der noget at komme efter i 19 tilfælde. Til sammenligning blev 13 ikke-kommercielle stationer udsat for kontrol af styrelsen, og her var der kun noget galt i to tilfælde.
Bøden for at overtræde de tekniske vilkår i sendetilladelsen er på 10.000 kr., og styrelsen vil nu bede politiet om at bødeniveauet forhøjes til 15.000 kr. i gentagelsestilfælde.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil fortsætte det skærpede tilsyn med lokalradioområdet i 2023.
10 02 2023
En lokal tv-station i Østjylland har anmodet Radio- og tv-nævnet om at få lov til at få ændret programtilladelsen således, at stationen er forpligtiget til at sende mindst 80 procent lokalt indhold i stedet for 100 procent. Det blev et nej fra Radio- og tv-nævnet.
Foreningen TV RØST, der sender den ikke-kommercielle tv-kanal ’TV Kronjylland’ i Østjylland, havde anmodet Radio- og tv-nævnet om en nedjustering af foreningens forpligtelse til at sende lokalt indhold fra 100 procent til 80 procent.
Men det har Radio- og tv-nævnet afvist. Nævnet peger i sin begrundelse for afgørelsen på, at Foreningen TV RØST i januar 2020 fik sendetilladelsen i en skønhedskonkurrence, og at fire andre tv-kanaler fik afslag på baggrund af denne skønskonkurrence – netop i forhold til omfanget af lokalt indhold. ”Omfanget af lokalt indhold var afgørende for tildelingen af programtilladelser i regionen,” skriver nævnet i afgørelsen.
Alle foreninger, der modtog programtilladelse i region Østjylland, forpligtede sig til at sende 100 procent lokalt indhold, og nævnet vurderer, at en nedjustering af denne forpligtelse potentielt kunne have ført til, at en anden forening ville have modtaget programtilladelsen ved skønhedskonkurrencen.
Ved lokalt indhold forstås et programindhold, som handler om lokale forhold, og som derfor kan have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder. Ifølge reglerne på området skal de lokale tv-stationer som minimum sende 80 procent lokalt indhold.
10 02 2023
Skanderborg Nær Radio, Radio Skanderborg Retro og Radio Skanderborg Guld har fået Radio- og tv-nævnets godkendelse af, at det lokale indhold i udsendelserne skæres ned.
Skanderborg Nær Radio, Radio Skanderborg Retro og Skanderborg Guld – der sammen sender under navnet Radio SNR – havde i deres ansøgninger om sendetilladelse forpligtet sig til at sende seks timers lokalt indhold hver – udover, hvad der kræves af reglerne på området. Det behøver de tre sendetilladelsesforeninger nu ikke gøre mere. I stedet er de nu kun forpligtiget til hver at sende mindst én times lokalt indhold ugentligt. Én times lokalstof om ugen er minimumskravet for ikke-kommercielle, lokale radiostationer.
Radio- og tv-nævnets afgørelse begrundes med, at der ikke var konkurrence om udbuddet i sendenettet ’Aarhus 10 (Skanderborg Kommune)’, og at omfanget af lokalt indhold dermed ikke var afgørende for tildelingen af tilladelser i sendenettet.
Radio SNR sender på 101,5 MHz.
10 02 2023
Ny ansøgningsrunde til EU-midler
Frem til den 7. marts kl. 14 er det muligt for bl.a. lokale radio- og tv-stationer at søge om støtte fra Europa-Nævnet til projekter, der har til formål at oplyse borgerne om EU.
Europa-Nævnet – eller helt præcist ’Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa’ blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er ”at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed”.
Og nu er der netop åbnet for en ny ansøgningsrunde, hvor organisationer, bevægelser, institutioner, virksomheder og privatpersoner – herunder også ikke-kommercielle radio- og tv-stationer – kan søge tilskud i den såkaldte ’Pulje C’ til lokale, regionale eller landsdækkende oplysningsaktiviteter, der fremmer debat og oplysning i Danmark om EU.
Man kan læse mere her: https://slks.dk/tilskud/stamside/tilskud/europa-naevnets-pulje-c-1-runde-2023
10 02 2023
Seks gange om året kalder TV Vestsjælland til stor, lokal dansktop-fest. Senest i går torsdag, hvor knap 150 glade dansktop-fans var samlet i Boxen i Holbæk. ”Det er en dårlig forretning, men folk er glade, og det er godt tv,” lyder det fra Skjold Christensen, TV Vestsjælland.
’Dansktop Scenen’ er ikke nogen nyhed. Faktisk er det over 20 år siden, at det hele begyndte. Og det er et kæmpe arbejde, at stable det på benene, fortæller Skjold Christensen til SAML Nyt. Mindst to gange om dagen, 365 dage om året, tænker han på Dansktop Scenen. Men han erklærer uden forbehold, at han elsker det.
Udover at der er meget arbejde med arrangementerne, så er det heller ikke noget, TV Vestsjælland bliver rige af. Tværtimod. Der er mange udgifter lige fra trykning af plakater til honorar til teknikere og fotografer. Tidligere har kunstnerne optrådt gratis, men nu får alle et mindre honorar.
Det kostede 250 kr. at deltage i Dansktop Scenen i går torsdag mellem kl. 12 og 17, men så var der også både middagsmad og eftermiddagskaffe – foruden flere timers levende musik, og til sidst var der udtrækning af gevinster på indgangsbilletterne.
”Kunstnerne er dybt taknemmelig for at være med i Dansktop Scenen,” fortæller Skjold videre, ”og så får vi optaget tre timers godt tv i løbet af eftermiddagen med dansktop-kunsterne, der kommer både fra lokalområdet og fra resten af landet, og ikke mindst med det glade publikum til Dansktop Scenen”.
Selv om der er tale om en helt igennem lokal produktion, skal man dog som lokal tv-station være opmærksom på, at Radio- og tv-nævnet stiller meget høje krav til de lokale stationer. Nævnet har tidligere afgjort, at ”programvirksomhed med musikalske indslag kræver en redaktionel bearbejdelse, som gør, at de lokale forhold og særlig lokal interesse fremstår af programvirksomheden”. Lokale tv-stationer må altså ikke i den del af sendetiden, der defineres som lokal, sende lokale musikoptagelser – med mindre de indeholder en ”redaktionel bearbejdelse”.
10 02 2023
Der er fremgang i podcast-lytningen. Knap en tredjedel af befolkningen lytter til postcast mindst én gang om ugen. Samtidigt er radiolytningen stabil. Det fremgår af en rapport om mediernes udvikling fra Kulturministeriet.
Podcasts bliver stille og roligt en større og større del af hverdagen. I 2021 lyttede 30 procent af befolkningen på 12 år og derover til podcast mindst én gang om ugen. Det er en stigning fra 27 procent i 2020 og samtidig en fordobling i forhold til 2017, hvor 15 procent lyttede til podcast ugentligt.
Det er især den yngre del af befolkningen, der driver podcast-mediet frem, og særligt de 19-34-årige er storforbrugere. Hele 50 procent af aldersgruppen lyttede til podcast mindst én gang om ugen, og 30 procent lyttede mindst én gang om dagen i 2021.
I modsætning hertil har den daglige radiolytning i en længere årrække – stort set – kun gået nedad. Siden 2008 er den gennemsnitlige daglige lyttetid således faldet med i alt 29 minutter. Fra 2020 til 2021 er nedgangen imidlertid stoppet, og befolkningen lytter dermed fortsat til radio i 1 time og 42 minutter om dagen i gennemsnit.
Det fremgår af rapporten ’Radio og Podcast’, som Kulturministeriet har udarbejdet bl.a. på baggrund af tal fra Kantar Gallup, og som er blevet udgivet i slutningen af januar 2023.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler: ”Rapporten viser, at det står godt til for lydindhold i Danmark. Der er flere og flere, der tager podcastmediet til sig, og nedgangen i den traditionelle radiolytning ser ud til at være stoppet for nu. En grund til det kan være, at lydindhold gør det muligt at fordybe sig, selvom hverdagen er travl. Vi kan blive klogere, mens vi for eksempel pendler til og fra arbejde, laver aftensmad eller gør rent. På den måde kan lydindhold være en god modvægt til clickbaits, hurtige nyheder og sociale medier.”
Rapporten viser desuden at 80 procent af al radiolytning i Danmark foregår på public service-radio i 2021. Det er en stigning fra 78 procent i 2020.
De ikke-kommercielle, lokale radiostationer nævnes ikke i ministeriets rapport, men de kommercielle radiostationer omtales. Bl.a. nævnes, at de lokale, kommercielle radiostationer samlet set tegner sig for 16 procent af radiolytningen i 2021 hos de 12-29-årige. Det er 6 procentpoint mere end blandt de 30-årige og derover, hvor de lokale, kommercielle radiostationer står for 10 procent af radiolytningen. Hele den 33 sider lange rapport kan læses her: https://mediernesudvikling.kum.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2022/Radio_og_podcast/Radio_og_Podcast_2022_3.pdf
10 02 2023
Lokale radioer ønsker opgør med regler for taleradio
”Hvor ville det være dejligt, hvis de stramme regler om taleradio blev slækket”. Sådan lyder det bl.a. i en rundspørge, som SAML Nyt har lavet blandt de lokale, ikke-kommercielle radioer. Bestyrelsesmedlem fra SAML, Niels A. Holst, istemmer: Vi har længe ønsket at få blødt de noget stive krav om taleradio op.
SAML Nyt har spurgt nogle af landets lokale, ikke-kommercielle radiostationer om forventninger til og ønsker for 2023.
Anton Andersen fra Radio Ringkøbing fortæller, at man står stærkt på radiobingo. ”Under corona-nedlukningen, hvor alle bankohaller var lukket, kunne spillerne få deres abstinenser udløst ved at spille radiobingo. Det ser heldigvis ud til, at de fleste fortsætter med radiobingo”, lyder det fra Anton Andersen.
Han fortæller videre, at radioen har et godt image, og giver som eksempel, at når man f.eks. afholder tombola til messer og byfester, og folk opdager, at det er til fordel for Radio Ringkøbing, så vil folk gerne være med.
Blandt udfordringerne er, at man har svært ved at sælge medlemskaber, at man mangler frivillige, og så ville det være rart, hvis tilsagnet om tilskud for det kommende år kunne komme lidt tidligere. ”Vi får beskeden få dage før pengene kommer. Indtil da ved vi ingenting”, lyder det fra Radio Ringkøbings Anton Andersen.
Det er også en udfordring at overholde reglerne om taleradio i forhold til de forskellige kategorier. Anton Andersen kunne ønske sig, at det blev lavet om, så taleradio er taleradio. Dermed ville alting være meget nemmere. I stedet for som nu, hvor minutterne med tale skal kategoriseres som nyheder, kultur, sport osv.
På RødovreKanalen 105,9 MHz synes man også, at det ville være dejligt, ”hvis de stramme regler om taleradio kunne slækkes, så der kan komme små musikpauser ind, når vi har gode og (sam)talende gæster i lokalradioen”.
Men ellers fortætter RødovreKanalen som hidtil – med fra 23 til 28 radioværter. ”Det er lysten, der driver værket hos alle. Der sendes alsidige musikprogrammer i alle genrer og ofte med gæster i studiet. Hver uge er der samtaleprogrammer om aktuelle emner, ofte med gæster fra lokalsamfundet. Vi støtter op om det frivillige foreningsarbejde og de lokale folkeoplysende og kulturelle aktiviteter”, lyder det fra RødovreKanalen, hvor man stadig synes, at det er sjovt at sende lokalradio.
Økonomien fungerer – takket være Kulturministeriets tilskud, suppleret med overskud fra lokal bankovirksomhed, hvor det også er frivillige, der trækker læsset.
Blandt udfordringerne for RødovreKanalen er, at flere radioværter er oppe i årene, og det er en udfordring, at få nye interesserede til radioen; specielt til faste ugentlige timer om dagen.
Fra Nørrebro Radio er kommentaren til fremtidsudsigterne for 2023 kort og præcis: ”Vindere er drømmere, der aldrig giver op.”
Niels A. Holst, der er formand for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer og bestyrelsesmedlem i SAML, siger, at det længe har været et ønske for SAML, at få blødt de noget stive krav til taleradio op. Det var også med i SAML’s medieudspil fra 2021.
Da reglerne blev fastsat i 2016 var det på baggrund af, hvordan den daværende Radio 24/7’s sendetilladelse var blevet til. Men Niels A. Holst gør opmærksom på, at siden har der været en ny udbudsrunde af den fjerde landsdækkende radiokanal, hvor reglerne blev lempet en del – bl.a. i forhold til musikindslag. Og desuden har DR slet ikke den slags krav.
Niels A. Holst fortsætter: ”I forhold til mangfoldighed og udfoldelse af de lokale, ikke-kommercielle radioers muligheder for at tilpasse sig lokale behov, så er det en gåde, at Radio- og tv-nævnet tolker det med taleradio så stramt, så der ikke engang må afspilles hele musikstykker som naturlige pauser i taleradioprogrammer”. Et stort ønske fra SAML for 2023 er derfor at få lempet reglerne for taleradio, så det mere passer til nutidens behov.
Et andet stort ønske fra SAML’s side til, hvad 2023 bringer er, at Radio- og tv-nævnet vil afholde lokale udbud af ledig sendetid, hvis der lokalt er et ønske om at udnytte den ledige sendetid.
Niels A. Holst peger også på, at 2023 må blive året, hvor puljen til ikke-kommerciel radio og tv bliver indeksreguleret. Størrelsen på puljen har ikke ændret sig siden 2007
De ikke-kommercielle stationer bør også kompenseres for moms og energiudgifter – ligesom DR. ”Og ikke mindst ser vi gerne, at de to millioner kroner, som Radio- og tv-nævnet tager til administration, i stedet bliver uddelt til de ikke-kommercielle stationer”. Som Niels A. Holst slår fast: ”Der er ingen andre ’brugere’ af Radio TV Nævnet, der selv betaler til administrationen af deres ordninger.”
Man kan med fordel læse SAML’s samlede medieudspil her: https://www.saml.dk/saml-medieudspil-2021/
I næste nummer af SAML Nyt ser vi på de lokale tv-stationers forventninger til 2023.
27 01 2023
Lokal tv-station har succes med live-udsendelser
Langt de fleste lokale tv-stationer sender forproducerede halvtimes-programmer. Men TV Kant i Løsning har stor succes med at sende direkte. TV Kant har i øvrigt også haft succes med at finde gode lokaler – nærmest gratis.
Hver tirsdag kl. 21.00-22.00 blænder TV Kant op for udsendelsen ’Ungetinget’, hvor en studievært debatterer politik med unge lokalpolitikere. Stationsforstander på TV Kant, Tommy Petersen, siger til SAML Nyt, at man har valgt at sende live for at få noget interaktivitet; for at få hul igennem til seerne ”. Og det lykkes faktisk ret godt. Den direkte udsendelse er klart den af TV Kants udsendelser, der giver flest reaktioner og tilbagemeldinger fra seerne, fortæller Tommy Petersen videre og uddyber: ”Vi får minimum 10-15 henvendelser fra seerne til hver udsendelse og det er mest via Facebook, at disse henvendelser kommer. Og det er meget tilfredsstillende; især fordi emnet unge og politik jo er en niche”.
TV Kant oplever også god opbakning fra lokalpolitikerne i hele dækningsområdet, som er det samme som TV Syds dækningsområde. ”Vi tager ofte udgangspunk helt lokalt i Løsning og Trekantområdet, men programmet kunne ikke lade sig gøre, hvis vi ikke brugte hele sendeområdet i Sydjylland”, forklarer Tommy Petersen.
Der er dog bestemt også udfordringer ved at sende direkte, erkender Tommy Petersen. Det er jo nødvendigt at holde debatten i gang, og man skal kunne klare uforudsete ting. Ikke mindst på det tekniske område kan det være svært – især pga. den begrænsede økonomi. Men det går bedre og bedre, og det giver noget ”awareness”, pointerer Tommy Petersen.
TV Kant er i øvrigt så heldig at bo gratis til leje. TV Kant har til huse i Løsning, på Løsning Station, der eksisterede som banegård og de sidste par år som trinbræt fra 1868 til 1974. Men stationsbygningerne stod og forfaldt, og på et tidspunkt solgte DSB bygningen til Hedensted Kommune for én krone, og så fik TV Kant tilbud om at låne bygningerne – gratis – mod at TV Kant selv renoverede bygningerne. Men det med ”gratis” er Tommy Petersen nu ikke helt enig i. Han siger ”nærmest gratis”, og understreger, at ”der er blevet puttet en masse frivillige arbejdstimer i projektet” på stationen.
Lokalt er det jo også lidt sjovt, at stationen nu både er ’Løsning Station’ og ’tv-stationen TV Kant’. Så lever man med at huset, der står lige op ad banelegemet, står og ryster gevaldigt, når der buldrer et godstog forbi.
27 01 2023
Måske nemmere for græsrodsradioer i banken
Der er måske udsigt til nemmere forhold for de foreningsbaserede, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer i banken. En vejledning fra Finanstilsynet åbner op for, at bankernes kontrol med deres foreningskunder kan lempes. Samtidig hedder det i regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering, at de frivillige foreninger ikke skal drukne i bureaukrati og høje gebyrer.
I regeringsgrundlaget hedder det bl.a. at ”regeringen vil arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og høje gebyrer” og helt specifikt: ”Regeringen vil hjælpe foreningslivet ved at igangsætte initiativer, der styrker frivilligheden, hindrer og afvikler bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv. Det skal f.eks. gøres lettere og dermed billigere for foreninger at oprette og drive konti.”
Den nye kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) sagde i forlængelse af dette, at han gerne vil ”pege på et par steder, som kræver et eftersyn. Det drejer sig blandt andet om hvidvaskningsregler og GDPR-regler, som ministeren mener ”spænder ben for det frivillige foreningsliv.” (Politiken 23. december 2022)
Men ifølge vejledningen fra Finanstilsynet, så er det helt op til bankerne selv at afgøre, om de vil gøre det nemmere for foreninger at oprette en konto, skifte kasserer eller ændre andet i samarbejdet med banken. Det eneste der er sket er, at vejledningen åbner for, at bankerne kan behandle foreninger som lavrisikokunder, og at de dermed kan nøjes med forholdsvis få oplysninger og dokumentation fra disse ”lavrisiko-foreninger”.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har lavet en guide til, hvordan man som frivillig forening kan forholde sig. Den kan læses her: https://dfs.dk/media/r2ud0q4a/dfs-raadgivningflyer-02-11-22.pdf
27 01 2023
Nye medier overhaler de traditionelle flow-medier
Sidste år – 2022 – er det første år, hvor befolkningen i Danmark bruger mere tid på de nye medier, så som streaming og podcasts, end på traditionelle medier så som flow-tv, traditionel radio og trykte aviser. Det fremgår af rapporten ’Medieudviklingen 2022’ fra DR. Andelen af personer, der hører radio i løbet af en uge, ligger dog stabilt på 89 procent, og dermed er radioen fortsat en af de medietyper i Danmark, der når bredest ud.
Den gennemsnitlige radiolyttetid i befolkningen er faldet fra en time og 42 minutter dagligt i 2021 – til nu en time og 32 minutter dagligt. Til sammenligning er det daglige forbrug af tv-streaming på en time og 52 minutter, og det daglige forbrug af flow-tv er på en time og 23 minutter. I 2021 var forbruget af flow-tv lidt højere end forbruget af tv-streaming; nu er det altså omvendt.
På radiosiden er det især public service-kanalerne DR, Radio 4 og 24syv, der har mistet lyttere i 2022. En del af forklaringen kan formentlig være, at corona-nedlukningerne har givet ekstralytning til public service-kanalerne i årene forud, vurderer Janne Bjørsted-Tandrup, Henrik Gregor Knudsen og Dennis Christensen i ’Medieudviklingen 2022’.
Selv om lyttetiden er faldet for radioen, så når radio fortsat mange mennesker. Ikke mindst den klart mest aflyttede radiokanal, DR P4, hvor 2,9 millioner lytter med hver uge. I gennemsnit lytter en borger til P4 i i alt 40 minutter hver dag.
Det er fortsat FM, der er langt den mest anvendte platform, og DAB+ går kun lidt frem. For DR’s kanaler blev FM brugt i 48 procent af lyttetiden (tre procent mindre end året før), DAB blev anvendt i 30 procent af lyttetiden (to procent mere end året før), mens lytning via nettet tegnede sig uændret for 21 procent af lyttetiden.
Mens lytningen til radiokanaler langsomt siver, stiger lytningen til podcasts. I 2022 lyttede 32 procent af befolkningen til podcasts hver uge. Det er en stigning på tre procentpoint i forhold til 2021. I 2022 var podcasten ’Genstart’ med et streamingtal på 711.800 næsten dobbelt så populær som den næstmest aflyttede podcast ’Mørkeland’ med et streamingtal på 419.500.
Et af de forhold, som ’Medieudviklingen 2022’ også nævner er, at stadig flere lyttere og seere fravælger mediernes nyhedsdækning. Tal fra Reuters Institute Digital News Report viser, at 20 procent af befolkningen i Danmark ofte eller indimellem aktivt undgår nyhederne. I 2019 var tallet 15 procent.
Sættes befolkningens samlede medieforbrug til 100 procent, så fordelte medieforbruget sig i 2022 således – med tallene for 2021 i parentes. Bemærk, at unge under 15 år og ældre over 75 år ikke tælles med af DR Medieforskning her:
Streaming af tv: 27 % (19 %)
Traditionelt tv: 22 % (27 %)
Radio: 16 % (18 %)
Sociale medier: 11 % (11 %)
Streaming af radio og musik: 8 % (9 %)
Spil og gaming på nettet: 6 % (6 %)
Trykte medier: 5 % (5 %)
Læse nyheder på nettet: 4 % (4 %)
De lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationer omtales ikke med ét ord i DR’s 52 sider lange rapport ’Medieudviklingen 2022’.
27 01 2023
Nyhedsbrev fra DFS om folkeoplysning
Dansk Folkeoplysnings Samråd udsender cirka hver uge et nyhedsbrev med forskellige oplysninger om folkeoplysning. Det er gratis at abonnere.
Dansk Folkeoplysnings Samråds nyhedsbrev indeholder bl.a. nyt vedrørende relevante love og regler samt nyt om puljer, fonde og andre finansieringsmuligheder. Der gives eksempler på folkeoplysende aktiviteter og idéer til samarbejder og partnerskaber. Der er plads til debat om folkeoplysningens udvikling og fremtid, og endeligt er der også nyt om relevante seminarer, kurser og konferencer.
I det nyeste nummer fra i går torsdag kan man bl.a. læse om, at det nu er sidste chance i år for at søge DFS’ støtte- og udviklingspuljer samt Kulturministeriets udviklingspulje til lokal folkeoplysning.
27 01 2023
Lyttertal alligevel ikke som vinden blæser
I SAML Nyt 1 skrev vi, at 24syv (det tidligere Radio Loud) efter én målemetode havde 15.000 ugentlige lyttere. Efter en anden målemetode: cirka 260.000 ugentlige lyttere. Men nu har 24syvs direktør, der offentliggjorde de ellers uofficielle lyttertal, trukket i land.
Lyttertallet for 24syv var i 2022 – ifølge Kantar Radio-Meter – på 11.500 ugentligt i 2022. Men ifølge Gallup Lokalradio Index (GLI) skulle 24syv have haft cirka 260.000 ugentlige lyttere i 2022. De første tal er de officielle tal, men tidligere på måneden gik 24syvs administrerende direktør Lars Schmidt ud med GLI-tallene, som ikke er beregnet til offentliggørelse og som udelukkende er til internt brug.
På trods af massiv kritik af Schmidts brug af GLI tallene, så fastholdt han. Indtil nu. Journalisten.dk skriver, at der nu lyder nye toner fra Lars Schmidt: ”Efter en grundig og konstruktiv samtale i gruppen bag målingen er det nu klart for alle parter, at den mest valide måling af nationale radiokanalers lytning af flowradio stammer fra den officielle danske radiomåling, baseret på passiv måling af lytternes faktiske lyttevaner.” Og dermed, at 24syvs lyttertal er 11.500 ugentligt.
Styregruppen bag målingerne består af DR, Bauer Media, Radio4 og Danske Medier Research.
27 01 2023
Velkommen til SAML’s nye nyhedsbrev
SAML lancerer fra og med i dag nyhedsbrevet ’SAML Nyt’, der vil fortælle nyt fra og om de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer i Danmark og lidt fra udlandet, lidt mediepolitik og andet relevant mediestof. Nyhedsbrevet vil udkomme hver anden fredag – dog ikke i ferier og på helligdage.
SAML Nyt henvender sig dels til radio- og tv-stationerne selv, dels til politikere, dels til mediefolk og journalister samt alle med interesse for de lokale ikke-kommercielle elektroniske medier. Abonnement er ganske gratis.
SAML er en forkortelse for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet. SAML er den fælles landsorganisationen – også kaldet paraplyorganisation – for de lokale, ikke-kommercielle elektroniske medier, og består af organisationerne: Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-Stationer (SLRTV), International Association of Student TV and Radio Stations – Denmark (IASTAR), Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier (FAEM) og Lokal-TV og Værkstedssammenslutningen (LTVS).
Formålet med SAML er at koordinere aktiviteterne blandt de deltagende landsorganisationer ud fra ønsket om at styrke de ikke-kommercielle lokale elektroniske mediers vilkår bedst muligt. Dvs. at styrke ytringsfriheden og det lokale demokrati, styrke public service og public access i det lokale område, styrke mangfoldigheden af disse medier og at styrke det demokrati-skabende og folkeoplysende.
13 01 2023
Lokale tv-stationer i nyt distributionssamarbejde
De lokale ikke-kommercielle tv-stationer i Danmark indleder – så snart det bliver muligt – et nyt teknisk samarbejde om et landsdækkende sendesamvirke, der bl.a. vil lette arbejdet i de regionale samvirker, og som vil sikre stationerne et fælles ejerskab af og ansvar for udstyret. For at forslaget kan realiseres, skal Folketinget dog ændre en bekendtgørelse.
Bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Lokale Radio og TV Stationer, Gunnar Thomsen, forklarer, at det – i bekendtgørelsen om ikke-kommercielt tv i MUX-1 – fremgår af paragraf 23, at sendesamvirkerne skal levere et samlet signal til den stedlige regionale TV 2-virksomhed. Men SAML mener, at det er mere hensigtsmæssigt, hvis sendesamvirkerne selv kan bestemme, hvor de vil opsætte deres udstyr, der samler programmer fra de forskellige ikke-kommercielle tv-stationer.
Gunnar Thomsen uddyber: ”Vi vil samle alle sendesamvirkernes sendeudstyr et centralt sted, hvor der er adgang til udstyret alle dage døgnet rundt. Derudover er det planen at opgradere udstyret så alle sendesamvirkernes udstyr er teknisk ens. Med dette tiltag forventer vi at kunne levere en bedre service til sendesamvirkerne. Det er også planen at overdrage sendesamvirkernes administrative arbejde til det nye landsdækkende sendesamvirke.”
En endelig beslutning om dannelse af det landsdækkende sendesamvirke – herunder bl.a. om sendeudstyr og organisering – forventer Gunnar Thomsen vil ske i løbet af 2023.
13 01 2023
SAML byder ny kulturminister velkommen
Den 15. december 2022 fik Danmark ny kulturminister – Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne. Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) ønsker den nye minister tillykke med udnævnelsen og ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.
SAML vil følge genforhandlingen af den tidligere regerings medieudspil tæt, og håber at også de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer tænkes ind i arbejdet med at forbedre vilkårene for de lokale medier.
SAML har gennem de seneste par år arbejdet med at få oprettet et landsdækkende teknisk sendesamvirke for de ikke-kommercielle tv-stationer. Situationen med coronaen i 2020 og 2021 har forsinket dette arbejde, men der er nu opnået enighed om at søge at ændre den nuværende regionale sendesamvirke-konstruktion til et landsdækkende samvirke, der kan varetage distribution af tv-stationernes digitale signal til MUX-1 og det økonomisk og administrative arbejde, der i dag varetages af de regionale sendesamvirker. Det vil lette arbejdet rundt omkring i regionerne betydeligt.
SAML håber meget, at den nye kulturminister og medieordførerne får ændret den gældende bekendtgørelse på området, således at det bliver muligt, at oprette det landsdækkende samarbejde.
13 01 2023
Mediedag markerer 40 år med lokalradio/TV
De ikke-kommercielle radio- og tv-stationer samles i år til SAML’s årlige mediedag lørdag den 22. april 2023 i Middelfart. Ved mediedagen vil der især blive sat fokus på 40 år med lokal radio og lokal tv i Danmark.
Den 1. april 2023 er det nøjagtigt 40 år siden, at den første lokalradio i Danmark – Sct. Olai Senderen i Kalundborg – gik i luften, som en del af en ny treårig forsøgsperiode med nærradio, og det vil blive omdrejningspunktet for SAML’s mediedag den 22. april. Hvordan er det gået med de lokale radio- og tv-stationer igennem de sidste 40 år – på godt og ondt – og hvordan med fremtiden? Dagen efter – altså den 23. april 2023 – er der årsmøder i de forskellige organisationer, der er medlem af paraplyorganisationen SAML.
13 01 2023
De kommercielle og de statslige radiostationer får målt deres ugentlige lyttertal hos Kantar Gallup. Men der er meget stor forskel på, hvor mange der lytter – afhængig af målemetoden. MediaWatch kan nu afsløre, at 24syv (det tidligere Radio Loud) efter én målemetode har 15.000 ugentlige lyttere. Efter en anden målemetode: knap 260.000 ugentlige lyttere.
Der har været meget fokus på lyttertallene for 24syv, der sender på DAB+, og som selv kalder sig Danmarks modigste taleradio. Berlingske Media er nu hovedejer af stationen, der modtager 65 millioner kroner årligt fra den danske stat. Da stationen hed Radio Loud, var lyttertallene ofte så lave, at de ikke kunne måles af Kantar Gallup i de officielle Radio-Meter målinger.
Nye tal viser, at 24syv – iflg. Kantar Radio-Meter – stadig ligger på et meget lavt lyttertal: 11.500 ugentligt i 2022. Det er ikke meget forskelligt fra lyttertallene de to foregående år, da stationen hed Radio Loud.
Men 24syvs lyttertal måles også af Gallup Lokalradio Index (GLI). De offentliggøres bare ikke. Det er imidlertid lykkedes MediaWatch at få adgang til at se tallene fra GLI-målingerne fra 2022, og her fremgår det, at 24syv i første halvår havde 262.000 ugentlige lyttere og i andet halvår 256.000 ugentlige lyttere. Med andre ord – en kæmpe forskel.
De ugentlige Radio Meter-målingerne er baseret på, at 1.600 personers radiolytning registreres af en PPM-måler (Portable People Meter), mens de halvårlige GLI-tal baseres på interviews med cirka 8.000 personer.
Kantar Gallup ønsker ikke at kommentere over for Media Watch på, hvilken måling, der skal tillægges størst værdi, fordi tallene alene er til internt brug, og fordi radiostationerne selv har besluttet, at tallene ikke må videregives til eksterne parter.
Ingen ikke-kommercielle lokalradioer får målt deres lyttertal hos Kantar Gallup.
13 01 2023
Radio- og tv-nævnet holder otte møder i 2023
Lige som sidste år holdes der otte møder i Radio- og tv-nævnet. Til og med 2021 holdt man 11 møder årligt, men erfaringerne fra sidste år siger, at færre men længere møder fungerer bedre.
Det første møde i 2023 i Radio- og tv-nævnet finder sted den 26. januar og derefter holdes der møder den 3. maj, 22. juni, 29. august, 4. oktober, 9. november og 14. december. Det oplyser fuldmægtig Marie-Louise Nissen fra Slots- og Kulturstyrelsen til SAML Nyt.
På spørgsmålet om, hvorfor der kun holdes otte møder i 2023 – som i 2002 – lyder svaret: ”Der er forskellige grunde til, at antallet af møder er skåret ned fra 11 årlige møder til otte årlige møder. Én af grundene er, at det er fundet mere effektivt at afholde færre men længere møder.”
Dagsordenen for det kommende nævnsmøde den 26. januar offentliggøres ugen før nævnsmødet på styrelsens hjemmeside.
13 01 2023
Oplysninger om senderpositioner fjernet
NORGE: Sikkerhedssituationen i Europa får nu også konsekvenser for norsk radio. Tidligere kunne man finde de nøjagtige sendepositioner for sendestationer på en søgebase på nettet, men disse oplysninger er nu fjernet.
På den netbaserede søgetjeneste finnsenderen.no har man hidtil kunnet slå placeringen op af alle norske mobilbasestationer og radio/tv-sendere i Norge. Men af hensyn til sikkerhedssituationen kan man nu ikke længere finde disse oplysninger på tjenesten.
Nasjonal kommunikasjonsmyndighet (Nkom), som driver tjenesten, oplyser, at det sker, fordi man mener, at det ikke er rigtigt, at have den slags oplysninger tilgængelig i dagens sikkerhedssituation. I forvejen har Nkom blokeret for brugen af finnsenderen.no fra en del lande.
Oplysningerne om sendernes beliggenhed er dog fortsat tilgængelige for en eventuel fjende på bl.a. Google Earth/Google Maps, på fmlist.org og ligeledes har Norge selv givet alle oplysninger om sendernes beliggenhed til Den Internationale Teleunion (ITU), som alle regeringer og lande har adgang til.
I Danmark kan man lige nu ikke finde de præcise senderadresser for bl.a. DR’s sendestationer på de to søgedatabaser Frekvensregistret og Mastedatabasen, men det skyldes alene tekniske problemer, oplyser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til SAML Nyt. Fejlen er formodentlig opstået i forbindelse med overgangen fra Energistyrelsen til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
13 01 2023